Matematiske modeller iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71

[brøkpensionist]

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af det antal år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller har indbetalt skat.

Har man ikke haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven, udbetales en lavere pension – brøkpension.

Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. og det 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges.

Ret til fuld pension er betinget af 40 års bopæl her i landet.

Det betyder, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 50 mulige år for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/50 eller 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 65 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelse udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulig bopælstid).

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove om en social pension:

•ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

•ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse (f.eks. Danida)

•ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab

•ophold i udlandet med henblik på uddannelse

•forhyring med dansk skib.

Ægtefællen til den, der har ophold i udlandet, optjener som hovedregel også bopælstid (bortset fra forhyring på dansk skib), forudsat at ægefællen ikke selv er erhvervsaktiv.

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension under ophold i det pågældende land.

Så desværre må jeg skuffe alle mine lidelsesfæller, for vi er desværre kun berettiget til en brøkpension, fordi vi har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Ovenstående er til dels hentet fra ældresagens hjemmeside, som underbygges af følgende link fra EU-Kommissionen om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger, som jeg tilfældigvis stødte på i dag, efter jeg skrev min første tråd om matematiske modeller:

http://ec.europa.eu/employment_socia...nk/2_05_da.htm

Men vi har efter min mening stadig ret til et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71, så længe vi har fast bopæl i Danmark, fordi Danmark har fastsat faste takster/satser, som en folkepension eller førtidspension skal beregnes ud fra iht. § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og dermed garanterer sine egne folke- eller førtidspensionister en mindsteindkomst, hvis deres indtægtsgrundlag fra personligt arbejde ikke er så høj, at det medfører en nedsættelse eller bortfald af pensionen.

§ 7 i de danske pensionslove om en social pension, altså om hvordan brøken skal anvendes, bestemmer, at brøken skal anvendes som sidste led, fordi reglerne om opsat pension og nedsættelse pga. indkomst skal anvendes først, hvor satserne for fuld pension for en reelt enlig eller gift/samlevende pension lægges til grund for beregningen.

Altså fuld pension plus evt. bonus for opsat minus evt. nedsættelse eller borfald af pensionen pga. for høj indtægt fra brøkpensionisten og evt. ægtefælle/samlevende minus nedsættelsen iht. brøken = brøkpensionens størrelse.

Artikel 50 i forordning nr. 1408/71 er sålydende:

"Der kan ikke i den stat, paa hvis område en person, der modtager ydelser i henhold til dette kapitel, er bosat, og efter hvis lovgivning der tilkommer ham en ydelse, ydes ham et beloeb, der er mindre end den minimumsydelse, der i den naevnte lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregående artikler er lagt til grund ved ydelsens fastsættelse. Den kompetente institution i den pågældende stat skal i givet fald for hele det tidsrum, hvor han er bosat paa denne stats omraade, yde ham et tillæg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfoer af dette kapitel, og minimumsydelsens beløb."

Af § 7 i de danske pensionslove om en social pension om anvendelsen af brøken for at beregne brøkpensionens størrelse fremgår det klart og tydeligt, at Danmark lægger en fast takst/sats/minimumsydelse iht. § 49, stk. 1, nr. 8 lov om social pension til grund for brøkpensionens størrelse , altså den ydelse, der efter dansk lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregående artikler er lagt til grund for ydelsens fastsættelse efter dansk lovgivning.

Desuden har Danmark afgivet erklæring om iht. art. 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71 at en samordnet pension fra en anden medlemsstat heller ikke må nedsætte en dansk social pension, fordi den ikke må indgå i brøkpensionistens indtægtsgrundlag.

Derfor skal kommunerne i Danmark som kompetent institution i givet fald for hele det tidsrum, hvor brøkpensionisten beregnet efter art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71 er bosat i Danmark, yde brøkpensionisten et tillæg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfør af dette kapitel, og minimumsydelsens beløb, som er blevet lagt til grund ved brøkpensionens beregning, jf. EU-dommen sag C-132/96.

Et tillæg efter art. 50 i EF-forordning 1408/71 er derfor ikke noget personligt tillæg eller et tillæg efter § 27a i aktivloven, men en ydelse iht. art. 1, litra t i EF-forordning 1408/71, som siger:

"t) betyder udtrykkene »ydelser«, »pensioner« og »renter« samtlige ydelser, pensioner og renter, herunder samtlige dele af dem, der
afholdes af offentlige midler, og samtlige forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg, med forbehold af bestemmelserne i
afsnit III, samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter, samt udbetalinger, der foretages
som refusion af bidrag"

Art. 50 i EF-forordning 1408/71 er derfor et tillæg efter bestemmelserne i afsnit III, også kaldet kap. 3, i EF-forordning 1408/71, og ikke nogen ydelse som personligt tillæg eller enkeltydelser efter aktivloven, selvom disse ydelser har til formål at forhøje selv en fuld pension, fordi dette tillæg iht. art. 50 i forordningen skal beregnes efter minimumsydelsen for en fuld en pension efter de danske pensionslove om en social pension.

Og desuden mener jeg, at der selv af § 27a i aktivloven fremgår minimumsydelser, fordi der iht. § 75, stk. 2 i grundloven med bistandslovsreformen fra 1998 blev besluttet, at Danmark skal garantere minimumsydelser som forsørgelsesgrundlag i det underste sikkerhedsnet i den danske sociallovgivning.

For jeg mener, at det af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 4 i L 137 af 15.12.2000 klart og tydeligt fremgår, at hjælpen efter § 27a aktivloven for en brøkpensionist og dennes familiemedlemmer, som opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6 skal beregnes ud fra de faste takster/satser for en førtidspension fra 1.1.2003, som fremgår af § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension, jf. Ankestyrelsens principafgørelser A-8-05 og A-2-06.

Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06, A-22-07 og A-25-08 er efter min mening i strid med L 137 af 15.12.2000, fordi en trangsvurdering i forhold til samtlige indtægter, udgifter og et efter eget skøn fastsat rådighedsbeløb netop blev afskaffet for førtidspensionister fra 1.1.2003.

Jeg mener ikke, at Ankestyrelsen med principafgørelserne A-18-06, A-22-07 og A-25-08 kan anvende afskaffede trangsvurderinger, som ikke længere skal gælde for førtidspensionister fra 1.1.2003, fordi denne trangsvurdering kun skal gælde folkepensionister efter lov om social pension, og fordi en sådan praksis vil medføre, at alene brøkpensionister, der har fået tilkendt førtidspension fra 1.1.2003, allerede som førtidspensionister skal leve et liv under vilkår, der kun skal gælde for folkepensionister eller skal leve under vilkår, der kun gælder for førtidspensionister fra før 1.1.2003.

Derfor er brøkpensionister, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 efter min mening berettiget til et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 op til nøjagtig satserne for fuld førtidspension, fordi disse satser fremgår som mindsteindkomst for sine egne borgere, hvis indtægt fra personligt arbejde ikke er så høj, at det medfører en nedsættelse eller bortfald af pensionen, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 4 i L 137 af 15.12.2000.

Brøkpensionister, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og som kan søge om personligt tillæg enten fordi de er folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1.1.2003, bliver jo også ligestillet med landets egne folke- eller førtidspensionister, der befinder sig i trang efter samme lovgivning, og har derfor alle et rådighedsbeløb til rådighed som bliver fastsat efter eget skøn, fordi de har mulighed for at opnå samme indtægtsgrundlag og formue.

Men netop en fastsættelse af en ydelse efter skøn skaffer uretfærdighed, og derfor afskaffede den danske lovgiver denne form for fastsættelse af en sociale ydelse som personligt tillæg med førtidspensionsreformen fra 2003 for alle fremtidige førtidspensionister og indførte ét ydelsesniveau i stedet for til fremme af borgernes retssikkerhed og for at nedbringe klager fra borgerne og behandlingen af disse klager i de respektive klageinstanser.

Men jeg kan næppe se, at Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06, A-22-07 og A-25-08 lever op til målet med førtidspensionsreformen fra 2003 og indførelsen af § 27a i aktivloven, som også tilsammen skulle indføre ét ydelsesniveau for alle førtidspensionister her i landet.

Jeg vil hverken straffes for at have været vandrende arbejdstager eller for at have arbejdet for det danske mindretal eller for at være for syg til at arbejde eller for at befinde mig i trang eller for at være blevet boende i Danmark, inden jeg fik tilkendt en dansk førtidspension, og derfor klager jeg videre, om nødvendigt til Folketingets Ombudsmand, hvis jeg heller ikke skulle få medhold af Ankestyrelsen.

[Ragdoll]

Dette er dybt uretfærdigt!

Du skriver:
"Brøkpensionister, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og som kan søge om personligt tillæg enten fordi de er folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1.1.2003, bliver jo også ligestillet med landets egne folke- eller førtidspensionister, der befinder sig i trang efter samme lovgivning, og har derfor alle et rådighedsbeløb til rådighed som bliver fastsat efter eget skøn."

Det var et sådant tillæg jeg fik fra Vinderup kommune i sin tid. Men Aabenraa kommune ser anderledes på det.

Dette personlige tillæg bliver vel tildelt efter en behovs og trangsvurdering, som betyder at da jeg er gift, og selv om min mands indkomst kun ligger på 188.000 om året (ja 188.000 er egentlig ikke ret meget i vore dage), og min egen samlede indkomst ligger på under 100.000, så mener de ikke vi har behov for mere at leve for. Så det tilskud kan jeg vist skyde en pil efter.

Yderligere, har jeg i Lørdags modtaget papirerne (aktindsigt) for et tilskud til tandpleje jeg har søgt. Jeg og dermed også kommunen har for nyligt modtaget et brev fra de engelske pensionsmyndigheder at udbetalingerne for min engelske pension vil begynde at komme til udbetaling igen. På mine akter kan jeg se at kommunen er ved at undersøge om de kan trække mig yderligere i pensionen, og det selvom min sammenlagte danske og engelske pension stadig ligger under det jeg ville have fået hvis jeg havde fået fuld dansk pension.

Jeg begynder næsten at hade Danmark, nej ikke Danmark, eller alle i gode folk herinde, men systemet, som jeg hørte en på P1 idag tale så rosende om idag, at Danskerne var så lykkelige i forvisheden om vort fantastiske velfærdssystem.


Siden jeg er kommet tilbage til Danmark har jeg kun hørt det offentlige sige, "Nej, nej og atter nej"

Jeg vil gerne familiesammenføres med min mand, kan vi få lov til det? NEJ!!!
(sagen har nu kørt siden januar 2008, og ligger nu som klagesag hos integrationsministeriet)

Til DSS, kan i hjælpe mig med at få England til at genoptage mine pensionsudbetalinger? NEJ, det skal du selv sørge for.

Endelig, papirerne skal gennem DSS, men vær forvisset vi vil forlægge papirerne og glemme at sende dem til 6 mdr efter vi modtager dem.

I januar 2008 havde jeg stadig alle mine tænder, men i april begyndte mine gamle amalgamplumber at falde ud, som konsekvens af det begyndte tænderne at knække og falde ud meget hurtigt. Det skal hertil siges at jeg altid har passet godt på mine tænder. Fra 1995 - 2000 gik jeg til kontrol hos tandlæge hver 4. md. og fra 2000 - 2005 mens jeg var bosat i Tyskland hver 6. md. I 2006/2007 var jeg i Brasilien sammen med min mand for at hjælpe familien med at passe min mands kræftsyge og døende far. Min mand havde i den periode ingen indkomst, jeg spurgte DSS om jeg ikke i det mindste kunne regnes som enlig når nu min mand ingen indkomst havde? NEJ, det kunne jeg ikke, de var jo ikke ansvarlige for min mand, men det troede jeg at jeg var, da vi jo har gensidig forsørgelsespligt i Danmark? NEJ, (kun når det er til det offentliges fordel).

Jeg søgte DSS om et personligt tillæg så jeg kunne blive sygeforsikret mens jeg var i Brasilien, da jeg ikke kunne bruge det offentlige system der, NEJ det kunne der ikke være tale om.

Jeg søgte DSS om et personligt tillæg så jeg i det mindste kunne fortsætte med at gå til kontrol hos tandlæge, NEJ det må du selv udrede.

Min mand og jeg havde tilsammen mindre end 5.000 kr om måneden. Af hvilken en stor del gik til at betale noget gammel gæld jeg har i Danmark, og som jeg stadig betaler af på.

I august sidste år søgte jeg Kommunen om Personligt tillæg til at få hjælp til den tandlæge regning der nu ville komme til at lyde på 30.000? Nej jeg havde jo selv forsømt mine tænder.

Klagen til statsforvaltningen har jeg lige fået svar på. De giver kommunen ret. Men i de 13 måneder jeg har ventet er mine forventede tandlæge omkostninger gået op til omkring det dobbelte. Du kan jo se om din bank vil låne dig pengene eller om du kan få det på afbetaling, er kommunens løsning.

Og nu da jeg endelig har udsigt til at få min engelske pension igen, vil de se om de ikke kan trække noget i min Danske FP, selvom den danske dækker min tid i Danmark og den Engelske min tid i England.

Det føles som om at lige gyldigt hvad man gør, så ender man med sorteper.

Åhja og sidste år i september, døde min mor, i oktober gik jeg ned med en depression, guderne må vide hvorfor?



Ragdoll

(Undskyld, men jeg skulle lige af med det her)



Ragdoll

[brøkpensionist]

Kære Ragdoll,

jeg har det på samme måde som dig, og jeg er så træt af Danmark, og har mistet den stolthed over at være dansk, som jeg iht. København-Bonn-Erklæringerne fra 1955 bekendte mig som tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig.

Jeg har rettet min ovenstående tråd til i mellemtiden, for jeg mener at en trangsvurdering, hvorefter ydelsen fastsættes efter et skøn er uretfærdigt, og derfor blev denne trangsvurdering også afskaffet med førtidspensionsreformen for førtidspensionister fra 1.1.2003, og skal fremover kun være tiltænkt folkepensionister.

Hvem er DSS? Er det Sikringsstyrelsen?

Hvad angår dine tandlægebehandlinger, så kan jeg næppe tro, at disse afgørelser var korrekte, så du skal klage over ankenævnets afgørelse inden 4 uger efter modtagelsen af denne afgørelse, så du har en mulighed for at få denne klage behandlet af Ankestyrelsen, og hvis Ankestyrelsen afviser at behandle din sag, har du mulighed for at gå til Folketingets Ombudsmand.

Jeg har været igennem samme trædemølle med Herning Kommune, men fordi jeg kunne henvise til en afgørelse fra Ankestyrelsen om tandlægehjælp, der svarede til det, jeg havde søgt Herning Kommune om, på en prik, og fordi Herning Kommune indhentede oplysninger fra min tandlæge uden min samtykke, fik jeg på forunderlig vis medhold i, at jeg ikke havde penge nok til i det mindste delvist at dække denne udgift for tandlægehjælp, så Herning Komune skal nu betale 16.022,00 kr.

Og jeg har endda fået hjælp til betaling af et implantat.

Hvis du er interesseret i at læse, hvor træt jeg er af Danmark, så kan jeg også henvise til min digtside på digte.dk under mit forfatternavn Britta Schulz

Det sidste jeg har skrevet er "extreme makeover": Danmarks ansigt er blevet så hæsligt. Det trænger til en kraftig skønhedsoperation. Vi ses ved næste valg"

Denne hjemmeside er for brøkpensionister, der ikke er omfattet af overenskomster om social sikring med lande udenfor Danmark.

Men deldane siger også, at vi er berettiget til fuld pension.

[Ragdoll]

Ja, det mener de også, hvad jeg tror det bedste vi kunne gøre ville være at slutte os sammen så mange som muligt og derefter give os til at lobby politikere både herhjemme og i EU. Men det skal være generelle skrivelser, der kan underskrives af alle, både brøkpensionister og støtter.

Jeg er nok ikke den ringest stillede af brøkpensionister, men stadigvæk situationen er grotesk.

Jeg har også i sin tid fået betalt en implantat af min daværende kommune i Vinderup. Efter at jeg havde fået slået en fortand ud, først fik jeg en delprotese, som jeg ikke kunne holde ud at have i munden på grund af mundtørhed, nu ser det ud til at jeg bliver tvunget til at skal have fuldt gebis og jeg er ikke engang fyldt 50. Mundtørheden lider jeg stadig af, så hvordan det skal gå det ved jeg ikke.

Jeg vil tage et kik på din hjemmeside i morgen, i aften er jeg smadret.

og en god nat

Ragdoll

[Ragdoll]

Jeg kan ikke acceptere at vi blot fordi vi har gjort brug af retten til fri bevægelig skal stilles dårligere end de der ikke har gjort det.

Derfor har jeg været inde på DSS' (Sikringstyrelsen) hjemmeside, og under publikationer er det hæfte 1 og hæfte 4 der er af interesse for os. Disse er de senest udgivede publikationer om emnet og dss' udlægning af reglerne. Så vidt jeg mener, må det være dss' tolking der bør lægge til grund i alle disse sager.
Hæfterne er skrevet i et langt mere forståeligt sprog en lovene i sig selv, som oftest er umulige at fatte for normale mennesker.

Her er et link til siden hvor publikationerne kan hentes

Jeg tror dette er meget relevant for dit vedkommende, Britta

Særlige aftaler
59. Danmark har indgået aftale efter art. 17 i 1408/71 for personer, der er ansat på danske vilkår ved :
– Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
– Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
– Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Aftalen medfører, at disse personer er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, så længe de er beskæftiget ved de ovennævnte institutioner, dog tidligst fra 1. april 1973. Det er en betingelse for ret til dansk pension for beskæftigelsesperioden, at der ikke samtidig har været indbetalt pligtbidrag til en tysk social pensionsforsikringsordning. Familiemedlemmer til disse personer kan under visse betingelser få en afledet ret til dansk pension. Se nærmere under dette kapitels afsnit 1, pkt. 29 - 31.

Jeg kan ikke huske om du havde været omfattet af en tysk pensionsforsikringsordning og indbetalt pligtbidrag dertil. Men jeg håber det her kan hjælpe lidt.

Udfra det du skriver i dit første indlæg i denne tråd, lyder det som om at vi ikke er omfattet af Personkredsen.

Men hæfte 1 fra DSS siger følgende:
26. Med andre ord betyder det, at de rettigheder og pligter, som danske statsborgere har efter pensionsloven, også gælder for den kreds af personer, som er omfattet af art. 2 i 1408/71. Forordningens personkreds er nærmere gennemgået i hæfte 1. Den omfatter: arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, når de har bopæl på et EØS-lands område og er eller har været omfattet af et EØS-lands lovgivning.

Og pointen må være at vi er både omfattet af Pensionsloven og af 1408/71, og her skal den for borgeren bedste løsning altid gå forud for andre løsninger.

Hvis jeg har fortået det rigtigt så er det optjeningsreglerne der afgørhvorvidt man overhovedet er berettiget til dansk pension i henhold til pensionsloven. Og har dermed ingen indflydelse på pensionensstørrelse.

66. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fastsætter art. 45 i 1408/71, at forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, medregnes som om det drejede sig om danske optjeningstider. Disse tider medregnes kun til opfyldelse af kravet om mindst 3 års optjeningstid for erhvervelse af ret til pension i § 4 i pensionsloven, men anvendes ikke ved fastsættelse af pensionen, dvs. opgørelsen af det antal bopæls- eller forsikringsår, der skal danne grundlag for pensionens størrelse.

Fastsættelse af pensionens størrelse skal man finde under Pensionsberegning.

72. Art. 12 i 1408/71 indeholder bestemmelser om forbud mod dobbeltydelser. Art. 12, stk. 1 indleder med at fastslå, at der ikke med hjemmel i 1408/71 kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme art på grundlag af samme forsikringsperiode tilbagelagt efter en tvungen forsikring. Det er altså ikke tanken med anvendelsen af bestemmelserne i 1408/71, at en person skal kunne modtage dobbeltydelser. Når en person har været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller flere EØS-lande, gælder dog andre hensyn, idet en sådan person netop skal kunne modtage en brøkdelspension fra hver EØS-land. Derfor indeholder art. 12, stk. 1 en bestemmelse om, at der kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme art, når det drejer sig om ydelser ved invaliditet, alderdom, dødsfald og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i to eller flere EØS-lande i overensstemmelse med forordningens regler herom. Efter reglerne i 1408/71 kan der således bevares eller tillægges ret til flere pensionsydelser, når det er ydelser af samme art, og pensionen fastsættes efter kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser er nærmere gennemgået i bilag 3.

80. Den danske pension skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71, når den person, der har erhvervet ret til en dansk social pension, tillige har erhvervet ret til en pension i et eller flere andre EØS-lande. I de tilfælde, hvor en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande, indeholder 1408/71 særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved invaliditet i kap. 2. art. 37 - 43, og særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved alderdom og dødsfald i kap. 3. art. 44 - 51.

81. I kap. 2 (ydelser ved invaliditet) i 1408/71 sondres der mellem, om den pågældende udelukkende har været omfattet af lovgivninger, hvorefter beregningen af ydelser ved invaliditet er uafhængig af forsikringsperiodens længde, eller om der blot i et EØS-land anvendes en lovgivning, hvorefter beregningen af pension er afhængig af forsikringsperiodens længde. Størrelsen af en dansk førtidspension er afhængig af optjeningstidens længde. Fastsættelse af en dansk førtidspension falder derfor ind under art. 40, stk. 1. i kap. 2. Imidlertid fastslår art. 40, stk. 1 blot, at bestemmelserne i kap. 3 – om fastsættelse af ydelser ved alderdom og dødsfald – finder tilsvarende anvendelse.

Den særlige beregningsmetode
83. Art. 46 i kap. 3 i 1408/71 indeholder bestemmelser om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved fastsættelse af pensionen. Ved fastsættelse af dansk pension følges altid den fremgangsmåde, der er fastlagt i art. 46, stk. 1.

84. Art. 46, stk. 1 indeholder i litra a) bestemmelsen om, at pension dels skal fastsættes efter de bestemmelser, som fremgår af den nationale lovgivning (dvs. pensionen fastsættes efter de bestemmelser, som gælder i pensionsloven), dels skal fastsættes efter den særlige beregningsmetode, som fremgår i art. 46, stk. 2.

I 1408/71 står der i artikel 46

Fastsaettelse af ydelserne

1. Den kompetente institution i enhver medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har vaeret omfattet, skal, for saa vidt arbejdstageren opfylder de i naevnte lovgivning foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, uden at bestemmelserne i artikel 45 behoever at bringes i anvendelse, fastsaette ydelsens stoerrelse i overensstemmelse med reglerne i den for institutionen gaeldende lovgivning og paa grundlag af den samlede laengde af de forsikringsperioder, der skal tages i betragtning i henhold til den paagaeldende lovgivning.

De naevnte institution skal tillige foretage en beregning af det ydelsesbeloeb, der ville fremkomme ved anvendelsen af de i stk. 2, litra a) og litra b), fastsatte regler. Kun det hoejeste ydelsesbeloeb skal tages i betragtning.


2. Den kompetente institution i enhver medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har vaeret omfattet, anvender foelgende regler, saafremt de foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelser kun opfyldes opfyldes ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 45;

a) institutionen beregner det teoretiske beloeb for den ydelse, som den paagaeldende ville kunne goere krav paa, hvis samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt i de medlemsstater, af hvis lovgivning den paagaeldende har vaeret omfattet, havde vaeret tilbagelagt i den omhandlede stat og efter den lovgivning, der gaelder for den paagaeldende institution paa det tidspunkt, da ydelsen skal fastsaettes. Saafremt ydelsens beloeb efter naevnte lovgivning er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde, anses dette beloeb for det i naervaerende litra omhandlede teoretiske beloeb;

b) institutionen fastsaetter derefter det faktiske beloeb for ydelsen paa grundlag af det i litra a) naevnte teoretiske beloeb efter forholdet mellem laengden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for institutionen gaeldende lovgivning forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, og den samlede laengde af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i alle de implicerede medlemsstater forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden;

c) saafremt den samlede laengde af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i samtlige implicerede medlemsstater forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, overstiger den laengste forsikringstid, der efter en af de paagaeldende staters lovgivning kraeves tilbagelagt for at en fuld ydelse kan opnaas, skal vedkommende institution i naevnte stat ved anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke tage denne laengste forsikringstid i betragtning i stedet for den samlede laengde af de naevnte perioder; denne beregningsmetode kan ikke medfoere pligt for den paagaeldende institution til at udrede en hoejere ydelse end den fulde ydelse, der er hjemlet i den for denne institution gaeldende lovgivning;

d) med henblik paa anvendelsen af de i dette stykke omhandlede beregningsregler fastsaettes betingelserne for medregning af sammenfaldende perioder i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning.

3 . Med det hoejeste af de i medfoer af stk. 2, litra a), beregnede teoretiske ydelsesbeloeb som oevre graense har den paagaeldende ret til summen af de efter reglerne i stk. 1 og 2 beregnede ydelser. For saa vidt det i foregaaende afsnit omhandlede beloeb overskrides, skal hver institution, som anvender stk. 1, regulere sin ydelse med et beloeb svarende til forholdet mellem den omhandlede ydelses beloeb og summen af de i henhold til bestemmelserne i stk. 1 fastsatte ydelser.

4. Saafremt summen af de ydelser, der af to eller flere medlemslande skal udbetales i form af pensioner eller renter ved invaliditet, alderdom eller til efterladte efter reglerne i en i artikel 6, litra b), omhandlet multilateral konvention om social sikring, er mindre end det beloeb, som det ville paahvile disse medlemsstater at udbetale i medfoer af bestemmelserne i stk. 1-3, er det bestemmelserne i dette kapitel, der skal finde anvendelse paa den paagaeldende.

Jeg må sige at mit hoved er så fuldt af fibrofog at jeg har cognitive problemer, og jeg vil gerne bede dig Britta om at læse det her igennem, og høre hvad din konklusion er.



Ragdoll

[Ragdoll]

tilkendegivet:

85. Art. 46, stk. 1, litra b), der er indsat især med henblik på den danske pensionslovgivning, åbner imidlertid mulighed for at undlade at anvende den særlige beregningsmetode efter art. 46, stk. 2, såfremt pensionsfastsættelsen efter den nationale lovgivning giver mindst det samme beløb som pensionsfastsættelsen efter den særlige beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Det forudsættes samtidig, at den nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser som dem, der er omhandlet i art. 46b og art. 46c om forbud mod dobbeltydelser. I bilag IV til forordning 1408/71 i afsnit C er der for hvert EØS-land anført de tilfælde, hvor begge beregninger giver et sådant resultat.

Fastsættelse af dansk pension
87. Danmark har således i bilag IV, afsnit C tilkendegivet, at fastsættelse af dansk pension efter bestemmelserne i pensionsloven giver et for pensionisten bedre eller samme resultat som det resultat, der ville kunne opnås ved anvendelse af den særlige beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Danmark har samtidig tilkendegivet, at pensionsloven ikke indeholder de i art. 46b og art. 46c i 1408/71 omhandlede forbud mod dobbeltydelser. I bilag 3 gennemgås bestemmelserne i art. 46a - art. 46c i 1408/71.

108. Har en person været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i et eller flere andre EØS-lande, varetages administrationen af lov om social pension som omtalt under pkt. 96 - 97 dels af Den Sociale Sikringsstyrelse dels af ansøgerens bopæls-kommune. For at lette overskueligheden i fremstillingen af sagsbehandlingsreglerne, vil der i det følgende blive sondret imellem, om ansøgeren har bopæl i Danmark, eller ansøgeren har bopæl på et andet EØS-lands område.

Ved bopæl i Danmark.

Behandling af ansøgning om dansk pension
110. Ansøgning om dansk pension behandles af bopælskommunen i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven. Ved undersøgelse af om de almindelige betingelser for ret til dansk pension er opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med bestemmelserne i 1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1 - 4. Er den samlede danske optjeningstid mindre end 1 år, er der ikke ret til dansk pension. Afgørelse med klagevejledning sendes til ansøgeren. Samtidig med sagens behandling i bopælskommunen, sendes kopi af sagens akter (herunder kopi af dokumentation for den danskeoptjeningstid) med angivelse af ansøgningsdato til Den Sociale Sikringsstyrelse. Sikringsstyrelsen sørger herefter for, at ansøgning vedlagt angivelse af de danske optjeningstider bliver videresendt til den institution af hvis lovgivning, ansøgeren senest har været omfattet i overensstemmelse med art. 36 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).

112. Ved opgørelse af bopælstid anvendes de optjeningstider, der er fremkommet ved anvendelse af danske pensionsregler sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til dette kapitels afsnit 3 vedr. optjening. Ved behandlingen af ansøgning om ydelser fra øvrige EØS-lande, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at omberegne den danske pensions-ydelse. Det drejer sig om tilfælde, hvor forsikringstiden i et eller flere af de øvrige EØS-lande er mindre end 1 år, og dette ikke giver ret til ydelser efter EØS-landenes lovgivning. I så fald medregnes disse tider, som om det var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4, pkt. 69.

113. Ved beregning af størrelsen af den danske pension anvendes bestemmelserne i pensionsloven. Opmærksomheden henledes særligt på de ydelser og indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved beregningen af den danske pension. Der henvises til dette kapitels afsnit 7 vedr. pensionsberegning. Har en ansøger anmodet om, at ansøgning om alderspension fra et andet EØS-land må blive stillet i bero eller udsat efter art. 44, stk. 2 i 1408/71, kan et sådant afkald ikke betragtes som en disposition, der forringer pensionistens økonomiske stilling efter § 28. stk. 3, litra 4) i pensionsloven.

114. Samtidig med behandlingen af den danske pensionsansøgning indsender kommunen kopi af de sagsakter, der anvendes ved behandlingen af ansøgningen om danske pensionsydelser til Den Sociale Sikringsstyrelse. Kommunen skal i alle pensionssager, der indsendes til Sikringsstyrelsen, vedlægge nøjagtige oplysninger om bopælsperioder eller dermed ligestillede perioder. Når den danske pension enten er tilkendt eller afslået vedlægges tillige kopi af afgørelsen. Hvis kommunen har et refusionskrav, der kan/skal modregnes i en evt. udenlandsk pensionsefterbetaling, skal dette oplyses.

115. Ved ansøgning om førtidspension skal der vedlægges kopi af samtlige lægelige akter, der ligger til grund for behandlingen af den danske ansøgning.
Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande
116. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande behandles af Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution, der herefter betegnes som den behandlende institution efter art. 41 i 574/72. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande kan ske i form af ansøgning om alders-, invaliditets- eller efterladtepension. Oplysninger til brug for disse pensionsansøgninger indhentes dels fra bopælskommunen (ansøgningsskema, bopælsoplysninger og ved førtidspension tillige lægeerklæring) dels fra ansøgeren selv (spørgeskema). Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994.

117. Den Sociale Sikringsstyrelse sender ansøgning om pension til de øvrige institutionerne i de øvrige EØS-lande (de såkaldte berørte institutioner) ved hjælp af specielle blanketter efter art. 41, stk. 2 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).

118. Den Sociale Sikringsstyrelse skal (som den såkaldte behandlende institution) vedlægge en attest om de danske bopæls- og forsikringsperioder, jfr. art. 43 i 574/72. Tillige skal vedlægges en blanket med oplysning om de beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har tilbagelagt efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, jfr. art. 42. Oplysningerne hertil indhentes fra ansøgeren selv eller fra de sagsakter, som kommunen har indsendt. (Se bilag 1 om blanketter).

Så, inden jeg ender med at kopiere hele hæftet herind, så må man konkludere at alt hvad der har med EU-borgere (det er vi jo i kraft af at vi har været bosat og arbejdet i andre EUlande) ved alle behandlinger der har med vores pension at gøre, skal kommunen opfylde en hel masse krav og at det i sidste ende kan blive sikringsstyrelsen der har det afgørende ord.



Ragdoll

[Ragdoll]

....og måske er det kun ønsketænkning, men så langt min lille hjerne kan forstå det. Skal kommunen ved beregning af pensionens størrelse, medtage klientens bopælstider i et andet EØS land, og de samlede bopælstider i Danmark + andre EØS lande skal lægges til grund for den udregnede brøk, der hvis den er højere end 4/5 skal udløse fuld pension.

Kommunen ikke bare kan, men skal derefter sende sagens akter til DSS, hvorefter det er DSS' opgave at inddrive pension fra det eller de andre EØS lande, hvor klienten er berettiget til pension. Det pensionsbeløb der kommer fra et andet EØS land, med dette beløb kan den danske pension nedsættes, hvis der bliver udbetalt et beløb med tilbagevirkende kraft, kan kommunen herefter inddrive det teoretisk for meget udbetalte pensionsbeløb i henhold til forbud mod dobbeltydelser.

Dette er måske ønsketænkning fra min side, men jeg synes det lyder både rigtigt og fornuftigt, og det er ihvertfald således jeg har forstået DSS' udlægning.

Men igen Britta jeg vil gerne høre din mening.



Ragdoll

[brøkpensionist]

Tak for dine fine henvisninger - også til det danske mindretals rettigheder - men jeg har ikke været omfattet af art. 17-aftalen for danske statsborgere ved Dansk Centralbilbliotek -fordi jeg ikke blev spurgt af min arbejdsgiver.

Men en art. 17-aftale skal indgås frivilligt af den ansatte, og den ansatte må ikke straffes for ikke at ville blive omfattet af denne art. 17-aftale, for det sparer Danmark for børnefamilieydelser og ydelser ved sygdom og moderskab.

Og jeg er ikke omfattet af den særlige aftale for lærere og pædagoger ved Dansk Skoleforening, fordi jeg ikke var tjenstemandslignende ansat, men også disse lærere og pædagoger er alene omfattet af tysk lovgivning om social sikring.


Men jeg er derimod omfattet af pkt. 145 i vejledning nr. 19107 og pkt. 147 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, altså 2 af Sikringsstyrelsens vejledninger om EF-forordning 1408/71, som siger at ansatte ved Dansk Skoleforening er omfattet af tysk lovgivning om social sikring, men at de optjener ret til dansk social pension, og at alle lønmodtagere ved de danske organisationer i Sydlslesvig er omfattet af ATP i Danmark er omfattet af ATP, som om de var beskæftigede her i landet, hvilket jo er udtryk for, at min beskæftigelsestid ved Dansk Skoleforening skal anses som bopæls og beskæftigelsestid i Danmark.

Jeg mener stadig, at vandrende arbejdstagere er berettiget til summen af en dansk brøkpension plus summen af en eller andre medlemsstaters brøkpensionier plus et tillæg op til fuld pension iht. art. 50, hvis summen af disse brøkpensioner er lavere end den dansk social pension, og at dette samlede beløb er skattepligtig i Danmark.

Derfor har Vinderup Kommune i dit tilfælde beregnet dit tillæg korrekt, bortset fra at det ikke måtte være et skattefrit beløb, fordi et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning ikke er noget tillæg som et personligt tillæg, men et tillæg op til de danske mindsteindkomster for pensionister, som skal tilkendes uden nogen form for trangs- eller behovsvurdering.

Hilsen
brøkpensionist