hvor skal man starte...

[martine]

hej jeg er ny herinde og har fået anbefalet siden her idag.. jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, men nu prøver jeg lige aligevel
jeg er 24 år gammel og fik i en alder af 12 år konstateret psoriasis. da jeg var 13-14 år gammel fik jeg yderliger diagnosen psoriasis gigt.. jeg fik behandling for begge i ca. 3 år men følte efterhånden ikke jeg var andet, så jeg besluttede at stoppe..
hele mit liv har jeg ikke passet in nogen steder, jeg fungere ikke særligt godt socialt og er blevet smidt ud af 5 skoler. min familie gik igennem helved med mig indtil jeg flyttede hjemmefra som 17 årig og sammen med min kæreste. da jeg blev 18 boede vi daværende rosenholm kommune (nu syddjurs) som straks gik igang med at finde ud af hvor jeg ville passe ind. som 18 årig blev jeg gravid med min skønne datter og kom på barsel fra 12. uge. pga min sygdom kunne jeg ikke rigtigt andet end at være gravid..
vi flyttede til norddjurs da hun var 6 mdr gammel. her startede helved for mig.. jeg har nu været i 14 job prakitker og kursuser og har prøvet at komme op på de timer der skal til for flex job.. jeg har hoppet og danset og haft 8 forskelige sagsbehandlere nu. vi har nu fundet ud af at min arbejds evne liger på 5-6 timer om ugen, hvis jeg overskrider bliver jeg både fysisk og psykisk kørt ned så jeg ikke engang kan tage vare på mig selv...
i marts måned fik jeg så konstateret adhd+ angst.. adhd'en med top score i alt jeg kom til psiykriater og havde 2 gange om ugen en ergo terapeut hjemme ved mig, jeg startede på ritalin og får nu 80 mg om dagen (hvilket er meget) lokal psykiatrien afsluttede mig fordi en bostøtte skulle tage over.. i forgårs fik jeg så afslag på dette fordi de ikke mener jeg har fysisk, psykisk eller sociale problemer!?!
min sagsbehandler siger at jeg kun kan få en pension hvis jeg flytter kommune... men så ville jeg også få den med det samme.. de vil have at jeg skal tage kemo for mit gigt, men det kan jeg ikke fordi jeg bliver enormt syg af dette..det er lidt svært at forklare alt det der er sket, men i bund og grund så vil de bare ikke samarbejde..
jeg har de sidste 6 år skrevet under 2 gange om året på at de må hente oplysninger på mig men de endnu ikke gjort det..min evaluering fra psyk vil de ikke bruge fordi psykriateren har lagt op til en førtids pension.. det jeg gerne ville var at få pension med skånejob på de timer om ugen jeg kan holde til og have en fast hverdag og noget tryghed.
men hver gang de sender mig et sted hen skal jeg køre mindst en 1/2 time og jeg bliver død angst bare ved familie besøg så at køre til en praktik er jo bare endnu mere angst provokerende for mig..
jeg har kontaktet min lokale sf`er jytte smith som foreslår at jeg går til medierne med det, men jeg er ikke sikker på jeg psykisk kan holde til det ræs... min advokat har kigget på sagen og siger at han ikke ved hvad han skal gøre for det eneste der er, er 6 års papir fyldt med nu ringede hun idag og sagde sådan og sådan, idag ringede jeg (sagsbehandler) og sagde sådan og sådan. vi har haft møde idag og martines praktik plads siger at hun ikke kommer fordi hun har det skidt og de siger at hun ikke falder til og bliver syg midt i det hele... hvad pokker skal jeg gøre der sker ingen ting..
min læge har skrevet ind til kommunen hver gang jeg ligger med en ny depresion eller når jeg igen ligger med høj feber og ikke kan røre mig.. er der ikke nogen der kan hjælpe uden at jeg skal have indvaderet min zone (mit personlige rum, jeg kan ikke tackle at have fremmede tæt på mig)
min sagsbehandler siger at jeg ikke forstår hvad hun siger, men det gør jeg, jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre med de ting hun siger.. oveni bliver jeg dybt angst, med selvmords tanker hver gang jeg har været i kontakt med kommunen, de får mig til at føle at jeg ikke selv har noget valg om noget som helst..
min tidligere job konsulent ville have min datter i aflastning så jeg ikke skulle bruge så meget tid på at være mor men istedet kunne arbejde. de bliver sure når jeg siger at jeg bruger alle mine kræfter på min datter skal have et godt liv.. hendes hverdag fungere og jeg er der 100% for hende men udover det har jeg ikke kræfter til noget andet... jeg har fået 100% sikkerhed på at de ikke kan gøre noget med hende nu da der ikke er et eneste sted at sætte en finger på med hensyn til hende.. men de ville gerne får så ville jeg jo nok blive mere medgørlig hvis det kunne bruges som trusel.. heldigvis har de opgivet det,
men nu kører de hetz og siger at jeg jo ikke kan få en pension i den her kommune og jeg ikke kan få en bostøtte ej heller medicinbevilling. de truer med at tage min kh hvis jeg ikke gør de ting de vil have mig til at prøve..
er der nogen af jer her inde der kender problematikken og kan råde mig i den rigtige retning for jeg ved snart ikke om jeg kkan køre på længere...

og så undskylder jeg , og . dem er jeg ikke specielt god til