Psykologens tilbagemelding og mit svar

[Katharina]

Hej tigerbia, Vovse og gunvor!

Jeg har lige læst jeres indlæg - og har nogle overvejelser til tigerbias indlæg - jeg gerne vil dele - særligt om nedenstående punkter i indlæg:

Oprindeligt indsendt af tigerbia

1) Tjaa - så er jeg her igen. Skal på mandag til møde med ny sagsbehandler og har overvejet om jeg skulle medbringe nedenstående, men er faktisk lidt i tvivl. vil jeg aktivere en krig? Når jeg har lyst, er det fordi jeg jo har fået mere erfaring og viden i forhold til alverdens ting, men også fordi sociallægens vurdering nager mig lidt. Hvad siger i?? Er jeg for oversensitiv og skal jeg bare lade det ligge??


2) Egne kommentarer til sagsbehandling indtil nu.
Først og fremmest vil jeg påpege, at jeg har mistet tilliden til at jeg i forhold til psykolog og sociallæge har fået en objektiv og neutral behandling. Dette begrundes med følgende:

3) Psykolog:
Her har jeg fremsendt mine kommentarer til psykolog, som jeg har bedt om vedlægges hendes vurdering. Yderligere kommentarer er, at hvis samtalen var at afdække mine ressourcer, hvorfor er der så ikke spurgt ind til hvilke ressourcer, jeg har, og som vi med fordel kunne arbejde konstruktivt videre med?

4) Sociallægen:
Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer. I sociallægens vurdering er der både ny diagnose samt forslag til behandling. Lad mig uddybe:

Ad 1: Som Vovse skriver er det en god idé at aflevere breve vedr. oplevelser - hos psykolog - og videre hos sociallæge - i skranke på jobcenter med stempel og underskrift på aflevering.

Beskrivelser - først af oplevelser hos psykolog - og videre af oplevelser hos sociallæge - er fakta - som du ønsker vedlagt din sag.

Det skal du ikke debattere med nogen - på jobcenter - det er dit valg - hvilke breve, du ønsker vedlagt din sag!

Disse breves fakta - og lægefaglige detaljer om dit helbred i øvrigt - skal du heller ikke videre drøfte med sagsbehandler.

Med sagsbehandler skal du alene drøfte socialfaglig linje i din sag - med samlet lægefaglig diagnosticering/vurdering af prognose fra egne læger i baghoved - det er din sags saglighed.

Lyt hvad sagsbehandler ønsker drøftet socialfagligt i din sag på mandag - hvilken retning, hun ser i din sag socialfagligt - lægefaglige og psykologfaglige emner drøftes med læger og psykologer - i samspil med sagsbehandler henviser du i øvrigt alene til citater af saglig lægefaglighed i dine lægeerklæringer fra egne behandlende læger.

Ad 2: Undlad denne kommentar, selvom du tænker sådan og har gode grunde til at tænke sådan!

Vi skal været meget taktiske og saglige og meget lyttende og meget jordbundne - selvom sociallæge og psykolog har haft en holdningsbetonet taktik - som ikke har syntes saglig og lyttende.

Det er svært at holde jordforbindelse og saglighed i samspil med - holdningsbetonet taktik fra psykolog og sociallæge - men det skal du - det er din chance for saglighed i din sag!

Ad 3: Godt dine meget saglige og jordbundne kommentarer til psykologs udtalelse/vurdering er sendt til psykolog.

Aflever også kopi af disse kommentarer til psykologudtalelse/vurdering i skranke på jobcenter - og bed om underskrift og stempel på aflevering - og ønsk kopi til dig selv af den afleverede kommentarer med underskrift og stempel også.

Ad 3: Du skal meget sagligt og nøgternt i brev om indtryk af sociallægeudtalelse først og fremmest lægge vægt på og fastholde, hvad du skriver her:

"Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer. I sociallægens vurdering er der både ny diagnose samt forslag til behandling."

Lad være med at uddybe og gå i detaljer i brev til jobcenter om indhold i sociallægeudtalelse.

Lad være med at gå ind på præmis at debattere sociallæges indtryk og diagnose og behandlingsforslag - overhovedet - i brev!

Fasthold ultrakort alene indtryk af tilsyneladende nye diagnoser med tilhørende ny behandling i udtalelse fra sociallæge i brev til jobcenter om sociallægeudtalelse, som du stiller dig undrende over for, idet de ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra dine behandlende læger - igennem mange år - som du har drøftet diagnose og behandling med løbende.

(Og drøft dit svar på sociallæges udtalelse med dine egne behandlende læger i tlf. konsultation eller ved egl. konsultation - før aflevering af brev om dit/jeres indtryk af sociallægeudtalelse - henvis - ultrakort og nøgternt - i dit brev til denne drøftelse med egne behandlende læger - og få evt. ultrakorte journalnotater fra dine læger at vedlægge dit brev om dine lægers vurdering af diagnoser/prognose/behandling - supplerende - sagligt - vil jeg foreslå!)

Fasthold dit indtryk i brev, at sociallæge jf. beskæftigelsesminister alene skal beskrive andre lægers diagnoser og behandlingsforslag.

Sociallægen er ikke underlagt lægeløfte som embedsmand - og må ikke diagnosticere og foreslå behandling - så er han en kvaksalver - fortæller debat her på K10.

Læs om en sociallæges opgaver - som ikke inkluderer diagnoser og behandling - i dette link:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=6621

[tigerbia]

ok - så er jeg nødt til at vente med at aflevere den, da jeg skal til læge tirsdag. jeg tager bare til mødet mandag og er høflig imødekommende og så tager jeg op efterfølgende og får diverse underskrifter på at den er afleveret.

Så tager jeg alt materialet med til lægen, og må se hvad hun siger - også til mit svar som nu ser således ud:

Egne kommentarer til sagsbehandling indtil nu i forhold til psykolog og sociallæge den 8. februar 2011


Psykolog:
Her har jeg fremsendt mine kommentarer til psykolog, hvor jeg har bedt om, at den vedlægges hendes vurdering. Yderligere kommentarer er, at jeg ser frem til at der spørges dybere ind til, hvad jeg gør for at forbedre min situation, da det jo vil medvirke til at afdække mine ressourcer.

Sociallægen:
Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer og behandlingsforslag. I sociallægens vurdering er der både ’ny diagnose’ samt forslag til behandling. Dette undrer mig, idet det ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra min behandlende læge - igennem mange år - som jeg jo har drøftet diagnose og behandling med løbende.

”Samtidig lyder det ikke som en klassisk kronisk smerteproblematik med den springende natur af smerterne” Jeg brugte ordet springsmerter, og lad mig her forklare, hvad jeg mente. Jeg har i mange år haft smerter i kroppen. For mig er det en del af hverdagen, og Ind imellem ’springer’ en smerte op, og bliver stærkere end den normalt er – nogen gange uden grund, andre gange fordi jeg har brugt/belastet min krop. Det er mit udtryk for, at smerterne bliver stærkere ind i mellem. Jeg har aldrig ved egen læge hørt den diagnose før, så derfor oplever jeg den som ny.

”Umiddelbart er hun venlig og smilende men der fornemmes en underliggende frustration og vrede over hele situationen. Denne kommer særligt til udtryk, da jeg foreslår hende Amitriptylin som smertestillende. Flere forsøg på at forklare hende, at det ikke skal virke som antidepressivt, men som smertestillende mislykkes og TIGERBIA bliver vred på UT, over at jeg ikke vil acceptere, at hun ikke vil tage antidepressiv medicin.”
Først og fremmest er det ikke en underliggende frustration og smerte. Jeg har overfor både psykolog, fysioterapeut og sociallæge åbent og ærligt givet udtryk for at jeg er frustreret, forvirret og vred over min situation, så her er der en antydning af, at jeg ikke vedgår mig min frustration. At jeg bliver vred, er ikke fordi jeg ikke forstår, men fordi sociallæge ikke accepterer/respekterer mit nej til hendes behandlingsforslag. Kan ikke huske antallet af, hvor mange gange jeg måtte sige nej, men i størrelsesordenen 8-10 gange.

”Mht. den begyndende uro i kroppen, inden smerterne tager til, luftes det for TIGERBIA, om der kunne være tale om en angstproblematik. TIGERBIA oplever dog uroen som rent fysisk, og at det intet har med angst at gøre.” Sociallæge spørger mig, da jeg begynder at rykke rundt på stolen og strækker arme og ben, om det er smerter. Hertil svarer jeg igen ud fra mine mange år, hvor jeg har levet med smerterne: Nej – min krop bliver urolig, den fortæller mig, jeg skal flytte mig, for at smerterne ikke skal tage til. Heraf kommer spørgsmålet om angst, som jeg afviser, idet dette jo er en sædvanlig situation for mig – jeg skal bare ændre stilling for at smerterne ikke tager til.

”Der er således ikke fundet en god forklaring på smerterne.” Kroniske smerter er min egen læges diagnose.

Yderligere kommentarer:
Når jeg har følt behov for at give udtryk for ovenstående skyldes det flere ting. Først og fremmest er jeg nok blevet lettere chokeret over, at der fortolkes så hurtigt på en enkelt samtale, men selvfølgelig også fordi jeg i bund og grund ikke bryder mig om at blive vurderet på så lille et grundlag. Jeg har indtil ’vurderingerne’ været af den overbevisning, at systemet var der for at hjælpe mig, og at jeg derfor kunne være 100 % ærligt tilstede med både mine stærke og svage sider. Jeg oplever reelt, at min ærlighed er blevet misbrugt, misforstået og misfortolket. Mine oplevelser skal nok også ses i lyset af, at jeg havde lagt min autoritet fuldstændig ud på systemet, og med ovenstående trækker jeg den hermed hjem igen. Måske er jeg også ’fag-skadet’ – ment på den måde, at for mig - qua mit fag - er ubalancer og følelsesmæssig stress en selvfølgelighed i ethvert menneskes liv ind i mellem, og for at komme i balance er det afgørende, at man kan vedkende sig dette, og dermed få den hjælp som er nødvendig. Jeg er bevidst om, at jeg har selv i mine samtaler har lagt vægt på mine ubalancer, idet det jo var dem jeg søgte hjælp til. Denne hjælp har jeg nu søgt uden for systemet, og er derfor nu i stand til at melde tilbage og kommentere sociallæge og psykologs vurderinger.

Jeg er meget bevidst om, at jeg har både pligter og rettigheder i forhold til at afklare mine arbejdsevner. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde.

Med venlig hilsen

[Katharina]

Til tigerbia, Vovse, gunvor!


Jeg har gennemlæst nyt indlæg - og har nogle kommentarer:

Oprindeligt indsendt af tigerbia

"ok - så er jeg nødt til at vente med at aflevere den, da jeg skal til læge tirsdag. jeg tager bare til mødet mandag og er høflig imødekommende og så tager jeg op efterfølgende og får diverse underskrifter på at den er afleveret."

Enig!

"Så tager jeg alt materialet med til lægen, og må se hvad hun siger - også til mit svar som nu ser således ud:

Egne kommentarer til sagsbehandling indtil nu i forhold til psykolog og sociallæge den 8. februar 2011"

Ja!


"Psykolog:
Her har jeg fremsendt mine kommentarer til psykolog, hvor jeg har bedt om, at den vedlægges hendes vurdering. Yderligere kommentarer er, at jeg ser frem til at der spørges dybere ind til, hvad jeg gør for at forbedre min situation, da det jo vil medvirke til at afdække mine ressourcer."

Enig!

"Sociallægen:
Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer og behandlingsforslag. I sociallægens vurdering er der både ’ny diagnose’ samt forslag til behandling. Dette undrer mig, idet det ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra min behandlende læge - igennem mange år - som jeg jo har drøftet diagnose og behandling med løbende."

Dette ville jeg ændre til:

"Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer og behandlingsforslag.

Set i lys heraf undrer det mig, at sociallæge synes at vurdere ny diagnose og ny behandling, som ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra min behandlende læge - igennem mange år - som jeg jo har drøftet diagnose og behandling med løbende."


Vedlæg her journalnotater/lægeerklæringer fra egne læger, som du har/beder om - og undlad i øvrigt at komme ind på sociallæges vurdering i brev.

Lad brev om sociallægeudtalelse være så kort og klar - som ovenstående - med supplerende journalnotater/erklæringer fra behandlende læger.

Brev skal kort og præcist klargøre, at sociallæge bevæger sig ind på område, som ikke er hans.



Undlad at indgå i videre debat om sociallæges usaglige udtalelse!




Det følgende ville jeg ikke medtage i brev til jobcenter - men tag det med som huskeliste - til samtale med egen læge:

"”Samtidig lyder det ikke som en klassisk kronisk smerteproblematik med den springende natur af smerterne” Jeg brugte ordet springsmerter, og lad mig her forklare, hvad jeg mente. Jeg har i mange år haft smerter i kroppen. For mig er det en del af hverdagen, og Ind imellem ’springer’ en smerte op, og bliver stærkere end den normalt er – nogen gange uden grund, andre gange fordi jeg har brugt/belastet min krop. Det er mit udtryk for, at smerterne bliver stærkere ind i mellem. Jeg har aldrig ved egen læge hørt den diagnose før, så derfor oplever jeg den som ny.

”Umiddelbart er hun venlig og smilende men der fornemmes en underliggende frustration og vrede over hele situationen. Denne kommer særligt til udtryk, da jeg foreslår hende Amitriptylin som smertestillende. Flere forsøg på at forklare hende, at det ikke skal virke som antidepressivt, men som smertestillende mislykkes og TIGERBIA bliver vred på UT, over at jeg ikke vil acceptere, at hun ikke vil tage antidepressiv medicin.”
Først og fremmest er det ikke en underliggende frustration og smerte. Jeg har overfor både psykolog, fysioterapeut og sociallæge åbent og ærligt givet udtryk for at jeg er frustreret, forvirret og vred over min situation, så her er der en antydning af, at jeg ikke vedgår mig min frustration. At jeg bliver vred, er ikke fordi jeg ikke forstår, men fordi sociallæge ikke accepterer/respekterer mit nej til hendes behandlingsforslag. Kan ikke huske antallet af, hvor mange gange jeg måtte sige nej, men i størrelsesordenen 8-10 gange.

”Mht. den begyndende uro i kroppen, inden smerterne tager til, luftes det for TIGERBIA, om der kunne være tale om en angstproblematik. TIGERBIA oplever dog uroen som rent fysisk, og at det intet har med angst at gøre.” Sociallæge spørger mig, da jeg begynder at rykke rundt på stolen og strækker arme og ben, om det er smerter. Hertil svarer jeg igen ud fra mine mange år, hvor jeg har levet med smerterne: Nej – min krop bliver urolig, den fortæller mig, jeg skal flytte mig, for at smerterne ikke skal tage til. Heraf kommer spørgsmålet om angst, som jeg afviser, idet dette jo er en sædvanlig situation for mig – jeg skal bare ændre stilling for at smerterne ikke tager til.

”Der er således ikke fundet en god forklaring på smerterne.” Kroniske smerter er min egen læges diagnose."



Drøft ovenstående med egen læge - men undlad at give det til sociallæge/jobcenter - du skal ikke gå i debat med sociallæge/jobcenter herom - lad egen læge føre ord for dig gennem journalnotater/lægeerklæringer!



"Yderligere kommentarer:
Når jeg har følt behov for at give udtryk for ovenstående skyldes det flere ting. Først og fremmest er jeg nok blevet lettere chokeret over, at der fortolkes så hurtigt på en enkelt samtale, men selvfølgelig også fordi jeg i bund og grund ikke bryder mig om at blive vurderet på så lille et grundlag. Jeg har indtil ’vurderingerne’ været af den overbevisning, at systemet var der for at hjælpe mig, og at jeg derfor kunne være 100 % ærligt tilstede med både mine stærke og svage sider. Jeg oplever reelt, at min ærlighed er blevet misbrugt, misforstået og misfortolket. Mine oplevelser skal nok også ses i lyset af, at jeg havde lagt min autoritet fuldstændig ud på systemet, og med ovenstående trækker jeg den hermed hjem igen. Måske er jeg også ’fag-skadet’ – ment på den måde, at for mig - qua mit fag - er ubalancer og følelsesmæssig stress en selvfølgelighed i ethvert menneskes liv ind i mellem, og for at komme i balance er det afgørende, at man kan vedkende sig dette, og dermed få den hjælp som er nødvendig. Jeg er bevidst om, at jeg har selv i mine samtaler har lagt vægt på mine ubalancer, idet det jo var dem jeg søgte hjælp til. Denne hjælp har jeg nu søgt uden for systemet, og er derfor nu i stand til at melde tilbage og kommentere sociallæge og psykologs vurderinger."


Jeg forstår ovenstående uddybning - men giv den ikke til jobcenter/sociallæge - den hører til i det lægefaglige regi, som du skal drøfte med egen læge - med opbakning fra egen læge - til fastholdelse af diagnoser/prognose/behndling - drøftet og aftalt med egen læge.


"Jeg er meget bevidst om, at jeg har både pligter og rettigheder i forhold til at afklare mine arbejdsevner. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde."

Dette er en udmærket formulering at have med og fremdrage til enhver tid i dialog med sagsbehandler - dette er en selvfølge i samarbejde med jobcenter - og hvis denne sætning skal stå i brev om sociallægeudtalelse - ville jeg ændre den til:

"Jeg skriver dette brev, fordi jeg ved samtale med sociallæge er blevet opmærksom på, at jobcenter har syntes at mangle opdaterede præcise lægefaglige oplysninger i min sag fra min løbende dialog med mine behandlende læger. Dette vil jeg nu råde bod på ved indhentning af journalnotater om diagnose/prognose/behandling fra egne behandlende læger. Se vedlagte journalnotater og lægeerklæringer."

Held og lykke tigerbia!

[tigerbia]

Tak i kære mennesker - glæder mig over at mit lange indlæg blev barberet ned til noget konkret, fremfor alle mine forsvarsfølelser

Her er brevet så - kort og konsist - og dette tager jeg med til lægen, så jeg kan få hendes diagnose på papir.

Egne kommentarer til sagsbehandling indtil nu i forhold til psykolog og sociallæge den 8. februar 2011

Psykolog:
Her har jeg den 2. februar 2011 via mail fremsendt mine kommentarer til psykolog, hvor jeg har bedt om, at den vedlægges hendes vurdering. Yderligere kommentar er, at jeg ser frem til at der spørges dybere ind til, hvad jeg gør for at forbedre min situation, da det jo vil medvirke til at afdække mine ressourcer.

Sociallægen:
Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer og behandlingsforslag. Set i lys heraf undrer det mig, at sociallæge synes at vurdere ny diagnose og ny behandling, som ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra min behandlende læge igennem mange år, og som jeg jo har drøftet diagnose og behandling med løbende.

Jeg er meget bevidst om, at jeg har både pligter og rettigheder i forhold til at afklare mine arbejdsevner. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde.

[Katharina]

Hej tigerbia!

Oprindeligt indsendt af tigerbia

Tak i kære mennesker - glæder mig over at mit lange indlæg blev barberet ned til noget konkret, fremfor alle mine forsvarsfølelser

Tak for respons!

Her er brevet så - kort og konsist - og dette tager jeg med til lægen, så jeg kan få hendes diagnose på papir.

Enig!

Egne kommentarer til sagsbehandling indtil nu i forhold til psykolog og sociallæge den 8. februar 2011

Psykolog:
Her har jeg den 2. februar 2011 via mail fremsendt mine kommentarer til psykolog, hvor jeg har bedt om, at den vedlægges hendes vurdering. Yderligere kommentar er, at jeg ser frem til at der spørges dybere ind til, hvad jeg gør for at forbedre min situation, da det jo vil medvirke til at afdække mine ressourcer.

Enig!

Sociallægen:
Så vidt jeg har fundet frem til, er det alene sociallægens opgave, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers erklæringer og behandlingsforslag. Set i lys heraf undrer det mig, at sociallæge synes at vurdere ny diagnose og ny behandling, som ikke stemmer overens med grundig diagnosticering med opfølgende behandlingsforslag - fra min behandlende læge igennem mange år, og som jeg jo har drøftet diagnose og behandling med løbende.

Enig!

Jeg er meget bevidst om, at jeg har både pligter og rettigheder i forhold til at afklare mine arbejdsevner. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde.

Den sidste sætninger er også ok - men hvis du vil have den bidende skarp - har jeg et forslag:

"Jeg skriver dette brev, fordi jeg ved samtale med sociallæge er blevet opmærksom på, at jobcenter har syntes at mangle opdaterede præcise lægefaglige oplysninger i min sag fra min løbende dialog med mine behandlende læger. Dette vil jeg nu råde bod på ved indhentning af journalnotater om diagnose/prognose/behandling fra egne behandlende læger.

Se vedlagte journalnotater og lægeerklæringer..."

Så er sociallægens diagnoser og behandlingsforslag præcist demonterede, som de bør være

Vi høres ved!

[tigerbia]

Tak Katharina - jeg vil følge dit råd, og nu afventer jeg bare hvad lægen har skrevet. Det glæder jeg mig til at se. Vi snakkes

Fortsat rigtig dejlig god fantastisk weekend til alle jer som har hjulpet

[Katharina]

Du ønskes held og lykke i ugen der kommer

- med møde med ny sagsbehandler

- og med samtale med egen læge - om journalnotat til din sag - som kan imødegå og afkræfte sociallæges diagnosticering og behandlingsforslag

Vi høres ved.