Rådvild og frustreret...

[Kriskat]

Hejsa allesammen herinde
Til at starte med vil jeg lige fortælle lidt om mig selv, for at give forklaring på min frustration.

Jeg er en kvinde på 32, har 4 herlige børn i alderen fra 1 til 14 år og har en dejlig mand. Jeg har efter 12 års kamp med smerter nu endelig fået svar på hvad der er galt med mig. Det der startede i en bækkenløsning (som egen læge konstaterede for over 12 år siden), har nu vist sig at være langt mere end "bare" det. Jeg lider af hypermobilitetssyndrom beningt og fibromyalgi.

Jeg har i siden -96 prøvet lidt af hvert med forskellige sagsbehandlere, sendt på forskellige kurser fra kommunens side, gået i fysioterapi osv. osv... Fik en revalidering til kontorudd i 1999, hvilket jeg også gjorde færdig, men dog tog det mig 1 år længere end normalt. Jeg har aldrig nået at bruge denne uddannelse og har nu mine tvivl om jeg nogensinde kommer til det.

Jeg vil så gerne kunne forsørge mig selv, men lige nu virker det hele meget uoverskueligt. Hver dag er et smertehelvede og jeg er snart ikke andet end en sur mokke. Mine børn lider under det og min mand lider under det.. Jeg spiser smertestillende piller hver dag i øjeblikket, bare for at kunne være en lille smule til gavn for min familie. Men det er jo ikke holdbart i længden, så nu sidder jeg og tænker "hvad så??"

I øjeblikket er min sagsbehandler fra jobcenter ved at finde en afklaring på hvad der skal ske med mig. Der er snak om skåne/flexjob osv...For at være helt ærlig så kan jeg i øjeblikket ikke se hvordan jeg skal magte det, samtidig med at være til gavn for min familie.

Er der nogen der har nogen gode eller opmuntrene ord til en temmelig frustreret "sur" mokke?
På forhånd tak