Opfølgning : H J Æ L P ang arbejdsprøvning!

[Ninja]

Som jeg har skrevet herinde sidste uge, var min statusprofil forsvundet på 3 uge, da jeg ringede og sagde jeg ville henvende mig til Borgmesteren med en klage over at personfølsommeoplysninger havde det med at forsvinde, da de ringede 1 time og 45 minutter efter og sagde de havde fundet den.

Som jeg var forberedt på, var statusprofilen 'gammel' i det jeg ikke havde været hos psykiateren siden 2006, men udfra profilen kunne hun læse at mine lidelser er varige/kroniske. På trods af de er varige og kroniske (og dermed uændrede!), vi hun nu indhente en speciallægeerklæring fra min psykiater - hvilket jeg synes er et godt træk, nu det ikke kan være anderledes. Så nu skriver hun til ham - og så indkalder han mig så til udarbejdelsen af speciallægeerklæringen.

I mellemtiden synes hun så det kunne være en RIGTIG GOD IDE at få mig i et REVA forløb (arbejdsprøvning), hvilket jeg er fuldstændig forfærdet over, mest fordi jeg simpelthen ikke KAN. Og stik imod psykiaterens udtalelse som siger, at det IKKE kan anbefales. Men fordi profilen er 'gammel' (påtrods af varig/uændret tilstand), mener hun så at ''det er på tide med REVA forløb hvor hun lagde vægt på at jeg også kunne møde andre psykisk syge''

Heldigvis gik hun med til at vente med REVA indtil speciallægeerklæringen ligger på bordet.

Nu er det jeg sidder med et par spørgsmål - jeg er af flere forskellige jobkonsulenter/sagsbehandlere matchet til en kategori 5 (hvilket betyder at jeg IKKE har en arbejdsevne) - hvorfor så et REVA forløb?
Læge og psykiater er ligeledes enig i at jeg ikke har en arbejdsevne.
Hvad er pointen så med arbejdsprøvning?

Hun var helt ude i 5 timer om dagen - jeg er DYBT rystet. Jeg kunne ellers få en person til at følge mig og hente mig fra REVAcentret - historien meldte så ikke noget om hvad jeg gør hvis jeg får et angstanfald efter 1 time og skal hentes derfra igen......

Hun mente også jeg skulle i medicinsk behandling IGEN - jeg HAR jo taget psykofarmaka i 12 år UDEN bedring, fik snarre en forværring - hvorfor skal jeg nu til at have det dårligere??...nogen der kan se en pointe i dét? Hvis jeg tager det i 12 år uden bedring, skal jeg så tage det i 12 år mere før end de kan se at det ikke virker????? Nogle der véd hvor lang tid man skal tage psykofarmaka for at blive fri for at tage det mere?. Så kan en ansøgning om førtidspension jo køre i årevis.

Det hele er et led i ansøgningen om førtidspension, og selvom hun kan læse at jeg har prøvet ALT (har en revalidering og 28 tilbud bag mig jeg ALDRIG har fuldført!) og også får lægeerklæringer der fortæller det samme - og nu snart også en speciallægeerklæring, så er det da underligt at jeg nu skal testes om IGEN og nærmest skal starte fra nul punktet........
Endvidere er der brugt langt over 100.000 kr på psykologsamtaler, OCD kurser mm. Uden bedring.

Hjælp, for jeg er forvirret på et højere plan!!

[AnnetteH]

Hej.
Kan godt forstå at du søger hjælp lige nu.
Jeg er dog nok ikke den rigtige til at hjælpe dig, men det lyder lidt i mine øre som om at din kommune er godt i gang med at overbelyse din sag, og det må de ikke.
Ang. medicin er jeg bange for at de kunne finde på at sige til dig at der jo hele tiden kommer nye piller som du jo kunne afprøve. Godt du fik sagt fra til et reva forløb før du har fået lavet en ny speciallægeerklæring.
Håber det bedste for dig.

Annette

[jane]

Hejsa.
Ja det er ikke forde jeg kan hjælpe dig så meget - men kan da fortælle dig at jeg har haft angst siden 1991, og har prøvet alt muligt ligesom dig unden at det hjalp. Så du kan tror jeg kan forstå dig.
Jeg har sidste år så fået at vide at jeg har en kronisk leddegigt og at min angst også er kronisk. Er lige nu igang med at de har opdateret min ressoucerprofil - så måske ender jeg lige som dig i at skal ud i nye udtaleser. Men håber det bedste for dig og din fremtid.
Hilsen jane - en der er i samme båd

[phhmw]

Kære Helenekr.

Du skriver: "Hun mente også jeg skulle i medicinsk behandling igen"

Da jeg er en ældre årgang og lidt tung i det håber jeg du vil skærer det ud i PAP for mig. Er det din SAGSBEHANDLER der er fremkommet med denne udtalelse?

Hvis JA er jeg af den mening at du, hvis du har kræfter, omgående skal klage over netop denne udtalelse for at stoppe den type af sagsbehandlere. Frygteligt, hvis vedkommende ikke bliver stoppet omgående med at lege psykiatriker.

Mange hilsner
Peter

[Ninja]

Ja! Det er sagsbehandleren der synes jeg skal i medicinskbehandling igen! HUN ville sørge for speciallægeerklæringen, og lagde vægt på at det IKKE var et led i en behandling. Og at jeg SELV skulle komme i medicinsk behandling igen - hurtigst muligt, evt via egen læge.
Hun ville slet ikke høre mig færlig, da jeg forklarede at jeg HAVDE været i medicinsk behandling gennem MANGE år uden bedring. Istedet begyndte hun at stille spørgsmålstegn til om jeg overhoved kunne passe mine børn. Hun mente når jeg ikke kan klare et job eller en arbejdsprøvning, så ville jeg heller ikke være i stand til at passe mine børn. Jeg er utrolig såret lige nu. Mine børn trives i bedste velgående, og er lige så dejlige og kvikke som alle andre sunde børn, og jeg får da også kun ros fra børnehaven.

Føler lidt hun med vilje vil have mig i knæ, men sagen er jo at jeg allerede ligger ned, derfor behøver hun jo ikke at sparke!!

[Stella]

helene jeg forstår godt du bliver nervøs af H til når hun begynder at true dig med dine børn...det er fordi hun vil have dig til at makke ret...

[Ninja]

Jo, men det er GODT NOK en underlig taktik!
Ens største frygt er jo, når man lider af psykisk sygdom, at ens børn skal blive påvirket af det. Men så længe jeg har ro og fred omkring mig (som også er formålet med ansøgningen om førtidspension), så kører det hele som på kugleleje - ansøgningen er jo også pga at mine børn skal få en god fremtid med en nogenlunde rask Mor der er i ballance med sig selv, og som ikke bliver halet rundt i systemet med alle dets nye regler og uoverskuelige krav som jeg ikke kan følge med i, ej heller leve op til. Jeg har søgt førtidspensionen imens jeg stadig har skindet på næsen, men jeg kan da godt fornemme allerede NU, at de helst vil se det blottede skellet....
Min sagsbehandler kan åbenbart ikke helt forstå min sygdom når jeg fortæller hende, at jeg har et udmærket liv når jeg, som nu, ikke er udsat for pres/ansvar/og jobrelaterede opgaver, men at min sygdom blusser op når jeg stilles overfor situationer jeg ikke har kontrol over og at jeg har det helt umuligt med forandringer i hverdagen. STORE forandringer - som Feks REVA, hvor der er en mødetid, transport, fremmede mennesker, ukendte situationer, ansvar og opgaver. Jeg kan simpelthen ikke rumme det, og det sjove er jo, at jeg netop bliver en dårligere Mor overfor børnene hvis jeg stilles i den slags situationer som får det hele til at blusse op. Så fra at være en god og omsorgsfuld Mor med tjek på hverdagen, så vil hun hellere satse på at jeg bliver en medicineret Mor som med garanti får uheldige bivirkninger, og som med lige så stor garanti får en kraftig forværring af min sygdom som kan udmynte sig i alt lige fra depression til total isolation. Forstår ikke hvorfor jeg skal udsættes for dét når nu det kan undgåes.....

Og så er en anden 'sjov ting' jo, at andre jobkonsulenter har sagt at vi sagtens kan omgåes reglerne for arbejdsprøvning, men min nye sagsbehandler siger at det KUN gælder når man enten er indlagt eller er sengeliggende og at det er bevist at man ikke kan komme ud af sengen
Så jeg har hele tiden følt mig fredet, men uha da, det skal jeg da endelig ikke gå og hvile mig over....

Hun er en ørn til at gå efter manden og ikke bolden!
Og jeg er jo udmærket klar over at hendes stærke interesse i hvad jeg gør når børnene får gæster, hvordan jeg henter dem hos kammerater, henter og bringer dem i institution, deltager i forældremøder mm, i bund og grund handler om ressourcer. Hun fisker efter ressourcer hun kan 'veksle' om til mønter til brug ved kassen i REVA centret.

Iøvrigt har vi heller ikke fået lavet den ressourceprofil endnu
Så jeg fatter jo SLET IKKE fremgangsmåden i min sag, troede ærligtalt at man skulle have en ressourceprofil INDEN man blev kastet ud i eksperimenter...men hvad ved jeg.

[Risa]

Hej Helene!
Synes lige du kunne trænge til et

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige til det, du bliver udsat for... Jeg kender alt for godt til det, du skriver med trusler om både det ene og det andet og "gode forslag" til behandling. Får pt selv den helt store omgang, hvilket ikke er så smart, når man lider af angst og er selvmordstruet.... Det eneste jeg kan råde dig til er at tage det en ting af gangen. Afvent speciallægeerklæringen og skyd en hvid pil efter hendes kommentar om medicinsk behandling. Du kan sikkert dokumentere virkningsløsheden af pillerne via din læge, og så mener jeg ikke, at hun kan forlange, at du tager dem.

Med hensyn til hendes kommentare om dine børn, så er dét under bæltestedet. Jeg kan godt forstå, at du føler dig såret! En mulighed er jo at klage over hende og hendes sagsbehandling. Har du overvejet det..?

Mange hilsner
Risa

[Ninja]

Ja! Jeg har overvejet at klage - en sød meddebattør har netop hvisket mig fremgangsmåden i øret, og endda fundet rette Borgmester at klage til
Jeg afventer lige speciallægeerklæringen og hvis DEN ikke virker og hun fortsat vil have mig i arbejdsprøvning, så klager jeg og vedlægger kopi af erklæringen til Borgmesteren - og klager samtidig over sagsbehandlingen som indtil nu har været 20 år.
TYVE år på kontanthjælp som psykisk syg - nok må være nok!

[Maj-Britt]

Søde Helene, jeg føler med dig.

HVIS du har overskuddet, så mail samtlige partier, jeg har d.d sendt denne mail:

Davs.

Match4 er hvad jeg er vurderet til.

En del skavanker, som jeg ikke skal plage dig med, 11 år på kontanthjælp, godt syltet af kommunen, har givet dette match.

Da jeg jo ikke er død, så skal jeg med djævlens ( dig) vold og magt jo i job, idet alle fortjener en ny chance, ikke sandt??

Hjulene skal jo også køre rundt og Danmark går i stå, såfremt jeg tilkendes den førtidspension, som enhver med en smule fornuft kan se som eneste løsning, hvis jeg skal bevare resten af min mobilitet.

Men da der ikke går syge mennesker rundt på kontanthjælp, dine udtalelser, så trækkes jeg nu rundt i manegen, gentagne lægeundersøgelser, konstante møder på kommunen og min rollator skal snart have nye hjul.

Mine hjemmeboende sønner på 10, 13, 23, 28 år ser dagligt, hvilke smerter, jeg går rundt med, de oplever jagten på mig. De ser en mor, der sidder ned på en rollator og tørrer opvask af ( jeg står dårligt). De ser en mor, der går rundt om natten p.g.a. smerter. De ser en mor, der oveni fysiske skavanker også har fået en depression, udelukkende p.g.a. hetzen mod mig.

Men jeg er heldig.........jeg har nemlig gode og kloge børn ( de to ældste stemmer SF, de har nemlig omtanke for de svage i samfundet) og de ( minus ham på 10) har sagt her fornylig:

"Mor, bed dog kommunen om at rende dig, vi kan godt klare økonomien uden din kontanthjælp, det her slider dig jo totalt op."

Martin på 13, i næste måned, faldt ind med denne besked: " Mor, jeg må jo arbejde fra d. 19 marts, og du må godt få min løn, så du ikke mere skal tænke på at de vil sende dig i arbejde."

Claus, sådanne sønner er GULD værd; de overtager, hvor samfundet svigter.

Men Claus, er det rimeligt??

Såfremt du på nogen måde kan finde tid, så synes jeg, du burde møde mig, se ved selvsyn at arbejdsmarkedet er lukket land for mit vedkommende, uagtet at jeg staver og formulerer mig fint, har en fin IQ, som sagbehandler bliver ved med at fremføre.........Maj-Britt, du kan da sidde og rette noget skriftligt, ikke??

Nå, jeg vil lige tilføje at du ikke skuffer mig, såfremt du hverken svarer eller vil have et møde, det vil nemlig være som forventet.

Venlig hilsen Maj-Britt
******************

Den fik Hjorten, og så et kopi til alle partier :-)

Der gik 15 minutter, så kom der svar fra Line Barfod:

Kære Maj-Britt

Det lyder som nogle vidunderlige børn du har. Desværre har et flertal af politikerne fået opbygget et system, der fuldstændig undergraver ens tro på retfærdighed og menneskelig behandling. Jeg har oplevet alt for mange der ligesom dig konstant piskes rundt. Og også oplevet at når folk får ro på deres tilværelse med førtidspension, så der er tryghed og stabilitet, så bliver der også mere overskud. Og du har jo brug for overskud til dine børn. Selvom de er dejlige og selvom du også har to voksne sønenr, så har børn alligevel brug for en mor der kan støtte dem. Men jeg har ikke meget håb om at du får Claus Hjort til at forstå det.

Når du har været på kontanthjælp i 11 år, så har du næppe en fagforening der kan hjælpe dig. Men er du med i en patientforening eller andet, hvor der er en socialrådgiver, der kan hjælpe med at se på din sag og forsøge at få en førtidspension igennem til dig ?

Jeg håber det snart lykkes for dig at få en afklaring af din situation.

Med venlig hilsen

Line Barfod
MF
***********

Der blev jeg godt nok imponeret.

Hvis nu alle os, der trækkes rundt konsekvent sender vores historier på denne måde, tror I så vi kan ændre noget??

Helen, det er SÅ ufint at begynde at true omkring ens børn, hold ud, bid fra dig og stå på din ret, tag en bisidder med, måske en fra SF i din kommune??