Vejen til førtidspension.

[Julcha]

Jeg ved at der var rigtig mange der i sin tid fulgte meget med i min sag og efter en opfordring vælger jeg nu at fortælle lidt om vejen til førtidspension. Jeg har været inde og læse i min tidligere tråd for at se hvor jeg var da jeg stoppede med at skrive herinde for nu ca 1,5 år siden.

Jeg blev syg for 7 år siden ca. Forsøgte med revalidering, men måtte smide håndklædet i ringen kort tid før jeg blev uddannet. Blev arbejdsprøvet i en form for virksomhedspraktik med 4 timer om ugen. For ca. 2,5 år siden erkendte jeg at førtidspension var den eneste mulighed for mig. Jeg er nu 30 år (hvor f… blev de sidste 7 år af????), mine primære sygdomme er Morbus Bechterews og nogle andre forskellige gigt sygdomme, discusprolaps samt følgesygdomme.

For 1.5 år siden var jeg lige kommet på kontanthjælp, og stod til at miste hus. Kommunen ville ikke starte pensionssag. De brugte min alder og at jeg har hovedet skruet rigtigt på imod mig. Ville søge §17. Blev indirekte tvunget på medicin (biologiske lægemidler) som jeg absolut ikke kunne lide. Forsøgte at komme på reva, men kommunen nægtede. Kommunen blev ved med at køre rundt i smerteklinik og antidepressiv medicin som smertebehandling, grundet en udtalelse fra psykiater hvor han sagde noget i stil med: For at øge livskvaliteten, men vil ikke have indflydelse på erhvervsevnen. Det læste kommunen ikke. De sagde det ville kunne give et mere positivt syn på at vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt ville kunne ”helbrede” mig. En rigtig dygtig person var kommet ind i min sag og hjalp mig. Derudover mine to kære venner herinde som støttede mig hele vejen. Desværre nåede Hyanna ikke at opleve tilkendelsen, men jeg ved hun sidder med armene oppe og skriger SÅDAAN min pige.

Nå, hvad er der så sket siden.. Puha ja hvor søren skal jeg starte.
Sammen med min bisidder valgte jeg ikke at søge en §17, men i stedet systematik få udelukket alt, således kommuen til sidst ikke kunne finde på mere. Hvis det stadig ikke hjalp ville det blive til en §17.

Jeg kom på de biologiske lægemidler først og fremmest. Men efter ikke at have mærket nogen som helst forskel efter noget tid, valgte lægerne at stoppe behandlingen. I mens forsøgte vi at få mig i gang på reva, for at få mig afprøvet bedst muligt. Besynderligt nægtede kommunen og manglen på initiativ var skræmmende. Nå, men så gik jeg med til at sige ja til den smerteklinik som havde hjemsøgt mig i lang tid. Dette ville de lige pludselig heller ikke. Stor var forbavselsen.

I mens havde jeg været til MR skanning og knogleskintigrafi, da mine problemer fortsat blev forværret. Denne gang fandt de ud af at min discus prolaps i min lænd var blevet endnu værre og derfor sendte de mig videre til neurokirurgisk afdeling. Kommunen ville nu afvente svar derfra, da en discusprolaps jo kan opereres og så ville jeg sikkert få det meeeeget bedre. De andre sygdomme havde de åbenbart glemt.

Efter lidt tid var konklusionen fra neurokirurgisk afdeling at de ikke ville kunne operere, grundet alle de andre problemer i min ryg. Der var for store risici og min situation ville kun blive forværret. De havde sammenlignet billeder helt tilbage fra 2005, hvor discusen (dengang var den kun en udposning) første gang blev opdaget, med billeder jeg har fået taget ca hvert år siden. De kunne se den kun var forværret og at den ikke ville forsvinde. Hvis den går ind og giver lammelse skal jeg derind igen og så må vi finde ud af hvad der så skal ske.

Ind til reumatologisk afdeling igen og der fik jeg den endelige statusvurdering: Alle behandlingsmuligheder er nu udtømte. Der er ikke mere at gøre.

Møde igen med kommunen, som begyndte at indse at der nok ikke var så meget mere at gøre.

I mens dette foregik, blev huset lige pludselig solgt med et kæmpe tab. Jeg skulle have noget at bo i og det skulle gå hurtigt da ny ejer ville have det 2,5 uge efter. Jeg skulle finde noget billigt, uden trapper og hvor min hund måtte være. Det eneste jeg kunne finde var desværre i en ny kommune, men der var intet at gøre. Dette var for 1 år siden.

Her begyndte 10 måneder som jeg helst ikke vil tænke tilbage på eller komme nærmere ind på. Det var bare et *******. Ikke i forbindelse til min sag som sådan, da jeg faktisk oplevede at den nye kommunen var så søde og hørte efter hvad jeg sagde. Allerede til det første møde var det klart at de godt kunne se at der nok ikke var så meget at gøre. De skulle lige opdatere ressourceprofilen, få mine papirer ind til lægekonsulenten og så ville de tage det op på teammøde, såfremt alt var i orden.

Banken stoppede min hjælp så snart huset var solgt. Jeg tiggede og bad om at få udsættelse på lånet, da jeg jo ikke havde en rød øre at kunne betale af med. Efter nogle få måneder, forlangte de pludseligt 3500 kroner om måneden og det kunne ikke diskuteres. Kontaktede selveste direktøren for at høre om der dog ikke var noget at gøre. Men de ville ikke høre. Sagen røg videre til inkasso og nu er jeg jo så i RKI. Et KÆMPE slag i min stolthed da jeg ALDRIG har misset en betaling til noget som helst og altid har haft styr på økonomien.

Selvom jeg blev mødt af en utrolig sød og lydhør rådgiver i den nye kommune skete der bare ikke noget. Var til møde i november 2011 hvor jeg egentlig troede at jeg skulle ind og godkende RP, men fik i stedet at vide at de havde fået besked på at nedprioritere alle Rp´er og var derfor ikke kommet i gang med den. Men nu havde de så fået besked på at hele december skulle vies til RP´erne og der vil komme en konsulent på. Hun have én sag som skulle laves før min, men inden januar ville den blive færdig. December gik og ringede derind, men nej. Hun var ikke engang startet på den første sag endnu.

Stedet jeg var flyttet hen var mildest talt frygteligt og jeg var kommet så langt ned psykisk at min mor råbte STOP. Vi tog skæbnen i egen hånd, sagde lejligheden op og fandt et fantastisk nyt sted til mig hvor jeg endelig kunne komme tæt på min mor. Handicapvenligt. Tæt på handlemuligheder. Det betød at jeg skulle smide smøgerne og droppe bilen i en periode for at kunne gøre det. Desværre var det endnu en ny kommune, men det var direkte et spørgsmål om at holde mig i live. Så det blev sådan. D. 13 marts 2012 flyttede jeg. D. 14 marts blev jeg ringet op fra gammel kommune. Vupti RP`en var færdig og papirerne fra lægekonsulenten var også kommet og vil komme op på mødet d. 20. Jeg gik helt i panik og tog kontakt til ny kommune og fortalte dem sagen og forløbet. De var SÅ søde og bedre behandling kunne jeg ikke bede om. Endelig skete der noget og jeg skulle ikke engang oplyse mit cpr nr når jeg ringede ind, de vidste udmærket hvem jeg var. Noget jeg ikke havde oplevet tidligere. Utrolig menneskelig behandling.

Jeg bad min tidligere rådgiver om en kopi af hele sagen, samt den opdateret RP og de nye papirer fra lægekonsulenten og sendte dem ind. 1,5 måned efter lå brevet i postkassen og min kamp var forbi. Pr. d 1.5-2012 var jeg førtidspensionist.

Jeg har endnu ikke forstået det tror jeg. Og skal lige bruge noget tid nu på at reflektere over hele forløbet og hvad det har kostet mig på det psykiske aspekt og så komme videre. Jeg skal slippe min vrede over den behandling jeg har fået, ikke kun fra kommunen, men i den grad overfor de mennesker jeg har mødt på min vej. Jeg gider ikke ende mine dage som en bitter k… Det er nu tiden for mig for at være død egoistisk. Jeg vil tage mig af mig selv og sørge for jeg, trods mine forbandede sygdomme og konstante smerter, får et nogenlunde godt liv fyldt med positive oplevelser og mennesker. Jeg vil ALDRIG nogensinde igen finde mig i at blive set eller talt ned til pga jeg er syg. Jeg vil ALDRIG igen tillade at andre får mig til at føle mig værdiløs og at jeg ikke er lige så meget værd som alle andre.

Jeg var en stærk ung pige før jeg blev syg for 7 år siden, ingen tvivl om det. Jeg mistede mig selv dengang, jeg har forsøgt at finde tilbage til den tidligere Julcha, forgæves. Men nu er jeg ved at være tilbage og jeg er stærkere end jeg nogensinde har været!!!!!!!!!!!!

[Julcha]

Øhhmmnn, og så lige et spørgsmål...

Al det påstyr med den nye reform, kan jeg risikere at de kommer igen om et par måneder og siger: Beklager, vi tager pensionen fra dig grundet de nye regler?????

[Florken]

Kære Julcha

Tak for opsummeringen af dit forløb

Du gode Gud, for en sagsgang

Ikke noget at sige til, at du var ved at give op ind imellem.

Og det er især trælst, at du måtte opgive dit hus, og så med tab,
med registrering i RKI som følge.

Og alle de flytninger.

Ja, det er trist, at Hyanna ikke nåede at opleve din tilkendelse af FP.

Jeg er også sikker på, at hun sidder deroppe og glæder sig på dine vegne

M.h.t. dit spørgsmål, så tror jeg, at du kan være ganske rolig,
for med din sygdomshistorie, MÅ de da kunne se,
at der ikke er nogen arbejdsevne, der kan udnyttes.

Men det skal ikke undre mig, om du bliver kontaktet, fordi du er så ung.

Som det ser ud med "arbejdskraft" indenfor det offentlige,
har jeg imidlertid svært ved at se,
hvordan "de" skal nå at kontakte alle førtidspensionister,
både alle under 40 år, og også alle os, der er ældre.

Kan være der skabes et marked for "andre aktører",
og så indser kommunerne, at DEN ordning er meget dyrere
i forhold til at lade være

Det tager sin tid at affinde sig med en tilværelse som FP,
men jeg er glad for, at du allerede er så godt på vej,
og at du har kampgejsten til at skabe dig en ny (egoistisk ) tilværelse.

Held og lykke med at få et rigtigt godt liv fremover

[Te-pigen]

Hej og sikke en historie....

Tillykke med pensionen, det vil tage tid at vænne sig til det og giv det meget tid, for du har været meget igennem, jeg har ikke halvdelen af dine oplevelser, men jeg blev tilkendt pension for 11 mdr. siden og først nu kan jeg for alvor mærke at jeg har fået min frihed... men tag den med ro....

Jeg tror ikke at nogle får frataget deres pension, man vil højst prøve at få nogle beskæftiget nogle timer om dagen.... og sig for gud skyld nej tak, her skal vi virkelig stå fast og ikke lade os trygle af deres gode ideér om at man får det så godt af at arbejde lidt..

Da jeg havde været på pension i 3 uger fik jeg brev om, om jeg kunne tænke mig at komme i arbejde... hallo jeg kom fra et fleksjob til pension, hvad p..... tror I selv...

Nyd din pension, og held og lykke i fremtiden

[Julcha]

Tak for jeres ord

Florken: Ja jeg har også svært ved at se hvad de kan gøre. Jeg kan kun hovedrystende se på hvad de politikkere kommer op med. Såfremt der kommer en ny lovgivning, kan den så gå ind og gælde med tilbagevirkende kraft??

Te-pigen: Jeg må ærligt sige at KUNNE jeg være igang i nogle timer om dagen sad jeg ikke på førtidpension nu. Så ville jeg hellere have knoklet for et flexjob. Så jeg kan ikke sige ja tak til det hvis de kommer med et tilbud. Men kan godt forestille mig nogle bliver "tvunget" ud fordi de ikke kan få sig selv til at sige de ikke kan.

Men ja, der kommer til at gå noget tid, men for første gang i flere år kan jeg lige pludselig forestille mig en fremtid. Jeg ved ikke hvornår mine sygdomme bliver forværret yderligere, så jeg vil dælme nyde hvert eneste øjeblik jeg har

[Julcha]

Florken: Jeg er helt vild med dit citat:

Der er ingen fremtid i at bruge nutiden til at ærge sig over fortiden

[Lunasdatter]

Stort tillykke med din pension..

Det er en barsk omgang du har været igennem.. men nu håber jeg at nu da din pensionssag er gået igennem .. du er flyttet et godt sted hen osv osv at du kan få ro på dig selv og dit liv... og så ellers nyde det ♥

Det tager et stk tid inden det går sådan helt op for en at pensionen er i hus.. - jeg kan stadig blive jublende glad og varm indvendig når jeg læser brevet fra kommunen om pension.. og nu er det over 1 år siden .....

[Florken]

Kære Julcha

Oprindeligt indsendt af Julcha

Florken: Jeg er helt vild med dit citat:

Der er ingen fremtid i at bruge nutiden til at ærge sig over fortiden

Det er et meget gammelt ordsprog, som er værd at tage til sig.

Essensen i det, måtte jeg erkende, da min FP var tilkendt.
Jeg havde meget lyst til at klage helt vildt over sagsbehandlingen i min sag.

Jeg ærgrede mig over en masse ting, der BURDE have været gjort,
enten af mig selv, eller af sagsbehandleren.

Jeg brugte en hel del mental energi på det,
med voldsom udtrætning til følge, og måtte til sidst konkludere,
at det var spild af energi, da det jo ikke kunne ændre noget på,
hvordan det gik, og hvad det endte ud i.

Det er meget bedre at tage udgangspunkt i den nye situation,
og sørge for at finde alle de positive sider af den,
ellers kommer man ikke videre.

Du har en meget stor indflydelse på din fremtid.
Du skal nemlig selv skabe den

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Julcha

Men nu er jeg ved at være tilbage og jeg er stærkere end jeg nogensinde har været!!!!!!!!!!!!

Det glæder mig rigtig meget, at du er på vej tilbage igen, og ser positivt på tilværelsen.

Jeg håber, at du får rigtig mange gode år (så gode som de nu kan blive).

[Huldra]

tak for opdateringen og tillykke med din pension, endelig kan man sige..