"Handicappet", om retten til at have et liv!

[zuza]

Det var også mine første tanker, da jeg læste dette indlæg andetsteds.

Det skriger jo til himlen. Så skal loven jo overholdes på ALLE områder.

Og pengene til kommunerne skal følge med, så de har penge til at følge loven.

[Stella]

Ja Benny ...kommunerne udfører civil ulydighed ved at nægte at overholde loven...

hahahaha det er så latterligt at politikerne er så dumme.

[Benny Gerhard]

Søborg d. 31.03.2008

MAIL

Den Særlige Klageret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K.


Kære Klageret

Vedhæftet fil:

Domstolene burde i dommen have oplyst mig om, at læger i det offentlige ikke kan stilles til ansvar, når de med overlæg begår "administrativt fysisk vold", med efterfølgende alvorlig legemsbeskadigelse på sociale klienter?

Jeg er blevet ført bag lyset og "administrativt voldtaget" i det offentlige, af en læge der i sin funktion som lægekonsulent har misbrugt sin autorisation og dermed sit lægeløfte ved, at tilsidesætte faktuelle journaloplysninger der var indhentet til min sag.

Jeg tabte retssag ved Østre Landsret mod Gladsaxe Kommune for, at have pålagt lægekonsulent Claus Bjerregaard urigtige oplysninger, der klart strider mod de faktuelle journaloplysninger.

Jeg tabte retssag mod lægekonsulent Claus Bjerregaard ved Retten i Glostrup.

Jeg blev dømt til, at betale Claus Bjerregaard 25.000 kroner for at have ødelagt mit liv.

I redegørelsen (ikke dommen) står der at Claus Bjerregaards udtalelser var skyld i, at jeg mistede min hjælp.


Jeg skal udbede mig en hurtig besvarelse af brev, da det skal tillægges min sag ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.


Venlig hilsen

Benny Gerhard

DER ER SENDT BREV OGSÅ, DET KOMMER SNART!

[Benny Gerhard]

Søborg d. 31.03.2008

Den Særlige Klageret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K.

Kære Højesteret

Svigtet af, og mistet tilliden til det danske retssystem!

De danske DOMSTOLE, ved henholdsvis Østre Landsret og Retten i Glostrup undlader i strid med mit retsmæssige krav, ved afsigelse af domme i sager som jeg taber, og i strid med min ”veldokumenterede bevisførelse”, at oplyse mig som sagsøger om, at lægekonsulenter der fungerer i den offentlige sektor som ”administrative læger”, ikke kan drages til ansvar for at være skyldig i at have tilsidesat lægeoplysninger, og været den altafgørende faktor, og dermed som ”autoriseret” læge at være skadespådragende i den ganske betragtelige forværring af mit handicap, der er sket.

Højesteret og Procesbevillingsnævnet har med stor enighed meddelt mig, ”at jeg ikke kan vinde sagerne”, og at det ikke har nogen ”betydning for mit sociale liv”.
Begge instanser har glemt at meddele mig, at min sag var underlagt kategorien ”læger uden ansvar”?

Begge domsafgørelser, og nu afsluttede sager ved domstolene (stoppet på grund af afslag på fri proces, og dermed manglende økonomi) var rettet mod lægekonsulentens kritisable medvirken som autoriseret læge. Autoriseret læge, og derfor som ”værende berettiget til” at ”kunne oversætte faktuelle lægeoplysninger” i en helbredsbetinget sag.

I begge domsafgørelser burde der således været oplyst, at læger der arbejder i sociale sektor ikke kan drages til ansvar for handlinger der er skadespådragende, der er i strid med autorisationsloven (lægeloven), der er i strid med lægeetiske regler, og i strid med menneskerettigheder. Der skal foreligge en ”ærlig” begrundelse for dommen.

*********

Som handicappet borger i det danske retssamfund har ført og tabt 2 sager imod det offentlige, som jeg ikke kunne/måtte vinde.
Ved Østre Landsret, en erstatningssag imod Gladsaxe Kommune, samt ved Retten i Glostrup, en erstatningssag imod kommunens lægekonsulent Claus Bjerregaard.

Gladsaxe Kommune påførte min sag om berettigelse af hjælp i henhold til serviceloven, ”urigtige og løgnagtige” oplysninger om min funktionsevne.
Lægekonsulent Claus Bjerregaard brugte de ”urigtige” oplysninger til, i strid med sit hverv som ansvarlig læge til sideløbende, at tilsidesætte faktuelle journaloplysninger fra min egen læge. Statuserklæring fra egen læge, var indhentet af Gladsaxe Kommune.

Lægeoplysninger der advokerede for at min tilstand var stationær og, at jeg havde stort overvågningsbehov. Gladsaxe Kommunes kritisable ”misbrug” af lægekonsulenten som firmaets mand, kostede mig som værende erklæret 100% invalid 75% af min hjælp i en 3-årig periode, indtil Det Sociale Nævn omgjorde kommunens beslutning som værende foretaget på et forkert grundlag.

Latterliggjort ved DOMSTOLENE:

DOMSTOLENE burde have undladt at dømme i klar modsætning til min bevisførelse, og dermed i strid med min retssikkerhed, og i stedet meddelt mig og min advokat med henvisning til Fælleserklæringen af 1998, at domstolene ikke kan dømme læger i den offentlige sektor, for lægesvigt i henhold til autorisationsloven (lægeloven) og dermed for, at have påført en klient skadesforværring.

Så var den tabte retssag ved Østre Landsret ikke blevet anket til Højesteret, men sendt direkte til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Retssagen mod Lægekonsulent Claus Bjerregaard blev påbegyndt fordi jeg tabte i Østre Landsret, og fordi jeg havde direkte beviser imod ham for lægesvigt (ansvar), og for tilsidesættelse af faktuelle journaloplysninger vedrørende min funktionsevne og mit overvågningsbehov.

Retssagen mod Lægekonsulent Claus Bjerregaard var aldrig blevet påbegyndt, og store udgifter (lån i hus) til advokat og retsafgifter var blevet undgået hvis jeg i Østre Landsret var blevet oplyst om, at kommunernes lægekonsulenter ”ansvarsfrit” kan udøve ”administrativt” fysisk vold, mod en i forvejen fysisk handicappet person”.

Kopi af brev sendes til min sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Kopi af brev lægges på Debatsider, og sendes til andre interesserede.

Kopi af brev lægges på min hjemmeside www.Benny-G.dk


Venlig hilsen

Benny Gerhard

DER ER HELDIGVIS INGEN GRUND TIL AT SOVE TIDEN BORT!

[Benny Gerhard]

JEG HÅBER PÅ, AT SOCIALUDVALGET DREJER HALSEN OM PÅ "DEN GAMLE GRÅ DAME"?

Søborg d. 03.04.2008

Folketingets Socialudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.

Kære Socialudvalg


Velfærdsministeriet har i brev af 10. januar 2008 venligst meddelt mig, at yderligere henvendelser vedrørende LÆGEKONSULENTER ikke vil blive besvaret.

Hvornår skal ministeren stå til ansvar overfor de tusindvis af borgere, hvormed hun med oprettelsen af fælleserklæringen af 1998 har påført unødvendige psykiske, fysiske og økonomiske lidelser ved, at frigøre ”læger for ansvar” i det offentlige, og som borgerne (ofrene) selv har betalt skat til?

PS. Jeg er ved, at søge GÆLDSSANNERING på grund af en ”ansvarsfri” lægekonsulent der er blevet udnyttet af Gladsaxe Kommune til, at lægge mit liv i ruiner.


Venlig hilsen

Benny Gerhard

[Benny Gerhard]

Den 7. april 2008

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Kære Benny Gerhard.


Tak for dit brev af 25. marts i år.

Du stiller to spørgsmål om Lægeforeningens formål, og du beder Patientklagenævnet om at besvare dine spørgsmål til Lægeforeningen. Jeg kan desværre ikke besvare spørgsmålene, fordi det ligger uden for Patientklagenævnets kompetence at definere foreningers formål.

Jeg kan imidlertid bekræfte, at Patientklagenævnet ikke er kompetent til at behandle klager over læger, der ikke deltager i behandlingen af en patient (de såkaldte papirlæger). Jeg kan i den forbindelse henvise til bemærkningerne til lægelovens § 6 i "Lægeloven", 4. udgave ved Michael von Magnus og Anna Murphy, Jurist- og økonomforbundets forlag.


Med venlig hilsen


Peter Bak Mortensen Di r.

[@PerChr]

Jeg må give anden debatør ret. (På www.borgerdebat.dk ) At det er noget sludder der svares Benny.

Og via linket der på til ugeskrift for læger kan jeg videregive dette skrevne

Ugeskr Læger 2005;167(45):4301
Så langt rækker lægers ansvar!
FORENINGSNYT/LÆGEANSVARSUDVALGET
Juridisk Sekretariat, DADL

Lægeansvarsudvalget har været involveret i to sager, der viser noget om, hvor bredt læger skal regne med, at deres ansvar dækker.

Citat fra sag nr. 2

I den anden sag var en læge ansat ved et rejseforsikringsselskab og skulle i den forbindelse tage stilling til behandling af en kvinde med en hoftefraktur på Lanzarote. Kvinden ønskede operation i Danmark, og lægen fulgte dette ønske ud fra en forventet transporttid på 48 timer. Lægen sikrede, at patienten fik en dansk ledsagelæge, men havde selv kun kontakt med en lokal læge, der havde indlagt patienten. Lægen accepterede, at rejsetiden blev forlænget, bl.a. på grund af flyskift, efter drøftelse med den lokale læge. Patienten klagede imidlertid efterfølgende over den lange transporttid og smertebelastningen ved flyskift.

Patientklagenævnet gav lægen en påtale efter lægelovens § 6 for at have arrangeret transporten, selv om han aldrig havde haft en direkte kontakt med patienten, men kun til den behandlende læge (de to lægelige medlemmer af Patientklagenævnet var dog uenige i afgørelsen), og dette blev tiltrådt ved en efterfølgende afgørelse i Landsretten.

Bemærk her i:
Citat: De to sager viser, at Patientklagenævnet fastholder en læges ansvar for behandlingsrelevante informationer eller beslutninger, selv om lægen ikke har direkte kontakt med patienten - selv i et tilfælde, hvor en anden læge har kontakten til patienten og har mulighed for at blande sig i beslutningen. Disse afgørelser er vigtige, ikke mindst i forhold til det stigende antal telemedicinske tiltag, der planlægges for tiden.

Fakta
Lægeloven
Lægelovens § 6 har følgende formulering
»§ 6. En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.«
Følgende fremgår bl.a. om lægelovens § 6 i den kommenterede lægelov (Lægeloven med kommentarer af Michael von Magnus og Anna Murphy, 4. udgave, 2004, side 69 og 70):
»Bestemmelsen omfatter samtlige læger i Danmark uanset ansættelsesforhold, aflønningsforhold og lignende, i det omfang de deltager i eller har ansvaret for patientbehandling i bredere forstand. Bestemmelsen knytter sig således til læge/patientforholdet, til lægegerningen.
Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i alle faser af lægegerningen, det vil sige undersøgelse, diagnosticering, behandling m.v. Endvidere har en læge et selvstændigt ansvar i henhold til § 6 for den rådgivning og vejledning, pågældende måtte give i sin egenskab af for eksempel bagvagt, tilsynsgående læge fra anden afdeling, specialist eller som beslutningskompetent i en konference, der vedrører patientbehandling.«
De to refererede sager er således eksempler på, at anvendelsen af § 6 om omhu og samvittighedsfuldhed strækkes ud til også at gælde, hvor lægen ikke står i et egentligt patient/lægeforhold, men hvor lægen yder rådgivning om en person, som lægen hverken har set, har undersøgt eller har talt med i forbindelse med sin rådgivning, hvilket så får karakter af telemedicinsk rådgivning fra lægens side til andre læger eller til lægfolk angående den pågældende person, idet denne rådgivning således foregår over afstande.

Lægeansvarsudvalget kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen i øjeblikket er ved at udarbejde en vejledning om ansvarsforholdene ved
anvendelse af telemedicin, som efter det oplyste snart forventes at foreligge fra Sundhedsstyrelsen.

Ugeskrift for Læger som kilde.

[Benny Gerhard]

Oprindeligt indsendt af Benny Gerhard

JEG HÅBER PÅ, AT SOCIALUDVALGET DREJER HALSEN OM PÅ "DEN GAMLE GRÅ DAME"?

Søborg d. 03.04.2008

Folketingets Socialudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.

Kære Socialudvalg


Velfærdsministeriet har i brev af 10. januar 2008 venligst meddelt mig, at yderligere henvendelser vedrørende LÆGEKONSULENTER ikke vil blive besvaret.

Hvornår skal ministeren stå til ansvar overfor de tusindvis af borgere, hvormed hun med oprettelsen af fælleserklæringen af 1998 har påført unødvendige psykiske, fysiske og økonomiske lidelser ved, at frigøre ”læger for ansvar” i det offentlige, og som borgerne (ofrene) selv har betalt skat til?

PS. Jeg er ved, at søge GÆLDSSANNERING på grund af en ”ansvarsfri” lægekonsulent der er blevet udnyttet af Gladsaxe Kommune til, at lægge mit liv i ruiner.


Venlig hilsen

Benny Gerhard

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/.../190/index.htm

LAD OS HÅBE PÅ, AT DEN GAMLE GRÅ DAME BLIVER STILLET TIL ANSVAR FOR SINE HANDLINGER?

[Benny Gerhard]

Søborg d. 09.04.2008

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Frederiksborggade 15, 2. sal
1360 København K.


Att. Peter Bak Mortensen

Kære Patientklagenævn

Tak for brev af 7. april 2008.

I brevet bekræfter du, at Patientklagenævnet ikke er kompetent til at behandle klager over læger, der ikke deltager i behandlingen af en patient (de såkaldte papirlæger).

I vedlagte Ugeskrift for Læger står der…

Lægeansvarsudvalget har været involveret i to sager, der viser noget om, hvor bredt læger skal regne med, at deres ansvar dækker.

Så er der omtalt to sager:

De to sager viser, at Patientklagenævnet fastholder en læges ansvar for behandlingsrelevante informationer eller beslutninger, selv om lægen ikke har direkte kontakt med patienten - selv i et tilfælde, hvor en anden læge har kontakten til patienten og har mulighed for at blande sig i beslutningen. Disse afgørelser er vigtige, ikke mindst i forhold til det stigende antal telemedicinske tiltag, der planlægges for tiden.

Du henviser til bemærkningerne i § 6 i ”Lægeloven”, 4. udgave ved Michael von Magnus og Anna Murphy, Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Lægelovens § 6 har følgende formulering

»§ 6. En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.«

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i alle faser af lægegerningen, det vil sige undersøgelse, diagnosticering, behandling m.v. Endvidere har en læge et selvstændigt ansvar i henhold til § 6 for den rådgivning og vejledning, pågældende måtte give i sin egenskab af for eksempel bagvagt, tilsynsgående læge fra anden afdeling, specialist eller som beslutningskompetent i en konference, der vedrører patientbehandling.«

De to refererede sager er således eksempler på, at anvendelsen af § 6 om omhu og samvittighedsfuldhed strækkes ud til også at gælde, hvor lægen ikke står i et egentligt patient/lægeforhold, men hvor lægen yder rådgivning om en person, som lægen hverken har set, har undersøgt eller har talt med i forbindelse med sin rådgivning, hvilket så får karakter af telemedicinsk rådgivning fra lægens side til andre læger eller til lægfolk angående den pågældende person, idet denne rådgivning således foregår over afstande.

Med dette i mente, vil jeg med god samvittighed snarest fremsende klage til Patientklagenævnet over den læge Gladsaxe Kommune har benyttet som lægekonsulent på min sag, hvori han har vurderet og udtalt, ”at hvis sagsbehandlerens oplysninger til ham er rigtige”, er jeg ikke berettiget til hjælp i henhold til serviceloven.

Det er, som skrevet står, ikke indhentede og faktuelle journaloplysninger fra min egen læge har brugt til at oversætte og vurdere ud fra. Og det skal han stå til regnskab for i henhold til sit aflagte lægeløfte (autorisation), der giver der giver ham ret til, at fungere som læge.

Vedlagt kopi af Ugeskrift for Læger, ”Lægeloven”, 4. udgave ved Michael von Magnus og Anna Murphy, Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Brevet offentliggøres på debatsider om lægekonsulenter, og andre interesserede.

PS: Afventer svar på dette brev.

Venlig hilsen

Benny Gerhard

[Neurosmølf]

Bravo Benny
Den får de svært ved at sno sig udenom...håber jeg
Jeg fatter ikke hvor Du får kræfterne fra, mine er brugt op nu, orker bare ikke mere

Nøvsen