K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-11-2016, 19:21   #1
Bethsen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-10 2016
Indlæg: 10
Styrke: 8
Bethsen er ny på vejen
Henvisning til psykiatri afvist - hvad nu?

Hej,

Jeg er pårørende til en på kontanthjælp, som lider af generaliseret angst, socialfobi og periodevis depression. Overordnet set har sygdomsforløbet varet i lidt over 6 år, hvor han har gjort alt, hvad han kunne for at blive rask. Angsten er så svær, at han ikke selv kan tage telefonen eller ringe op, han er først nu (efter 5-6 år) i stand til at tage i byen og handle selv, og der er mildest talt riiiigtig langt til jobmarkedet og selvforsørgelse... Oven i det har hans situation nærmest været stationær de sidste 3 år, siden han blev afsluttet på sit første forløb i psykiatrien med henvisning til, at han ikke "var rask nok" til det behandlingstilbud, de kunne give (gruppeterapi).

Nu til problemet: Sagsbehandleren i kommunen har udtalt, at hun ikke kan komme videre i sagen, fordi der i papirerne fra egen læge og distriktspsykiatrien ikke står andet, end at han er aktivitetsparat. Der er ikke foretaget en vurdering de sidste tre år. Sagsbehandleren har derfor bedt ham om at søge læge for at få afklaret, om der er flere behandlingsmuligheder, der kan afprøves. Han var ved lægen i tirsdags og bedte om en henvisning til psykiatrien, så det kan blive afklaret. Under samtalen med egen læge (som er ny, da den gamle er gået på pension), siger lægen selv, at hun ikke ved, hvad der skulle være af medicinske behandlingsmuligheder, men at hun heller ikke synes, at han bare skal sidde derhjemme de næste 50 år... Hun spørger derefter direkte, om han selv ønsker førtidspension, hvortil han svarer, at det ville han have det okay med. I sidste ende siger lægen, at hun ikke kan hjælpe med afklaring, men vil skrive en henvisning til distriktspsykiatrien. Generelt virker hun uforstående over for hele sygdomsforløbet, og vi går derfra med og er egentlig lidt i tvivl om, om hun forstod det, vi prøvede at sige.

I henvisningen til psykiatrien skriver hun, at "pt. ønsker førtidspension, da han er under pres fra kommunen, der ikke kan finde flere behandlingsmuligheder". Psykiatrien har i dag afvist at tage ham ind, da der ikke er tale om en henvisning til et konkret behandlingsforløb med udgangspunkt i det, lægen har skrevet i henvisningen.

Men hvad gør han så nu? Egen læge vil ikke udtale sig, og psykiatrien har afvist henvisningen, men sagsbehandleren har brug for at få at vide, om der er mulighed for yderligere behandling eller ej. I afslaget fra psykiatrien lyder det, som om egen læge har opfattet situationen sådan, at han ikke ønsker behandling, men bare gerne vil have førtidspension - det er ikke tilfældet, men han har gentagne gange fået at vide, at der ikke er flere muligheder for behandling end dem, han har været igennem, og egen læge har endda selv sagt det.

Er der mon nogen, der har et godt råd?

Mvh. Bethsen (som er meget træt og frustreret og ked af kun at kunne se til fra sidelinjen... )
Bethsen er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension