Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

Gennem de mange år, K10 har kæmpet for at få kommunerne til at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2, omhandlende sociale sagsbehandlingstider, har vi set mange snedige tiltag for at misfortolke denne vigtige lov.

Vi har kørt ca 34 Tilsynssager og vundet dem alle.

Ombudsmanden har været inde over enkelte gange.

Folketingspolitikere har været inde over.

K10 har foranlediget en lovskærpelse i 2010 L117.

Mange kommuner gemmer deres offentliggjorte frister.

I dag 26 år efter Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven har mange kommuner endnu ikke vedtaget og offentliggjort disse frister.

En enkelt kommune har tabt 2 gange ved Tilsynet.

I denne tråd findes alt dokumentation om, hvordan loven skal fortolkes.

Nu har kommunerne fundet en ny måde at omgås ånden i loven.

Nu er kommunerne begyndt at påstå, at den sagsbehandling der foregår uden for kommunerne, ved læger, speciallæger, hospitaler etc den tid IKKE indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingstid, ved kommunerne:

Eksempel, en tekst der er at læse sammen med de offentliggjorte frister:

"Forudsætningen for målsætningerne om de maksimale sagsbehandlingstider er, at kommunen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse i de konkrete sager, hvis kommunen ikke er i besiddelse af disse oplysninger forlænges sagsbehandlingstiden. Det vil sige at der eksempelvis foreligger eventuel fuldmagt til at andre kan være part i sagen, hvis det ønskes eller at borgeren er partshørt i de sager hvor kommunen har indhentet oplysninger fra andre instanser, særligt sagkyndige, læger med videre.

I en lang række ansøgningssager sker en del af sags behandlingen udenfor kommunen, hos læger, specialister etc. denne del af sagsbehandlingen er
således ikke medtaget i oversigten jf. ovenstående."

Konsekvensen af denne tekst må være, at hvis en kommune eksempelvis har offentliggjort en sagsbehandlingsfrist på 8 uger for kropsbårne hjælpemidler, kan du ikke forvente en afgørelse inden de 8 uger, da sagsbehandlingstiden forlænges med et ukendt antal dage/uger/måneder, som omgivelserne er om at sagsbehandle kommunens henvendelser til omgivelserne.

Denne ukendte forlængelse af den politisk vedtagne frist, har borgeren ikke mulighed for at kende eller forudsige. Her har sagsbehandleren så igen magten til at fastsætte længden på et sagsforløb, som loven jo netop skulle forhindre. Hvis sagsbehandleren har travlt, udskyder sagsbehandleren en henvendelse til et hospital for en udtalelse. Så nu er vi hvor vi startede.

Check din egen kommunes TEKSTER ud for sagsbehandlingsfristerne.

Der arbejdes på en løsning! Fordi, at det må ikke være embedsmænd/kvinder der bestemmer sociale sagsbehandlingstider i egne sager!

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.handicap.dk/handicap/doku...isteren-vedr-1

"Konkret foreslår DH derfor, at kommunernes fastsatte sagsbehandlingsfrister fremover skal registreres på en central portal, fx www.borger.dk, så det er let for borgeren at finde frem til informationer om de kommunale sagsbehandlingstider."

http://www.handicap.dk/dokumenter/br...earchterm=None

For det andet kunne jeg godt tænke mig at høre din holdning til spørgsmålet om ventetid forud for sagsbehandlingstid. I Skive Kommune opgøres tiden, det tager at behandle en sag, om støtte til køb af bil, således: Først er der 10 måneders ventetid, og herefter er der 4 måneders sagsbehandlingstid. Borgeren skal vente 14 måneder, men kommunen opgør kun tiden til 4 måneder i relation til retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af sagsbehandlingstider.

Det har Skive kommune oplyst til Folketingets ombudsmand på baggrund af en henvendelse fra DH til ombudsmanden. Jeg synes personligt, at det er en alt for ”smart” måde at forsøge at omgå lovgivningen på. Er der slet ingen grænser for, hvor lang den samlede sagsbehandlingstid må være ifølge retssikkerhedsloven?

Stig Langvad
Dansk Handicapforbund.

Som du kan læse er K10 ikke de eneste der kan se problemstillingen.

Hilsen Peter

[Webmaster]

Se det har jeg ment i 8 år nu....

At kommunernes sagsbehandlingsfrister bliver samlet et sted....og at det er kommunerne selv der har ansvaret for at indberette disse frister....

Samtidig skal kommunerne kunne straffes økonomisk hvis de ikke indberetter og overholder de gældende regler...

Jeg om nogen ved hvor svært det kan være at lave en samlet liste som vi har prøvet her på K10 i nu 8år....det er simpelthen umuligt...

Enten har de enkelte kommuner ikke nogen frister....eller også flytter de dem konstant til ny url (webadresse) så folk ikke kan finde dem...og det umuliggøre det for andre at lave en samlet liste...

Det er virkeligt under al kritik at de kan slippe godt afsted med at bryde loven på denne måde....og det har de nu gjort og sluppet godt afsted med i 8 år....ja sikkert længere...

Det ville være en super god ide at alle kommuners sagsbehandlingsfrister blev samlet et sted feks på www.borger.dk og at kommunerne selv skulle indberette dem....

Det ville også på den måde være meget nemmere at spotte de kommuner som forsøger at slippe afsted med en generelt 10 dages svarfrist...og ikke for de enkelte områder som loven jo siger de skal...

[phhmw]

Kære Web.

.... så må tiden være inde til opfordring til et møde med socialminister Annette Vilhelmsen, SF for en løsning.

Dokumentation for ulovligheder mangler ikke.


Borger.dk er naturligvis løsningen!

Kun een minister har ikke haft overskud til at svare på min henvendelse, Karin Hækkerup, S hvilket er særdeles uheldigt..... for hende.

En minister der ikke engang gider svare på en henvendelse og så en Socialdemokrat. Shame.

Du kan jo tage med, hvis jeg får en aftale i stand?

Bedste hilsner
Peter

[Webmaster]

Jeg tager gerne med Peter....hvis du mener det vil hjælpe...

[popiae]

Herudover har ihvertfald Hillerød kommune den opfattelse, at hjemviste sager går under samme sagsbehandlingstid, som nye sager.

Derudover regnes sagsbehandlingstiden, fastsatte som, feks 4 mdr. således starter sagen først op tæt på de 4 mrd. Så kan undskyldninger derefter gives efterfølgende, at sagen ikke nås, fordi...

VH Popiae

[phhmw]

Kære Web.

Når tiden kommer kontakter jeg dig med forslag til et brev til socialministeren.

Som vi offentliggøre her på tråden.

Du ville være en hjælp med beskrivelsen af hvordan kommunerne gemmer deres frister i en uendelighed samt løsningen med at overfører dem på borger.dk.

Om nogen kender du problemstillingen med det enorme tekniske arbejde der skal tilfor at holde listen ajourført http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Så tager jeg mig af de juridiske firnurligheder og bevidste misfortolkninger af selve lovgivningen, som tydeligvis også kræver en yderligere lovskærpelse.

Sidst, med at fastsætte en frist og efterfølgende skrive at fristen er excl sagsbehandling af omgivelserne, læger, hospitaler etc hvor borgeren så bliver spillet skakmat, ved ikke at kende sin sagsbehandlingstid, som politikerne har fastsat.

Embedsmændene er dygtige til at misfortolke.

Den nuværende lovgivning, Vejledning nr 73 af 03/10-2006 samt fortolkninger fra Center for Jura og Politik samt mange udtalelser fra tidligere ministre, lader ingen tvivl om, hvordan loven skal fortolkes.

Så set fra min side, er der kun sanktioner tilbage som Tilsynet har mulighed for at bruge, men som aldrig er blevet brugt i sociale sager. Det er hvad vi er oppe imod.

Bedste hilsner

Peter

[phhmw]

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...ytnr232013.pdf

Med mange gode henvisninger til Principafgørelser fra Ankestyrelsen.

"Endelig skal kommunerne fastsætte generelle frister
for sagsbehandlingen inden for alle sociale lovområder.

Gør en kommune ikke dette, er det ulovligt. Lige-
ledes må en kommune ikke fastsætte urimeligt lange
frister for sagsbehandlingen. Og kan en kommune ikke
overholde den fastsatte frist, skal borgeren have klar
besked om, hvornår det kan forventes, at der forelig-
ger en afgørelse"


HVAD ER DET LIGE KOMMUNERNE IKKE FORSTÅR?

Hilsen Peter

[Webmaster]

Uha Peter...

Jeg tror ikke at det er det der er problemet....

De forstår udmærket godt hvad de skal....

Nej jeg tror at de bevidst vælger at lade være med at få fastsat disse frister...lige som de undlader at give besked når de overskrides...

Det er vel også derfor at de konstant flytter dem rundt så folk ikke kan finde dem...

Alle andre end kommunerne og måske lige retsinformation.dk ja de kan godt finde ud af at lave en fast webside adresse (url)...så uanset hvad der ændres eller laves om..ja så finder man siden på den faste webadresse...

Som fx vores svarfrister http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Eller vores side om Sygedagpengestop http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

De ligger på en fast webadresse og uanset hvor meget jeg ændre på dem....ja så skal brugeren til gå på samme faste webadresse (url) for at se dem..

Sådan er det jo med vigtige websider man gerne vil have folk skal kunne finde over hele nettet....på nær myndighedernes websider...

Så nej...jeg tror at reglerne er helt fine og klare som de er nu....det er ikke det som er problemet...

Det er kommunernes modvilje imod at fastsætte dem og lægge dem frit fremme så borgerne kan finde dem....helst på en fast (url) webadresse...

Jeg tror desværre ikke at problemet bliver løst før kommunerne bliver straffet økonomisk...

Når det sker...ja så skal du bare se hvor hurtigt de kan få fastsat de frister...

Så jeg tror at man skal bruge økonomisk straf og så tvinge dem til at lægge de frister op på www.borger.dk før borgerne kan bruge dem til noget...

Nu dette problem jo stået på i mange nok år...så det må være på tide at få det løst...

[phhmw]

Jeg har netop modtaget følgende lovbemærkninger til Retssikkerhedslovens §3 stk.2 samt lovskærpelsen L117 pr april 2010.

Hilsen Peter

Uddrag af lovforslag L228 - Folketingsåret 1996/1997
Forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Offentliggjort som lov nr. 453 af 10. juni 1997)

Almindelige bemærkninger

3.1. Krav om hurtig behandling
Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, jf. forslaget til § 3 Dette svarer til god forvaltningsskik, som det er fundet hensigtsmæssigt at lovfæste.
I en del sager kan der imidlertid være brug for at få omfattende og tidskrævende oplysninger og vurderinger frem for at kunne træffe en afgørelse. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en generel frist for, hvornår der skal foreligge en afgørelse.

Men borgerne har et rimeligt krav om at få besked, hvis det trækker ud med en afgørelse.

Det foreslås derfor, at kommuner eller amtskommuner får pligt til at give borgeren besked, hvis der ikke kan træffes en afgørelse inden for en generel frist, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet selv fastsætter. Det er således en lokal politisk afgørelse at fastsætte fristen.

Reglen i § 3 gælder i de tilfælde, hvor resultatet af myndighedens behandling vil munde ud i en afgørelse, som kan indbringes for de sociale nævn.
Fristen - og dermed kravet om at give skriftlig besked, hvis fristen ikke kan overholdes - gælder således ikke ved beslutninger om faktisk forvaltningsvirksomhed også kaldet bistandsudøvelsen, jf. herom i bemærkningerne til § 3

Det betyder, at § 3 ikke regulerer den hjælp, som en person f.eks. modtager i et botilbud efter lov om social service (tidligere § 112-institutioner i bistandsloven). Den dagligt udførte hjælp i form af omsorg, pleje m.v. i disse botilbud har således karakter af beslutninger, og der er ikke tale om afgørelser, der kan efterprøves af det sociale nævn.

Men hvis en sådan beboer søger om en konkret form for hjælp, f.eks. om at flytte til et botilbud i en anden kommune, vil behandlingen af ansøgningen munde ud i en afgørelse, som beboeren i givet fald kan få efterprøvet i det sociale nævn; derfor gælder reglen i § 3, dvs. at beboeren skal have besked, hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden for den frist, som den selv har fastsat.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 3
Der er i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen en række krav til, hvordan sager skal behandles. Det drejer sig bl.a. om partshøring, aktindsigt, klagevejledning m.v.
Der er derimod ikke regler om, hvor hurtigt en borger har krav på at få et svar på en ansøgning, bortset fra ansøgninger om aktindsigt.

Med forslaget til § 3 fastsættes det, at kommuner og amtskommuner skal søge at behandle alle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Hurtig behandling skal på den ene side imødekomme borgernes rimelige ønsker om at få svar hurtigt og på den anden side ses i sammenhæng med lokale prioriteringer af, hvordan de samlede ressourcer bedst anvendes.
Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.
Det er hensigten med bestemmelsen, at borgeren hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen.

Fristen har den virkning, at hvis kommunens eller amtskommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse. Som et eksempel fra gældende lovgivning kan nævnes fristen for aktindsigt i forvaltningsloven, der er fastsat til 10 dage. Hvis myndigheden ikke kan opfylde fristen, skal ansøgeren have besked inden 10 dage med oplysning om det forventede tidspunkt for aktindsigten.

Hvis f.eks. en kommune mangler dokumentation om økonomiske oplysninger for at afgøre, om en person har ret til hjælp til forsørgelse, skal kommunen kontakte vedkommende for at oplyse, at den først kan afgøre sagen, når ansøgeren har skaffet den fornødne dokumentation.

Et andet eksempel kan være en person, der søger om at få plads i et plejehjem eller en beskyttet bolig. I disse sager er det typisk sådan, at kommunen skal foretage en række undersøgelser og vurderinger, før den kan tage stilling til, om ansøgeren opfylder de kriterier, som kommunen anvender ved visitation til disse boformer.
Kommunen kan opfylde sin pligt om information over for borgeren ved straks - eller inden den fastsatte frist - at give ansøgeren en generel information om kommunens kriterier for at visitere til disse boligformer og oplyse om, hvorledes proceduren forventes at blive med hensyn til at få de nødvendige oplysninger frem i den konkrete sag. Kommunen skal endvidere oplyse om, hvor lang tid den skønner, at der vil gå, inden den har de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til ansøgningen.

Det er ikke et krav, at myndigheden skal kunne opliste enhver oplysning eller erklæring, der er behov for, inden sagen kan afgøres. Ofte vil det i praksis være således, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at der måske er brug for andre typer af oplysninger end dem, som kommunen umiddelbart skønnede, at der ville blive brug for.
Det er forudsat, at kommunerne og amtskommunerne i forhold til typiske ansøgninger om hjælp i vidt omfang benytter standardiserede skriftlige informationer, som tilpasses i forhold til den konkrete ansøgning. Det er altså ikke et krav, at kommunen eller amtskommunen i hvert enkelt tilfælde udformer en helt individuel information.

Det skal fremhæves, at § 3 alene gælder for henvendelser fra borgere, som vil munde ud i en afgørelse, dvs. når beslutningen kan indbringes for de sociale ankemyndigheder. Det gælder også for ansøgninger om pleje og personlig bistand m.v. efter servicelovens § 69, hvor klagerådet er kompetent.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på beslutninger, der falder ind under begrebet bistandsudøvelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed. Bistandsudøvelsen er de beslutninger, en myndighed træffer i forbindelse med at udføre en afgørelse efter den sociale lovgivning. Bistandsudøvelsen kan ikke indbringes for klagemyndighederne, men den enkelte beslutning kan være af så indgribende betydning for den enkelte, at der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. I et sådant tilfælde er bistandsudøvelsen undergivet Socialministeriets almindelige ressorttilsyn. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

Som eksempler på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes pasning og pleje i et plejehjem, § 112-institution eller eget hjem, hvordan et konkret aktiveringstilbud skal tilrettelægges, og drift af en pasningsordning for børn. I forbindelse med disse former for hjælp træffes der tit løbende en række beslutninger, men der er ikke tale om afgørelser, som ankemyndighederne kan efterprøve.
Men § 3 gælder, hvis der f.eks. er tale om en ansøgning om hjemmehjælp, en plads i et plejehjem eller en børnehave. Så har borgerne her et krav på at få hurtigt besked og krav på, at myndigheden inden for egne fastsatte frister giver skriftlig besked, hvis fristerne ikke kan overholdes.

Der er ikke særlige sanktionsregler knyttet til § 3. Det er oplagt, at hvis en kommune eller en amtskommune ikke fastsætter en frist, vil dette være i strid med loven. Hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om et lovbrud.
De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder vil derfor kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen.



Uddrag af lovforslag nr. L117- Folketingsåret 2008/2009

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service
(Offentliggjort som lov nr. 316 af 28. april 2009)

Almindelige bemærkninger

2.1.4. Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige sagsområder
Efter den gældende retssikkerhedslovs § 3, stk. 1, skal kommunerne behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Efter § 3, stk. 2, skal kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Bestemmelsen har været gældende siden retssikkerhedslovens ikrafttræden den 1. juli 1998, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag L 228, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A s. 4855).
Det er imidlertid efter den gældende bestemmelse ikke helt klart, om kommunerne skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, om der skal fastsættes én eller flere frister for samtlige sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skal offentliggøres.

Fastlæggelse og overholdelse af kommunens sagsbehandlingsfrister er et væsentligt element i den kommunale opgavevaretagelse på det sociale område. Det er derfor væsentligt, at lovens regler herom er så klare som muligt, så tvivl om kommunalbestyrelsernes forpligtelser undgås.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Bestemmelsen indebærer således, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 3
Det foreslås at præcisere lovens § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende § 3, stk. 2, så det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om en eller flere ydelser på det pågældende område, til der er truffet afgørelse i sagen. Den foreslåede bestemmelse præciserer således indholdet i kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til at fastsætte et serviceniveau for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsbehandlingsområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.
En kommunalbestyrelse skal efter bestemmelsen fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristernes skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under et fastsætte én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder.

Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder.
Herudover præciseres, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det overlades til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig gjort bekendt med fristerne.

Der ændres ikke i kommunalbestyrelsens adgang til at delegere sine opgaver til et udvalg eller forvaltningen.
Ændringen af ordlyden i den foreslåede bestemmelses 3. pkt. er af ren sproglig karakter.
Der er i øvrigt tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse. Der henvises til bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for den gældende § 3 i retssikkerhedsloven, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag nr. L 228 Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883 f).