Fra sygeDP til KH

[bruger2013]

Hej.
Jeg har nu gået sygemeldt i 1 år + 2 måneders forlængelse.
Min varighed står til 31/5 pt.

Sidste statusopdatering fra min psykiater stod der at der kunne forsøges en optrapning til 25 timer over 2-3 måneder. Dette var lige inden påsken. samtidig øger han endnu engang min medicin.

Igår ringede sagsbehandleren for opfølgning og jeg har ikke fået øget timer endnu. Jeg har virkelig døjet med den sidste øgning af medicinen og bivirkninger døjer jeg stadig med. Mit praktiksted synes ikke det ville være godt at øge mig, da de kan se jeg brænder ud med de 18 timer jeg har(inkl. en del så pauser og frokost.)

Jeg blev virkelig helt slået ud efter samtalen og blev træt af mig selv fordi jeg ikke havde fået taget mig sammen.!! Det har bare virket uoverskueligt.

Jeg er så bange for at tabe "masken" endnu et arbejsdssted. Til trods for jeg VIRKELIG er glad for stedet, så overvejer jeg om den burde forlænges her efter d. 28/4. Jeg føler ikke jeg kan bidrage med mere dette sted end jeg gør.

Jeg kæmper for hver dag, passer praktikken til ug, men så sker der heller ikke mere i mit liv. Når jeg har fri er det bare hjem og være i fred. Jeg mindes efterhånden ikke hvornår jeg sidst var til et socialt arrangement, og min familie(foruden mor og far) har jeg ikke set siden juleaften. Jeg ville på en måde gerne komme lidt ud blandt andre og måske ikke føle mig så ensom, men samtidig er det bare lettere at blive hjemme i lejligheden.

Nå det var en lang smøre.
Mit spørgsmål er så at når/vis jeg ryger ud af sygedagpengesystemet og til KH, bliver man betegnet som raskmeldt og skal ud at søge alm. job.

Jeg lider af gentagende depressioner, socialfobi, angst, dystymi og problemer i forbindelse med psykosociale forhold. Desuden personlighedsforstyrrelsen ængstelig. Har også haft anoreksi - og kan mærke alt det her genkalder den i perioder.
Jeg har varige skånehensyn som få stressbelastninger, stor forudsigelighed og enkelte, overskuelige opgaver. Jobbet bør ikke være tidspresset og ikke være med større ansvar.

Hvis jeg skal stoppe min praktik, er det så kommunens opgave netop at hjælpe finde et muligt job når der er skånehensyn osv. Jeg kan ikke se hvor jeg skulle finde min plads, men mindre en arbejdsgiver måske ville få lidt "bonus" for det. Jeg tænker, det giver nok ikke lige job at svinge skånehensynene på bordet til en samtale - der er jo nok "raske" ledige der ikke kræver hensyn.

Jeg frygter godt nok bare at blive kastet ud af systemet - selvom man faktisk har mest lyst til det.!!

Jeg har både psykiater(den gamle er lige stoppet - typisk), så har ikke mødt den nye. Jeg har psykolog samtaler hver 2 uge, begge på psyk-sygehus, desuden vil min læge vil gerne lige se mig hver måned og høre til mig.

Hvad tænker I om mine tanker? Jeg gider virkelig snart ikke mere.

[Te-pigen]

Man kan sagtens være sygemeldt på kontanthjælp og blive færdig udredt.

Mere svar kan jeg desværre ikke hjælpe dig med

[bruger2013]

Okay. Tak for det. Jobcenters mål lyder at få mig tilbage til ordinært arbejde. Nogløs der ved om man kan få ekstra tilskud til medicin. Jeg ved og respekter at man selvfølgelig ikke skal have et stort beløb på kh, men det virker hårdt at have husleje a 4000 inkludere forbrug. Så er der licens, har kun dr, a-kasse, kontakt linser og de forskellige forsikringer og danmark som jeg nødig vil afmelde. Desuden transport til behandling og medicinen. Mht. leje er den billig i forhold til andre i område. Øv jeg føler mig alligevel grådig. Der var ikke noget. Jeg hellere vil en kunne tjene en løn. Jeg ved jeg kun er en af mange der lider af denne situationen. jeg ville gerne kunne se ind i fremtiden, men alligevel tør jeg ikke.

[le cuere]

Oprindeligt indsendt af bruger2013

Hej.
Jeg har nu gået sygemeldt i 1 år + 2 måneders forlængelse.
Min varighed står til 31/5 pt.

Sidste statusopdatering fra min psykiater stod der at der kunne forsøges en optrapning til 25 timer over 2-3 måneder. Dette var lige inden påsken. samtidig øger han endnu engang min medicin.

Igår ringede sagsbehandleren for opfølgning og jeg har ikke fået øget timer endnu. Jeg har virkelig døjet med den sidste øgning af medicinen og bivirkninger døjer jeg stadig med. Mit praktiksted synes ikke det ville være godt at øge mig, da de kan se jeg brænder ud med de 18 timer jeg har(inkl. en del så pauser og frokost.)

Jeg blev virkelig helt slået ud efter samtalen og blev træt af mig selv fordi jeg ikke havde fået taget mig sammen.!! Det har bare virket uoverskueligt.

Jeg er så bange for at tabe "masken" endnu et arbejsdssted. Til trods for jeg VIRKELIG er glad for stedet, så overvejer jeg om den burde forlænges her efter d. 28/4. Jeg føler ikke jeg kan bidrage med mere dette sted end jeg gør.

Jeg kæmper for hver dag, passer praktikken til ug, men så sker der heller ikke mere i mit liv. Når jeg har fri er det bare hjem og være i fred. Jeg mindes efterhånden ikke hvornår jeg sidst var til et socialt arrangement, og min familie(foruden mor og far) har jeg ikke set siden juleaften. Jeg ville på en måde gerne komme lidt ud blandt andre og måske ikke føle mig så ensom, men samtidig er det bare lettere at blive hjemme i lejligheden.

Nå det var en lang smøre.
Mit spørgsmål er så at når/vis jeg ryger ud af sygedagpengesystemet og til KH, bliver man betegnet som raskmeldt og skal ud at søge alm. job.

Jeg lider af gentagende depressioner, socialfobi, angst, dystymi og problemer i forbindelse med psykosociale forhold. Desuden personlighedsforstyrrelsen ængstelig. Har også haft anoreksi - og kan mærke alt det her genkalder den i perioder.
Jeg har varige skånehensyn som få stressbelastninger, stor forudsigelighed og enkelte, overskuelige opgaver. Jobbet bør ikke være tidspresset og ikke være med større ansvar.

Hvis jeg skal stoppe min praktik, er det så kommunens opgave netop at hjælpe finde et muligt job når der er skånehensyn osv. Jeg kan ikke se hvor jeg skulle finde min plads, men mindre en arbejdsgiver måske ville få lidt "bonus" for det. Jeg tænker, det giver nok ikke lige job at svinge skånehensynene på bordet til en samtale - der er jo nok "raske" ledige der ikke kræver hensyn.

Jeg frygter godt nok bare at blive kastet ud af systemet - selvom man faktisk har mest lyst til det.!!

Jeg har både psykiater(den gamle er lige stoppet - typisk), så har ikke mødt den nye. Jeg har psykolog samtaler hver 2 uge, begge på psyk-sygehus, desuden vil min læge vil gerne lige se mig hver måned og høre til mig.

Hvad tænker I om mine tanker? Jeg gider virkelig snart ikke mere.

Forstår godt, at du ikke har det godt, når du har bivirkninger af medicinen, bliver udmattet i praktik, ikke har overskud til socialt samvær efter arbejdstid, ikke får den nødvendige støtte fra psyk. vedr. arbejdstid.

Det med at du udfører praktik til ug. er jo fint, men du skader din sag.

Du arb. 18 timer, har frokostpause plus flere pauser, føler ikke du kan arb. i flere timer. Arbejdsgiver har bemærket det.

Tal med psyk. sig at du i de 18 timer har frokostpause, må holde flere pauser, at din reelle erhvervsevne er under 18 timer. At nuværende arb. tid bevirker at du efter arb. tid ikke har overskud til socialt samvær med familien osv. Sig at du ønsker fleksjob til det timeantal som du selv mener er reelt ( jeg går ud fra det er ca. 15 timer erhvervsevne ) spørg om de vil støtte dig i det.

Til sygedagpenge sagsbehandler siger du det samme, at du ønsker at søge fleksjob.

Det vil være en fordel for dig, da du så ikke vil gå så meget ned i indtægt som hvis du bliver henvist til kontanthjælp.

Til sidst og ikke mindst, lad være med at presse dig selv vedr. arb. i praktik, sørg for at få de pauser du har behov for.

Sygedagpenge sagsbehandler vil når du søger om fleksjob, indhente oplysninger fra din praktik, vedr. din reelle erhvervs evne, og hente oplysninger fra psyk. Derfor er det vigtigt psyk. støtter dig i din sag om fleks.

Smid den pæne maske, lad dem alle se hvordan du virkelig har det.

[bruger2013]

Tusind tak for endnu et hjælpende svar.

Det der forvirre mig er at den psykiater der har lavet status netop er stoppe - typisk. Jeg kan ikke tage mig sammen/overvinde min angst for at ringe til psyk for hjælp.
Jeg er flov over at jeg i en alder af 25, ikke at kan træde i karrakter.
Jeg har fået min mor til at ringe til sagsbehandleren næste uge bare lige for at høre konsekvenserne og hvad så når jeg evt. har prøvet de 25 timer? Betyder det så at det forventes at dette gælder på alle erhverv.
Min hukommelse er som en si - og når jeg fx. er til møde/opfølgning klapper mine tanker ned og jeg kan kun lige tage udgangspunkt i dette tidsrum.

Jeg er ved at være træt af mit liv. Jeg ser jo alle bekendte på fx. face der bliver gift, køber hus og ligger lykkelige familie og børne billeder ind.
Jeg har aldrig rigtig kunne fastholde kontakten til folk, jeg har haft en kæreste - men jeg var vist mere sammen med ham, da jeg jo så ville "virke" mere som andre. De føste 14 dage var ok - derefter gad jeg faktisk ikke han kom..

Jeg er død forvirret, samtidig føler jeg tomhed og bedøvet for følelser.

Beklager min negativitet - et eller andet sted skal jeg lige lufte den.

Jeg ville ønske det var lov at sagsbehandlere skulle bare lige læse lidt om de diagnoser deres borgen netop lider af.(bare lige nogle afsnit). Desuden var min sagsbehandler meget uforstående for, at det kan tage så lang tid at justere medicin og bivirkninger.

FX. Jeg fortalte jeg virkelig havde meget kvalme. Hendes svar - jamen er det sådan du ligger og kaster op hele dagen???!! Nå så er det jo ligemeget.

Mht. overskud i ens "fritid" har jeg indtryk af at det er mit eget problem - det vigtigste er at få mig i arbejde/uddannelse.