K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-05-2021, 11:37   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ærø sagen. Seksuelt misbrug af Ærø-pigen chokerede hele Danmark: Nu står hun frem

Vi må aldrig glemme:

Slagelsepigerne
Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne
Mern-sagen
Odense-sagen

.... og så Ærø-sagen


https://www.bt.dk/samfund/seksuelt-m...z9Acf7E-1Z8gWc

»Nej, nej, nej,« råber pigerne.

De to små søskende ser rædselsslagne på, at deres mor stiger ud af taxaen og bevæger sig gennem regnen mod huset. Hun er kommet med en sagsbehandler for at hente dem tilbage.

Pigerne på 10 og 12 år flygter hulkende ind i armene på deres storesøster i køkkenet, som holder om dem med begge arme. Pigerne skriger og hulker: »Vi vil ikke! Vi vil ikke!«

De vil hellere dø end at følge med deres mor, som står ved siden af og prøver at overtale dem. De vil ikke tilbage til Ærø. Til voldtægt, tæsk og deres stærkt alkoholiserede mor.

Det er i dag 17 år siden, at Elisabeth Hansen og hendes lillesøster gik ombord på Ærø-færgen og flygtede fra deres mor og en traumatiserende barndom, som har sat dybe spor i dem som voksne. Nu står Elisabeth på færgen igen – men på vej tilbage til Ærø, hvor hun for første gang står frem med sin historie fra en af de mest omtalte sager om misrøgt og overgreb mod børn.

Med blikket rettet mod vandet ryger Elisabeth en cigaret og siger kun få ord. Øen nærmer sig i horisonten.

Det var her, at hun som niårig blev voldtaget af en mand. Mens moren kiggede på inde fra stuen.

Det var her, at hun gennem størstedelen af sin barndom blev mobbet i skolen, fordi hendes tøj var beskidt af kattelort og kattetis. Elisabeth og hendes lillesøster havde lus og måtte klare sig selv, fordi deres mor ikke lavede mad til dem eller børstede deres tænder.

Myndighederne greb dengang aldrig ind i tide, fortæller Elisabeth. Som voksen er den indgroede mistillid til, at kommunen vil hende det bedste, aktuel igen. Elisabeth er nu 30 år og selv mor til to børn, som er anbragt uden for hjemmet på et for hende urimeligt grundlag.

»Jeg føler, at de bruger min barndom og fortid mod mig. Jeg er ikke som min mor.«

I byen Ommel på Ærø trækker Elisabeth fødderne hen over gruset ved en gul ejendom på Kirkevejen. Hun peger hen på den gule ejendom, som har været byens gamle skole. Det var i en af de lejligheder, at hun boede i begyndelsen af 00erne.

»Jeg mistede min mødom deroppe til min mors kæreste,« siger hun. »Det var også her, at jeg fik mit første værelse. Nede i kælderen ved siden af fryseren.«

Hun kan tydeligt huske detaljerne, som også kom frem under retssagen i 2016, hvor pigernes 59-årige mor blev idømt ti års fængsel for seksuelle krænkelser, først mod Elisabeth på Ærø og senere mod en yngre halvsøster et årti senere.

Overgrebene mod Elisabeths halvsøster fandt sted i perioden 2012 og 2014 i Nordjylland og på toiletterne om bord på færger til Ærø, Norge og Sverige, mens moren ventede udenfor. Halvsøsteren var mellem seks og ni år gammel.

Netop fordi Elisabeth husker alt, hvad der skete for hende selv dengang, vil hun gerne hurtigt væk fra den gule ejendom i Ommel. Her er kun dårlige minder af den slags, man vil gøre alt for at glemme igen.

»Det var her, at det gik op for mig, at det aldrig ville blive bedre,« siger hun.

Dengang var Elisabeth knap ti år gammel, men hun vidste allerede, at de var nødt til at flygte væk fra deres mor. Hun manglede kun at overtale sin lillesøster til at tage med.

Elisabeth har boet så mange forskellige steder, at hun ikke kan huske dem alle. Hendes mor har haft mindst lige så mange forskellige mænd i sit liv. Det har ført Elisabeth til ejendomme på Præstø, Stevns, Langeland og mindst en håndfuld steder alene på Ærø. Hendes far var hurtigt ude af billedet som barn, fordi hans »næver sad meget løst«, som det senere blev beskrevet i retten.

Elisabeths mor flyttede efter bruddet med faren til Ærø, hvor alt kun blev meget værre.

»Der var aldrig mad, men der var altid ølflasker,« husker Elisabeth.

»Vi klarede os selv«

Få hundrede meter fra et af de huse, hvor hun som barn boede, ligger kroen i Ommel. Det var et af morens foretrukne steder at drikke. Fra morgen til aften, fortæller Elisabeth.

Det betød også, at hun som helt lille havde ansvaret for sin to år yngre lillesøster.

Deres mor har seks børn med forskellige mænd, men størstedelen af tiden var det kun Elisabeth og hendes søster, som boede på Ærø. Og uden et valg blev Elisabeth selv den voksne.

»Jeg var ikke særlig gammel, da jeg første gang stjal, så min søster kunne få mad.«

Da jeg blev gravid med Angelo, fik jeg en mulighed for at få en familie og elske nogen

Elisabeth Hansen
For at slippe væk fra det ustabile hjem brugte Elisabeth og hendes lillesøster meget tid på havnen i Ommel. De var ikke ældre end syv-otte år, men passede sig selv i timevis.

»Så var vi fri for at få tæv af hende,« konstaterer Elisabeth, mens hun sparker til sandet


Hvad handler Ærø-sagen om?

B.T. dækkede i 2003-2004 to små pigers kamp for at blive hørt af systemet. De flygtede fra Ærø, overgreb, deres alkoholiserede mor og massivt omsorgssvigt. Ærøskøbing Kommune ville tvinge pigerne tilbage, mens de selv ville bo hos deres storesøster. Elisabeth var den ældste af de to søskende, som flygtede fra Ærø.

I dag står hun for første gang frem.

Det gør hun, fordi hun føler, at hendes fortid bliver brugt mod hende som voksen i sagen om anbringelsen af hendes egne børn.

Sagen om Ærø-pigerne fik stor medieomtale i 2003-2004, hvor også daværende socialminister Henriette Kjær gik ind i sagen og bankede Ærøskøbing Kommune på plads for ikke at overholde serviceloven. Et forlig blev ikke længe efter også stemt igennem af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.

Børnenes retssikkerhed blev styrket blandt andet ved, at børn over 12 år med forliget får ret til at klage over det sted, de er blevet anbragt, og børn over 15 år får ret til gratis advokatbistand. Socialministeren er dog særligt tilfreds med, at der åbnes op for, at flere børn anbringes i familiens netværk.


Hilsen Peter

Bilag

https://www.bt.dk/nyheder/to-smaa-pi...m-til-fuld-mor

To små pigers gribende julebøn: Vil ikke hjem til fuld mor

Onsdag bliver to små piger hentet hos deres storesøster på Sjælland og bragt tilbage til Ærø, hvor de skal i familiepleje. »Vi vil hellere dø,« skriver pigerne i hjerteskærende brev til kommunen

To små piger på ti og 12 år flygtede for en måned siden fra deres stærkt alkoholiserede mor på Ærø hjem til deres 19-årige storesøster og hendes 27-årige kæreste i Sydsjælland. Til flugten brugte pigerne deres opsparede lommepenge
.

Borgerforslag

https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...AyEPX1hDzlHv14

Socialrådgivere underlægges lov om autorisation
ID: FT-08040

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.
Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid.

Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver.
Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold.

Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.
Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som feks Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt.
Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf:
a) en bod svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn,
b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og
c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.
Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid
Socialrådgiveren skal til enhver tid både have de midler og muligheder til sin rådighed der skal til for at udføre arbejdet med menneskers liv og forsørgelse på en både ordenlig og anstændig måde. Det skal derfor altid være uddannede socialrådgivere som udfører jobbet som socialrådgivere. Dette isærlig grad for at sikre, at fagligheden bliver højnet

I dag eksisterer der faktisk ikke retssikkerhed for mennesker der er i klemme i systemet. Det gælder både i børnesager, på jobcentrene, på ydelseskontorerne, på handicapområdet og på ældreområdet Man er som borger med brug for hjælp desværre oppe imod en kæmpe overmagt som helt gratis kan begå overgreb i årevis

Det er, i vores øjne, tvingende nødvendigt at socialrådgiverne skal autoriseres, da vi er klar over at der findes kommuner der presser deres medarbejdere til at bryde loven for at spare penge. Autorisation af socialrådgiverne skal indrettes så en socialrådgiver får mulighed for at rette en fejl, før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.

På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside er der flere artikler og debatter der omhandler emnet, det fortæller at der er interesser fra fagområdet om emnet, hvilket er positivt. Der har bl.a. været holdt medlemsmøder for socialrådgivere om autorisationsmodeller.

Samtidig bør socialrådgiveruddannelsen forbedres med fokus på specialer og der skal tilbydes efteruddannelse med specialisering indenfor de forskellige områder
Andre fagområder har også deres uddannede arbejdere under lov om autorisation der sikrer at deres arbejde kan udføres med en større tilfredsstillelse, at deres omdømme og fagligheden i arbejdet bliver meget bedre og sikrer at loven overholdes da det er mindre attraktivt at begå "beordret lovbrud" hvis man selv kan blive straffet for det
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har du fået genoptaget din ftp-sag, fordi du er 'i bedring'? L.S. Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 06-11-2023 14:00
Jeg elsker K10 fordi (hey det rimer ;-)) Enteneller Alt det andet 4 21-08-2012 11:03
i klemme fordi jeg fejler mere end én ting... frup Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-05-2012 19:23
Tak fordi I er her alle sammen empowerment Din historie 2 24-06-2010 22:23
Kasseret som socialrådgiver fordi han er handicappet Odenseaneren Politik og Samfund 2 09-01-2009 02:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension