spørgsmål, angstklinik og statusrap.

[Guldfax]

for at gøre lang historie kort:

sygemeldt for 4 år siden

er endt ud med diagnoserne:

Depression
socialangst
PTSD
fibromyalgi
kronisk hovedpine - inkl 5-6 migræneanfal pr md

- i korte træk.

-hvilket indebærer:
hukommelses+koncentrations besvær,
søvnproblemer/mareridt,
voldsom lydoverfølsomhed
flashback i vågen såvel som sovende
voldsomme angstanfald
manglende lyst til at stå op og se andre mennesker
osv - af hvad der ellers følger med.


alle kroniske diagnoser - pånær socialangsten som sådan.

min læge gjorde klart at han ikke kunne se hvorfor der IKKE skulle afprøves til fleksjob da alle tilstande var kroniske og derved ikke kom i bedring.

min sagsbehandler nægtede dog afprøvning da min situation derudover var skrøbelig. jeg fik en bostøtte/mentor og har indtil for en md siden klaret det okay.

jeg gør opmærksom på at jeg ønsker at starte op, da jeg ikke kan se hvorfor vi skal vente på noget som ikke ser ud til at blive bedre og eftersom alt er kronisk.

hun bliver totalt overgearet og fra at jeg gerne ville prøve 1 times prøve, havde hun nu tilføjet 1 t. + 2 timer en anden dag + 1 times møde. jeg blev frygtelig overvældet og var ikke lige helt med på så meget.

efterfølgende går jeg fra at kunne håndtere min socialangst og at have en nogenlunde hverdag, hvor jeg kom op hver dag, fik mad, kom i bad osv. og fik lavet lidt herhjemme både ude og inde.
- til intet at kunne overskue, hverken at spise, komme i bad, stå op og får intet ordnet herhjemme.

har brugt 3 år på at komme så langt hvor de sidste små 2 har været koncentreret på at komme ud blandt andre mennesker bla. jeg kunne endda handle ind alene og tage til fødselsdag blandt mange (20) ukendte mennesker. alt dette er føles som spildt tid nu.

er praktisk talt tilbage ved start. og så alligevel. mit medicin holder dog hovedet ovenvande lidt, i stedet for at man bare ligger nede på bunden og bliver helt kvalt.

jeg har haft store problemer med at hun forvirrer mig til møderne, og jeg har ikke kunne følge med. men er begyndt at have min mentor med nu, til møderne. for at hun kan hjælpe mig og hjælpe mig med at holde styr på møderne og så min sagsbehandler ikke løber om hjørner med mig. plus at jeg ikke er i stand til at køre hjem selv efter møderne - så det er rart ikke at skulle sætte andre i fare fordi jeg er træt og ukoncentreret. :-)

sagsbh har nu heldigvis opdaget hvor lidt der skal til. men er nu i tvivl om hvad hun skal gøre med mig. hun ønsker at vende det på fælles møde for at høre de andre.

men hun snakker meget om at min angst bare er en fase og noget jeg skal over.
jeg har prøvet at forklare hende at jeg jo har PTSD'en som jeg jo ikke kan styre ifht lyde og flashback. men det er som om hun ignorer mig når jeg siger det. - Min mentor har samme opfattelse i dag.

men sagsbh snakker nu om noget angst klinik - kan nogen fortælle mig om de på sådan en klinik kan hjælpe mig med PTSD eller det kun er den sociale angst som de kan hjælpe mig med..??

- et andet spørgsmål:

min læge har jo lave flere status rapporter efterhånden. men da min fibro og PTSD er på 2 speciallæge erklæringer.
(fibro - i samråd med læge, PTSD - i en spec.erkl. som kommunen har bestilt)

men disse skriver min læge ikke i status rapport - da han tager dem som værende "over" ham og derfor mere gældende end hans papir.

men da jeg sidst var i tværfagligt team - efterspurgte de en samlet løsning. - dette skyldes primært at sagsbehandleren havde rod i papirerne og jeg måtte her vise dem - mine papirer fra min mappe da sagsbehandler ikke havde medbragt dem.

nu ønsker hun en ny status - hvilket jeg jo har gjort hende opmærksom på ikke har ændret sig siden den hun fik dengang jo..

ville mit klogeste træk ikke være at "tæve" lægen til at skrive det hele i en status rapport i stedet for det han normalt gør når kommunen nu efterlyser det..??

kan jo sagtens følge lægen i at det er dobbelt arbejde eftersom han nu skal diktere fra flere steder i den nye status rapport, når sagsbehandleren jo alligevel laver en samlet status når vi skal i tværfagligt team..

undskyld længden..

[stampe]

Håber lægen gør det, hans afgivelse af lægeløftet pålægger ham. Hverken mere eller mindre.

[Guldfax]

det forstår jeg ikk..???

altså selv sagsbehandleren tager jo speciallægeerklæringerne som værende mere gældende end lægens papir..??

forstår godt lægen ikke gider sidde citere 8 sider speciallægeerkl. i statusrapport. som han skal, for at skrive det, hun alligevel skriver i papirerne til det tværfaglige team.

i teorien er det jo hende som ikke samler papirerne og ikke ham

- da den psykiske erklæring er noget kommunen har bestilt - som ikke er sendt til lægen - men som jeg har givet lægen. spurgte kommune og psykiater - begge sagde det var noget jeg skulle aflevere hvis jeg ønskede lægen skulle have det.

- fibromyalgien: gik til tjek på rds sygehus - de nægtede fibro(som min læge mistænkte). de mente det var psoreasisgigt - som de kunne måle i blodet - men som ikke faldt trods medicinsk beh.
Da de efter godt 1 år gav op. Da intet medicin fik tallene til at falde og jeg ikke havde, efter deres mening, problemer nok. Ja så kunne de ikke udelukke pso.gigt - men kom til den konklusion at det skyldtes depression og overvægt.

så jeg betalte selv for en speciallægeerkl. ved en reumatolog, privatklinik, i samråd med lægen - da min egen læge bestemt ikke var enig med sygehuset. og da jobcenter ikke ønskede at gøre mere i det.

men derfor ønsker han jo at hele erklæringen fra begge kommer i betragning da han mener det er for omfattende til en statusrapport som sagsbh ønsker. da der i disse står beskrevet med specielle behov/skånehensyn. HVILKET - lægen også har skrevet i status.

men tværfaglig team kiggede ikke i lægens papirer - kun sagsbehandlers. men da jeg så ikke var enig med hende - da hun manglede en del.
ja så ønskede de jo så samlet.

[Enteneller]

Guldfax, jeg læste kun en hel del af dit første indlæg og mit bedste råd til dig fortløbende i din sag er at skrive dagbog - kort og godt såvidt du magter for hver dag. Du skal skrive til din sagsbehandler at det begynder du på nu og du sender den til hende slut på ugen, hvis det passer dig der.

Din sagsbehandler er jo ikke læge, psykiater og har aldrig haft nogle af dine lidelser. Hun kan jo ikke forstå hvordan du har det. Jeg kan jo heller ikke forstå hvordan man kan have kronisk ondt i ryggen når jeg ikke selv har det. Sagsbehandlerne er naturligvis uddannet på området og skal have empati, men min erfaring er at de intet fatter indtil man begynder at sende dem "dag bøger".

Jeg har f.eks en der starter som få:

"Endelig tager min datter i skole, jeg ligger på sofaen, jeg er sat til tælling, jeg ved ikke hvor lang tid jeg har igen før jeg er væk. Jeg tror ikke jeg kommer tilbage, jeg har så ondt jeg vil bare have fred".

Det var bare noget af det, men skriv når du er i det så de kan fornemme hvor du er... Ellers ved de jo ikke bedre.

Mht. din sag må du lige give et samlet resume, for jeg er forvirret og jeg er ikke den eneste tror jeg. ;-)