K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Principielle afgørelser fra Ankestyrelsen > Nyt om loven > Nyt fra Ankestyrelsen

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-11-2020, 10:34   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens Principafgørelser, som alle skal følge

Hvordan finder jeg en Principafgørelse?

https://ast.dk

Hvor du går nederst:


Ankeskema
Underretninger
Nyhedsbrev
At skrive en afgørelse
Søg principmeddelelse

https://ast.dk/afgorelser/principafg...incipafgorelse

Hvis du kender nummeret på den du søger, er det let.

Men ellers forsøger du med søgefunktionen


Søg efter principmeddelelser

Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som principmeddelelser. En principiel afgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mv. skal anvende ved afgørelser i tilsvarende sager.


Held og lykke med din søgning.

Falder du over en vigtig Principafgørelse, så før den ind i denne tråd.

Bemærk at en Principafgørelse kan være "Gældende" eller "Historisk"= ugyldig


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-11-2020, 10:42   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist - digital klage - ubetydelig fri

Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist - digital klage - ubetydelig fristoverskridelse.

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200967225

Principmeddelelsen fastslår

Fristoverskridelsens længde kan ikke i sig selv føre til, at en klagefrist kan fraviges.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, at en klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Dette indebærer, at en klage, der er modtaget hos myndigheden klokken 00:00 og derefter først kan anses for at være kommet frem efter døgnets udløb.

En klage kan først anses for at være modtaget hos myndigheden, når den er tilgængelig i myndighedens digitale postkasse. Det er ikke tilstrækkeligt, at klagen er overgivet til digital forsendelse.

Udgangspunktet er, at det er afsenderen, der bærer risikoen for en forsendelse, herunder den tid der går, indtil forsendelsen er tilgængelig i myndighedens postkasse. En part kan ikke gå ud fra, at en klage afsendt fra en digital postkasse er leveret i myndighedens digitale postkasse straks.

Klagefristen kan dog fraviges, hvis der er særlige grunde til det. Det gælder blandt andet hvis der er uforudsete årsager til en forsinkelse i forsendelsen, som afsenderen ikke kan bære ansvaret for. Det kan for eksempel være systemnedbrud hos myndigheden.

I den konkrete sag sendte partsrepræsentanten to digitale klager på klagefristens sidste dag kort før midnat. Klagerne var først tilgængelige i myndighedens postkasse efter døgnets udløb, og Ankestyrelsen lagde derfor til grund, at begge klager var modtaget for sent.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå særlige grunde i sagen, som gjorde, at der kunne ses bort fra klagefristen.


DUKH

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=384&pageid=13

Når klagefristen er overskredet

Som ligger på DUKH`s nye hjemmeside her, som du skal kende til::


https://www.dukh.dk/Publikationer

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-11-2020, 10:52   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens principmeddelelse 30-20 om særlig støtte - nettoboligudgift - ejer- og

Ankestyrelsens principmeddelelse 30-20 om særlig støtte - nettoboligudgift - ejer- og andelsbolig - udgift til lån, rente og bidrag

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200969425

Principmeddelelsen fastslår

Reglerne om særlig støtte til lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig er fastsat i bekendtgørelsen om særlig støtte.

Der er ikke i bekendtgørelsen om særlig støtte hjemmel til at udelade udgiften til lån, rente og bidrag til ejer- og andelsbolig i beregning af nettoboligudgiften.
Ved ansøgninger om særlig støtte til ejer- og andelsbolig skal kommunen derfor indhente oplysninger om ansøgerens faktiske udgift til lån vedrørende ejer- eller andelsboligen.

Udgifter til lån ved særlig støtte til ejer- og andelsbolig

Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivloven.
For at en person kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige et grænsebeløb, der fastsættes efter reglerne i bekendtgørelsen om særlig støtte.

Grænsebeløbet angiver den udgift, som den pågældende selv antages at kunne afholde til bolig.

Den særlige støtte ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, som nettoboligudgifterne overstiger grænsebeløbet med.
Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af de faktiske boligudgifter, som borgeren har til boligen.

For ejer- og andelsboliger indgår udgift til lån i beregningen af nettoboligudgiften.
Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

Den særlige støtte, som er beregnet på grundlag af udgift til lån, rente og bidrag til ejer- og andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig.

Hvis de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter til lån, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

I den konkrete sag konstaterede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at der ikke i bekendtgørelsen om særlig støtte er hjemmel til at undlade udgifter til lån til ejer- eller andelsbolig i beregningen af den nettoboligudgift, der danner grundlag for beregningen af borgers ret til særlig støtte.

DUKH

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=371&pageid=13

Kan en borger modtage kontanthjælp, hvis pågældende ejer et hus eller en andelsbolig?
- Og kan evt. friværdi kræves belånt?


https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...1767&pageid=13

Kan en borger modtage kontanthjælp, hvis pågældende ejer et hus eller en andelsbolig? Kan evt. friværdi kræves belånt?

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-11-2020, 10:59   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens principmeddelelse 31-20 om personlig assistance - udmåling - timer - a

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-20 om personlig assistance - udmåling - timer - arbejdstid - flere ansættelsesforhold - ventetid

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200969525

Principmeddelelsen samler og fastslår praksis om udmåling af personlig assistance til handicappede i erhverv

Der er en række krav, der skal være opfyldt, for at en borger med handicap er berettiget til personlig assistance, herunder kravet om, at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen (se principmeddelelse 28-19). Hvis borgeren opfylder alle betingelserne, skal omfanget af borgerens ret til personlig assistance udmåles.

Behovet for personlig assistance til handicappede i erhverv skal vurderes ud fra tidsforbruget til de opgaver, der er behov for personlig assistance til. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem de opgaver, som borgeren på grund af funktionsnedsættelsen har behov for bistand til.
I principmeddelelse 28-19 har Ankestyrelsen også fastslået, at der heller ikke kan ydes tilskud til personlig assistance til opgaver, som en borger med handicap selv kan udføre.

Der kan som udgangspunkt ydes tilskud til personlig assistance til en borger med handicap i op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal, når borgeren arbejder 37 timer om ugen. Arbejder borgeren under 37 timer om ugen, beregnes timetallet forholdsmæssigt, så der højst vil kunne gives personlig assistance i 20/37 af arbejdstiden.

Arbejder en borger med handicap mere end 37 timer om ugen, kan borgeren få personlig assistance i op til 20 timer om ugen, svarende til det konkrete behov.

Det er muligt at få personlig assistance, selvom en borger med handicap både har et hovederhverv og et/flere bierhverv. Den personlige assistance kan således bevilliges i et eller flere erhverv, når hvert erhverv ikke er uforeneligt med funktionsnedsættelsen, dog samlet op til 20 timer, hvis man samlet arbejder minimum 37 timer om ugen. Arbejder borgeren samlet under 37 timer om ugen, kan der gives personlig assistance i op til 20/37 af arbejdstiden i hvert erhverv, hvis hvert erhverv er foreneligt med funktionsnedsættelsen.

Personer, der har en meget betydelig funktionsnedsættelse eller flere funktionsnedsættelser, kan efter en konkret vurdering få op til 37 timers personlig assistance om ugen – i særlige tilfælde kan der til disse personer gives mere end 37 timer om ugen.

Praksisændring

Denne principmeddelelse ændrer Ankestyrelsens praksis i forhold til beregning af personlig assistance, når en borger med handicap arbejder mere end 37 timer om ugen.

Ankestyrelsens praksis blev udmeldt ved principmeddelelse 29-19. Ankestyrelsen har genovervejet denne praksis og har vurderet, at vores praksis for udmåling af personlig assistance, når borgeren arbejder mere end 37 timer, ikke er i overensstemmelse med lovens udgangspunkt
.
Som konsekvens af praksisændringen skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er truffet i overensstemmelse med den tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.

Genoptagelse

Genoptagelse af sager på baggrund af denne principmeddelelse skal ske på myndighedens eget initiativ, hvis det vurderes ikke at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sagerne. Ellers skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor.

Ankestyrelsen vil genoptage de sager, som Ankestyrelsen kan identificere ved en søgning i journalsystemet. Da vi ikke er sikre på, at alle relevante sager kan fremfindes på denne måde, vil vi offentligt informere om muligheden for, at borgerne kan få genoptaget de sager, der er afgjort af styrelsen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne. De enkelte kommuner skal herefter vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge genoptagelse.

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage en sag om bevilling af personlig assistance:

1. borger har haft en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer,
2. Ankestyrelsen eller kommunen har fastsat borgers bevilling af tilskud til personlig assistance til mindre end 20 timer på grund af, at borgers ugentlige arbejdstid har været mere end 37 timer, og
3. bevillingen har været gældende på et tidspunkt inden for de seneste 3 år fra offentliggørelsen af denne principmeddelelse (der henvises nærmere til afsnittet om forældelse).

Bevillingen udstedes til borger, men det er virksomheden, som borger er eller har været ansat i, der vil kunne have ret til yderligere tilskud til personlig assistance (op til 20 timer). Når en bevilling er genoptaget, vil der eventuelt skulle ske yderligere sagsoplysning, da der kun skal ydes yderligere tilskud til personlig assistance, hvis følgende betingelse opfyldes:

1. virksomheden kan godtgøre (eller har godtgjort) at have afholdt udgift til personlig assistance for de timer, som der ikke er givet tilskud til som følge af den forkerte praksis.

Forældelse

Der skal ved behandling af en sag om genoptagelse tages stilling til, om der er indtrådt forældelse efter reglerne i lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). I nogle af de sager, som eventuelt skal genoptages, vil kravet på yderligere tilskud til personlig assistance kunne være helt eller delvist forældet. Udgangspunktet er, at et krav på yderligere tilskud til personlig assistance er forældet, hvis virksomheden kunne have krævet beløbet betalt på et tidspunkt, der ligger mere end 3 år forud for datoen for offentliggørelse af denne principmeddelelse.

Den konkrete sag

I den konkrete sag havde kommunen nedsat omfanget af den ugentlige personlige assistance fra 20 timer til 10,5 timer, henset til at borgerens arbejdstid var 70 timer om ugen. Kommunen havde henvist til Ankestyrelsens principmeddelelse 29-19. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede afgørelsen og fastslog, at en borger, der arbejder minimum 37 timer, har ret til personlig assistance i op til 20 timer om ugen.


DUKH

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=357&pageid=13

Opsplitning af BPA-ordninger i små bidder og hjælp døgnet rundt

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=369&pageid=13

Kan en borger med en BPA-ordning efter servicelovens § 96 få en ekstra hjælper med under ferie i udlandet og dækket de ekstra omkostninger?

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 06-11-2020 kl. 11:01.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-11-2020, 15:15   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skal legater modregnes i kontanthjælp?

https://www.ulykkespatient.dk/hjaelp...JFZOkvHc3p5dYU

12. november 2020
Spørgsmål:

Jeg har været udsat for en trafikulykke og er desværre kommet på bistandshjælp. Da det er svært at få økonomien til at hænge sammen, har jeg søgt om et legat hos jer og hos nogle andre foreninger.

Men kan det overhovedet betale sig for mig, for bliver det ikke modregnet i min bistandshjælp? Skal man betale skat af jeres legat?


Svar:

Kære medlem

Nej, et legat fra UlykkesPatientForeningen eller en anden social, godgørende forening skal som udgangspunkt ikke modregnes i din kontanthjælp.

Man skal som hovedregel betale skat af legater, men sociale legater, dvs. legater, der uddeles fra foreninger og fonde, der er godkendt af Skattestyrelsen til at uddele midler til sociale formål (fx UlykkesPatientForeningen), er inden for det samme skatteår skattefri op til 10.000 kr. Maksimumgrænsen på 10.000 kr. gælder pr. legat.

Modtager man således sociale legater fra flere godgørende foreninger, er de ligeledes både skattefri og fritaget for modregning i kontanthjælp, hvis legatet fra den enkelte forening højst er på 10.000 kr.

Det derfor min vurdering, at du kan modtage legater fra en eller flere foreninger, hvis de enkelte legater højst er på 10.000 kr. inden for samme indkomstår, uden at disse er skattepligtige eller skal modregnes i din kontanthjælp. Sådanne sociale legater betragtes i øvrigt heller ikke som formue set i forhold til kontanthjælp.

UlykkesPatientforeningen/de sociale foreninger indberetter det tildelte legat til Skattestyrelsen. Man skal imidlertid selv kontrollere, at beløbet er korrekt. Hvis beløbet er forkert, skal man rette henvendelse til den pågældende forening, som så skal lave en ny indberetning.

Venlig hilsen
Marianne Bak Svendsen, jurist


Bilag

https://www.ulykkespatient.dk/hjaelp...ing/brevkasse/

Brevkasse


Brevkassen besvarer spørgsmål fra medlemmer og andre, der har spørgsmål om at leve med en ulykkesskade.

Skriv til brevkassen

Spørgsmål og svar
Jura

Skal legater modregnes i kontanthjælp?
Går det ud over min erstatning, at jeg lider af en kronisk sygdom?
Hvordan står jeg ved skift af forsikringsselskab?
Må erstatning modregnes i pensionen?
Kan jeg få erstatning efter skift af forsikringsselskab?
Skal jeg tilbagebetale erstatningen?
Kan jeg nægtes NemID?
Hvem har krav på erstatning?
Kan jeg som folkepensionist få erstatning for svie og smerte?
Mister jeg ferie med den nye ferielov?
Kan jeg få udbetalt erstatning fra flere forsikringer?
Skal jeg betale skat af personskade-erstatning?
Må jeg tage min førtidspension med til udlandet?
Kan forkerte oplysninger slettes?
Kan banken kræve min pensionsopsparing?
Hvem skal betale fysioterapi
Kan jeg få erstatning for erhvervsevnetab, når jeg har en § 56-aftale?
Kan jeg få erstatning, når skyldsspørgsmålet deles?
Skal jeg kontakte mit gamle eller nuværende forsikringsselskab?
Hvad sker der hvis forsikringsselskabet går konkurs?
Hvem skal betale genoptræningen?
Hvornår forældes min sag?
Forsvinder kreditorbeskyttelsen ved investeringer?
Skal jeg tilbagebetale erstatning?
Kan jeg få godtgørelse for svie og smerte?
Kan jeg klage over Arbejdsskadestyrelsens udtalelse?
Hvor må jeg køre med min el-kørestol?
Må jeg låne min invalidebil til andre?
Risikerer jeg at mit faste erhvervsevnetab nedsættes?
Kan jeg få folkepension med tilbagevirkende kraft?
Hvad sker der når, klagefristen er overskredet?
Hvordan er reglerne for tilkendelse af godtgørelse for svie og smerte?
Hvordan er betingelserne for børnepension?
Er min parkeringsbøde rimelig?
Kan jeg få noget for tab af erhvervsevne?
Er fyringen uberettiget?
Kan jeg få tilskud til en advokat?
Kan jeg få erstatning ved selvforskyldt ulykke?

Læge

Kan jeg få gratis influenzavaccine som rygmarvsskadet?
Mister Tradolan sin smertestillende effekt efter lang tids brug?

Socialrådgivning

Er der forskel på bevillinger til bil?
Hvilke konsekvenser har det at flytte sammen som førtidspensionist?
Kan jeg få genbevilling af trivselsbil på tro og loveerklæring?
Hvordan klager jeg over frataget hjælp?
Kan en bofælle pålægges praktiske opgaver?
Hvordan oplister jeg kørselsbehov?
Kan man få tilskud til en el-cykel hos kommunen?
Hvordan skal jeg forholde mig til kommunens afslag om hjælpemiddel?
Må jeg tage på ferie, når jeg er i ressourceforløb?
Hvordan får man højeste førtidspension?
Må jeg få genoptræning og vederlagsfri fysioterapi?
Er afslag på SU-handicaptillæg berettiget?
Må jeg have familie og venner med i min invalidebil?
Kan jeg få vederlagsfri fysioterapi?
Har jeg ret til dækning af merudgifter?
Muligheder for at få hjælp i hverdagen efter min mands ulykkesskade?
Kan jeg være fraværende fra mit arbejde som pårørende?
Genoptræningsforløb og vederlagsfri fysioterapi på samme tid?
Er der sammenhæng mellem kæbesmerter og piskesmæld? Og hvor kan jeg få hjælp?
Hvordan får jeg adgang til seværdigheders elevatorer, når mit handicap ikke er synligt?
Kan jeg komme foran i køen til en lejebolig i stueplan eller i en opgang med elevator?
Hvordan klager jeg over kommunens afgørelse?
Invaliditetsydelse eller invaliditetsbeløb?
Hvordan er mine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet?
Hvad er et ledsagekort?

Arbejdsmarked på ordinære vilkår

Handicapbiler

Er der forskel på bevillinger til bil?
Hvad gør jeg med parkeringskortet?
Kan kommunen fratage os handicapbil, når det er en trivselsbil?
Må jeg køre en almindelig bil?
Kan jeg købe en afgiftsfri handicapbil?
Kan man leje handicapbil i udlandet?
Hvordan får jeg en påtegning i kørekortet?
Skal jeg søge om fornyelse af bil nu?
Hvornår kan jeg søge om udskiftning af bil?
Skal jeg betale partikeludledningstillæg for min handicapbil?
Må vi bruge parkeringskortet i udlandet?
Må mine børn bruge min bil?
Hvordan oplister jeg kørselsbehov?
Kan jeg vente med at forny mit kørekort?
Må jeg have venner med i min handicapbil?
Kan man fjerne krav i kørekort?
Kan man få hjælp til kørekort?
Kan jeg få parkeringskort?
Kan min invalidebil skifte status?
Hvordan fornyer jeg mit kørekort?
Taber jeg mine penge?
Kan jeg teste mine kørefærdigheder hos HandicapBilistCentret?
Må andre køre min handicapbil?

k10`s videnbank om invalidebil, læses bagfra.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...ktofte&page=45

K10`s videnbank om Gen - og vedligeholdstræning love, regler Principafgørelser. etc
https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 17-11-2020 kl. 15:24.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-05-2021, 15:50   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tabt arbejdsfortjeneste -løbende udbetaling- stop af...

Principafgørelse C-24-08 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20081092125

Resume:
Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset med mindre, der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Der var i sagen ikke truffet nogen aftale herom.


phhmw

Et Resume, som vel ikke kræver videre fortolkning.

Hilsen Peter

Bilag

https://sn.dk/Helsingoer/-Hvis-du-i-...sWO8_59KoRRKwk

- Hvis du i forvejen har en stram økonomi, er det ikke så sjovt
Autismeforeningen langer ud efter Helsingør Kommune, da flere medlemmer har oplevet at miste deres lovmæssige ydelse uden varsel. Gør som i Hillerød Kommune, lyder opfordringen

Bliver usikre og bange
Ifølge Elizabeth Christensen og Landsforeningen Autisme Nordsjælland er problemet tilbagevendende. Foreningen har også fået henvendelser fra medlemmer i andre kommuner, men på det seneste har det særligt været i Helsingør. Det er »frustrerende«, lyder det fra Elizabeth Christensen, da familiernes livsgrundlag slår revner, når ydelsen uventet udebliver.


phhmw

Så tager vi violinerne frem og spiller en lille hymne.....som hedder "Går den, så går den"

Svar fra kommunen

Peter Arhnung er centerchef for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune, og han kan ikke afvise, at Helsingør Kommune ved en fejl har standset udbetalingen af ydelserne. I så fald skyldes det menneskelige fejl, lyder det, og centerchef Peter Arhnung mener ikke, Helsingør Kommunes praksis på området i sig selv er forkert.
- Vi har nogle opfølgningsdatoer, hvor vi beslutter om en ydelse skal trappes ned eller fortsætte, og vil vil gerne have en åben dialog om de gange, hvor vi dummer os. Der sker fejl, når mennesker gør ting, men jeg tror også, det handler om kommunikation. Vi skal være skarpe og dygtige på, hvad afgørelserne går ud på, og det kan være noget, vi misser i kommunikationen, siger Peter Arhnung.
Han opfordrer de berørte familier og Landsforeningen Autisme Nordsjælland til at tage direkte kontakt til ham, så der i fællesskab kan blive fundet en løsning på udfordringerne på området
.

Sidst redigeret af phhmw; 28-05-2021 kl. 15:57.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 21:57   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-07-2022, 14:09   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skrivelse om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovg

Skrivelse om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres familier

https://www.retsinformation.dk/eli/r...ubPZyZEd25nhco
"Gældende"

Skrivelse om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres familier

Til samtlige kommunalbestyrelser

Børne- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet er blevet opmærksomme på, at der i nogle kommuner synes at være uklarhed om, hvordan servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge med handicap spiller sammen med folkeskolelovens rammer for blandt andet skoledagens længde. Uklarheden synes i særlig grad at gælde samspillet mellem reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i serviceloven og folkeskolelovens regler om undervisningspligt og -ret.

Med denne orienteringsskrivelse ønsker vi at sikre, at der skabes klarhed om reglerne, og om hvordan de to regelsæt spiller sammen, i alle landets kommuner.

Skrivelsen skal understøtte kommunerne i at løfte det ansvar, de har for at træffe konkrete, korrekte og helhedsorienterede afgørelser, som sikrer, at børn og unge med handicap får den hjælp og støtte, de har behov for – uanset om hjælpen gives efter serviceloven, folkeskolelovgivningen eller efter andre regelsæt.

I den forbindelse skal det understreges, at kommunerne ikke må afvise ansøgninger om hjælp og støtte alene med henvisning til sektor- eller forvaltningsansvar. Det betyder for eksempel, at kommunerne ikke – med henvisning til folkeskoleloven – må stille krav om, at et barn med handicap skal gå i skole eller i SFO et bestemt antal timer, før kommunen vil tage stilling til en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det indskærpes derfor over for kommunerne, at de ikke må stille et sådant krav, da det vil være i strid med lovgivningen.

Kommunerne skal desuden sikre, at afgørelser om hjælp og støtte altid træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov og ressourcer - det følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 1, nr. 3, og § 5 og folkeskolelovens § 18.

Når kommunerne tilrettelægger hjælpen til det enkelte barn og hans eller hendes familie, skal kommunen derfor sikre, at dette sker i overensstemmelse med de eksisterende regler og retningslinjer på alle relevante lovgivningsområder. Også i de tilfælde, hvor rammerne for tilrettelæggelsen af hjælpen er fastlagt i forskellige lovbestemmelser, har kommunalbestyrelsen et ansvar for at sikre, at afgørelser om hjælp og støtte er baseret på en helhedsvurdering af barnets og familiens behov og ressourcer og for at sikre, at hjælpen er sammenhængende og koordineret.

Når der skal træffes afgørelse om hjælp og støtte til en familie med et barn i den undervisningspligtige alder, vil det eksempelvis betyde, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering af familiens behov og situation, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud.

Hvis barnet ikke kan deltage i skolens undervisning på grund af sygdom, eller skolens leder, der har det pædagogiske ansvar for barnets skolegang, har truffet afgørelse om, at et barn, der får specialundervisning, skal have forkortet skoledagen af helbredsmæssige grunde, skal det indgå i grundlaget for kommunens afgørelse.

Folkeskolelovgivningen indeholder klare regler både om selve skoledagens længde og om mulighederne for at få fritagelse for deltagelse i den obligatoriske undervisning i skolen samt om, hvem der har kompetence til at træffe sådanne afgørelser.

Det er derfor væsentligt at slå fast, at en skoleleders afgørelse om en enkelt elev inden for skolens rammer ikke kan omgøres af den kommunale forvaltning, og at forældrene ikke har mulighed for at bestemme, hvor lang tid barnet skal gå i skole.

Det er imidlertid frivilligt for forældrene, om de ønsker at tage imod et tilbud om en skolefritidsordning eller et andet fritidstilbud.

Alle børn har ret til et fyldestgørende undervisningstilbud. Derfor skal kommuner og skoler tilbyde alle elever, og herunder elever med særlige behov, et undervisningstilbud, der kan opfylde elevens undervisningsmæssige behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og behov for støtte.

Den længere og mere varierede skoledag gør det muligt i højere grad end tidligere at opfylde elevernes forskellige behov, og skoledagen kan fx omfatte både fysisk og social træning og egentlig hvile.

Kommuner og skoler har både med baggrund i lovgivningen om inklusion af elever i almenundervisningen og folkeskolereformen fået mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge støtten til elever med særlige behov. Det gælder fx mulighederne for holddannelse og inddragelse af pædagoger i undervisningen.

Det er i strid med lovgivningen, hvis børn fritages for undervisning, alene fordi skolen ikke kan eller vil tilbyde dem et fornødent undervisningstilbud. Det er kommunalbestyrelsen, der har myndighedsansvaret for at sikre, at alle børn i kommunen har adgang til et egnet undervisningstilbud.

Rammerne for tilrettelæggelse af undervisningen og for fastlæggelse af skoledagens længde mm. er kort beskrevet i bilag 2.

Ud over forpligtelsen til at sikre et fornødent undervisningstilbud har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien, typisk efter servicelovens bestemmelser.

I den samlede vurdering af barnets behov og ressourcer bør indgå overvejelser om, hvilken betydning funktionsnedsættelsen og helbredssituationen har for barnets eller den unges skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vurderingen bør altid ske i samråd med forældrene og barnet og i tæt dialog med skoleforvaltningen, og herunder pædagogisk psykologisk rådgivning og skolens leder. Det er i den sammenhæng væsentligt at pointere, at skolefritidsordninger og fritidshjem eller andre fritidstilbud som før nævnt altid er frivillige.

Vurderingen vil ikke mindst have betydning i forhold til afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke i afgørelser efter serviceloven kan stilles krav om, hvor lang tid et barn med handicap skal gå i skole eller i skolefritidstilbud, for at forældrene kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte efter serviceloven.

Afgørelser om hjælp efter servicelovens § 42 må ikke alene baseres på afgørelser om hjælp og støtte efter andre regelsæt. Kommunen er forpligtet til at foretage en selvstændig og grundig afdækning af, om betingelserne for at yde hjælp og støtte efter eksempelvis servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt, før de træffer afgørelse herom.

Med undtagelse af de få steder i den sociale lovgivning, hvor det specifikt er angivet, at en bestemmelse er subsidiær i forhold til andre bestemmelser, vil det således ikke være i overensstemmelse med lovens intentioner, hvis en kommune generelt afviser at tage stilling til en ansøgning om hjælp og støtte efter et bestemt regelsæt med henvisning til, at borgeren skal have udtømt alle støttemuligheder efter et andet regelsæt først.

Kommunalbestyrelsen må derfor heller ikke vedtage serviceniveauer, hvori der opstilles generelle krav til, hvornår en familie til et barn med handicap kan komme i betragtning til ydelser efter serviceloven – eksempelvis krav om, at et barn skal gå i skole eller skolefritidstilbud et bestemt antal timer, før kommunen vil vurdere en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Rammerne for tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og for fastlæggelse af kommunale serviceniveauer er kort beskrevet i bilag 1.

Med denne fælles skrivelse ønsker vi at understrege det kommunale ansvar for at foretage en samlet vurdering af familiens behov for støtte og hjælp på baggrund af familiens behov og ressourcer, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vi ønsker samtidig at tydeliggøre reglerne og få skabt en bedre forståelse af sammenhængen mellem de to regelsæt.

Det er vores forventning, at skrivelsen har tydeliggjort rammerne for fremtidige afgørelser samt forbedret grundlaget for dialog mellem forvaltningerne i kommunerne og mellem forældre og kommuner. Det er i forlængelse heraf vores forventning, at skrivelsen kan medvirke til, at der fremover opstår færre problemsager på dette område.

Med venlig hilsen

Merete Riisager
Mai Mercado
Undervisningsminister
Børne- og socialminister
Børne- og Socialministeriet, den 15. december 2016

Bilag 1

Servicelovens regler om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og fastlæggelse af vejledende serviceniveauer
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43

Overordnet set skal afgørelser om hjælp til børn med handicap efter serviceloven, træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og families behov og ressourcer – det følger af retssikkerhedslovens § 1, nr. 3, og § 5.

Kommunen har desuden i medfør af retssikkerhedslovens § 10 et generelt ansvar for at sikre, at alle afgørelser er velbegrundede og baserede på et veloplyst og fyldestgørende grundlag. Det gælder også i sager om hjælp og støtte til børn med handicap og deres familier – også hvis der er tale om afgørelser og indsatser, der involverer forskellige regelsæt og/eller forvaltningsgrene i kommunen.

Efter servicelovens § 42 skal kommunerne yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er faderen eller moderen, der passer barnet.

Formålet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har nogle særlige behov, som kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet.

Målgruppen er, som nævnt, børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det vil sige, at det fx kan være børn og unge, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de er fysiske svage eller ofte får sygdomsanfald. Der kan også være børn og unge, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenser af deres handlinger og derfor kan risikere at skade sig selv eller andre børn. Derudover kan det fx også være, hvis barnet eller den unges sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og at det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole, eller om barnet eller den unge, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i dagtilbud eller skole.

Endelig kan hensynet til søskende også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller en kronisk/langvarig lidelse.

Fastsættelse af ydelsen

Ydelsen bliver fastsat på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højest med et beløb på 27.500 kr. om måneden (P/L reguleres årligt). Da hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoindtægt, skal der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag) og ATP-bidrag.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om dagen eller ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Der kan desuden ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, hvis barnet fx skal genoptrænes eller ikke må omgås andre på grund af smittefare i en periode. Det er også muligt for forældrene at dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste, hvis fx begge forældre har mulighed for at tage deltidsorlov fra deres arbejde. Der kan dog højest ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for to forældre tilsammen.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er i dagtilbud eller skole nogle timer om dagen eller om ugen. Det kan fx være, fordi barnet hurtigt bliver træt og derfor ikke kan være i dagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole på grund af sygdom eller smerte.

Der er ingen krav i serviceloven om, hvor lang tid et barn med handicap skal gå i skole eller i SFO, for at forældrene kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte efter serviceloven. I den samlede vurdering af barnets behov og ressourcer bør indgå overvejelser om, hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets eller den unges deltagelse i undervisning og fritidstilbud.

Særlig supplerende ydelse ved ledighed

Efter servicelovens § 43 skal kommunerne, i tilfælde af ledighed, give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til tre måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af denne ydelse er, at personen 1. er arbejdsløshedsforsikret, 2. ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring, 3. ikke er selvforskyldt ledig, 4. ikke har et timeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og 5. ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Serviceniveauer

Det følger af servicelovens § 138, at kommunerne inden for lovens rammer kan fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter serviceloven. Det er i dag frivilligt for kommunerne, om de vil fastsætte et serviceniveau for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Dette betyder, at hvis kommunerne har fastsat serviceniveauer, kan disse fungere som vejledende retningslinjer om, hvilken type hjælp kommunen typisk kan give i forhold til forskellige behov og målgrupper. Serviceniveauerne kan dog aldrig fungere som en fast rettesnor, for der skal altid tages konkrete og individuelle hensyn i hver sag på baggrund af den enkelte borgers behov, jf. servicelovens § 1, stk. 3. Et serviceniveau, som det er beskrevet i den konkrete kvalitetsstandard, skal således fraviges, hvis borgerens behov nødvendiggør det.

Hvis kommunen har fastsat et serviceniveau, og kommunen beslutter sig for at ændre på serviceniveauet, kan kommunen ikke alene med henvisning til det ændrede serviceniveau, træffe afgørelse om anden hjælp eller hjælp i ændret omfang i forhold til den enkelte borger. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel afgørelse i forhold til den enkelte borger for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder borgerens behov.

Serviceniveauerne skal naturligvis ligge inden for lovgivningens rammer. Dette betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen ikke uden hjemmel i lovgivningen kan opstille generelle krav til, hvornår en familie til et barn med handicap kan komme i betragtning til ydelser efter serviceloven. Eksempelvis vil der ikke i et kommunalt serviceniveau kunne stilles krav om, at et barn skal gå i skole eller SFO et bestemt antal timer, før kommunen vil tage stilling til, om der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

For yderligere information om reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og vejledning herom henvises til serviceloven og til kapitel 9 i vejledning nr. 3 til serviceloven. For flere informationer om fastsættelse af serviceniveauer henvises til serviceloven og kapitel 6 i vejledning nr. 1 til serviceloven.

Bilag 2

Folkeskolelovgivningen

Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel.

For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almene undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte alle elevers faglige progression og trivsel i den almene undervisning.

Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Det følger af folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5.

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen.

Eleverne skal endvidere have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden.

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning i en specialklasse eller specialskole eller støtte i den almene undervisning i mindst 9 ugentlige timer, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.

Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag og undervisningstid som den almene undervisning.

Nedsættelse af undervisningstiden og kortere skoledage

Ved langvarig eller svær kronisk sygdom, hvor eleven ikke kan deltage i hele eller dele af undervisningen, kan eleverne have en kortere skoledag, og der skal i de tilfælde tilbydes sygeundervisning.

For enkeltelever, der får specialundervisning, kan undervisningstiden nedsættes, hvis elevens helbred ikke tillader fuld undervisning. Det er skolelederen, der træffer denne afgørelse på baggrund af en lægeerklæring og med forældrenes tilslutning.

Skolelederens afgørelse træffes på baggrund af en individuel vurdering af elevens helbredsmæssige situation, og en kommunalbestyrelse vil ikke kunne træffe generelle afgørelser herom i forhold til bestemte skoler, klasser eller elevgrupper.

Reformen af folkeskolen, der giver en længere og mere varieret skoledag, indeholder også en mulighed for afkortning af skoledagen. Folkeskolelovens § 16 b giver kommunalbestyrelsen mulighed for på en skole at nedskalere tiden til den understøttende undervisning for bestemte klasser, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt dansk og matematik, med to voksne i klassen.

Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse.

Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde eleverne plads i skolens fritidsordning eller i et andet fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-08-2022, 09:23   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Principafgørelse 58-18 om ressourceforløb

[B]Ankestyrelsens principafgørelse 58-18 om ressourceforløb - førtidspension - arbejdsevne - dokumentationskrav - udviklingsperspektiv[/B]

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/10049

Principafgørelsen fastslår

Ressourceforløb
Kommunen giver ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, skal ikke have tilbud om et ressourceforløb.

Udviklingsperspektiv
Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Det betyder, at der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.

Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.

Førtidspension
Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Relevante indsatser
Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. En borger skal som udgangspunkt have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles.

Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,
 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,
 det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,
 der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der er relevante behandlingsmuligheder,
 borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,
 manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,
 det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

Intet udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ret til førtidspension
I sag nr. 1 (18-49284) havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad). Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt.

I sag nr. 2 (18-46639) var borgeren mentalt retarderet i middelsvær grad med tics og ritualiserede handlinger, samt nedsat kapacitet ved stress og uro.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Helbredstilstanden var stationær og uden behandlingsmuligheder. Yderligere pædagogisk støtte kunne føre til bedring af livskvaliteten, og deltagelse i det påbegyndte STU forløb ville muligvis føre til udvikling af kompetencer og færdigheder i basale dagligdags ting og dermed forhøje hendes livskvalitet. Der var dog ikke en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kunne forbedres.

I sag nr. 3 (18-50165) led borgeren bl.a. af kronisk alkoholisme, tilbagevendende depressioner, følger efter apopleksi (blodprop i hjernen) i form af nedsat kraft i venstre arm og ben samt dårlig kortidshukommelse og KOL. Følgerne efter blodprop og især hans KOL påvirkede arbejdsevnen meget. Lungefunktionen var væsentligt nedsat, og han led af hyppige lungeinfektioner.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. De lægelige oplysninger beskrev samlet en meget dårlig helbredstilstand. Borgeren havde forsøgt alkoholbehandling flere gange uden succes. Rygestop ville ikke kunne forbedre borgerens nuværende ringe lungefunktion. Hans arbejdsevne ville ikke kunne udvikles ved at træne stabilt fremmøde, idet borgeren havde dette, når han ikke var syg pga. hyppige lungeinfektioner.

I sag nr. 4 (18-53915) led borgeren af generaliseret angst, panikangst, periodisk depression samt ængstelig og tvangspræget personlighedsstruktur.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen. Hendes helbredstilstand og funktionsniveau var ikke bedret siden 2012 på trods af utallige psykiatriske behandlinger. Det blev vurderet, at deltagelse i arbejdsafklarende forløb ville være kontraindiceret og kunne forværre hendes tilstand.
Ikke utvivlsomt at borger ikke opfylder betingelser for førtidspension/ sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet

I sag nr. 5 (18-47715) kom borgeren som flygtning til Danmark i 1989. Han led af PTSD, lettere angst og depressionslidelse, samt smerter i nakke og ryg. Han havde senest været på arbejdsmarkedet i 1998. Han blev vurderet til mest at være motiveret for et behandlingsforløb i forhold til tilkendelse af førtidspension. Borgeren oplyste selv, at han psykisk ikke var i stand til at deltage i behandlingsforløb. Borgeren havde været i mange beskæftigelsesrettede tilbud. Han kunne ikke klare sig på dansk.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder oplysninger om borgerens helbred, de beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren havde deltaget i, samt hans lange fravær fra arbejdsmarkedet, at det ikke var utvivlsomt, at han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og at kommunen derfor skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om eventuel ret til førtidspension blev truffet.

Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ikke ret til førtidspension

I sag nr. 6 (18-48447) led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.


phhmw

HUSK at tvang i den sociale sagsbehandling er i dag forbudt

Lumbale operationer for diskusprolaps

Elektrochok

Indtagelse af psykofarmaka

Tabe sig under tvang.


Læs om tvang i den sociale sagsbehandling her:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2022, 17:26   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
OBS Ny Principafgørelser fra Ankestyrelsen især 31-22

Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...nkestyrelsen-4

Her kan du se den samlede oversigt over Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.

• Principmeddelelse 30-22 om adoption - adoption uden samtykke - varigt nedsat forældreevne - prognosevurdering - dokumentationskrav - førstegangsforældre

• Principmeddelelse 31-22 om anbringelse - overgreb - medicinering/psykofarmaka OBS Læs med omhu Malatonin købt i udlandet: LÆS #404 her: https://www.k10.dk/showthread.php?p=374651#post374651


• Principmeddelelse 33-22 om arbejdsskade - anerkendelse - ulykke - psykisk skade - PTSD - bevisvurdering

• Principmeddelelse 34-22 om indtægtsgrundlag - selvstændig virksomhed - beregning - folkepension - genvundne afskrivninger - hævet opsparet overskud

• Principmeddelelse 35-22 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse- overgangsydelse - tilbagebetaling – dobbeltforsørgelse - modregning


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension