Førtidspension, brøkpension og § 27a i aktivloven

[Marrakesh]

hej Ragdol
vil du godt svare mig også ?
og mange tak.

[brøkpensionist]

Hej Marrakesh,

måske er du omfattet af overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Marrokko, som jeg mener giver et tillæg op til fuld pension, såfremt du også har optjent ret til pension fra Marokko.

Jeg vil foreslå, du ringer eller skriver til Pensionsstyrelsen for at høre nærmere, om overenskomsten har betydning for dig, for jeg kender ikke nok til den selv.

Men så vidt jeg ved, er bopælskommunerne ligeglade med de overenskomster Danmark indgår med andre lande, herunder EU.

Jeg tror, det bliver svært for dig, at få fuld pension.

[Marrakesh]

Mange tak Brøkpensionist for dit svar.

måske er du omfattet af overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Marrokko, som jeg mener giver et tillæg op til fuld pension, såfremt du også har optjent ret til pension fra Marokko.

Nej , jeg er ikke omfattet af den . Jeg har helle ikke ret til pension fra Marokko.

Men hvis jeg får brøkpension ,så får jeg 29/40 , som jeg har regnet det , men jeg ved ikke hvor meget det giver i krone og øre .
Er der nogen der kan give mig et tal?

Jeg har hørt af nogen folk at hvis man har været i DK i 20 år umiddelbart før den dag man bliver tilkendt førtidspension , så får man fuld pension .

Er det rigtigt ?

og tak skal i have.

[1970girl]

Hej!


Citat:
Men hvis jeg får brøkpension ,så får jeg 29/40 , som jeg har regnet det , men jeg ved ikke hvor meget det giver i krone og øre .
Er der nogen der kan give mig et tal?



Pensionsbeløbene udgør pr. 01.01.2010 ('ny førtidspension efter 2003'):


Enlige: 16.285 kr. månedligt/195.420 kr. årligt
Et brøk er 407 kr. før skat, hvis man bor enlig.(01.01.2010 'ny førtidspension efter 2003')


Gifte/samlevende: 13.842 kr. månedligt/166.104 kr. årligt.
Et brøk giver højst 346 kr. før skat, hvis man er Gifte/samlevende.(01.01.2010 'ny førtidspension efter 2003')




Med venlige hilsen fra

Fattig Førtids Brøk pensionisten

1970girl

Jeg er kun et 27/40 brøk menneske.


Vi snakker meget om starthjælp og kontanthjælpsloft og dette er også meget vigtige områder og ikke et land som Danmark værdigt.

Dog vil jeg tilføje at fænomenet "brøkpension" er for de allerfleste et ukendt fænomen, en gruppe af mennesker som det er lykkedes regeringen at holde gemt og dermed også glemt. Og dem som laver den danske lov kan brød føde en hel familie!

[brøkpensionist]

Opfylder man ikke kravet om mindst 40 års fast bopæl i Danmark for ret til fuld folkepension, så får man ikke fuld pension, selvom man har boet her i 39 år.

Opfylder man ikke kravet om fast bopæl i Danmark på mindst 4/5 af tiden mellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pensionen ydes, for ret til fuld førtidspension, så får man ikke fuld førtidspension.

Der er ikke noget der hedder fuld pension efter 20 års fast bopæl i Danmark - bortset for danske statsborgere og EU-borgere.

For at bergne en brøkpension kan man gå på www.schultz-online.dk/beregner

[Marrakesh]

Oprindeligt indsendt af brøkpensionist

.

Der er ikke noget der hedder fuld pension efter 20 års fast bopæl i Danmark - bortset for danske statsborgere og EU-borgere.

[/url]

Tusind tak skal I have , Girl70 og Brøkpensionist , jeres svar var til stor hjælp.

Der er kun et punkt som ikkke forstå endnu , og det er det hvad Brøkpensionist har skrivet op .

bortset for danske statsborgere og EU-borgere

Jeg blev dansk statsborger i 2002 .
kan jeg få fuld pension?
vil du godt forklare det lidt mere ?

med venlig hilsen.

[brøkpensionist]

Der skulle selvfølgelig have stået danske statsborgere, EU-borgere og borgere fra lande, Danmark har indgået bilaterale overenskomster med.

Ifølge overgangsbestemmelserne for danske statsborgere fra 7.6.1972 burde danske statsborgere, der er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, have ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet.

Men som du kan se ud fra min sag, så er selv Ankestyrelsen bedøvende ligeglad med det.

Da du er er indrejst til Danmark som marrokkansk statsborger og senere er blevet dansk statsborger, tror jeg ikke du er omfattet af overgangsbestemmelsen for danske statsborgere.

Erhvervsaktive EU-borgere fra andre medlemsstater har ret til ligebehandling og burde efter en bopælstid på 12 måneder have ret til fuld på lige fod med danske statsborgere.

Men som du kan se, er de danske myndigheder også bedøvende ligeglade med de forpligtelser, det følger af være tiltrådt EU.

Men jeg tror stadig du har ret til ligebehandling og ret til fuld pension som følge af overenskomsten mellem Danmark og Marokko, så jeg synes helt bestemt, du skal kontakte Pensionsstyrelsen.

Men som du kan se, er de danske myndigheder også bedøvende ligeglade med bilaterale overenskomster.

Det vil være meget svært for dig at få vejledning fra Pensionsstyrelsen, som sikkert bare vil sige, du skal henvende dig til kommunen og ikke til dem, for det har jeg prøvet selv.

Så mit råd er, at fortælle Penisonsstyrelsen, at din kommune ikke kan give dig vejledning ang. overenskomsten.


brøkpensionist

[Marrakesh]

Tak skal du have for din forklaring , og tak for din tålmodighed.

[sane]

Når man skal søge efter §27a,- skal man selv oplyse til kommunen hvad de skal indregne(ligesom når man søger på en enkeltydelsesansøgning)?

Vi har været ude for at kommunen har lovet os at de vil beregne efter §27a, men vi har ikke oplyst dem noget som helst- og så er jeg lidt i tvivl om hvilke beløb har de taget med...De har heller ikke spurgt os hvad de skal medregne...
Når man søger om §27a - skal man møde op på kommunen med en blanket hvor man har oplyst om indtægter og udgifter for ægtefæller? Skal man selv oplyse at man søge det pga medicinen eller lignende?
På forhånd tak.

[Jellyfish]

Ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og beregning af dansk folke- eller førtidspension efter EU-lovgivningen

Jeg har før været medlem af K10 under navnet brøkpensionist og har skrevet, at det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.

Ifølge EU-Kommissionens svar fra den 29.3.2011 og 24.4.2012 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender på min og to andre andragsstilleres petitioner samt EU-domstolens faste retspraksis er det ikke i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på nationale krav om åbning af ret til pension og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.

EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994 handler om en vandrende arbejdstager, som var af den opfattelse, at ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet gav ham ret til at få medregnet engelske forsikringsperioder ved beregning af den franske alderspensions størrelse.

Dette afslog de franske myndigheder, men da han tilsammen havde tilbagelagt engelske og franske forsikringsperioder, som gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats, fik han tilkendt et supplement til brøkpension efter fransk lovgivning.

EU-domstolen fastslår i denne sag, at det ikke er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, kun sammenlægges til opfyldelse af nationale krav om ret til ydelser ved invaliditet og alderdom og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.

Sammenlægningsprincippet finder kun anvendelse på danske krav om åbning af ret til og eksport af dansk folke- eller førtidspension efter § 3 og § 4 i de danske pensionslove, fordi den danske pension beregnes efter faste satser.

Sammenlægningsprincippet finder således kun anvendelse på kravet om mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen for ret til dansk folke- eller førtidspension (mindstebopælskravet), kravet om mindst 30 års fast bopæl i Danmark for ret til at modtage dansk folkepension under fast bopæl i udlandet og kravet om mindst 10 års fast bopæl i Danmark for ret til at medtage dansk folke- eller førtidspension ved flytning til udlandet (udlandet = lande uden for EU/EØS og tredjelande, som Danmark ikke har indgået en socialsikringsaftale med), jf. Ankestyrelsens principafgørelser 115-10 og 171-10.

En vandrende arbejdstager, som har tilbagelagt bopælsperioder og dermed ligestillede perioder efter dansk lovgivning på mindst 1 år, men mindre end 3 år, kan således få sammenlagt forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, så han/hun kan åbne op for ret til dansk folke- eller førtidspension og få den udbetalt i et andet EU-land, hvis han/hun ikke har fast bopæl i Danmark, jf. art. 6, art. 7 og art. 57, stk. 1 i EF-forordning nr. 883/2004.

Men forsikrings- eller bopælsperioder på mindst 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, skal ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.

Kun forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension, skal som de eneste perioder medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse, jf. art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.

Efter EU-lovgivningen beregnes pensioner efter pro-rata-temporis-princippet, altså i forhold til tiden (ligesom efter dansk lovgivning), netop for at undgå dobbeltydelser for samme periode, som kan resultere i 2 eller flere fulde pensioner, jf. art. 52 i EF-forordning nr. 883/2004.

En vandrende arbejdstager skal således sammenstykke en hel pension på grundlag af flere brøkpensioner efter de forskellige EU-landes lovgivninger, som han/hun har været omfattet af.

Såfremt anvendelsen af national lovgivning alene giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode efter art. 52, stk. 1, litra b) i EF-forordning nr. 883/2004, behøver de nationale myndigheder kun at foretage beregningen af pensionen som en national ydelse.

Pensioner, som kun behøver at blive beregnet som en national ydelse efter national lovgivning alene efter art. 52, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004, fremgår af forordningens del 1 i bilag VIII, herunder dansk folke- eller førtidspension efter Lov om social pension.

De danske myndigheder skal således beregne en dansk folke- eller førtidspension som en national ydelse efter dansk lovgivning alene og kun på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder samt forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension (den lille undtagelse, da de danske myndigheder ellers ikke kan fritages for at foretage en pensionsberegning efter den særlige beregningsmetode), forudsat at der ved beregning af den danske pensions størrelse ikke anvendes danske regler om forbud mod dobbeltydelser.

Danske regler om forbud mod dobbeltydelser må nemlig ikke finde anvendelse på pro-rata-ydelser (brøkpensioner) fra andre EU-lande, og heller ikke på en dansk folke- eller førtidspension, hvis størrelse er afhængig af bopælsperiodens længde, eller som ikke indeholder fiktive perioder (godskrivningsregler), jf. art. 54, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.

Dette princip er også udtrykt ved § 29, stk. 4, nr. 1 og § 32a, stk. 3, nr. 1 i Lov om social pension og i § 25, stk. 3, nr. 1 i Lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som bestemmer, at der ved beregning (indtægtsregulering) af dansk folke- eller førtidspension skal foretages fradrag i pensionistens indtægtsgrundlag for en samordnet pension, som er omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 883/2004, fordi en samordnet pension netop skal supplere en dansk pension for de år, hvor der ikke har været fast bopæl i Danmark.

Derfor må den danske folke- eller førtidspension heller ikke nedsættes med en samordnet pension ved indtægtsreguleringen.

Med dansk bopælstid ligestilles beskæftigelsesperioder, som en vandrende arbejdstager har tilbagelagt i Danmark, fordi han/eller hun var omfattet af dansk lovgivning i disse perioder, jf. art. 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning nr. 883/2004.

Efter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i Lov om social pension ligestilles følgende perioder også med dansk bopælstid: forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed, som beskæftiget i offentlig dansk interesse, som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og med henblik på uddannelse.

Efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, som blev indført med virkning fra 1.7.2004, medregnes der ved beregning af dansk folke- eller førtidspension dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Derfor er anvendelsen af den danske regel om forbud mod dobbeltydelser i § 8, stk. 2 i Lov om social pension i strid med EU-lovgivningen, fordi anvendelsen af dansk lovgivning alene ikke længere giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode, altså det pensionsbeløb, som beregnes som en pro-rata-ydelse (brøkpension), og som en vandrende arbejdstager er sikret efter EU-lovgivningen, jf. betragtning nr. 28 i EF-forordning nr. 883/2004.

Men nu tilbage til EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, hvoraf det fremgår, at de franske myndigheder tilkendte ham et supplement til brøkpension, fordi hans engelske og franske forsikringsperioder tilsammen gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats.

Ankestyrelsen fastslår med den stadig gældende principafgørelse P-21-98, at der udbetales et supplement til brøkpension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove op til fuld dansk folke- eller førtidspension, såfremt den danske brøkpension og den udenlandske samordnede pension efter EU-lovgivningen eller en socialsikringsaftale, som Danmark har indgået med et tredjeland, tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension.

For at undgå dobbeltydelser for samme periode, skal en udenlandsk samordnet pension så modregnes i det for meget udbetalte supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension, når den udenlandske samordnede kommer til udbetaling.

Så efter min mening har en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningstidspunktet, ret til fuld dansk folke- eller førtidspension, men det forudsætter, at han/hun får tilkendt et supplement til brøkpension op til fuld dansk pension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove eller efter § 27a i aktivloven.

Derfor er jeg ikke enig med EU-Kommissionens svar fra den 29.3.2011 og 20.4.2012 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender på min og to andre andragsstilleres petitioner, fordi det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen at anvende den danske regel om forbud mod dobbeltydelser efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, at klassificere supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven som en særlig ikke-bidragsydelse, der ikke kan eksporteres, og til sidst at nægte en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet, et supplement til brøkpension op til fuld pension.

Jeg har derfor den 7.2.2013 klaget over behandlingen af min petition til Udvalget for Andragender, som samme dag genoptog min sag og bad EU-Kommissionen om at komme med et nyt svar.

Så jeg fortsætter kampen om vores ret til fuld dansk pension, for det ene er den danske folke- eller førtidspension, som en vandrende arbejdstager har optjent ret til på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder, og det andet er, om han/hun skal leve af mindre end fuld dansk pension, hvis han/hun var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet.


Venlig hilsen

Britta Schulz



EU-Kommissionens svar 29.3.2011 og 20.4.2012 til Udvalget for Andragender på min og de andre andragsstilleres petitioner findes på forskellige sprog (helt ude til højre) under dagsordenspunkt nr. 28 her:

http://www.europarl.europa.eu/meetdo...21106_0900.htm


EU-domstolens dom i sag C-146/93 findes på dansk her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...146%3ADA%3APDF

og på engelsk her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...146%3AEN%3APDF

og på andre sprog her:

http://eur-lex.europa.eu/RECH_menu.do?ihmlang=da

ved at ændre sproget oppe i højre hjørne.


Ankestyrelsens principafgørelser findes her:

http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerel...ipafgoerelser/

ved at indtaste sagsnummeret i søgefeltet.