Kampen om førtidspension.

[Fæhunden]

Nu har jeg kæmpe mod Roskilde Kommue snart i 3 år om førtidspension og kan ikke tag det meger. Er ret træt af skal vende hele tiden og at der ikke sker nådet i min sag. Er meget ked af det og det går mig meget på at der ikke snart kommer ro på. Nu vil de ha mig ud i arbejdsprøvning igen for 3 gang, og det går mig meget på da jeg ikke kan klar det.

[fibro]

Åh hvor trist for dig, det er SÅ opslidende altså... føler rigtigt meget med dig!

Jeg hører selv til Roskilde Kommune og er netop startet op på hele dette cirkus, og det hænger mig allerede ud af halsen. Må jeg spørge dig, hvad du fejler?

3 år... og så hører man om alle dem der har været i det i hen mod 10 år, før der endelig kom en pension ud af det... ved altså ikke, hvordan man skal holde alle de år ud, med de problemer ens helbred samtidigt giver os

[Fæhunden]

Jeg har OCD og dårlige arme/håndled. Har arbejde med rengøring i 13 år og 5 år på vaskeri

[fibro]

Ok, ocd er vist temmeligt anstrengende kunne jeg forestille mig, stakkels dig

Jeg har selv gjort rent i 12 år, men stoppede pga af netop dårlige håndled og albuer.

Jeg fik så et meget let kontorjob, hvor jeg kun skulle omstille en tlf, samt taste nogle ting ind på computeren, 4 timer om dagen, og det gik egentlig fint nok med de arme... men så kom jeg slemt til skade med min skulder, samt kørte galt kort efter, fik piskesmæld og har siden udviklet slem fibromyalgi. Kan stort set ikke holde til noget somhelst mere og har smerter konstant, er fyret fra mit job og er for nyligt kommet igang med kommunen... skal til psykolog imorgen, udsendt af dem. Frygter hans dom, vil nødigt skulle tvinges til medicin, når jeg ikke selv mener jeg har depression! dette har neurolog udtalt at jeg har, og jeg er aldeles uenig!

[blj]

Hej fibro

undskyld jeg blander mig

Jeg kørte også galt en gang i 80 erne men den gang hed ikke ikke piskesmæld

så mit ? er så efter piskesmæld og du har udviklet slem fibromyalig hvordan er det blevet fagligt vurderet af hvem - eller hvilke vejet gik du ?

Jeg har samme problem som dig kan ikke bruge arm og skulder men kommune mere at jeg bare skal i arbejdsprøvning i omstille en tlf.

Jeg har også prøvet at kommune sender os til psykolog eller andre for at få en vurdering
du skal bare være ærlig og noget ked via dine smerter.

Hvis han tilbyder dig medicin siger du bare ja men men så går du ind på netdoktor.dk og læser.
jeg ved godt hvad han vil prøve jeg har været i gennem alle disse og ser du andre her inde de siger det samme masser af bevirkninger vi ikke kan leve med

[fibro]

Du må da meget gerne blande dig, det er fint med flere jo

Jeg valgte at få en tid hos Bente Danneskiold Samsøe fra KBH, og selv betale for undersøgelsen. Havde ikke mod på at vente de ca 2 år, ventetiden er på, på Frederiksberg hospital, hvor hun også er tilknyttet. Bente er forsker i sygdommen, og meget dygtig og sød. Det kostede 2000 kr.

Det er så grotesk, at man kan tvinges til medicin mod noget, man slet ikke mener man fejler! Jeg havde det fint, indtil de begyndte at skrive forskellige ting om mig, havde et billede af mig selv som psykisk velfungerende, men selvfølgelig bekymret for min fremtid lige nu og ked af hele min smerte situation, idet den har frataget mig mange ting, bl.a min hest.
Man føler sig jo lynhurtigt trængt op i en krog af systemet, hvem kan klare psykisk tortur, når man i forvejen dagligt er udsat for fysisk tortur. Klart at man bliver mere skrøbelig, men det er ikke det samme som behandlingskrævende ved psykiater!

forstår godt de er nødt at afprøve ens arbejdsevne osv, men synes bare det hele er gået for vidt og nu overskrider folks grænser alvorligt. Er man lidt syg når man kommer ind i systemet, er man meget syg, når de er færdige med en

[Bissen]

Puha, kære Fæhund, hvor jeg dog føler med dig!!!

For bare to år siden sad jeg PRÆCIS hvor du er nu i systemet - i Roskilde!
Jeg var fuldstændig knust af det, og det tog mig faktisk et helt år at komme mig over behandlingen, endda på trods af, at jeg havde en rigtig dygtig, stædig og hjælpsom hjemmevejleder!

Får du hjælp?
Bisiddere, psykolog, egen læge, OCD-foreningen?
Hvad får du tiden til at gå med nu - er der noget, du kan gøre for at "holde fri" fra din sag ind imellem, eller er du så overvældet at du slet, slet ikke kan trykke det i baggrunden? Er der nogle, der kan gribe hjælpende ind (rent fysisk, hvis din OCD tillader det) og give dig praktisk hjælp og evt. hjælpe med at få "zoomet ud"/få perspektiv på dine overvældede følelser og status i din sag...?

Har du været i arbejdsprøvning på AMU?
(Hvis du vil svare kan du evt. svare mig per PB, det er jo meget "lokalt")

Igen - FØLER VIRKELIG MED DIG!!!

[Fæhunden]

Kære Bissen. Tak
Jeg får hjælp fra min psykiater Stig Rasmussen i Hillerød, har desværrer ikke råd til at gå til psykolog da jeg er på kontanthjælp. jeg har ikke hvert på AMU med på BOMI og Jobpoint. Jeg er medlem af OCD-Foreningen med min OCD gør at jeg ikke kan tage til Københaven. Jeg læser meget bøger og kan godt lide at sidde ved min computer især hundegalleri, går tur med min hund.

[Bissen]

Pokkers, det var faktisk BOMI, jeg tænkte på - de var rent faktisk sidste punkt for mig...på trods af, at jeg ikke havde en eneste sygedag. Forstå mig ret - jeg var fuldstændig ødelagt - men mine forældre hjalp mig (efter mit ønske!) med at møde op, og vi skrev ind, at jeg fik deres hjælp til at møde op.

Det viste sig at være smart (på lang sigt, altså!) fordi jeg jo ellers er veltalende og åbenbart enormt svær at læse rigtigt, så med mindre man tager hjem til mig og ser mig i mine egne omgivelser...og endnu mere, når jeg virkelig har det skidt og ikke kommer ud, så er man faktisk mere eller mindre clueless...viste det sig.

Jeg blev simpelthen "taget i hoved og r..", sat ind i en bil og sat ind i BOMIs entré, ligegyldig dagsformen. Det var hårdt og nedværdigende på sin vis, men de så MIG. Tiltagende grædende og uvasket og skamfuld og frustreret som dagene gik.
Jeg holdt ikke pauser i arbejdet udover de skemalagte, prøvede at udfylde min dagbog så godt som muligt (det kneb voldsomt nogle gang og især til sidst) men blev ALLE skemalagte timer, og gjorde generelt selvfølgelig mig bedste med de opgaver jeg fik.
De så virkelig HELE mig. Også, når jeg skulle til - og havde været - til fest i weekenden.

Efter et par uger satte de mig selv ned i tid og jeg fik ret hurtigt deres udtalelse, hvor de mere eller mindre skrev, at det var deres indtryk at jeg kæmpede det braveste jeg kunne og hverken var doven, manipulerende eller vrangvillig, men at jeg virkede ødelagt og forpint og at mine kræfter simpelthen ikke rakte til noget brugbart.
At jeg havde 0% fravær men tydeligvis på bekostning af ALT andet.

Jeg lover dig, det var benhårdt, men jeg tror simpelthen ikke, jeg var sluppet igennem, hvis jeg havde gjort det på en anden måde.

Jeg kunne gøre det, fordi jeg 1) var desperat og 2) kendte mig selv og var sikker på, at jeg ikke kunne få det meget værre end jeg havde det allerede 3) jeg på grund af tidligere erfaringer var nogenlunde sikker på, at ro ville hele mig op igen på et tidspunkt.

jeg ved godt at det jeg selv gjorde af de "forkerte" mennesker vil betragtes som sygeligt og selvdestruktivt i sig selv. Det var det sådan set også, og jeg var længe om at komme mig, men jeg tror simpelthen 100% på, at hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg stadig siddet fast i systemet, meget dårligere end nu og ventet på endnu en arbejdsprøvning, henvisning til endnu en "specialist" og endnu et afslag.
Eller hvis jeg havde fundet kræfterne ville jeg simpelthen have taget livet af mig.

Jeg håber virkelig, virkelig, at dine trængsler på dette punkt snart er overstået.
Det er jo tortur.

Nej, hvor jeg håber, at der findes nogle herinde, der kan hjælpe dig med selve din sag!
Du har selvfølgelig søgt fortløbende agtindsigt og sådan, ikke?
Kender du til PsykInfo nede i Kornerups Vænge her i Roskilde?
Jeg mener, at OCD-foreningen faktisk har møder dernede, så måske er det en mulighed for dig - evt. med en form for støtte...?
Der er faktisk også noget gratis rådgivning med socialrådgiver o.lign. tilknyttet, som måske kan være en hjælp...?

Hvis du scroller ned i dette link, så er der en adresse og en PDF-fil med deres fortløbende aktiviteter. http://www.regionsjaelland.dk/region...20i%20Roskilde

Jeg har endnu ikke selv været dernede, men har fået det anbefalet af flere nu, så jeg besøger nok stedet selv på et tidspunkt, om ikke andet, så for lige at "se kamelen".

Jeg er rigtig, rigtig glad for at din psykiater er på din side!
Det er virkelig en gave, jeg var uden hjælp på den vis, men havde min hjemmevejleder i mit ringhjørne. Jeg har først fået en psykiater der fungerer for mig nu hér for et år siden. Og nu, hvor jeg tæller dine velsignelser:

Hvor ER det godt for dig at du kan klare at have hund!
Den må være en kæmpe trøst for dig!
Hold med hiv og sving fast i de ting, der glæder dig og adspreder dig!

Fat mod, Fæhund!
Jeg hepper på dig.
Jeg har en ven med OCD og ved, hvor voldsom og altomgribende sygdom det kan være.
Hvis du oven i købet har fysiske problemer, så MÅ de simpelthen komme til fornuft.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Fæhunden

Nu har jeg kæmpe mod Roskilde Kommue snart i 3 år om førtidspension og kan ikke tag det meger. Er ret træt af skal vende hele tiden og at der ikke sker nådet i min sag. Er meget ked af det og det går mig meget på at der ikke snart kommer ro på. Nu vil de ha mig ud i arbejdsprøvning igen for 3 gang, og det går mig meget på da jeg ikke kan klar det.

Jeg føler virkelig med dig.

Men hvis det ikke er til at komme uden om denne arbejdsprøvning (og det er det jo nok ikke), så vil jeg give dig nogle gode råd med på vejen, i håb om at den, i det mindste, kan blive din sidste arbejdsprøvning.

Du skal skrive dagbog, både om arbejdstid og fritid, dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen, eller not.

I dagbogen er det en god idé også at benytte en smerte-skala.

Mød op hver eneste dag, så vidt du overhovedet er i stand til det.
(Hvis du har meget fravær er der stor risiko for at du bliver forlænget, eller at resultatet af arbejdsprøvningen ikke kan bruges).

Mærk efter i dig selv, og sig fra når du kan mærke, at det går galt og du ikke kan klare mere.

Det er bedre at møde op for at fortælle, at du har det skidt og bliver nødt til at gå hjem igen, end at ringe og melde dig syg og så blive helt hjemme.

Se denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog