Jeg begår selvmord

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Wodpoulsen

Jeg kan bare slet ikke forstå, hvordan man kan tænke sådan i forhold til sine børn/familie.

At ikke kunne tænke på den sorg DE skal bære resten af livet.

Det gør jeg så... man kan sagtens komme der ud hvor, man virkelig kun følser sig som en byrde, for alt og alle, (også ens børn) hvor man via selvmordet kan se en MEGET lysere og bedre fremtid for sine børn... hvor det man har at tilbyde (eller får at tilbyde) er mange gange mindre end hvad et børnehjem ell tilbyder.

MEN forskellen på at jeg forstår det, og på at du ikke gør, er sikkert den at jeg har været der (har gjort alvor af det flere gange, EFTER jeg har fået børn) og derfor ved, at jeg godt ville kunne gøre en ende på det, at evt børn strækker den mulighed, men ikke udelukker den.

Her har jeg så slettet en smøre der måske ville kunne give en bedre forståelse for hvordan man KAN tænke når man kommer SÅ langt ud, mest fordi det lyder som om jeg har det sådan lige nu, og det har jeg altså (heldigvis) ikke *ss* (jeg har det bare i meget klar errendig) Ikke at jeg sys jeg har alverden at blive efter, men lige nu er det ikke prisen værd, og derved har jeg trods alt nok at leve efter så det er ikke noget jeg går og pønser på, sådan foreløbig og ikke noget jeg håber kommer nærmere, før jeg kommer til en en naturlig ende.

Men også fordi jeg ikke vil give nogle dårlige ideer til endnu flere tanker, til hvorfor livet kan være værd at ende, dem behøver folk ikke få flere af.

Dog er der alligevel lidt jeg vil proppe ind.
Når man er SÅ langt nede tænker man ikke rationelt (og derfor er fx psyk-skadestue, ikke nødvendigvis BARE, tvært om kan det være mere end alm uoverskueligt, så meget at man hellere bare vil gøre en ende på det, med det samme, end gøre forsøget med at hente hjælp) og man er i øvrigt rimelig ligeglad.... mig kunne folk sige hvad som helst til, jeg kunne sagtens finde noget der kunne skyde det til jorden, også så de ikke kunne holde fast i at jeg skulle lade være (de kunne ikke give mig en eneste god grund til at blive, jeg kunne give dem en mod-grund til at fordufte, hver gang)

MEN jeg anser ikke overstående indlæg for værende et råb, i DEN kaliber, af den simple grund at der bliver skrevet: hvis ude i fremtiden, så farvel... det er ikke et menneske der er i fare NU! men et menneske der meget snart ikke kan klare mere, og derfor har brug for hjælp, helst NU (jo før jo nemmere er at at afværge en katastrofe) Og det er DET man skal reagere på.

[Hjerneskaden]

Jeg er selv kørt helt ned over det her. Jeg er én af dem hvor bare et skånejob vil være svært at få uden særlige hensyn. Så jeg ville ende på gaden eller evigt på kontant hjælp.

Jeg er fuldstændigt "lammet" af angst over fremtiden lige nu. Den smule liv jeg havde fået opbygget er gået fuldstændigt i stå.

[logikeren]

Har været ved læge igår, og han sagde, at helt åbenlyse tilfælde som f.eks. svære fysiske psykiske lidelser (som jeg forstår det, f.eks. skizofreni i svær grad) ikke vil resultere i at man ryger ud af systemet, men at han havde mødt nogen hvor han også selv mente, at førtidspension måske ikke var den helt rigtige løsning.

[Hjerneskaden]

Er der nyt om deres planer? Jeg håber snart der kommer noget? Jeg kan ikke holde uvisheden ud.

[calamityjane]

For ikke at opilde nogen til at tag sit eget liv, vil jeg fortælle at det er utroligt svært at få hjælp på det område, jeg er selv pårørende til en mor der har /har haft flere depressioner, hun har også sagt at hun ville tag sit eget liv, oven i købet på psykiatrisk skadestue, aligevel mente de at hun ikke ville gøre skade på sig selv når hun gik ud af døren hos dem og derfor sendte de hende hjem, eller man spørger om hun ser syner /hører stemmer? siger man nej er man ikke syg nok.

en læge indenfor distrektpsykiatrien havde stillet min mor et spørgsmål, dertil svarede min mor at hun havde lyst til at skrive et afskedsbrev og tag sit eget liv, hvortil lægen svarede: det var ikke det jeg spurgte om, (dette "område" blev aldrig nedfældet)

Til logikeren: Kære logikeren, jeg forstår dig, men du skal huske på én ting, gør du alvor af det er der KUN én vindere og det er kommunen, Lad dem ALDRIG få den tilfredshed at vinde over hverken dig, din familie eller andre for den sags skyld.

brug livslinjen den er god, jeg har selv brugt den en gang hvor jeg faktisk sag i næsten to timer og bare talte og talte det var rart.

det kan være det tager lidt tid da jeg selv er kørt ned efter ca. 14 år med og uden depression indenfor hjemmet, men det skal ikke afskrække dig til at skrive til mig.

HUSK David vandt mod Goliat ;-)