Anerkendelse som fleksjobber?

[Dummiz]

Er jeg den eneste der kæmper med anerkendelse på min arbejds plads når man er fleksjobber? syntes folk kigger skævt til en fordi man "Kun" i mit tilfælde arbejder 5 timer om dagen. Man bliver ligesom holdt ude af det fælleskab de normal ansatte har. Man kan sku godt følge sig som dum i arbejde når man ingen anerkendelse får. Jeg syntes det er så meget snak på kommunen (Her i Randers) om at fordomme om fleksjobbere ikke er der mere på arbejdspladsen men jeg skal da liiiiige love for de tager fejl og det har jeg hele tiden vidst at de gjorde for de har jo aldrig været ude som flekser på en arbejdsplads og føle hvordan det er at være en "Anden"

Jeg er ved at nå der til at jeg er ved at være træt af fleksjob da jeg føler jeg bliver overset af de andre og de andre er pænt ligeglad med os fleksere.

Er jeg den eneste der ingen anerkendelse får som flekser?

[jjsonn]

tror det kommer meget på hvor man er.

har selv været ude flere steder, hvor der ikke har været problemer men har desvære også været ude for nogle har lidt ondt i r.... over min nedsatte arbejdstid.

Lige nu er jeg i praktik på en skole hvor der er 2 flekser, de har ingen probemer.

[tm1978]

Jeg har også haft lidt problemer med det der "går du allerede"... Så er det lige at jeg har forklaret dem hvordan tingene hang sammen og jeg da gerne ville bytte med dem... siden var der ingen problemer.
Men ja, jeg føler mig også mindre værd end alle andre "normale" mennesker, men jeg tror mest at det er mine forventninger til mig selv der er problemet...
Folk ved heller ikke altid hvordan de skal tackle flexjobbere, for det er jo "syge" mennesker på den ene eller den anden måde... Jeg laver altid lidt sjov med det, det gør tingene lidt nemmere : )
Som f.eks i stedet for at sige antidepressiv medicin, så siger jeg "tossepiler". Det løsner utrolig meget op for tingene og folk tør spørge og så er det "mystiske" ligesom væk. Jeg lægger ikke skjul på hvordan jeg har det og hvad jeg "fejler".
Jeg kan godt forstå du er træt af det, men det kan jo også være at dine kollegaer er bange for at sige eller gøre noget forkert omkring dig. Jeg ved det ikke, men jeg håber du finder en løsning, for det er ikke rart at have det sådan.

[Andepigen]

Det må være lige så forskelligt, som arbejdspladser - og folkene på dem - er forskellige. Man kan ikke generalisere om den slags.

Jeg har ingen problemer overhovedet; deltager i møder og sociale aktiviteter på lige fod med andre medarbejdere og har ikke oplevet mistro eller misundelse - derimod interesse for min person og min sygdom, hvis man kan sige det.