K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-12-2019, 21:43   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.813
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
SUPP Supplerende Arbejdsmarkedspension

Som kommunen skal tilbyde, vejlede om, når man får bevilget førtidspension

Supplerende Arbejdsmarkedspension

https://www.borger.dk/pension-og-eft...markedspension

Se din pensionsoversigt for SUPP
Start
Start Se din pensionsoversigt for SUPP og ATP
Se dine indbetalinger til SUPP
Start
Start Se dine indbetalinger til SUPP
Til- eller frameld dig SUPP
Start
Start Til- og framelding til Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP) og videregivelse af oplysninger
Hvad er SUPP?
Hvor meget skal jeg betale?
Hvornår kan jeg få min SUPP?
Hvor meget kan jeg få?
Hvordan får jeg min SUPP udbetalt?
Hvad sker der med min SUPP, når jeg dør?
Hvis din SUPP administreres af ATP
ATP’s kundeambassadør
Hvis du vil klage
Lovgivning
Læs også


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 02:40   #2
baldur
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2007
Indlæg: 301
Styrke: 14
baldur er rigtig godt på vej
Tak Peter
lige hvad jeg mangler ,da jeg pt lige igang med at undersøge om supp er god på den lange bane ,har snart betalt til den i 10 år
vh baldur
baldur er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 14:46   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.813
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt

https://ast.dk/social/artikler/gener...til-opfolgning

På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt. Og for at vejlede korrekt kan det være nødvendigt, at kommunerne følger op på borgerens hjælpebehov og den hjælp, borgeren får.

Principafgørelse 22-18 handler om kommunernes skærpede vejledningspligt i sociale sager. Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det betyde, at dens afgørelse om hjælp ikke er gyldig.

Eksempler på det, kommunen skal vejlede om:

hvilke ydelser borgeren kan være berettiget til
at borgeren kan være berettiget til et større omfang af de ydelser, kommunen allerede har bevilliget
at borgeren har ret til andre ydelser, end dem vedkommende allerede får
hvor borgeren i øvrigt kan henvende sig for at få hjælp.

Pligt til at vejlede

Som udgangspunkt har kommunen pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det; typisk når kommunen får en ansøgning eller spørgsmål om hjælp. Kommunen skal i de tilfælde vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser. Det gælder også, selv om bestemmelserne hører til i andre afdelinger i kommunen. Det hedder helhedsorienteret sagsbehandling.

Skærpet pligt til at vejlede

Inden for det sociale område har kommunen pligt til vejlede, selv om borgeren ikke har bedt om vejledning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren og kan for eksempel ske, når kommunen følger op på borgerens behov for hjælp. Vejledningen kan også ske, når borgeren søger om hjælp, og kommunen kan se, at der er behov for kontakt med en anden afdeling eller myndighed.

Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse.

To konkrete sager


I den konkrete sag i principafgørelse 22-18 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at søge om personligt tillæg til dækning af husleje og varme, da en borger flyttede i plejebolig. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og undersøge, om borgeren havde mulighed for selv at betale udgifterne, eventuelt via en afdragsordning.

Et andet eksempel er borgere, som har en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) og nærmer sig pensionsalderen. Her skal kommunen følge op på BPA-ordningen i god tid, inden borgeren fylder 67 år for at vurdere, om vedkommende fortsat er berettiget til ordningen. Hvis det er tilfældet, skal kommunen vejlede om, at borgeren ikke vil være berettiget til ledsageordning, hvis BPA-ordningen ophører efter, at borgeren bliver folkepensionist. Hvis kommunen ikke giver den korrekte vejledning, kan konsekvensen være, at borgeren har ret til ledsageordning, selvom vedkommende har nået folkepensionsalderen.

Inden for det sociale område gælder der en skærpet vejledningspligt. Det følger af retssikkerhedslovens § 5 og er flere gange blevet fastslået af Folketingets Ombudsmand, blandt andet i FOU 2011 1-3 og FOU 2016-11.

Principafgørelse 22-18 Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=201737

Principafgørelsen fastslår

Kommunens pligt til opfølgning

Kommunen har pligt til løbende at følge op på de enkelte sager om hjælp efter serviceloven for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunens pligt til opfølgning skal ses i sammenhæng med vejledningspligten. Det kan være nødvendigt at foretage en opfølgning af borgerens hjælpebehov og de visiterede ydelser for at kunne yde en korrekt vejledning.

Kommunens vejledningspligt

Kommunen har, som en del af helhedsvurderingen, pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedsloven. Det betyder også, at borgeren skal have tilbud om rådgivning og vejledning, hvis det er nødvendigt. Som udgangspunkt har kommunen kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det.

Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed, efter omstændighederne, også er forpligtet til at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx kan ske i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning.

Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.

Realudligning


Manglende eller mangelfuld vejledning fra kommunens side kan efter omstændighederne føre til, at borgeren skal stilles, som om kommunen havde ydet korrekt og fyldestgørende vejledning.

Det kan fx betyde, at borgeren er berettiget til hjælp fra et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet, eller det kan få betydning for vurderingen af, om en borger, der uberettiget har modtaget ydelser, også har modtaget ydelserne mod bedre vidende.

Eksempler på kommunens vejledningspligt

I forhold til pensionslovens bestemmelse om personligt tillæg betyder kommunens forpligtelser, at kommunen skal være særligt opmærksom på, om der er behov for at vejlede borgeren om muligheden for at søge personligt tillæg, fx i forbindelse med bevilling af en bolig. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om konsekvenserne ved fx at låne penge af familiemedlemmer til dækning af udgifterne, hvis der foreligger oplysninger i sagen, der gør denne vejledning aktuel, fx oplysninger om borgerens økonomiske forhold.

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at søge om personligt tillæg til dækning af husleje og varme i forbindelse med flytning til plejebolig. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og undersøge, om borgeren havde mulighed for selv at afholde de ansøgte udgifter, eventuelt via en afdragsordning.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-01-2020, 15:46   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.813
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og Se

https://www.retsinformation.dk/Forms...iwQE64ODMA_pJ0

BEK nr 1611 af 27/12/2019 Gældende
Offentliggørelsesdato: 31-12-2019

Tilmelding m.v.

§ 1. Modtagere af førtidspension eller seniorpension, der ønsker at indbetale bidrag til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og Seniorpensionister (SUPP), giver Udbetaling Danmark meddelelse herom.

Førtidspensionisten eller seniorpensionisten giver samtidig Udbetaling Danmark meddelelse om, hvorvidt bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmark indeholder førtidspensionistens eller seniorpensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.
§ 2. I forbindelse med afgivelse af oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks beregning og udbetaling af en tilkendt førtidspension eller seniorpension, giver førtidspensionisten eller seniorpensionisten Udbetaling Danmark meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SUPP.
Stk. 2. Udbetaling Danmark indeholder førtidspensionistens eller seniorpensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i den måned, som førtidspensionisten eller seniorpensionisten får tilkendt pension fra.

Betaling af bidrag

§ 3. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til
1) ATP eller
2) det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som pensionisten har valgt, jf. stk. 2.
Stk. 2. Hvis pensionisten vælger at indbetale bidraget til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. stk. 1, nr. 2, skal Udbetaling Danmark sikre sig, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen vil modtage bidraget, og at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen erklærer, at de rettigheder, som pensionisten herved erhverver, er i overensstemmelse med det i loven fastlagte indhold af SUPP.

§ 4. Bidraget til SUPP indbetales månedsvis. Bidraget på årsbasis er fastsat i § 49, stk. 1, nr. 14, i lov om social pension.
§ 5. Betaling af bidrag til SUPP ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Betaling af bidrag til SUPP ophører med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens død.
§ 6. Pensionister, der ønsker at ophøre med at betale bidrag til SUPP, giver Udbetaling Danmark meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at Udbetaling Danmark har modtaget meddelelsen.

Stk. 2. Pensionister, der allerede betaler bidrag til SUPP, jf. § 3, stk. 1, og som ønsker at indbetale fremtidige bidrag til et andet pensionsinstitut (dvs. til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse), giver Udbetaling Danmark meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede pensionsinstitut finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at Udbetaling Danmark har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af pensionsinstitut.
§ 7. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis pensionen er mindre end førtidspensionistens eller seniorpensionistens andel af bidraget.
§ 8. Hvis en pensionist skal tilbagebetale førtidspensionen eller seniorpensionen for en periode, skal bidrag, som Udbetaling Danmark har indbetalt til SUPP for pågældende for samme periode, tilbagebetales til Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af bidrag fra SUPP, hvis pensionsudbetaling er påbegyndt, jf. § 10 og § 11, eller der er sket udbetaling til boet eller en begunstiget efter pensionistens død, jf. § 14.

Udbetaling Danmarks indbetaling og indberetning

§ 9. Udbetaling Danmark tilbageholder ved hver udbetaling af pension pensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med Udbetaling Danmarks 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, jf. § 4, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende måned.
Stk. 2. Hvis pensionisten dør, kan Udbetaling Danmark indbetale bidraget for den måned, hvor pensionisten dør, til dødsboet. Har pensionisten valgt at indbetale bidrag til SUPP til ATP, skal Udbetaling Danmark dog indbetale bidraget for den måned, hvor pensionisten dør, til ATP.
Stk. 3. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende måned. Udbetaling Danmark anfører ved hver indbetaling størrelsen af det bidrag til SUPP, der er indbetalt for hver enkelt pensionist, og pensionistens personnummer.
Stk. 4. Falder sidste rettidig betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag.
Stk. 5. Hvis Udbetaling Danmark ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder Udbetaling Danmark ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. stk. 1. Hvis Udbetaling Danmark har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.k10.dk/showthread.php?t=1380

https://www.borger.dk/pension-og-eft...markedspension

https://www.retsinformation.dk/Forms...Njuj_WShYhP0dU

https://www.retsinformation.dk/Forms...Njuj_WShYhP0dU
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension