K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Accept fra vores omgivelser

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-10-2005, 13:47   #1
jcdk
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Lokation: silkeborg
Indlæg: 19
Styrke: 19
jcdk er ny på vejen
Kan være et problem

Jeg vil ikke sige at det har været et stort problem for mig, men nu er jeg så også ret god til at takle den slags, jeg er lidt ligeglad med hvad mennesker som ikke er mine nærmeste venner mener og har altid været lidt kræsen med min omgangskreds, i familien har det aldrig været det store problem da der er flere i min familie som har problemer med helbredet. Men helt sikkert så er det somme tider lidt svært at forklare at man har et problem hvis ikke det er synligt. Jeg synes det største problem er det offentliges accept, der bliver man hele tiden mødt med mistro og skal kunne sættes ind i et eller andet firkantet skema
jcdk er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-10-2005, 22:22   #2
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Heller ikke jeg

har de store problemer med hvad mine omgivelser mener og tror om mig
og jeg har heller ikke oplevet nogle af de ting med manglende accept tror det nærmeste jeg har været noget, var en der sagde guud så er du jo syg da jeg blev tilkendt fleks :|:|

Jeg syntes suverænt det værste er ventetiden og at man ikke ved hvad fremtiden bringer, jeg hader usikkerhed, og hader ventetid..

Men tror også at jeg er så meget heldigere end mange andre mit er også et skjult handicap og mange af mine symptomer ligner til forveksling fibromylagi, men jeg har den fordel at jeg har borrelia .. og når jeg ser hvordan omgivelserne behandler dem med fib, og mistænkliggøre dem og kalder det ondt i livet og meget andet, ja så er jeg sq glad for at jeg har en betegenelse som folk kender til og har hørt om før på min sygdom det er helt sikkert..
  Besvar med citat
Gammel 28-10-2005, 01:55   #3
Steen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-10 2005
Indlæg: 3
Styrke: 0
Steen er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Det væreste tror jeg er at man ikke bliver accepteret på kommunen, men at man bliver behandlet som en der nok prøver at snyde systemet.

Men det er ikke kun os syge der oplever det, det gør alm. kontanthjælpsmodtagere også.

Jeg ved godt at nogen prøver at snyde systemet, men det gør ikke at vi alle skal behandles sådan.

Det ville være lidt det samme som at man finder ud af at der findes nogen der stjæler i samfundet og så skal alle behandles som tyveknægte.

Mon ikke diverse sagsbehandlere og politikere ville have sig det frabedt, det tror jeg nok.
Bare sjovt at det ikke gælder den anden vej.

Man burde sende hele bundtet på uddannelse i menneskelighed og almindelig pli.

Jeg kan kun sige en ting til sagsbehandlere, håb ikke at i nogensinde skal udsættes for jer selv.

Steen (Menneskelighed ind i kommuner og det kan ikke gå for hurtigt)
Steen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 12:48   #4
guffii
Banned
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2006
Lokation: Odense NØ
Indlæg: 34
Styrke: 0
guffii er ny på vejen
RE: Mine omgivelser....

Jeg har været nød til at melde mig ud af min familie.
Vennerne har meldt fra, lidt efter lidt.
Så JO, jeg fornemmer helt klart at man er anderledes, når man er syg.

At jeg har været nød til at melde mig ud af familien er, at familien har svært ved at kunne acceptere, at jeg ikke kan alt det jeg kunne FØR jeg blev syg. Familien har også svært ved, at acceptere at jeg ikke kan komme til alt det familien gerne vil have mig med til.
Jeg har også måttet høre på sætninger som: Nå, dem kan du godt besøge......
Jeg har også fornemt, at jeg er blevet sat ud på et sidespor, af familien. Det er nok fordi jeg ikke besøger dem, så derfor mener de, at de heller ikke skal besøge mig. De har da tilbudt at komme og hente mig, og bringe mig. Men jeg ved jo også at ved næste uvenskab, så vil jeg få smidt i hovedet: "Efter alt det vi har gjort for dig". Har fået den sætning én gang.
Jamen, jeg vil bestemt ikke ligge nogen til last.......
Jeg har derfor valgt at melde mig ud af familien.
Jeg har valgt at gøre det så drastisk, da jeg ikke kan forstå at man skal værdsættes efter hvormeget man kommer på besøg, eller om man kommer på besøg.
Det skal lige bemærkes, at jeg i realiteten ikke kommer nogen steder, da jeg har mange smerter. Hele mit liv er en stor planlægning.
Hvis jeg i dag vil gøre rent, så skal jeg ikke forvente at jeg kan gøre ret meget andet i denne uge. Det samme hvis jeg vil gå op i Centret for at handle.

Udmeldingen af familien......Det har jeg det godt nok med. Jeg skal så ikke sidde her og forvente, at familien kommer og besøger mig.

Vennerne........... Thjaaaa, kan man kalde dem for det??

Det er svært at være syg og samtidig skulle kæmpe en kamp for retfærdighed og samtidig skal "kæmpe" mod en familie, der har svært ved at acceptere, at man nu ikke længere er den man var før.

Men som skrevet........ Jeg har det godt med det. Jeg ved nu hvor jeg står, og jeg ved nu hvem der er hvem.......

Pas godt på jer selv derude.....

Mange gode hilsner
guffii/Pia
guffii er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 13:30   #5
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Det undrer mig, at accept for sin person er så svær at opnå. Det er en af de vigtigste ”ting” for et menneske – at blive accepteret, som den man er og ikke klandret for det, man ikke er. Det kan da for pokker ikke være så svært…eller..jo, det kan vi jo se, det er.

Jeg har også været nødt til at afmelde hele familien. Man kan ikke se udenpå, hvordan jeg har det indeni, og på en god dag ligner jeg jo en helt almindelig velbegavet dansker, der har det godt. Det er bare ikke tilfældet, og når jeg ligesom Gufii har meldt pas til diverse ”krav” og forventninger fra familiens side, og har prioriteret min mentale overlevelse højere, har jeg også fået nogle over nakken.

Har jeg udtrykt en mening om arbejdsmarkedet, kommer den der med ”ja, men nu har jeg jo et arbejde, så det ved du nok ikke lige så meget om!”
Der er indtil flere førtidspensionister i min familie, men som de har sagt ”den har jeg fået fordi jeg er blevet syg af at ARBEJDE”, underforstået ”du har ikke haft så mange jobs, ergo kan du ikke være syg”.

Meldinger som dem kan jeg bare ikke bruge til noget. Min sygdom blev grundlagt i barndommen, og jeg har måttet slås med den lige siden, men det er åbenbart en mindre detalje. Jo, jeg er lidt bitter over familiens snævertsynethed, da det er dem, der er årsag til sygdommen.

Vennerne har også meldt fra, fordi jeg ikke kommer der så tit, som jeg gerne ville, men så må jeg jo sige ”ok, er det så venner eller bare bekendte”, og så er jeg ikke i tvivl. Som jeg ser det, er venner der hvad enten det er sol eller regn, og er de ikke det, er de ikke venner.. Det er barskt, men det er bedre at vide, hvem der er hvem, end at tage fejl.

Jeg vil ikke værdsættes efter hvor mange gange jeg ringer til folk, eller hvor tit jeg besøger dem. Jeg vil værdsættes for den person, jeg er. På godt og ondt. Det kunne min familie ikke acceptere, og de er derfor ikke en del af mit liv mere.

Det ”sjove” er, at jeg har det faktisk bedre, fordi jeg har meldt klart ud over for familien. Det har givet den indre ro, jeg har så hårdt brug for, simpelthen fordi jeg er afklaret med situationen. Jeg vil hellere være alene end i skidt selskab. Det er bare lidt trist, at man som menneske ikke formår at se længere end sin egen næsetip, men sådan er det vel, og familien burde vel være de nærmeste til at holde sammen, men det er bare ikke tilfældet.

Så er det godt, der er noget, der hedder k10 og flere andre steder, hvor man bliver accepteret for den man er, også selv om man måske har en anden mening end ”de andre”. Man bliver også accepteret, selv om man måske ikke laver så mange indlæg i en debat. Jeg laver ikke så mange indlæg her, simpelthen fordi jeg har umådelig svært ved at overskue siden, men jeg gør det så godt, jeg kan, og jeg har heldigvis ikke oplevet at få en over nakken for det. Tusind tak til alle

Jeg er taknemmelig for, at disse steder er her, for jeg føler mig mere i familie med de mennesker, der bruger disse sider, end med min egen familie. Så er det sat på plads

Og så føler jeg lige for at give alle på k10 en kæmpe krammer med ønsket om en god dag

Knus
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 14:07   #6
inger
Lukket Konto
 
Tilmeldingsdato: 19-10 2006
Alder: 56
Indlæg: 167
Styrke: 18
inger er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Ligeså snart at jeg var flyttet til en anden kommune fik jeg accept af at jeg fejlede noget. De sagde at de kunne se på mig at jeg havde smerter og i perioder var meget langt psykisk nede. Det endte jo også med en førtidspension.
Af min familie er det kun min mor som har svært ved at acceptere at jeg ikke kan så meget som andre 39 årige.
Til gengæld så ville størstedelen af mine venner ikke acceptere at jeg er blevet førtidspensionist og stadig kan have det elendigt enten af smerter eller psykisk. I mine øjne ser det ud til at de troede at jeg ville blive rask af at blive førtidspensionist. Så ja jeg har også droppet alle mine venner og kun fundet et par enkelte nye.

Men som trylledyr skriver så føler jeg også at jeg modtager accept og forståelse herinde og et andet sted på nettet.

Knus
inger er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 14:22   #7
guffii
Banned
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2006
Lokation: Odense NØ
Indlæg: 34
Styrke: 0
guffii er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Trylledyr..........

Hvor er det bare så flot skrevet.
Jeg har forsøgt at formulere mig overfor familien, men fik det svar, at jeg skulle bruge ord der var at finde i ordbogen. Dermed stikkes der til, at jeg er socialrådgiver. Bare underligt at mine ord kunne bruges før jeg blev syg.

Men det du skriver her, uuuuhaaa det er som taget ud af mit hjerte.
Det er så flot beskrevet, de følelser man har indeni.

Og som du skriver, så er det dejligt at man her kan komme af med sine inderste tanker og smerte.

Knus og kram til dig og til alle herinde.....

Pas på jer selv derude.........

Mange gode hilsner
guffii/Pia
guffii er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 17:55   #8
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Uha, nu bli’r jeg jo helt udefinerbar igen og ved slet ikke, hvad jeg skal sige…:|

Inger, jeg vil så nødigt undvære dit selskab, og jeg synes det er dejligt, at du er kommet til en kommune, der har fornuften i behold, om jeg så må sige Sjovt nok er min ”mor” også førtidspensionist og er faktisk den, der har sværest ved at forstå min situation. Men ok, konen er bindegal, så det giver vel mening. Om ikke andet så i hendes verden.

Alle de der besynderlige meninger om at man bliver rask af førtidspension, kan jeg simpelthen ikke fatte. Om jeg så sætter alle de små grå i én stor stak, fatter jeg det stadig ikke. Og Hjorten har åbenbart en mening om, at man bliver rask af at få arbejde, hvilket hører til samme tankegang. Det fatter jeg ligeså lidt af, men for at følge tankegangen til dørs, vil det svare til, at man så sætter alle aktive alkoholikere i arbejde, for så stopper de med at drikke og er dermed ikke en kæmpe udgift for samfundet. Jeps, det skal nok virke…NOT!

Gufii, jeg ved ikke om det er flot skrevet. Jeg skriver bare tingene som jeg tænker dem, og nogle gange går det skidt og andre gange godt, men jeg har åbenbart ramt et eller andet rigtigt. Jeg har stor respekt for det store arbejde du gør med at råwe op, og jeg ville ønske, at jeg havde det samme overskud. Det har jeg ikke, men en underskrift bliver det altid til, det manglede sq bare.

Jeg ville ønske, at der var flere, der kunne se, hvor himmelråbende skævt vores samfund er. Det bliver værre og værre synes jeg, og en eller anden dag kæntrer skuden altså. Det kunne være et flot syn, hvis alle syge mennesker blev samlet ét sted og FORLANGTE accept af dem som personer, med de begrænsninger, de nu engang har.

De bedste hilsner og tak for ordene til jer begge

Knus
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 20:40   #9
annette
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-09 2006
Indlæg: 91
Styrke: 18
annette er ny på vejen
RE: kan være et problem.

hej til jer alle som har skrevet disse indlæg.

- Det i skriver alle sammen er jo lige præcis det som jeg selv har oplevet i mange mange år efterhånden, og jeg tror at vi er mange som oplever at vi må melde fra fra vores familie eller venner på et tids punkt når vi bliver syge.
Trylledyr skrev :
Jeg har også været nødt til at afmelde hele familien. Man kan ikke se udenpå, hvordan jeg har det indeni, og på en god dag ligner jeg jo en helt almindelig velbegavet dansker, der har det godt. Det er bare ikke tilfældet, og når jeg ligesom Gufii har meldt pas til diverse ”krav” og forventninger fra familiens side, og har prioriteret min mentale overlevelse højere, har jeg også fået nogle over nakken.


Jeg i den grad sætte mig ind i det, så det er uhyggeligt ( små græder lige nu for det vækker grusomme minder for mig ).....

Min fortid, som jeg har oplevet den, og stadigvæk gør :
jeg lever i en familie som altid snakker om arbejde / status / løn o.s.v. Men da jeg i min familie efterhånden har fået ry, for at kun være på den samme arbejdsplads i kort tid, p.g.af. sygdom og lidelser, så spørger man mig ikke ret meget om hvordan jeg i det hele taget har det, og hvordan det går på jobbet - hvis jeg har job - hvis ikke jeg har job – kan det kan jo ikke svare sig at spørge mig hvordan det går med mig, så derfor er det ofte mig som spørger min familie, hvordan de har det, end de spørger mig, og det sårer mig enormt meget. Før jeg blev så meget syg, og fik dårlige nerver og begyndte på nerve medicin, og var på den samme arb. Plads, blev jeg behandlet som én der var ” medlem af det gode selskab” Nu bliver jeg betragtet som doven – for der er ikke plads til tabere i min familie. Ingen kan forstå at jeg ikke har kræfterne mere, de kan ikke forstå hvis det glipper med min hukommelse, ikke mere er hurtig i opfattelses evnen.


Dette indlæg skrev jeg i min resurse Profil for over 2 år siden til kommunen - Men desværre er familien = ikke helt overbevist om at mit helbred er af H...... til - Næh for man kan ikke se det på mig
Men det kan mine sønner heldigvis !!!! De kender mig bedre end resten af min sviger familie og min egen lille bror desværre :|

Men ligesom Guffii, har jeg også meldt afbud flere gange til Familie fester / store runde fødselsdage inden for de sidste 3 - 4 år, for jeg orker ikke at sidde og fortælle om hvor langt jeg nu er nået i systemet.
Desuden er der alligevel ikke nogen som lytter til det jeg fortæller - når de vel at mærke spørger til mig.Jeg fortæller nemlig ikke bare automatisk af mig selv hvordan jeg har det - det har jeg aldrig gjordt, men går ud fra at når de spørger mig, tja så må det være fordi de intresserer sig for mig
Kunne ikke tage mere fejl...

Bar løgn - - - de spørger fordi at så kan de sidde og fortælle mig hvordan jeg har båret mig forkert ad !!!:@ og hoverer over deres kæmpe
Villa ér og store indtægter. Dette har jeg levet med i over 30 år, men nu har jeg trukket mig tilbage, fordi at som enke, er nødt til at passe på mig selv.


Undskyld - men disse indlæg, som jeg har læst med stor interesse
vækkede lige nogle ubehagelige minder. men det var vel nok rart at læse at jeg ikke er alene. Så 100000 tak.
annette
annette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2007, 22:28   #10
inger
Lukket Konto
 
Tilmeldingsdato: 19-10 2006
Alder: 56
Indlæg: 167
Styrke: 18
inger er ny på vejen
RE: Kan være et problem

Annette, selvom de indlæg vækker bitre minder, så synes jeg at det er rart at vide at man ikke er alene.
For mig er følelsen af at stå alene med mine problemer det værste der overhovedet findes her i verden.

I mit indlæg i den her tråd, nævnte jeg ikke at jeg har skåret hele min bror og hans familie fra. Jeg er og bliver aldrig fin nok til dem og så kan det være lige meget med dem.

Jeg sidder lige nu med følelsen af at du har brug for et kæmpekram, så jeg sender lige et med luftpost.
Også en tak for dig fordi du stod frem.
inger er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Dato-problem Nucca Spørgsmål ang fleksjob 2 09-05-2011 15:21
nyt problem sparkongefre Spørgsmål ang fleksjob 14 05-05-2010 23:09




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension