K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-10-2014, 13:28   #31
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
ok jeg kan godt se, at jeg fik formulret det forkert..

det fremgår ikke af praksis undersøgelsen, men har lige fået nogle nye mails, og måske skulle jeg have præciseret det bedre...



lydoptagelsen Peter.


Samt en skriftlig mail fra STAR som lyder:

Vedrørende spørgsmålene om, hvornår en sag er hhv. påbegyndt/ikke påbegyndt,
henvises til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1 og 2 og vejledningen hertil, hvoraf
fremgår, at kommunalbestyrelsen skal behandle sager så hurtigt som muligt, og at
den på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra
modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.

Det fremgår af vejledningen til retssikkerhedsloven, at der ikke i retssikkerhedsloven
eller dens forarbejder er givet anvisninger på, hvor korte eller hvor lange fristerne
kan være. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at fastsætte fristerne
for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede
ressourcer bedst anvendes.

Retssikkerhedsloven indeholder ikke anvisninger på, fra hvilket tidspunkt fristerne
begynder at løbe. Fristen regnes normalt fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet
sin ansøgning, eller fra det tidspunkt, hvor forvaltningen er klar over – eller
burde være klar over, at en borger har brug for hjælp, og omfatter tiden indtil borgeren
har fået sin afgørelse.

Sidst redigeret af Bodrum; 23-10-2014 kl. 13:40.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-10-2014, 13:46   #32
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
UPS! min dårlige samvittighed Eder Bodrum

Men jeg ved, du tilgiver mig når du får kendskab til hvad jeg har "puslet" med gennem 6 år, uden om k10, som også du kan få glæde af i fremtiden, hvis jeg og min gruppe får bare lidt held med i vores planlægning.

"Statusrapport svarfrister" http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 har jeg bevidst sat på std.by grundet travlhed og overskud.

Blot konstatere at Statsforvaltningernes Tilsyn udsender lovstridige afgørelse omhandlende sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med skærpelse L117 samt Vejledning nr 73 af 3/10 2006
http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-310-2006/

Men jeg har et løfte som jeg skal indfri. Kommunernes skal nok komme til at overholde lovgivningen om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-11-2014, 11:28   #33
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Jeg er gået lidt død i det på det seneste.. efter det seneste møde med embedsværket i Aalborg Kommune fik jeg overbevist dem om at der var noget der ikke helt gik efter bogen.

Da jeg så forlod mødet, og rettede skrifligt henvendelse, for at få Aalborg Kommune til at undersøge sagen nærmere, så døde den ligesom bare der.....

Min sag kører i Ankestyrelsen.. men indtil da fortsætter Aalborg Kommune med at køre deres egne regler... Retssikkerheden har været sat ud af kraft siden fleksjob og førtidspensionsreformen blev inplementeret.. og de har ikke tænkt sig at gøre noget ved det, før nogen siger at de gør forkert...


phhmw - læs sidste linjer (markeret med fed)


Nu har Ulf fra Norddjurs (EL) endelig fået overbevist Norddjurs Kommune om at de skal overholde lovgivningen.. her er hans seneste status opdatering:


Så lykkedes det langt om længe at overbevise min kommune om at man har ret til at klage over afslag på fleksjob og ressourceforløb hvis kommunen ikke vil påbegynde en sag.
Det krævede kun 7-8 måneders hårdt arbejde med talrige mails, en klage til statsforvaltningen, at kommunen videresendte mine spørgsmål til STAR og til sidst at kommunen ringede til Ankestyrelsen for at få forklaret præcis det som jeg hele tiden har prøvet at gøre dem opmærksomme på og som STAR også havde skrevet til dem.
Nemlig det som står i principafgørelsen 6-14 Citat;
"Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over."
Det hele bliver rigtigt interessant af at første gang jeg stødte på principafgørelsen var da en faglig koordinator, til et møde hvor jeg var bisider tilbage i april måned, gav mig den i hånden med besked om at man ikke kunne hverken søge eller klage over om ens sag kom videre til rehabiliteringsmøde eller ej.


Jeg fik med andre ord Principafgørelse 6-14 som en lille gave fra ledelsen i jobcentret.
At man i Norddjurs kommunen kun kan læse de første 8 linjer i principafgørelsen eller springer over linjerne hvor der står at man kan klage over afslag fortæller meget om hvordan Norddjurs kommune læser principafgørelser.
Om de troede jeg ikke kunne læse principafgørelsen eller om de vitterligt ikke selv kunne finde ud af det finder vi aldrig ud af, men lige meget hvordan man vender og drejer det så er det stærk kritisabelt at det skulle tage så lang tid for Norddjurs kommune at forstå 6-14 og rette ind efter den.
Siden april har jeg gentagne gange prøvet at klage over afslag på ressourceforløb og fleksjob og har indtil nu fået den besked at man ikke kan klage.
Men det er forhåbentligt slut nu fordi kommunaldirektøren har sagt til sagsbehandlerne at det kan man godt.
Jeg håber snart kommunerne rundt om i landet anerkender og oplyser om at man både kan søge, få skriftligt begrundede afgørelser og har mulighed for at klage til Ankestyrelsen også i sager om ressourceforløb og fleksjob.
Kommunaldirektøren gav mig også ret i at det ville være en god ide med sagsbehandlingsfrister for ressourceforløb og fleksjob, men vil ikke sige noget om hvornår det vil være på plads.

Jeg håber også at alle landets kommuner får nosset sig sammen til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister og dermed leve op til retssikkerhedsloven.
Håb er i mange tilfælde desværre ikke nok.
Det lader til at der er brug for at at andre også gør en indsats for at gøre kommunerne opmærksomme på borgerenes grundlæggende rettigheder og påvirke dem til at leve op til gældende lovgivning.
Så kom i gang med at finde ud af hvad jeres kommuner har af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og har de overhoved har nogle for ressourceforløb og fleksjob og om de anerkender retten til at søge, få begrundede afgørelser og mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Kun sammen kan vi skabe reel forandring og få kommunerne og staten til at forbedre forholdene for syge og ulykkesramte i stedet for at gøre forholdende stadigt mere utålelige.
God kamp og del gerne så vi kan få spredt budskabet om at kommunerne skal fastsætte frister og offentliggøre dem og at man har ret til at søge, få skriftligt begrundede afgørelser inden fristens udløb og at man har mulighed for at klage til ankestyrelsen også i sager om ressourceforløb og fleksjob.


Uddrag fra det svar jeg har fået af kommunalbestyrelsen;
Til Ulf Harbo
Kopi sendt til kommunalbestyrelsen
Hermed svar på dine spørgsmål:
Ankestyrelsens principafgørelse – jf. din mail af 20. august 2014,
Med henvisning til Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 har du ved flere lejligheder spurgt til mulighederne i forhold til at klage over afslag på fleksjob og ressourceforløb.

Ankestyrelsen fastslår i P 6-14, at:
• ”En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.”

• ”Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob. Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over.”

• ”Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.”

• ”Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges eller ikke forelægges for teamet.”


Forvaltningen i Norddjurs Kommune har den 20. november 2014 rettet henvendelse til Ankestyrelsens Hotline med henblik på en afklaring af, hvorvidt P 6-14 også har betydning for adgangen til at klage over afslag på at påbegynde sag om ressourceforløb. Ankestyrelsen har den 21. november 2014 svaret således:
”Princippet i principafgørelse 6-14 gælder også i det tilfælde, hvor en borger er interesseret i et ressourceforløb.
Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb eller at iværksætte andre initiativer. Et afslag på at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over.
Som svar på dit spørgsmål skal vi dog samtidig præcisere, at kommunens forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at en sag forelægges eller ikke forelægges for teamet.

Der kan heller ikke klages over teamets indstilling. Kompetencen til at træffe afgørelse i sagen ligger stadig hos kommunen.
Når sagen har været forelagt for teamet, og teamet har afgivet indstilling i sagen, er kommunen forpligtet til at træffe en afgørelse. Borgeren kan klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelse.
I sager om førtidspension er der en særlig hjemmel til, at borgeren kan bede kommunen om at tage stilling til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, se § 17, stk. 2, i lov om sociale pension. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde ikke skal foretage en helhedsvurdering. Disse sager skal altid forelægges for rehabiliteringsteamet inden afgørelse.

Vi henviser kommunen til at læse principafgørelse 6-14 i sammenhæng med principafgørelse 26-14. Vi vedlægger link til begge principafgørelser:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=161750
https://www.retsinformation.dk/Forms...=163259”


Jeg kan oplyse dig om, at Norddjurs Kommune har taget Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 samt Ankestyrelsens svar af 21. november 2014 til efterretning.
Det er således meldt ud til medarbejderne i Jobcenter Norddjurs, at såfremt en borger giver udtryk for et ønske om, at der påbegyndes en sag om fleksjob eller ressourceforløb, vil borgeren kunne klage over et evt. afslag herpå. Det er i overensstemmelse med P 6-14 og svaret af 21. november 2014. Ligeledes er det meldt ud til jobcenteret, at en borger ikke kan klage over, at forvaltningen forelægger eller ikke forelægger vedkommendes sag på rehabiliteringsteamet.
Svarfrister/tidsfrister, jf. mail af 3. oktober 2014
Du har tidligere spurgt til indførelse af svarfrister. Det har formanden for arbejdsmarkedsudvalget John Saabye Jensen svaret dig på i brev af 30. april 2014. Jeg er enig i, at det vil være en god ide, at vi indfører svarfrister, og det arbejde er vi i gang med i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarder på en række områder. Jeg kan dog ikke sige noget om, hvornår vi indfører det. En række svarfrister ligger på kommunens

Sidst redigeret af Bodrum; 30-11-2014 kl. 11:36.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-12-2014, 10:18   #34
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Aalborg Kommune retter ind!


Per Clausen:



Til Per Clausen, medlem af beskæftigelsesudvalget

Kopi til

Beskæftigelsesudvalget
samt forvaltningsledelsen

Fra

Jobcentersekretariatet

Sagsnr./Dok.nr.

2014-3080 / 2014-3080-10

05-12-2014

Anvendelse af lægekonsulenter, afgørelser i sager
om ansøgning om fleksjob, overblik over sagsfrister og klagemuligheder m.m
På baggrund af Per Clausens henvendelse om ovenstående emner fremsendes hermed
notat :
1. Er I enige i, at kommunen ikke kan bruge sine egne lægekonsulenter i behandlingen af
en ansøgning fra en borger om at blive visiteret til et fleksjob, tilkendt
førtidspension, eller et ressourceforløb?
Når kommunen har vurderet, at næste sagsbehandlingsskridt
er, at sagen skal behandles på rehabiliteringsmøde, vil det alene være Klinisk
funktion i regionen samt den praktiserende læge, hvorfra der kan indhentes
erklæringer og sundhedsfaglig bistand. Ankestyrelsen har på et dialogmøde i
oktober 2014 i forbindelse med praksisundersøgelsen vedr. kommunernes
anvendelse af rehabiliteringsteams gjort dette klart, og derfor er det nu også
præciseret overfor jobcenterhusene i JC Aalborg.

2. Er I enige i, at en borger har ret til at få en afgørelse, hvis borgeren ansøger om
at blive visiteret til et fleksjob.
En borger har ret til at ønske sig en bestemt indsats, men
har ikke ret til at få behandlet en ansøgning alene herom. I forbindelse med en
henvendelse fra en borger, vil der blive foretaget en helhedsvurdering af,
hvilken hjælp, der kan gives set i forhold til alle de muligheder, der findes
for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedslovens
§ 5. En borger vil få en afgørelse i forhold til vurderingen af arbejdsevnen og
den eventuelle indsats, der findes at kunne hjælpe borgeren videre. Heri ligger
selvfølgelig også en vurdering og begrundelse af de forhold der gør, at borgeren
ikke findes berettiget til
eksempelvis fleksjob. Der er tale om en afgørelse, der kan klages over. Den
eneste situation, hvor man har ret til at få behandlet en ansøgning på et
foreliggende grundlag findes i pensionslovens § 17.2.

3. Mener I ikke, at Ankestyrelsens principafgørelse 27-14 betyder, at borgere har ret
til at klage over, at de ikke får tilkendt et ressourceforløb, og at der derfor
er tale om en afgørelse også i disse tilfælde?
En borger har ret til at klage over en helhedsvurdering af,
om der er grundlag for yderligere foranstaltninger, herunder ressourceforløb.
Der henvises i øvrigt til svar nr. 2.

4. Hvordan sikrer Aalborg Kommune, at borgerne bliver orienteret om deres ret til at få en
afgørelse i sager vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb og
deres mulighed for at klage over disse afgørelser.
Jobcentret er aktuelt ved at revidere kommunens hjemmeside
om svarfrister/sagsbehandlingsfrister. Herunder at få tydeliggjort, hvilke
ydelser man kan søge konkret om, samt med hvilken sagsbehandlingsfrist. Samt
hvilke indsatser der kan anmodes om, men hvor det vil blive behandlet i forhold
til en helhedsvurdering. Borgerne vejledes om klagemuligheder i de
standardbreve, som der er udarbejdet og som afsendes i forbindelse med en
konkret afgørelse. På hjemmesiden kan man finde oplysninger om de forskellige
beskæftigelsesrettede indsatser, herunder også vejledning såfremt man vil
klage. Oplysningerne på hjemmesiden kommer fra borger.dk, og opdateres i takt
med at oplysninger på borger.dk. opdateres


Fantastisk.
Jeg skal lige til møde med dem idag kl 11.15 og så får jeg de forskellige tiltag forklaret.. Det fremgår stadigvæk delvist uklart

Men det er et skridt i den rigtige retning!


Husk at hold op på hvordan din kommune fortolker de forskellige principafgørelser og BEK 813+815 brug af sundhedsfaglig rådgivning!
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-12-2014, 10:38   #35
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Flot arbejde..

Kære Bodrum

... bliv ved med at udnytte dine evner. Men pas på dig selv.

Godt møde i dag.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-12-2014, 17:45   #36
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Tak Peter.

Om en lille måned, så flytter jeg fra Aalborg tilbage til Aarhus.
Så starter jeg på en frisk, uden alt det her bøvl.

Det tærer sku på helbredet, og kan mærke at jeg har behov for ro og stabilitet.

Jeg var som sagt til møde med Jobcenterchefen, Kronjuristen og en Socialfaglig konsulent. Det var nok det bedste møde, jeg nogensinde havde været til. Mødet varede kun 30 minutter, men det var organiseret og vi fandt frem til, at jeg skullle mødes med Socialfaglig konsulent, for at få gennemgået min sag ift klagemuligheder.

Ift svarfrister, så var de indforståede med, at der selvfølgelig skulle fastsættes frister. Så det var et skridt i den rigtige retning.


Jeg får nok brug din ekspertise, i forhold til at man ikke kan søge "fleksjob på foreliggende grundlag" længere. Aalborg Kommune siger stadigvæk det samme.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-12-2014, 20:41   #37
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pas på dig selv

Kære Bodrum.

Jeg har også for meget fart på pt.

"fleksjob på foreliggende grundlag" vender vi tilbage til, fordi Web og andre har også svaret mig i den anden tråd, hvor jeg påny mister overblikket da udtalelserne i min optik er modstridende.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30453

Bedste hilsner

Peter

Sidst redigeret af phhmw; 16-12-2014 kl. 20:43.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-12-2014, 21:14   #38
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Tak for linket, jeg manglede den i tråden.

Har skrevet til DUKH

"Kan man søge fleksjob på foreliggende grundlag?"
Henvist til principafgørelserne, og så refereret til At Aalborg KOmmune mener at den praksis er ophævet, hvad er sandt?

Så skal jeg nok poste svaret, når det engang lander..

Pas på dig selv.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-12-2014, 01:56   #39
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
DUKH har så sent som Juli 2014 skrevet følgende om det at søge fleksjob

Citat:
Vær særlig opmærksom på
Alle har ret til at søge om visitation til fleksjob og få en skriftlig afgørelse.

Sagsbehandlingstiden
Der er ikke i lovgivningen en bestemmelse om, hvor længe kommunen må være om at afklare, om du kan visiteres til fleksjob.
Men af Retssikkerhedslovens bestemmelser fremgår det, at kommunen skal behandle ansøgninger så hurtigt som muligt og angive en forventet sagsbehandlingstid. Det er forskelligt fra sag til sag, hvad der skal til for at belyse arbejdsevnen, og derfor vil sagsbehandlingstiden variere.

Afgørelse ud fra de oplysninger, der er i sagen

Hvis du synes, at sagsbehandlingstiden trækker ud, og du mener, at din sag er veldokumenteret med lægeudtalelser og arbejdsprøvninger, så har du mulighed for at bede om en afgørelse på baggrund af de oplysninger, som allerede er i sagen.
Kilde: http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...guide-fleksjob

Dette stemmer så ikke helt overens med følgende fra ankestyrelsen

Citat:
Ankestyrelsen har truffet sin første afgørelse om fleksjob efter reformen af fleksjob og førtidspensionsområdet

11.02.2014

Principafgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=161750 slår fast, at en borger ikke kan ansøge om, at kommunen alene tager stilling til fleksjob
Kommunen skal i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om fleksjob, eller om der skal iværksættes andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.

Hvis kommunen afslår at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil det efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, borgeren kan klage over.

I principafgørelse 64-11 blev jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen anset for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet
Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Kilde: http://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhede...-ankestyrelsen

Joo det er da ikke nemt at være borger i dette system..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-12-2014, 09:02   #40
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Netop Web

Her ser vi netop sagens kerne, hvor der findes 2 modsatrettet oplysninger til borgeren. Nøjagtig, som tvang i behandlingen.

Problemet kan kun løses hvis en politiker tager sagen om og et eventuelt §20 spørgsmål munder ud i en præcisering af hvad der er gældende.

Ja, let er det ikke, at blive syg i Danmark.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension