K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-09-2014, 22:32   #1
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Min kamp for Retssikkerhed i Rehabiliteringsteamet

Jeg opretter denne tråd, for at kunne føre log over aktivitet på området, i kampen om en anstændig sagsbehandling som er i overenstemmelse med retsregler, nu hvor Beskæftigelsesministeriet har forringet retssikkerheden på mange måder.

Der skal fokus på området.

Overordnet set, handler det om manglende klagemuligheder og dertilhørende tilkendelsestidspunkt.



http://www.avisen.dk/lang-sagsbehand...px?fk=1&deck=A

Kommunernes landsforening (KL) afviser, at der er et problem.
”Vi kan ikke genkende, at der skulle være en sagspukkel på dette område," siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervskontor.
Han siger, at KL’s generelle indtryk er, at det går rigtig godt med den nye fleksjobordningen, og at både arbejdsgivere og medarbejdere er meget tilfredse.
Han mener, man skal huske på, at det tager tid at blive udredt til, om man er berettiget til fleksjob.
"For at få et fleksjob skal ens arbejdsevne være varigt og væsentligt nedsats. Det kræver eksempelvis en arbejdsprøvning, som jo i sagens natur ikke klares på en enkelt dag," siger Niels Arendt Nielsen."



- Mit modsvar er, at når det hele er så nyt, og det nævnes for første gang nu - så er det klart at KL ikke vil erkende, at der er et problem.



http://www.avisen.dk/lang-sagsbehand...en_282461.aspx

I Norddjurs Kommune samler byrådsmedlem for Enhedslisten Ulf Baldrian Kudsk Harbo sager af samme type, og prøver at skabe opmærksomhed om problemet. Han mener, der er hul i retssikkerheden.


"Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau forstår frustrationen over ikke at kunne få en krone, mens man bare venter på kommunen.
”Det handler jo både om økonomi, men også om at få et fremtidsperspektiv,” siger hun.
Hun mener, at der er to forklaringer på de lange sagsbehandlingstider.
Den ene er, at mange sager er virkelig komplicerede. Den anden årsag er, at arbejdspresset hos socialrådgiverne er højt, fordi reformen af førtidstidspension har givet mange nye sager."




http://www.avisen.dk/kommunens-somme...-m_282109.aspx


25-årige Deniz Mercan ventede fra juni til september på, at der skete noget i hans sag. Imens sad han fast på ægtefælleforsørgelse,
”Hvorfor skal jeg tabe penge på, at min læge og kommunen holder sommerferie?” siger Deniz Mercan."


Kommunerne har en økonomisk fordel ud af at trække sagen i langdrag. Det viser også, at det har store økonomiske konsekvenser for syge borgere, som enten er på ægtefælleforsørgelse eller ramt af den gensidige forsørgerpligt,” siger han.
Hvis Deniz Mercan i stedet søgte om førtidspension på det foreliggende grundlag, og fik et, ville han få førtidspensionen betalt med tilbagevirkende kraft fra den dag han søgte det.
”Jeg synes politikerne skal gribe ind, så loven kan ændres, så man får pengene med tilbagevirkede kraft,” siger han.



Det fremgår også af denne dom at:
http://www.elmer-adv.dk/midlertidig-...fra-15-til-50/

”Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke bør komme (pågældende) til skade, at kommunen ikke (før oktober 2013) har iværksat en arbejdsprøvning eller tilbudt … et omskolingsforløb. Det er endvidere lagt til grund, at (hun) har deltaget efter bedste evne og taget imod de behandlingsforløb, hun er blevet tilbudt”.

Hvilket må betyde, at en borger ikke må lide last, fordi at kommunen har været længe om at behandle en sag.

-

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30383 - Indhentning af oplysninger - statistik tilsendt samtlige i Beskæftigelsesudvalget.

Grupper: Syg i Aalborg – Syg i Aalborg (Ressourceforløb) - Syg i Region Midt og Øst – Syg i Kolding - K10
Spørgsmålet lød
"Til dig som har været for Rehabiliteringsteamet: Hvor lang tid gik der, fra din sagsbehandler satte din sag igang, indtil du havde været for Rehabiliteringsteamet?"
1 måned – 7 personer
2-3 måneder – 9 personer
4-6 måneder - 8 personer
over 6 måneder – 8 personer


Konklusion:
Kun 7 ud af de 32 (under 1 måned) mennesker fik en hurtig sagsbehandling. 2 har tilkendegivet, at der var tale om afbud, og at de derfor fik muligheden for at komme for Rehabiliteringsteamet tidligere end forventet.
Resten dvs. 25 eller 78 % måtte vente over 2 måneder.

Resultatet viser tydeligt, at det har store økonomiske konsekvenser for folk som er ramt af Ægtefælle forsørgelse eller Gensidig forsørgerpligt eller nedsættelse af ydelse pga. ægtefælle/gensidig forsørgerpligt, at sagsbehandlingstiden varierer så meget, hvilket strider i mod retssikkerhedsloven og forvaltningsloven og grundlæggende forvaltningsretslige grundprincipper.

Sidst redigeret af Bodrum; 17-09-2014 kl. 22:57.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-09-2014, 22:33   #2
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
10-09-2014 er der indsendt §20 spg til Eigil Andersen (SF) Bent Bøgsted (DF) Finn Sørensen (EL)

Ingen reaktion på problematikken.


Jeg har udarbejdet en række §20 spørgsmål som kan stilles til Beskæftigelsesministeren.



Hvad vil Beskæftigelsesministeren gøre for at sikre at syge borgere som er ramt af ægtefælle forsørgelse eller gensidig forsørgelsespligt, og som er omfattet af målgruppen for Ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension sikres en ydelse rettidigt?


Mener Beskæftigelsesministeren at det er rimeligt, at retstillingen for tilkendelsestidspunkt kun gælder i sager, når der søges på foreliggende grundlag (Pensionsloven §17 stk 2)
Og ikke i sager om fleksjob eller ressourceforløb?


Mener Beskæftigelsesministeren at det er rimeligt, at der ikke er fastsat sagsbehandlingsfrister når det er besluttet at en sag skal for Rehabiliteringsteamet?


Er det af Beskæftigelsesministerens opfattelse at fleksjob og førtidspensionsreform er undtaget af Retssikkerhedsloven §3 stk 2 (Offentliggørelse af svarfrister)


Mener Beskæftigelsesministeren at det er rimeligt, at syge borgere som er ramt af ægtefælle forsørgelse eller gensidig forsørgerpligt, kan risikere at vente mere end et år, før man kan få foretræde for Rehabiliteringsteamet fra det indledende sagsarbejde er påbegyndt?

Mener Beskæftigelsesministeren at det er rimeligt at en borger ikke kan foretræde for Rehabiliteringsteamet, pga kommunen holder ferie?


Mener Beskæftigelsesministeren at Retssikkerhedsloven §7a anvendes i praksis når sager skal forelægges Rehabiliteringsteamet?


Hvilke initiativer vil Beskæftigelsesministeren iværksætte for at borgerens retssikkerhed overholdes i sager om fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension som skal forelægges Rehabiliteringsteamet?
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-09-2014, 22:38   #3
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Kladde til Ankestyrelsen, som også er indsendt til samtlige politikkere.





Der gøres opmærksom på, at problemstillingen har været nævnt kort til mødet d. 25-03-2014.

http://www.ft.dk/webtv/video/20131/B...px?as=1#player

16:37 ”Der er ikke i loven fastsat konkrete frister, hvor lang tid der maks må gå……..”

16:39 - ”manglende klagemuligheder, som siger at der kan klages til Ankestyrelsen, men det kan borgeren i praksis ikke…..”





Overordnet set, handler det om de manglende klagemuligheder, manglende tilkendelsestidspunkt i det Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med STAR bruger ordet ”led i sagsbehandlingen” når sagen skal forelægges Rehab. Teamet.

Man har simpelthen flyttet grundstenen i vores klage og retssystem ved at fratage borgere deres klagemuligheder, og manglende mulighed for at få en afgørelse på en forhåndslagt frist, som kan påklages til Ankestyrelsen.

Det er forsøgt, at få Aalborg Kommune til at sende min klage til Ankestyrelsen ,men den er blevet afvist med henvisning til at jeg ikke kan klage over noget som helst, før jeg har været for Rehabiliteringsteamet.
Der bør stilles §20 spørgsmål til Beskæftigelsesministeren.




Det er mit ønske at påklage;
1. Manglende tilkendelsestidspunkt for ansøgning om ressourceforløb/fleksjob, når sagen skal for Rehabiliteringsteamet
2. Manglende tilkendelsestidspunkt for ressourceforløb/fleksjob med tilbagevirkende kraft.
3. Manglende klagemulighed til Ankestyrelsen

Jeg ønsker, at Aalborg Kommune skal behandle klagen, og at den efterfølgende skal sendes til Ankestyrelsen.
Jeg mener at sagen er af principiel karakter og at Ankestyrelsen derfor bør undersøge om de forvaltningsretlige retsregler anvendes korrekt.

Begrundelse for de 3 klagepunkter og for at sagen er af principiel karakter og at Ankestyrelsen derfor skal behandle den efter kommunen har lavet en revurdering.

I afgørelsen står der at der ikke kan klages over på begyndt sagsbehandling.

Dette mener jeg strider imod Retssikkerhedsloven §3stk 2om at behandle spørgsmål så hurtigt som muligt og at der skal være frister for hvor lang tid der må gå fra en ansøgning til en afgørelse.
Retssikkerhedsloven §3stk 2
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på atafgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være
truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.


Jeg mener også det er i strid med Retssikkerhedsloven§ 7 a. om at yderligere foranstaltninger der sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af en foranstaltning der er ved at blive afsluttet skal sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Retssikkerhedsloven §7a
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Retssikkerhedsloven §3 stk 2
Offentliggørelse af svarfrister

Det er dog sådan lige nu at Ankestyrelsen har skabt en praksis, der åbner op at kommunerne, hvis de forhaler sagsbehandlingen, kan spare penge i sager, der skal op på et rehabiliteringsmøde med det formål at indstille til Ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det skyldes at beslutningen om man får foretræde for rehabiliteringsteamet bliver fortolket som et ”led i sagsbehandlingen” og man derfor ikke kan ansøge eller klage over til Ankestyrelsen fordi der ingen afgørelse er.
Det mener jeg følger af principafgørelse 6-14.
I Principafgørelse 6-14 Forelæggelse for rehabiliteringsteamet fremgår det at;
”Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.”
Der står dog også at kommunen når de har påbegyndt en sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men på trods af dette mener kommunerne at man ikke kan klage over det hvis man mener det går for langsomt.
Hvis kommunen ikke vil påbegynde en sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension såmener jeg at Ankestyrelsen i principafgørelse64-11 slår fast at så kan man godt klage over afslag på det foreliggende grundlag fordi denne beslutning tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold.
Jeg mener dog også at en vigtig parameter i vurderingen af om kommunen har påbegyndt en sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension er at man så hurtigt som muligt får foretræde for rehabiliteringsteamet og derfor mener jeg at det bør være muligt at klage over afslag på om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension på det foreliggende grundlag hvis man som borger mener, at der er gået for lang tid med at vente på at få foretræde for rehabiliteringsteamet.

Jeg mener det fremgår af Principafgørelse 64-11 at:
hvis den processuelle beslutning hvor kommunens beslutter at give afslag på at få foretræde for rehabiliteringsteamet, med den begrundelse, at alle behandlingsmuligheder ikke er udtømte, kan anses for en afgørelse, der tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold - afslag på fleksjob, ressourceforløb og førtidspension på det foreliggende grundlag.
Denne beslutning skaber i modsætning til en processuel beslutning retsvirkninger for borgeren og man burde derfor kunne klage over afslag på fleksjob, ressourceforløb og førtidspension på det foreliggende grundlag når kommunen træffer beslutning om at man ikke kan få foretræde for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår ydermere af denne principafgørelse, at ”Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Hvorefter jobcenterets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Principafgørelse 27-14
Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det helt store problem i forbindelse med at man ikke kan klage over at det tager lang tid at få foretræde for rehabiliteringsteamet er at tilkendelsestidspunktet for et ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension for ansøgningen først ligger efter en eventuel indstilling fra rehabiliteringsteamet.

Hvilket i praksis betyder at borgere mister penge og kommunen sparer penge for hver eneste måned der går med at vente på at få foretræde for rehabiliteringsteamet uden mulighed for at klage til ankestyrelsen over det.
Denne praksis er i strid med alle andre former for hjælp fra det offentlige der typisk gælder fra den dag man har søgt om økonomisk støtte.
Fx så gælder det hvis en borger søger om førtidspension på det foreliggende grundlag, så er tilkendelsestidspunktet den 1 i måneden efter man har ansøgt.
Det er det samme første gang man søger kontanthjælp.
Og det er det samme med andre ydelser, som §34 eller §100.
Det er tydeligt at der i forvaltningen af loven om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension mangler nogle grundlæggende rettigheder, som er med til at sikre borgerens retssikkerhed.


Den lange ventetid, når sagsbehandleren har besluttet at sagen skal forelægges Rehabiliteringteamet må ikke komme den pågældende borger til skade.
Problemet med Rehabiliteringsteamet er, at man er først tilkendt et Ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension når Rehabiliteringsteamet har lavet indstillingen, og lederen fra Jobcenteret har underskrevet denne eller i sager om førtidspension at pensionsnævnet har truffet afgørelsen.
Jeg mener at det er et forvaltningsmæssigt grundprincip, at man kan søge og få en afgørelse inden for en på forhånd fastlagt frist, som man kan klage over til en højere instans.
Det har man, som det ser ud lige nu i kommunerne fjernet for de aller mest syge og udsatte ved at man hverken kan ansøge om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension på det foreliggende grundlag eller klage over det til Ankestyrelsen.

Alle dem der er i kontanthjælpssystemet lige nu og har problemer med ikke at kunne klage og ikke at kunne komme op på et rehabiliteringsmøde er berørt af det her og alle der nogensinde vil være berettiget til et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension har, som praksis er i kommunerne lige nu, mistet deres retssikkerhed.
Jeg mener desuden at praksis lige nu strider i mod Proportionalitetsprincippet, der er et centralt forvaltningsretligt princip. Jeg mener at borgere der pga. af sygdom, ulykke og arbejdsløshed, der søger det offentlige om hjælp og som venter på at få foretræde for rehabiliteringsteamet og som i mange tilfælde er selvforsørgende eller har oplevet en drastisk nedgang i indtægt, for de borgere må det først og fremmest dreje sig om at sikre et økonomisk grundlag rettidigt for borgere fordi det kan have uhyre store konsekvenser fordide må gå fra hus og hjem hvis ikke de bliver hjulpet hurtigt. Jeg mener med andre ord at kommunernes ønske om at vende hver en sten og indhente oplysninger og arbejdsprøve adskillelige gange inden man kan få foretræde for rehabiliteringsteamet strider imod den forholdsmæssighed der ligger i Proportionalitetsprincippet. Jeg mener at et indgreb, som at lave endnu en arbejdsprøvning eller bede om endnu en speciallægeerklæring, motion, vægttab m.v.i mange tilfælde er mere vidtgående end formålet tilsiger fordi de økonomiske og dermed sociale og helbredsmæssige konsekvenser er meget store ved at ens sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension bliver forlænget.
Som det ser ud lige nu så mener jeg ikke at kommunerne vejleder ordentligt om mulighederne for at klage over afslag på det foreliggende grundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, hvilket følgende beretninger beskrevet af Ombudsmanden


FOU nr 1989.168 Gældende - Offentliggørelsesdato: 03-11-2003 Folketinget
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=28648

FOB 1990.240Ombudsmanden
http://www.krim.dk/undersider/straff...b.1990.240.htm


Beretningerne fra Ombudsmanden beskriver muligheden for at søge med tilbagevirkende kraft.


Endnu et argument for at borgere i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension bør kunne ansøge, klage og få ydelsen fra ansøgningstidspunktet er retsprincippet om, at man ikke må stilles ringere, fordi kommunen er længere om at behandle ens sag:

Elmer og Partnere advokatfirmaet har ført en retssag vedr. en borger, som fik forhøjet TAE fra 15-50%
Retten i Helsingør benytter sig af retsprincippet, at man ikke må stilles ringere, fordi at kommunen er længere om at behandle ens sag:
”Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke bør komme (pågældende) til skade, at kommunen ikke (før oktober 2013) har iværksat en arbejdsprøvning eller tilbudt … et omskolingsforløb. Det er endvidere lagt til grund, at (hun) har deltaget efter bedste evne og taget imod de behandlingsforløb, hun er blevet tilbudt”.
http://www.elmer-adv.dk/midlertidig-...fra-15-til-50/

Det betyder at en borger ikke må lide overlast af en langsom sagsbehandling.
Som det er lige bliver borgere sågar straffet i forbindelse med at kommunale sagsbehandlere/Rehabiliteringsteamet/lægen går på ferie. Hvilket er uetisk og ifølge ovenstående dom juridisk ulovligt. Fordi borgeren stilles ringere i praksis ved at kommunen er længere end nødvendigt om at behandle sagen og man først får ydelses efter en eventuel indstilling fra rehabiliteringsteamet.
For at kunne dokumentere problemet med at borgere må vente på foretræde for rehabiliteringsteamet efter kommunen har påbegyndt en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension har jeg har lavet en rundspørge i berørte sygegrupper
32 personer har deltaget i en undersøgelse på Facebook og på www.K10.dk

Grupper: Syg i Aalborg – Syg i Aalborg (Ressourceforløb) - Syg i Region Midt og Øst – Syg i Kolding
Spørgsmålet lød
"Til dig som har været for Rehabiliteringsteamet: Hvor lang tid gik der, fra din sagsbehandler satte din sag igang, indtil du havde været for Rehabiliteringsteamet?"
1 måned – 7 personer
2-3 måneder – 9 personer
4-6 måneder - 8 personer
over 6 måneder – 8 personer

Konklusion:
Kun 7 ud af de 32 (under 1 måned) mennesker fik en hurtig sagsbehandling. 2 har tilkendegivet, at der var tale om afbud, og at de derfor fik muligheden for at komme for Rehabiliteringsteamet tidligere end forventet.
Resten dvs. 25 eller 78 % måtte vente over 2 måneder.

Resultatet viser tydeligt, at det har store økonomiske konsekvenser for folk som er ramt af Ægtefælle forsørgelse eller Gensidig forsørgerpligt eller nedsættelse af ydelse pga. ægtefælle/gensidig forsørgerpligt, at sagsbehandlingstiden varierer så meget, hvilket strider i mod retssikkerhedsloven og grundlæggende forvaltningsretslige grundprincipper.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-09-2014, 22:59   #4
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Du har ret til 3 års tilbagebetaling af ydelser, hvis kommunen ikke har vejledt dig skriftligt om muligheden for særlig støtte til høje boligudgifter (Retsprincippet)


Principafgørelse fra Ankestyrelsen (nr. 166 – 12)./
Principafgørelse særlig støtte tilbagevirkende kraft vejledningspligt 166-12 (Retsinformation.dk) (1. november 2012)https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153740

OBS: Gælder §100 og §34

Sidst redigeret af Bodrum; 17-09-2014 kl. 23:15.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-09-2014, 23:50   #5
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Tak til phhmw

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndfl...9e68c981c.aspx

Københavns Kommune har fastsat servicefrister ift. Rehabiliteringsteam

PH Spørgsmålet må være: hvad siger lovgivningen om frister på indkaldelse til Rehabiliteringsteam?

Hvad siger lovgivningen om rehabiliteringsteamet`s afgørelsesfrit til kommunen. Her har enkelte kommuner offentliggjort en frist sammen med frister under Retssikkerhedslovens §3 stk 2
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2014, 00:10   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velbekomme Bodrum...

Problemstillingen og spørgsmålet er stillet fordi jeg gennem 10 år har kæmpet for overholdelse af sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedlovens §3 stk.2.

Her kan det konstateres eksempelvis at mange kommuner har fastsat politisk vedtagne frister for en afgørelse til fleksjob.

Derfor stillede jeg spørgsmålet: Har denne kommunale politisk vedtagne frit på fleksjob forret frem for alt andet?

Hvad hører ind under §3 stk.2?

Hvem beslutter hvad der hører ind under §3 stk.2?

..... og : "hvad siger lovgivningen om frister på indkaldelse til Rehabiliteringsteam?"

"2. at Beskæftigelses - og Integrationsudvalget godkender, at servicemålet kan evalueres løbende, men dog senest 1. juli 2014, således at det er muligt at inddrage erfaringer og statistik i den endelige fastsættelse af et servicemål."

Her er det vigtigt, at forstå hvad der er hvad.

Taler vi lovbundne frister?

Taler vi frister iht politisk vedtagne §3 stk.2?

Taler vi servicefrister, som kan reguleres af embedsmænd? Som i Ankestyrelsen eksempelvis, alt efter hvor travlt de har.

Os der har brugt tid inden for området ved faktuelt, at der mildt sag hersker retsløse tilstande inden for den retssikkerhed du efterlyser.

Min personlige mening er at embedsmænd i Danmark styrer landet inden for de områder, hvor politikerne udviser bare den mindste usikkerhed.

Derfor skal vi kende og bruge tid på de politikere vi stemmer på.


Bedste hilsner

Peter

Sidst redigeret af phhmw; 18-09-2014 kl. 00:23.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-09-2014, 12:06   #7
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Hej Peter.

Dine spørgsmål giver altid anledning til at fundere endnu mere over tingene.
Jeg skal til møde med Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune, hvor jeg vil påpege servicefristerne som er lavet i Københavns Kommune, og opfordre Aalborg Kommune til at gøre det samme.

For det er vel servicefrister, og ikke sagsbehandlingsfrister - ikke?
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2014, 13:59   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jo, det omtale Bodrum..

... i Københavns kommune er , som de skriver et servicemål= servicefrist.


Men jeg nævnede, at enkelte kommuner har en vedtaget sagsbehandlingsfrist iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 på fleksjob, som ikke er 3 måneder.

Før kunne vi også selv søge på fleksjob, hvilket vi ikke kan i dag.

Den tidsfrist du søger kan jeg spørge til:

Hvorfor er det ikke tilhørende ind under Retssikkerhedslovens §3 stk.2?

Hvem beslutter at denne frist ikke hører ind under §3 stk. 2?

Det er jo dog en del af selve sagsbehandlingen!

De lovbundne frister, FØP, på det foreliggende grundlag og FØP §18 har de kendte 3 måneder, nåd de overgår til behandling.

Det ville være ønskværdigt, at alle ikke-lovbundne sagsbehandlingsfrister hørte ind under Retssikkerhedslovens §3 stk.2, som politikerne fastsætter og som skal behandles som om de var lovbundne.

Med andre ord, frister som SB og embedsmænd ikke bare kan negligere, alt efter om de kan lide kunden eller hvilket humør de befinder sig i, som i dag.

Jeg holder øje med om andre kommuner taler om samme servicemål som KK.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-09-2014, 14:51   #9
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Tak Peter.

Jeg tager det med mig i baggagen.

Jeg skal lige have det drøftet med resten af gruppen, inden vi skal mødes med Beskæftigelsesudvalget i vores komme.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2014, 14:53   #10
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Indstillet til ressourceforløb 16-09-2014
Tilkendt ressouceforløb 18-09-2014

Thumbs up for en hurtig sagsehandling.



Klage sendt til jobcenter + socialfaglig konsulent + familie og beskæftigelsesforvaltningen vedr tilkendelsestidspunkt - endelig udgave



Jeg ønsker en uddybende besvarelse fra Aalborg Kommune, hvor forvaltningen bedes begrunde for at Retssikkerhedslovens §7a, samt retsregler og retstillinger ikke er blevet implementeret i det nye Rehabiliteringsteam og om Aalborg Kommune har gjort nogle overvejelser, hvilken konsekvens det har i praksis.
Til Rehabiliteringsteammødet efterspurgte jeg et tilkendelsestidspunkt for hvornår Ressourceforløbet skulle gælde fra.
Bente Kloster tilkendegav, at Retssikkerhedsloven §7a ikke anvendes i sager der forelægges Rehabiliteringsteamet.


Jeg gør opmærksom på, at svaret skal bruges ifm. Klagesag som skal sendes til Ankestyrelsen.


Det er af min overbevisning, at Aalborg Kommune er forpligtet til at inddrage grundlæggende forvaltningsretlige principper ifm. En indstilling der foretages i Rehabiliteringsteamet.
Det fremgår ydermere ikke af vejledningen til Rehabiliteringsteamet, at Rehabiliteringsteamet er undtaget uskrevne retsregler.
Da der er tale om et grundlæggende forvaltningsretlig princip, er det af min opfattelse at Aalborg Kommune også er forpligtet til at anvende retsprincippet og retsregler vedr tilbagevirkende kraft i praksis.

Det er derfor af min opfattelse, at der er tale om tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige principper og retsregler. Som kan give Aalborg Kommune økonomisk incitament i at forhale sagsbehandlingen, da der er økonomisk gevinst ved ikke at tilkende en ydelse, som en borger angiveligt har været berettiget til på et tidligere tidspunkt.
Der er ligeledes også tale om tilsidesættelse af vejledningspligten.

I min situation mener jeg at Aalborg Kommune også skulle tage stilling til, hvornår ydelsen gælder fra.



Retsprincippet beskrives af Ombudsmanden

FOU nr 1989.168 Gældende - Offentliggørelsesdato: 03-11-2003 Folketinget
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=28648

FOB 1990.240 Ombudsmanden
http://www.krim.dk/undersider/straff...b.1990.240.htm

Som beskriver at hvis kommunen ikke har vejledt korrekt fra start af, så skal borgeren stilles som om at kommunen havde vejledt korrekt.


Det fremgår også af denne dom at:
http://www.elmer-adv.dk/midlertidig-...fra-15-til-50/

”Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke bør komme (pågældende) til skade, at kommunen ikke (før oktober 2013) har iværksat en arbejdsprøvning eller tilbudt … et omskolingsforløb. Det er endvidere lagt til grund, at (hun) har deltaget efter bedste evne og taget imod de behandlingsforløb, hun er blevet tilbudt”.





Du har ret til 3 års tilbagebetaling af ydelser, hvis kommunen ikke har vejledt dig skriftligt om muligheden for særlig støtte til høje boligudgifter (Retsprincippet)

Principafgørelse fra Ankestyrelsen (nr. 166 – 12)
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153740

Der findes derudover også eksempler på hvor borgere bliver tilkendt en ydelse med tilbagevirkende kraft.
Hertil kommer efterbetaling af §34 forhøjet boligstøtte og §100 merudgifter under serviceloven.



https://www.retsinformation.dk/Forms...72&#Oversigt27

4.3.1. Indledende bemærkninger.
For en principiel betragtning er lovgivningsmagten berettiget til alt, som den ikke er retligt afskåret fra, jf. ovenfor pkt. 4.1.
I praksis udnytter lovgivningsmagten imidlertid ikke sin kompetence fuldt ud. Der har således udviklet sig visse almindelige grundsætninger – begrundet i principielle og praktiske hensyn – som lovgivningsmagten i almindelighed har fundet at burde udvise særlig opmærksomhed over for.
Nedenfor omtales nogle af de grundsætninger, som har vist sig at være af særlig betydning. Det drejer sig dels om principper, der bygger på grundloven (pkt. 4.3.2), dels om principper, der angår tilbagevirkende kraft (pkt. 4.3.3),


4.3.5. Områder, der er reguleret af uskrevne retsregler. Mhv. Grundloven §22
Dansk ret er præget af lovmæssig regulering. Alligevel er der på en række – også centrale – retsområder ikke fastsat lovgivning. Her er gældende ret i stedet bestemt af andre retskilder, f.eks. retspraksis, almindelige retsgrundsætninger og sædvaneret mv. Den almindelige forvaltningsret og formueret er eksempler på sådanne helt eller delvis ulovregulerede retsområder.

Til slut vil jeg henvise til seneste lovændring, hvor retsprincippet også benyttes.
http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/201...g-fradrag.aspx
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension