Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, EU

[Havedammen]

Er det nogen som kender denne agentur i vores store fællesskab ??

Den hjælper politikkere og EU landene med at overholde eller gøre opmærksom på uretfærdigheder.

Jeg tænker på om den her omtale hvor udlændinger for lov til at beholde førtidspensionen i deres hjemlande uden at skulle betale skat - Det er jo en stor forskelsbehandling for danske statsborgere med en forsørgerpligt i rygggen og alle som modtager Førtidspension i Danmark og tvunget til at betale skat ikke ??

Den næsten slavelignende forhold når en gift person bliver sendt ud i fuldtidsstillinger / halvtidsstillinger uden nogen form for lønudbetaling.

Ulovlige sagsbehandlinger i kommunerne, nægtelse af sygedagpenge, kontanthjælp ect. og love som blive tolket meget forskelligt af kommunerne.

Jeg har tænkt mig at sende et brev til dem når jeg har fået griflet nogle ord sammen.

Måske det ikke giver noget i den store sammen hæng men jeg kan da lige putte en lille bitte nål i nålepuden.

Alle som kan bruge dette eller vil sende en lille hilsen til EU om deres egen sagsbehandling og gør opmærksom på at Danmark har en "lille" gruppe i Danmark der bliver diskrimineret i forhold til resten af befolkningen.

Vi er jo mange herinde !

Agenturet hjælper "alle" som jeg har læst det med at få ørenlyd hos politikkerne.

Har kommer lidt mere oplysninger


Chartret om grundlæggende rettigheder

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er en sammenfatning af EU-medlemsstaternes fælles værdier og samler for første gang de traditionelle civile og politiske rettigheder og de økonomiske og sociale rettigheder i én og samme tekst.

Formålet med chartret er defineret i præamblen: "Det er nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter."



Baggrund

I juni 1999 fandt Det Europæiske Råd i Køln det hensigtsmæssigt at samle de grundlæggende rettigheder, der er gældende på EU-plan, i et charter for at gøre dem mere synlige.

Ifølge stats‑ og regeringscheferne skulle chartret indeholde de almindelige principper, der omhandles i Europarådets konvention fra 1950, de principper, der er udledt af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, de grundlæggende rettigheder, der er forbeholdt EU-borgerne, de økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder som omhandlet i Den Europæiske Socialpagt og i Fællesskabspagten om Arbejdstagernes Grundlæggende Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettigheder, samt de principper, der følger af Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis.

Chartret er udarbejdet af et konvent bestående af repræsentanter for medlemsstaternes stats- og regeringschefer, en repræsentant for Europa-kommissionens formand, medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af de nationale parlamenter.

Det blev formelt vedtaget i Nice i december 2000 af formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og udgør en politisk forpligtelse uden bindende juridisk virkning.

I Lissabontraktaten, som ændrer traktaterne, og som er ved at blive ratificeret, får chartret bindende virkning, idet det anføres, at chartret har samme juridiske værdi som traktaterne.

Chartret blev derfor bekendtgjort for anden gang i december 2007.



Indhold

Alle de rettigheder, som hidtil har været spredt i forskellige retlige instrumenter såsom national lovgivning og Europarådets, De Forenede Nationers og Den internationale Arbejdsorganisations internationale konventioner, samles for første gang i ét dokument.

Ved at gøre de grundlæggende rettigheder synlige og tydelige bidrager chartret til at udvikle EU-borgerskabet og etablere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Chartret styrker retssikkerheden for så vidt angår beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som hidtil kun har været beskyttet via Domstolens retspraksis og artikel 6 i EU-traktaten.

Chartret indeholder en præambel og 54 artikler, der er fordelt på syv kapitler:

Kapitel I:

Værdighed (den menneskelige værdighed, ret til livet, ret til respekt for menneskets integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbud mod slaveri og tvangsarbejde)

Kapitel II:

Friheder (ret til frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, frihed for kunst og videnskab, ret til uddannelse, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsret, asylret, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering)

Kapitel III:

Ligestilling (lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, integration af mennesker med handicap)

Kapitel IV:

Solidaritet (ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, forhandlingsret og ret til kollektive skridt, ret til arbejdsformidling, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retfærdige og rimelige arbejdsforhold, forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen, familieliv og arbejdsliv, social sikring og social bistand, sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse)

Kapitel V:

Borgerne i Unionens medlemsstater (stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet, stemmeret og valgbarhed til kommunale valg, ret til god forvaltning, ret til aktindsigt, ombudsmanden, ret til at indgive andragender, fri bevægelighed og opholdsret, diplomatisk og konsulær beskyttelse)

Kapitel VI:

Retfærdighed i retssystemet (adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og forsvarets rettigheder, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse)

Kapitel VII:

Almindelige bestemmelser
Generelt har alle mennesker disse rettigheder. I chartret henvises imidlertid også til en række befolkningskategorier, der har særlige behov (børn, ældre og handicappede personer).



I kapitel V omhandles EU-borgernes særlige situation, idet der henvises til visse rettigheder, der allerede er nævnt i traktaterne (fri bevægelighed og opholdsret, stemmeret og retten til at indgive andragender), mens retten til god forvaltning tilføjes.

I lyset af samfundsudviklingen, navnlig i henseende til de klassiske rettigheder (retten til livet, ytringsfriheden, retten til effektiv domstolsadgang osv.), nævner chartret en række rettigheder, som ikke er medtaget i Europarådets konvention af 1950 (beskyttelse af personoplysninger, bioetik osv.).

I overensstemmelse med den nationale lovgivning i visse lande anerkendes det også, at der er andre måder at stifte familie på end ved at gifte sig, og der tales ikke længere om ægteskab mellem mand og kvinde, men ganske enkelt om ægteskab.



Anvendelsesområde

De almindelige bestemmelser har til formål at skabe en forbindelse mellem chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og at fastslå anvendelsesområdet for chartret.

Dette finder anvendelse på EU-institutionerne under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og kan under ingen omstændigheder udvide EU-institutionernes beføjelser og opgaver i henhold til traktaterne.

Chartrets principper finder også anvendelse på medlemsstaterne (såvel de centrale myndigheder som de regionale og lokale myndigheder), når de gennemfører EU-retten.

I øvrigt har Domstolen allerede i sin retspraksis (se f. eks. sag C 292/97) bekræftet, at medlemsstaterne har pligt til at respektere de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-retten.

Chartret som referenceparameter for domstolene

Der refereres jævnligt til chartret i generaladvokaternes afgørelser, og det har således gentagne gange haft indflydelse på EF-Domstolens konklusioner.

Generaladvokaternes forslag til afgørelser binder ikke EF-Domstolen, men peger på retlige løsninger, som kan påvirke EF-Domstolen.

I disse forslag til afgørelser refereres der undertiden kun perifert til chartret, men i visse tilfælde anvender generaladvokaterne chartret til at fortolke grundlæggende rettigheder, idet de dog understreger, at chartret ikke har retskraft.

Den manglende retlige status betyder dog ikke, at chartret er uden virkning.

De tre generaladvokater Tizzano, Léger og Mischo har udtalt, at "chartret ubestrideligt har placeret de heri omhandlede rettigheder på det højeste niveau for de for medlemsstaterne fælles værdier".

I sin dom af 27. juni 2006 vedrørende direktivet om familiesammenføring (sag C-540/03) henviser EF-domstolen for første gang eksplicit til chartret og understreger dets betydning.

Netværket af fremtrædende sagkyndige på menneskerettighedsområdet
Europa-Parlamentet anbefalede i sin betænkning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2000) (2000/2231(INI)), at der blev etableret et netværk af fremtrædende sagkyndige på menneskerettighedsområdet til at vurdere gennemførelsen af hver eneste af de rettigheder, der er fastsat i chartret.

Netværket blev etableret i september 2002, og den 31. marts 2003 forelagde det sin første rapport om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2002.

Denne rapport er en sammenfatning af de nationale rapporter, som de enkelte sagkyndige udarbejder, og indeholder anbefalinger til institutionerne og medlemsstaterne.

I overensstemmelse med artikel 49 i finansforordning (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002) blev nettet finansieret som en "forberedende foranstaltning", der ophørte i september 2006, idet en foreløbig foranstaltning er begrænset til tre år og ikke kan fornys.

Seneste ajourføring: 20.02.2008

Se endvidere yderligere oplysninger findes på følgende link "EU's charter for grundlæggende rettigheder" på Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerheds websted.

http://europa.eu/agencies/community_...a/index_da.htm

[brøkpensionist]

Jeg ved ikke, hvor den skrøne om, at udlændinge, der har lov til at medtage en dansk social pension til udlandet, ikke skal betale skat af den i Danmark, kommer fra.

Hvis man ikke er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, man bor i, så skal nemlig både den fulde skat af den danske sociale pension i Danmark og derudover fuld skat af samme indtægt i det land, man så bor i.

Og mange udlændinge flytter til deres hjemland, som Danmark ikke indgået dobbeltbeskatningsaftaler med.

Og så vidt jeg ved har Danmark sagt en lang række dobbeltbeskatningsaftaler med EU-lande op her for nylig.