K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-10-2014, 21:22   #1
Timmse
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-03 2014
Indlæg: 5
Styrke: 0
Timmse er ny på vejen
Hvordan kan jeg tjekke at jobcenteret opdaterer min sag?

Undskyld, langt indlæg. Jobcenteret synes ikke jeg er afklaret nok efter flere år, så i februar vedtager man at jeg skal i jobpakke. Baseret på en 3 1/2 år gammel lægeerklæring! Lige siden har vi prøvet at råbe dem op med utallige henvendelser, men får intet svar. I dag er nedenstående brev afleveret på jobcenter med stempel på alle sider.

I dag kom ligeledes indkaldelsen til møde den 3/11. Og nu er jeg ved at dø af skræk! Jeg er 100 % sikker på at de ignorerer mine henvendelser og fastholder beslutningen fra februar. Hvad gør jeg?

Har jeg mulighed for at forlange at de anvender de nye oplysninger? Hvordan tjekker jeg det? Jeg har også læst mig til at jeg burde have ressourceprofil, men det har jeg ikke hørt om, endnu mindre samarbejdet om. Kan jeg få aktindsigt i den?

Jeg håber på et par gode råd, der er mange kloge hoveder på k10


Til Jobcenter Lærkevej (Kbh)

Jobcenteret konkluderer at min mor endnu ikke er afklaret i forhold til arbejdsmarkedet på et møde den 17/2-2014. Jeg finder det problematisk at Jobcenteret fastholder sin konklusion efter 8 måneder, hvor diverse attester og rapporter, der alle er relevante i forhold til min mors arbejdsevne, er tilgået Jobcenteret. Der ses ikke nogen sagsbehandling siden februar. Desuden er der misvisende fejl i Jobcenterets udvalg af akter. Se vedlagte bilag.

For det første gør min mors behandlingsplan for forløbet på Distriktspsykiatrisk Center, modtaget i Jobcenter 9/8-2013, det klart at behandlingen drejer sig om symptomlettelse. Altså få en bedre livskvalitet i forhold til at leve med sin sygdom. Dette fremgår ikke af min mors sag. Behandlingsplan vedlægges som:
Bilag 1

Endvidere henviser man på mødet 17/2-2014 til det notat, som psykolog XX fra DPC hhv. den 30/8-2013 og den 4/9-2013 har gjort opmærksom på ikke giver et retvisende billede. Ydermere anvender man ikke hele notatet, men kun et uddrag. Jeg vil opfordre til at man læser notatet i sin helhed, se bilag 2. Og husk at der er tale om symptomlettelse! Notatet vedlægges som:
Bilag 2

XX gør flere gange opmærksom på, at Jobcenteret skal anmode om en statusattest for at få et retvisende billede. Tilbage i året 2013. Af min mors sag fremgår det, at Jobcenteret to gange i 2014 har anmodet om journaloplysninger, altså ikke status. Klinikchef ved DPC XXX gør den 21/7-2014 Jobcenteret opmærksom på, at det er aftalt at kommunerne henter lægelige oplysninger via attester og ikke ved brug af reglerne om aktindsigt i helbredsoplysninger. Ikke desto mindre anmoder jobcenteret om journaloplysninger endnu en gang den 29/8.
Det fremgår tydeligt af min mors akter, at der har været en del korrespondance frem og tilbage mellem Jobcenteret og DPC. Det er Jobcenterets ansvar at få de rette oplysninger i hus. Dette er ikke sket, og i stedet har man valgt at anvende oplysninger, som man er gjort opmærksom på ikke er retvisende.

Jeg har på min mors vegne været i kontakt med DPC angående den manglende statusattest. Psykolog YY oplyser, at DPC ikke har mulighed for at lave statusattester på afsluttede patienter når det er så længe siden. Så kan man ikke udtale sig om den aktuelle situation.
YY foreslår, at Jobcenteret anmoder om ”vurdering fra psykolog på tidligere patient”, så vil min mor blive indkaldt til samtale for ny vurdering.
Alternativt foreslår YY at Jobcenteret bruger speciallægeerklæring fra min mors psykiater AA. Denne erklæring, LÆ125, ligger i sagen, modtaget i jobcenteret den 8/4-2014.
Bilag 3

I sagen ses at Jobcenteret på ovennævnte møde anvender forældet statusattest fra mors egen læge, KK, helt tilbage fra januar 2012. Der er mere aktuelle oplysninger fra KK, eksempelvis fra 21/2-2013. Det undrer mig at Jobcenter vælger at benytte en forældet attest når man har nyere til sin rådighed. Der er en helt ny, fra 16/10-2014. Denne er vedlagt sagen som bilag:
Bilag 4

Jobcenteret har ikke på mødet den 17/2 haft tilgang til leverandørrapport fra mentor LL, Servisio Trim, som tilgik jobcenteret maj 2014. Ovennævnte rapport indeholder vurdering af min mors tilstand i forhold til arbejdsmarkedet, og er således yderst relevant i forhold til Jobcenterets behandling af min mors sag.
Bilag 5

Min mor har både den 24/4-2014 samt den 23/6-2014 afleveret en funktionsbeskrivelse til Jobcenteret. Det var nødvendigt at aflevere den 2 gange da den var blevet væk første gang. Denne funktionsbeskrivelse er at betragte som min mors skånebehov. Om nødvendigt vil både læge KK og psykiater AA bekræfte dette overfor Jobcenteret.
Bilag 6

Konkluderende har Jobcenteret ikke haft de retvisende oplysninger til rådighed på mødet den 17/2-2014, hvor jobcenteret på grund af manglende afklaring ønsker jobpakke. Denne afklaring er at finde i de relevante papirer, bilagt denne skrivelse for en sikkerheds skyld, hvorfor jeg foreslår at min mors sag tages op igen.

Ikke mindst i forhold til min mor, som er både oprørt, frustreret og uendelig fortvivlet over hendes sagsbehandling. Jeg vurderer at risikoen for at hun bliver ramt af depression i udbrud igen er meget stor. På grund af hendes situation. Hun har flere gange påpeget faktuelle fejl og manglende papirer, men med et pauvert resultat. Det er tilsyneladende umuligt at ændre Jobcenterets indstilling.

Jeg anser at Jobcenterets sagsbehandling forværrer min mors tilstand i uacceptabel grad. Jeg forventer at Jobcenteret snarest tager hendes sag op til fornyet behandling. Jeg forventer ligeledes at Jobcenter anvender de nyeste og mest retvisende akter i sin sagsbehandling.

Mvh fra min søn som har skrevet på mine vegne

Kopi af denne skrivelse vil tilgå Københavns Kommunes Borgerrådgiver med flg. spørgsmål: ”Hvordan kan vi sikre os at Jobcenter Musvågevej benytter sig af de korrekte og retvisende, dvs nyeste aktuelle akter i sagsbehandlingen?” Det er umådelig vigtigt i forhold til en eventuel ansøgning om FØP efter §17, altså på det foreliggende grundlag.
Timmse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2014, 11:02   #2
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Ressourceprofil er et udgået fænomen. Erstattet af rehabiliteringsplan.
Håber du kan opfatte det som positivt, at du/I indkaldes til møde - det er formentlig en opfølgning på din henvendelse. Du/I kan jo også anmode om aktindsigt, så du/I kan se, hvad der ligger i sagen.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2014, 12:00   #3
Timmse
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-03 2014
Indlæg: 5
Styrke: 0
Timmse er ny på vejen
Tak for dit svar. Ved du hvad, vi har arbejdet så meget med sagen og fundet så mange fejl at jeg helt har mistet overblikket. Og derfor er smadderked af det. Godt at jeg har min søn til at holde dem i ørerne. Hvis de vil fastholde beslutningen fra februar aner jeg ikke hvad jeg gør, kan man nægte, tror du? Lotte
Timmse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2014, 12:22   #4
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Jeg har ikke så meget tid lige nu, men umiddelbart kan jeg forestille mig, at det kan blive svært, at kræve hvilke papirer kommunen skal bruge i sagsbehandlingen.
Hvis du bor i en kommune med en beboerrådgiver bør du kontakte denne, meget gerne med hjælp fra din søn.

Nu ved jeg ikke hvad du selv forventer/ønsker, at det hele skal ende ud i.
Men hvis du f.eks. søger om førtidspension og får afslag, så bør du anke afslaget, og hvis kommunen så fastholder det ryger sagen til ankenævnet, og når sagen er landet hos ankenævnet kan man bede om aktindsigt.
Og hvis man så kan se, at der er akter, som kommunen har udeladt, så kan man selv sende dem og bede om, at få den lagt i sagen.
Og her er det selvfølgelig en fordel, hvis der på papirerne er kommunens stempel med "Modtaget".
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2014, 12:59   #5
Timmse
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-03 2014
Indlæg: 5
Styrke: 0
Timmse er ny på vejen
Tak, Vovse. Jeg har tænkt mig at ved mødet i jobcenteret vil jeg bede sagsbehandleren tjekke at han har de samme papirer som jeg. Og iøvrigt påpege endnu en fejl, desværre. Min arbejdsevnevurdering er lavet i januar 2012, og der er ikke flyttet et komma siden. Om ikke andet burde man kunne klage over smøl, men jeg må pænt vente og se. Jeg går efter FØP, men har indtryk af at man næsten skal være død i dag. Men det er godt at vide, det du skriver om klagemuligheder.
Lotte
Timmse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2014, 23:28   #6
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Timmse Se meddelelser
Jeg har tænkt mig at ved mødet i jobcenteret vil jeg bede sagsbehandleren tjekke at han har de samme papirer som jeg. er om klagemuligheder.
Har du ikke fået aktindsigt?
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2014, 10:54   #7
Timmse
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-03 2014
Indlæg: 5
Styrke: 0
Timmse er ny på vejen
Jeg har fået aktindsigt, men de sidste papirer har jobcenteret først modtaget for 10 dage siden. Ved et tilfælde samme dag som indkaldelsen til møde på jobcenter lå i postkassen. Jeg er nok nødt til at tjekke manuelt, og må håbe på en sød sagsbehandler. For jeg er i den grad i knibe hvis de endnu en gang sjusker. Suk.
Timmse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-10-2014, 10:53   #8
Timmse
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-03 2014
Indlæg: 5
Styrke: 0
Timmse er ny på vejen
Ak. Jeg var til møde i fagforeningen med socialrådgiver i går. Hun frarådede meget kraftigt at søge Føp 17, hun foreslog at jeg skulle få Job og Afklaring til at tage mig op igen. Og acceptere hvad de finder på selvom jeg bliver syg af det, hvilket jeg nok gør. Men min sag kan læses som at jeg ikke er afklaret endnu. Suk.
Men jeg har jo heller ikke lyst til at skulle hele møllen om igen forfra pga et afslag. Livet er nok bare dumt en gang imellem.
Timmse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension