§84/100

[LUM]

Oprindeligt indsendt af perbeer

Jeg undrede mig også lidt over det. Også over, at det kun var mine medicin udgifter han ville have dokumentation for (dem kunne han vel selv have fundet frem i systemet) og ikke alt det andet jeg havde skrevet på og som jeg ikke har dokumentation for. Men jeg tænkte, at hvis det kunne fremme sagen, så gik der jo ikke skår af mig, ved at sende oplysningen han bad om

Han kan ikke selv finde dine medicinoplysninger, de er nemlig fortrolige, jeg kan ikke huske hvor jeg fandt det (men sikkert på apotekets hjemmeside ell) og der står det klart og tydeligt at det KUN er borgeren selv, eller borgerens læge der kan indhente de oplysninger.

Men ligegyldigt, for som allerede svaret skal du ikke bevise noget som helst. Måske du lige skal smide dem noget lovstof???

[perbeer]

Oprindeligt indsendt af LUM

Han kan ikke selv finde dine medicinoplysninger, de er nemlig fortrolige, jeg kan ikke huske hvor jeg fandt det (men sikkert på apotekets hjemmeside ell) og der står det klart og tydeligt at det KUN er borgeren selv, eller borgerens læge der kan indhente de oplysninger.

Men ligegyldigt, for som allerede svaret skal du ikke bevise noget som helst. Måske du lige skal smide dem noget lovstof???

Nu gør det ikke så meget fra min side, hvis det bare kan fremme sagen så er jeg da glad
De oplysninger han fik, de viser så også kun saldoen på min CTR konto, ikke hvilken/hvormeget medicin jeg tager.
Han har iøvrigt allerede sendt kvittering tilbage (det hele foregik via email), at han har modtaget bilaget, så nu må jeg jo bare vente (igen).

[Odenseaneren]

Se lige her;

Skrivelse til Socialudvalget ang. §100 - kan læses her; http://www.folketinget.dk/samling/20.../14/609616.PDF

Og se så lige her - Fru Karen Jespersen skal ski svare på det!!!
http://www.folketinget.dk/samling/20.../32/609488.PDF

[TimeGuest]

Har jeg overset et link til L15 samt bilag 14 ?

[Odenseaneren]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Har jeg overset et link til L15 samt bilag 14 ?

L15 er hele lovforslaget - herunder høringssvar mv.

Linket til bilag 14 er http://www.folketinget.dk/samling/20.../14/609616.PDF

[velcro]

Er der nogen som ved hvornår 2. og 3. behandlingen af lovforslag L15 finder sted. Hvis loven skal træde i kraft omkring merudgifter den 1. december skal der vel snart ske noget eller hvad? Jeg ved ikke særligt meget om hvor hurtigt sådan noget kan foregå!

Velcro

[Odenseaneren]

Vil meget gerne høre jeres kommentarer til svaret, som er;

Spørgsmål nr. 32:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2008 fra Lena Michelsen, jf. L 15 - bilag 14.”

Svar:

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om udstedelse af administrative forskrifter, at vejledningsformen anvendes ved udsendelse af stof, der ikke er bindende, jf. punkt 7. Vejledningsformen bruges om reglers indhold og baggrund og i forbindelse med meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler. I vejledninger kan der også gives anvisninger på, hvordan en regel eksempelvis kan tænkes overholdt.

Vejledningen kan derfor aldrig få karakter af at være en gældende lov. Den kan indgå som et fortolkningsbidrag. Det er naturligt, at en vejledning først udstedes efter lovforslagets vedtagelse og enten i forlængelse af eller efter en bekendtgørelses ikrafttræden. I vejledningen vil de bindende forskrifter, som vejledningen omtaler, eller dele heraf optages som bilag til vejledningen eller indarbejdes i vejledningens tekst med tydelig angivelse af, at det er en gengivelse af en lov eller en bekendtgørelse.

Vejledningen, der udarbejdes efter vedtagelsen af L 15, vil inden den offentliggøres blive sendt i høring til en bred kreds af aktører på området, herunder de kommunale parter, Den Uvildige Konsulentordning, Danske Handicaporganisationer m.v.

Det er korrekt, at det allerede fremgår af gældende ret, at der skal tages udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgeren. Men det synes som om, at udviklingen i praksis i nogle tilfælde har taget udgangspunkt i en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse frem for en helhedsvurdering.

Det er denne udvikling i praksis, som søges ændret ved forslaget og den efterfølgende ændring af bekendtgørelsen. Jeg har derfor en klar forventning om, at der efter den nye bekendtgørelses ikrafttræden igen vil blive lagt vægt på en helhedsvurdering af borgeren.

Vedrørende Ankestyrelsen og DUKH’s bemærkninger til lovforslaget henvises til min besvarelse af spørgsmål 4.

Der findes ikke statistik eller andre opgørelser, der viser hvor mange personer, der har mistet merudgiftsydelsen som følge af udviklingen af kommunal praksis efter Ankestyrelsens afgørelse C-27-07. Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor mange borgere, der har fået frakendt deres ydelse siden sommeren 2007.

I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at udviklingen i kommunal praksis siden sommeren 2007 ikke er erklæret i strid med lovgivningen, selv om den er restriktiv i forhold til kompensationsprincippet på handicapområdet. Kommunerne har derfor udøvet et skøn, der ligger inden for lovgivningens rammer. Kommunernes afgørelser har således været lovlige på tidspunktet for afgørelserne.

Det er en efterfølgende udvikling af administrativ kommunal praksis på baggrund af en principafgørelse fra Ankestyrelsen, der er baggrunden for L 15. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne og De Sociale Nævn skal anvende i tilsvarende sager. Ankestyrelsens principafgørelser er derved en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommuner og nævn.

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans, og man kan derfor ikke klage over deres afgørelser til en anden administrativ myndighed. Hvis en borger ønsker at få efterprøvet, om en frakendelse af merudgiftsydelsen ud fra den restriktive kommunale praksis siden sommeren 2007 er i overensstemmelse med gældende ret, og dermed om der er basis for et erstatningskrav, må dette ske ved sagsanlæg ved domstolene.

Udgifter til en retssag kan ikke dækkes af merudgiftsbestemmelsen, jf. C-57-03.

Vedrørende spørgsmålet om at lovgive med tilbagevirkende kraft henviser jeg til min besvarelse på spørgsmål 31.

Jeg er opmærksom på, at høringsfristen for forslaget var meget kort. Baggrunden herfor var netop et ønske om så hurtigt som muligt at få stoppet udviklingen i praksis således, at borgere ikke fortsat fik frakendt deres merudgiftsydelse med henvisning til C-27-07.

Velfærdsministeriet vil efter lovændringen løbende følge udviklingen i administrativ praksis og antallet af modtagere af merudgiftsydelsen.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil Velfærdsministeriet udsende en orienteringsskrivelse til kommunerne om de ændrede regler, således at kommunerne kan foretage en fornyet vurdering af relevante sager.

Karen Jespersen

__________________________________________________ _______

__________________________________________________ _______

Har sendt denne d.d

Til Socialudvalget

Blommenslyst, den 14. november 2008

Allerførst vil jeg takke socialudvalget for at have bedt om ministerkommentar på vores henvendelse, jf. spørgsmål nr. 32


Jeg tillader mig at skrive til jer på ny, da vi ikke kan se alle vores spørgsmål besvaret. Nedenfor derfor de spørgsmål vi fortsat sidder tilbage med.


Samtidig efterlader besvarelsen af spørgsmål nr. 32 nogle nye spørgsmål, som vi har tilladt os at stille nederst i denne henvendelse.


Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen


Spørgsmål vi ikke mener er besvaret, alternativt ikke er besvaret tydeligt;

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 1
Jeg er imidlertid enig i, at der vil være behov for uddybning af personkredsen for merudgiftsydelsen samt behov for nærmere definitioner på begreber som "indgribende karakter" og "ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger".
Jeg kan oplyse, at Velfærdsministeriet umiddelbart efter lovens og den nye bekendtgørelses ikrafttræden vil udsende en ny vejledning, som vil indeholde uddybninger i forhold til den nugældende vejledning.

• Er det retssikkerhedsmæssigt betryggende at vedtage en lov, inden man kender præmisserne for denne?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 12
Jeg forventer derfor, at der efter lovforslagets vedtagelse ikke vil blive truffet afgørelser om merudgiftsydelsens personkreds ud fra en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse, men derimod ud fra en helhedsvurdering. Der vil således ikke længere kunne lægges afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje, eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Desuden er det intentionen med lovforslaget, at der ikke længere skal kunne stilles de samme krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger, som der har været stillet siden sommeren 2007

• Er der i den nye lovtekst ændret i ordlyden, således ministerens forventning fremgår tydeligt?
  
• Kan man ikke allerede i nærværende lov have forventning om, at der ikke fokuseres på enkelte områder såsom pleje og huslige gøremål?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 14
Lovændringen giver ikke mulighed for at yde berørte borgere hjælp til dækning af merudgifter med tilbagevirkende kraft. Hvis en borger ønsker at få efterprøvet, om en frakendelse af merudgiftsydelsen ud fra den restriktive kommunale praksis siden sommeren 2007 er i overensstemmelse med gældende ret, og dermed om der er basis for et erstatningskrav, må dette ske ved sagsanlæg ved domstolene

• Hvor mange borgere med behov for §100 tror ministeren har økonomisk mulighed for at afprøve deres sag ved domstolene?

• 
  
• Vil ministeren afsætte midler, således borgere kan søge en pulje til dækning af advokatomkostninger i forbindelse med en evt. retssag?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 2
Jeg er helt enig i det anførte om, at der vil være behov for en uddybning og eksemplificering af begreber bl.a. i forhold til personkredsen for merudgiftsydelsen. Velfærdsministeriet vil derfor umiddelbart efter ikrafttræden af loven og den nye bekendtgørelse udsende en ny vejledning, hvor en sådan uddybning vil blive foretaget.

• Mener ministeren det er seriøst at vedtage en lov, uden at kende præmisserne?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 3
Det er ikke muligt via lovændringen at yde berørte borgere hjælp til dækning af merudgifter med tilbagevirkende kraft. Hvis en borger ønsker at få efterprøvet, om en frakendelse af merudgiftsydelsen ud fra den restriktive kommunale praksis siden sommeren 2007 er i overensstemmelse med gældende ret, og dermed om der er basis for et erstatningskrav, må dette ske ved sagsanlæg ved domstolene.

• Hvor mange borgere med behov for §100 mener ministeren har økonomisk mulighed for at afprøve deres sag ved domstolene?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 7
Det er min opfattelse, at der ikke er – og aldrig har været – støtte i lovforarbejderne til merudgiftsydelsen til at fortolke begrebet "indgribende karakter" således, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis borgeren ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål.

• Mener ministeren ikke, at kommunerne og Det Sociale Nævn handler mod bedre vidende – og derved i ond tro – når de fortsat henviser til C-27-07 efter ministeren har udtalt kritik af denne?
  
• Hvorledes vil ministeren forklare, at der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft, når dette ellers er muligt i helt andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med gulpladebiler etc.
  
• Mener ministeren, at sagsbehandlere – alternativt Det Sociale Nævn – har efterlevet gældende lovgivning i deres afgørelser truffet efter ministeren offentligt har udtalt at C-27-07 ikke er udtryk for lovens intentioner?
  
• Mener ministeren, at afslag givet under henvisning til C-27-07 – efter ministeren offentligt har udtalt kritik af denne – kan betegnes som værende sagsbehandling bevidst til skade for borgeren?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 8
Det er derfor stadig den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til merudgiftsydelsen. Der skal således altid foretages et konkret og individuelt skøn over den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse uanset typen af handicap
I dette skøn vil bl.a. indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder, helbredsforhold etc.

• Hvis dette allerede nu er gældende, hvad er forklaringen da på, at Ankestyrelsen har kunnet tilsidesætte dette?
  
• Har ministeren fortsat fuld tillid til, at Ankestyrelsen har handlet korrekt og hensigtsmæssigt i sine afgørelser? Hvis ikke, hvad vil ministeren da gøre for at kompencere de berørte borgere?
  
• Kan man pålægge Ankestyrelsen et erstatningsansvar for ulovlig praksis?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 18
Det er Velfærdsministeriets indtryk, at denne praksis på baggrund af formuleringerne i principafgørelse C-27-07 har taget udgangspunkt i en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse frem for en helhedsvurdering. Vi har set eksempler på, at der er blevet lagt afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje, eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Det er desuden Velfærdsministeriets opfattelse, at der stilles stadig større krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger. Det er også baggrund for at lempe ordlyden til "ikke uvæsentlige foranstaltninger".

• Set i lyset af problemets omfang, mener ministeren da ikke det kunne være hensigtsmæssigt med en undersøgelse af Det Sociale Nævns afgørelser i tiden efter C-27-07, hvor C-27-07 har været begrundelse for afslag på §100?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 20
Det er alene formålet med forslaget at sikre, at den kommunale praksis bringes tilbage til det, der var gældende før sommeren 2007. Hvis der foretages yderligere ændringer i formuleringen af reglerne, vil det være overordentligt vanskeligt at sikre, at der ikke sker udvidelser af personkredsen for merudgiftsydelsen i forhold til det før sommeren 2007 gældende, hvilket ikke er formålet med nærværende ændring.

• Hvad er ministerens begrundelse for at borgere ikke skal have udbetalt deres tilgodehavende for perioden efter afgørelse C-27-07 og indtil nu?
  
• Bør man ikke sidesætte dette tilgodehavende med f.eks. tilgodehavende hos SKAT, hvor det jo er muligt at få penge tilbage, hvis man har noget tilgode?
  
• Hvori i lovgivningen er der hjemmel til at undlade at betale borgere deres tilgodehavende, og kan ministeren så forstå borgeres undren, når kommunen har mulighed for at inddrive deres tilgodehavender indenfor andre områder?

Socialudvalget, L 15 – Spørgsmål 23
I den vejledning, som Velfærdsministeriet umiddelbart efter ikrafttræden af loven og den nye bekendtgørelse vil udsende, vil det blive uddybet, hvordan personkredsen for merudgiftsydelsen skal forstås. Herudover vil der blive anført flere eksempler i forhold til begreberne "indgribende karakter" og "ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger".

• Hvad er ministerens forklaring på, at betingelserne/vejledningen ikke er offentlig tilgængelig for såvel høringsparterne såvel som for politikerne og borgerne, inden loven vedtages?

• 
  
• Hvad er ministerens holdning til det seriøse i at vedtage en lov, uden rimelig høringsfrist, og uden definition af målgruppen?

Nye spørgsmål på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål 32

• Hvad er ministerens holdning til, nuværende vejledning 5 til serviceloven nævner eksempler på handicaps/funktionsnedsættelse, men at disse – uanset denne benævnelse – ikke vurderes omfattet?
  
• Kan ministeren – udfra hvorledes vejledning 5 er blevet tilsidesat – forstå vores bekymring for, at dette også vil ske med en ny vejledning?
  
• Jeg kan forstå at ministeren ikke ønsker en nøjere uddybning af personkredsen i loven. Vil ministeren forklare mig, hvorfor hun godt vil give eksempler i en vejledning (vel vidende det ikke er gældende lov), men ikke give samme eksempler i selve loven?
  
• Ministeren skriver i sin besvarelse " En principafgørelse er en bindende retskilde". Hvordan mener ministeren da man som borger/kommune skal forholde sig, når 2 principafgørelser – begge gældende – trækker i hver sin retning. Tillad mig i den forbindelse at holde C-27-07 op mod C-46-06, og fokusere på begrundelse for hvad indgribende karakter er.
  
• Ministeren svarer " Jeg er opmærksom på, at høringsfristen for forslaget var meget kort. Baggrunden herfor var netop et ønske om så hurtigt som muligt at få stoppet udviklingen i praksis således, at borgere ikke fortsat fik frakendt deres merudgiftsydelse med henvisning til C-27-07." Vil ministeren i den forbindelse oplyse om, hvor længe ministeren har kendt til problemet omkring C-27-07, samt om ministeren på baggrund af dette mener at ministeren har handlet så hurtigt som muligt?

[zuza]

Odenseaneren....

Du bad om kommentar til det vedrørende vejledningen.

Denne sag om §100 ligner i HØJ GRAD den verserende sag om Udlændingeservice, hvor meget handler om IKKE at yde vejledning, ikke at hjælpe borgerne... og netop har problemer med vejledningen.

Ombudsmanden er kommet med en foreløbig kritik af vejledningen og kalder det kritisabelt. Den endelige rapport lader vente på sig.

Der er en (eller flere) retssager undervejs.

Her er nogle udpluk fra Ombudsmandens hjemmeside, som kan bruges vedrørende sagen om §100 (erstat blot "familiesammenføring" med "hjælp efter §100), så er sagerne faktisk ens:

I begge de foreløbige redegørelser giver ombudsmanden udtryk for at vejledningen af borgerne ikke har været god nok.

”Spørgsmålet har helt enkelt været om myndighederne har informeret og vejledt borgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Min foreløbige opfattelse er at det ikke har været godt nok,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Af redegørelsen i den generelle sag fremgår blandt andet at informationerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside på en række punkter har været utilstrækkelige.

”Derfor har hjemmesiden på visse punkter været misvisende. Det er i strid med god forvaltningsskik og meget beklageligt

”Det er særlig vigtigt at vejledningen er i orden når der som her er tale om et område hvor vejledningen har vidtrækkende personlige konsekvenser for de pågældende,” siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Nedenstående er da OGSÅ yderst interessant.

”At samle information på en hjemmeside og bruge hjemmesiden som led i vejledningen af borgerne er en stor fordel for både udlændingemyndighederne og borgerne,” siger han.

”Men det kræver at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte. Oplysningerne må ikke være forældede, og der må heller ikke mangle oplysninger

Der står meget mere i den FORELØBIGE redegørelse, men læs den her:

http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_pr..._redegoerelse/

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Odenseaneren

L15 er hele lovforslaget - herunder høringssvar mv.

Linket til bilag 14 er http://www.folketinget.dk/samling/20.../14/609616.PDF

Da du ikke svarer på første del af mit spøgsmål, tillader jeg mig hermed selv at svare - som en service til publikum.

Lovforslag L15 med tilhørende bilag mv findes på adressen:

http://www.folketinget.dk/samling/20081/Lovforslag/L15/


Samtidig skal bemærkes til lovforslaget, at det altid er med en vis bekymring, at dele af udfyldelsen af en given lov udlægges til et ministerium.

Implikationen i kontekst er, at "gummi-effekten" i §100 stk 4 udvides yderlig.

Der har af ministeren været fremført, at der ikke forventes en nettotilgange af brugerkredsen ... dvs. som minimum ca. udgiftsneutral ... men samtidig kryber ministeren let og elegant uden om, hvorvidt der egentlig gås efter en skjult nettoNEDGANG af brugerkredsen.

Med ministerens beføjelse til personafgrænsning, kan denne del nemlig nemt benyttes til: udgiftsstyring.

Diabetikere kunne fx godt tænkes i farezonen mht. specialdiæt osv.

Det vil blot være et spørgsmål om at implementere den vinkel i bekendtgørelsen.

[popiae]

Der er flere modsatrettede argumenter i dette.

Når, beskrivelsen henføre til at den er udgiftsneutral, er det fordi tallet for tilkendelser, de der får merydelsen er faldet.
Kommunerne er dog stadig dækket udfra oprindelig forvendtninger om antallet.
Derfor er den udgiftsneutral.
Der er altså her, at kommunerne så VÆLGER, at spare, idet lovgivningen ikke er konkret nok.
De fleste kommuner gør som Hillerød: der gives ikke en krone udover det absolut lovbefalet.
vh popiae