Fagforeninger; Hvor er de henne?

[ekseleven]

Oprindeligt indsendt af popiae

Der er rigtig mange forhold i hele systemet, man bliver mødt med som syg/tilskadekommet, som er helt urimmelige, både menneskeligt og økonomisk, og alt dette oven i, ofte alvorlig sygdom, hvor fremtiden ikke kendes.


VH Popiae

Hej popiae

Fagforeningerne (pamperne) svigter medlemmer så derfor er det ikk underligt at mange melder sig ud.
Heldigvis er politikerne begyndt at interessere sig lidt for hvordan syge og svage mennesker bliver behandlet. Det kan du læse om i 2 rapporter fra Københavns kommune.
http://www.kk.dk/~/media/E302FF1AD08...1A1CF08EE.ashx

http://www.kk.dk/~/media/CD461942959...62A1DAB9D.ashx


Ekseleven

[stampe]

Private foreninger som fagforeninger er forhåbentlig der, hvir flertallet af medlemmer ønsker, de skal være. Hvis du har energien, så prøv at få skuden drejet i din og dermed også mange andres retning.

[steine]

Heldigvis var min fagforening da præcis der hvor den skulle.

Ved min side og afgørende for at jeg i det hele taget blev visiteret til fleksjob, efter deres jurist snakkede lidt lovsprog tilbage i hovedet på kommunen.

Noget jeg flere gange har bemærket dog, er folk som mener at fagforeningen skal få deres sag til at gå igennem, også selvom det kommunen måske beder om er noget der rent juridisk skal prøves før de kan tage stilling.
Hvis der er et krav i lovgivningen, så kan en fagforening ikke bare tilsidesætte dette krav fordi medlemmet ønsker det.

[popiae]

Fagforeningerne sidder med ved bordet, når der forhandles forskellige reformer.

De har godkendt, forringelser af sygedagpengene, og en yderligere forringelse, ser nok dagens lys, hvis der inete gøres.

Ligesom, de har godkendt div reformer af fleks- og førtidspension.

Jeg mener, at FAGFORENINGERNE har et ansvar overfor deres medlemmer, som er lønmodtagere, at sikre dem mod magthaverne.

Dette tror jeg de har glemt, deroppe på deres høje heste.

De kunne som sagt mobilisere streke, div skrivere oa. Men der er fuldkommen STILHED, og medlemmerne, dvs lønmodtagerne, os, bliver dybt overraskede og frustret, når vi møder virkeligheden, i form af kontanthjælpen, som syg/tilskadekommet.

Avisen.dk er interesseret i, at undersøge via bla fagforeninger, hvorfor man ikke beskytter medlemmerne mere, og/eller orientere bedre ift hvordan virkeligheden, og konsekvenserne som syg/tilskadekommet.

Derudover skriver div pensionskasser, hvordan man er sikret og de summer man får udbetalt ved førtidspension, og ekstra sygedagpenge ved sygdom.

De undlader dog at fortælle, at ekstra ikke kan udbetales med den kontanthjælp man sandsynligvis havner på, ej heller at man mister erstatningen ved førtidspensionering, idet man jo ikke kan opretholde forsikringen uden indbetaling, som oftest ud over 2 år.

Der er ingen der åbent tager den disk. om hvorvidt, det er et samfund vi gerne vil have.

Istedet giver man udtryk for, at man vil hjælpe de stakkels mennesker der ellers bare ville blive efterladt på peronen.
Der er ikke mange i den raske del af befolkningen, der tror, at det sker for mennesker der er rigtig syge/tilskadekommet.

OG HVORFOR MON?

VH Popiae

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af popiae

Fagforeningerne sidder med ved bordet, når der forhandles forskellige reformer.

De har godkendt, forringelser af sygedagpengene, og en yderligere forringelse, ser nok dagens lys, hvis der inete gøres.

Ligesom, de har godkendt div reformer af fleks- og førtidspension.

Jeg mener, at FAGFORENINGERNE har et ansvar overfor deres medlemmer, som er lønmodtagere, at sikre dem mod magthaverne.

Fagforeningerne har jo mange medlemmer med forskellige behov, og når der forhandles er det derfor ikke kun "vores" gruppe der er i spil... det er alle medlemmers behov der er i spil og skal forhandles.

Hvis der skal gøres noget må du som medlem selv komme på bane, hvis det ikke er muligt på andre måder, må du sørge for det er de rigtige der sidder på "de høje heste" som du kalder dem.

Fagforeningernes ansvar er DIT ansvar, du er medlem... men hvis medlemmerne ikke ønsker indflydelse, hvilket mange tilsyneladende er ligeglade med, ja så kører bussen altså uden dem.

Jeg tror lidt du har misforstået hvem fagforeningen egentlig er... det er nemlig dig... deraf navnet "forening"

[popiae]

Jeg er ikke medlem mere da jeg er førtidspensionist, men..

Min holdning er, at det er fagforeningernes pligt, at sørge for at sikre deres medlemmer gode og fleksible arbejdsbetingelser.

Når man derfor har forringet vilkårende for leddighed og især sygdom, får arbejdsgiverne mere magt, og derved taber fagforeningerne deres berettigelse.

Dette kan man så være enig eller uenig i.

Men der har været fagforeningerne der i sin tid, sørgede for disse vilkår, og mange tror fortsat at vi har gode vilkår.
Det er dette omdrejningspunkt, der er væsentlig her, nemlig, at nogle skal dels holde hånden under lønmodtagerne, dels sørge for at informere om vilkårende.

Idag er konsekvensen af manglende information og handling fra fagforeningerne, at deres medlemmer jo ikke forstår, hvad der sker, når sygedagpengene fratages, før deres sygdom/tilskadekomst er udredt og behandlet.

Så kan man være uening eller enig i forholdende, men IKKE i, at de har et ansvar for, at deres medlemmer bliver informeret om de forringet vilkår.

VH Popiae

[lgkh62]

Fagforeningerne er ikke stærkere end vi gør dem til ved vores medlemskab, medindflydelse og aktiv deltagelse.

Hvorfor gik medlemsskabet tilbage da der var høj beskæftigelse?

Nogle valgte ikke at melde sig ind for det var let at skifte- eller få nyt arbejde.
Dagpengeretten var længere og kravet mindre til forsørgelse ved sygdom.

Hvad skal vi bruge fagforeningen til blev jeg spurgt om som tillidsrepræsentant ?

Hvorfor skal vi som ung eller sikker på arbejdsmarkedet bruge vores penge på fagforeningen ?
Jeg kan altid få nyt arbejde i morgen hvis jeg vil var nogle svar.
De fravalgte fællesskabet men kunne ikke efterfølgende forstå hvorfor de ikke kunne hjælpes ?
Havde ingen forståelse for hvorfor det var vigtigt at have en overenskomst.

Glemt var den kamp medlemmer før os kæmpede sig til ved hårde arbejdskampe.
Glemt var at fagforeningen var en forsikring ligesom en brandforsikring.
En der var god at have men en man aldrig håbede at få brug for.

At blive kaldt pamper uden at kende det arbejde folk ligge for dagen bagved synes jeg ikke om.

Når man kritiserer andre bør man også se indad og sige "hvad gjorde jeg"

Jeg kæmper for at man skal arbejde for fællesskabet og deltage aktivt via medlemskab af en fagforening, så har man muglighed for at få sine synspunkter frem!

Hilsen lgkh62

[Nøgne tær]

Fagforeninger; Hvor er de henne?

Fagforeningen er overhovedet ingen steder, hvis der ikke er medlemmer til at støtte op om arbejdet...
En pose penge hver måned laver ikke arbejdet selv.
Det er ligesom du vælger at se bort fra det, når du bliver oplyst at fagforeningen er DIG.

Hvilken fagforening har du stået i, det bliver jeg da meget interesseret i at høre.

Oprindeligt indsendt af popiae

Jeg er ikke medlem mere da jeg er førtidspensionist, men..

Når du selv har valgt at sætte dig udenfor indflydelse forstår jeg egentlig ikke din problemstilling...
Du har valgt ikke at være solidarisk, for at andre kan få deres behov dækket, samtidig med at du hævder at sygemeldte har behov for støtte fra andre medlemmer.

Jeg ønsker fortsat at være medlem selvom jeg kommer på førtidspension 1/12... jeg kan godt undvære de 56 kr/måned (før skat), for fortsat at kunne have indflydelse i kampen for bedre vilkår for folk på arbejdsmarkedet, også de syge som er trukket ud af arbejdsmarkedet.

Min holdning er, at det er fagforeningernes pligt, at sørge for at sikre deres medlemmer gode og fleksible arbejdsbetingelser.

Dagforeningen er DIG... dermed er det DIN pligt at sørge for at DINE "med-lemmer" (bemærk ordets del "med", altså "dem" DU står sammen med)

[popiae]

Det virker som om I ikke forstår poienten;

Det handler om, at lønmodtagerne idag IKKE får oplyst betingelserne og vilkårende, og fagforeningens, del/ansvar i at denne viden, kommer frem til deres medlemmer.

Det handler IKKE om at man som medlem kan påvirke i anden retning; klart, sådan er demokrati!

Hvis medlemmerne ikke ved, at der er et problem, eller flere(dagpengeretten ved leddighed har dog været debateret), kan de jo heller ikke handle.

Når man først bliver syg, har man andet at bruge sine ressourcer på, og det er jo for sendt for den enkelte.

kampen for sygedagpengene, kommer jo kun til at blive effektiv ved fælles front, at raske medlemmer.

VH Popiae

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af lgkh62

Glemt var den kamp medlemmer før os kæmpede sig til ved hårde arbejdskampe.

Ja der var både "Blod, sved og tårer" og til tider har der været "ægte" blod, og meget af det.
Og mennesker der bogstaveligt er død i kampen.

Der er regeringer og styreformer der er "styrtet" ved fagforeningernes kamp, det er meget vigtigt at vi ikke glemmer det.
Disse kampe er udkæmpet af fagforeninger i "usle kår", inden medlemmerne lænede sig tilbage og hellere ville have luksus og betjening.

At blive kaldt pamper uden at kende det arbejde folk ligge for dagen bagved synes jeg ikke om.

Når det kommer til at ligne "pamperi", så er det måske fordi mange mennesker pumper penge ind i fællesskabet, uden at ville være med som sådan.
Jeg synes at det er skønt at se at min fagforening har det ene "glaspalæ" på Islandsbrygge, efter det andet.
HK ejer et helt "kvarter" der... med gader opkaldt efter forskellige politikere der har været på fagforeningernes side.

Men det er jo skræmmende at folk stiller så få krav om kamp, at det resulterer at pengekasserne bugner.
Men jeg synes da som medlem, i den situation jeg er i, at det er alletiders... men undrer mig over at så få vil være med til at sætte dagsordenen når de nu alligevel betaler.

Jeg kan godt leve med luksus kurser og god behandling for mine 56 kr/måned... men jeg har sandelig også tænkt mig, at rejse migtil kamp, den dag det bliver nødvendigt... men indtil videre kører jeg lidt på frihjul, til jeg er kommet mig lidt over det chok det er at blive pensionist.

Oprindeligt indsendt af popiae

Det virker som om I ikke forstår poienten;

Det handler om, at lønmodtagerne idag IKKE får oplyst betingelserne og vilkårende, og fagforeningens, del/ansvar i at denne viden, kommer frem til deres medlemmer.

Det handler IKKE om at man som medlem kan påvirke i anden retning; klart, sådan er demokrati!

Hvis medlemmerne ikke ved, at der er et problem, eller flere(dagpengeretten ved leddighed har dog været debateret), kan de jo heller ikke handle.

Når man først bliver syg, har man andet at bruge sine ressourcer på, og det er jo for sendt for den enkelte.

kampen for sygedagpengene, kommer jo kun til at blive effektiv ved fælles front, at raske medlemmer.

VH Popiae

Hvilken fagforening havde du valgt, siden de kunne svigte sådan ?

Når jeg melder mig ind i en forening, undersøger jeg da først hvad den står for, derfor er jeg heller ikke medlem hos diverse politiske partier, der er imod mine holdninger.

Husk at selvom fagforeningerne er MEGET ihærdig for at få medlemmer er der ingen tvang... det er der dom for i Højesteret...
http://da.wikipedia.org/wiki/Max_Blicher_Hansen
der var vild ballade i de mange år sagen stod på.

Max Blicher Hansen (24. marts 1943 – 9. december 2009) var en københavnsk brandmand, der blev landskendt ved at nægte at følge fagforeningens aftale med arbejdsgiveren, Københavns Kommune, om at skulle være medlem af fagforeningen. Det førte til en omfattende retssag om problemstillingen om frivilligt medlemskab af foreninger eller foreningsfriheden.
Hansen ønskede ikke at være medlem af brandfolkenes organisation, den daværende Kommunalt Arbejderforbund. Følgen af dette forhold blev, at hans kolleger nedlagde arbejdet ud fra en betragtning om, at man ikke ønskede at samarbejde med en kollega som ikke var medlem af samme fagforbund.
Efter 13 års forhandling, besluttede Københavns Kommune, i strid med forvaltningsloven, at afskedige Hansen med henvisning til hans fagforeningsforhold. Sagen endte i Højesteret, hvor Max Blicher Hansen fik ret og afskedigelsen erklæret ugyldig