|
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Styrke: 31
|
Ingen fleksjob pga. Irakkrig og dårlige konjunkturer????!!!
Beskæftigelsesministeren skal nu have usædvanlige pædagogiske evner for at komme med nye argumenter for, hvorfor der er så mange ledige fleksjobbere nu.  Og nu skriver vi 2008, og INGEN har gjort noget som helst. 
Evalueringen af førtidspensionsreformen er OGSÅ syltet.
I april 2003 var der for mange ledige fleksjobbere, og undskyldningen dengang var Irak-krigen, lave konjunkturer og andre dårlige undskyldninger.
Han lovede højt og helligt at gøre en kraftig indsats, hvis der intet skete, og hvis konjunkturerne blev bedre... og det har han jo læææænge pralet ad, idet der nu "råbes og skriges" på arbejdskraft.
Når han svarer, at han IKKE er ligeglad med ledige fleksjobbere, så kommer jeg da i tvivl, om det er korrekt. Der er jo INTET sket - tværtimod er situationen blevet meget værre på trods af "fantastisk gode konjunkturer", manglende deltagelse i Irakkrigen osv.
Det viser for mig en total ligegyldighed over for mennesker med nedsat arbejdsevne.
Citat:
Spm. nr. S 2656 - besvaret 02/04-2003
17) Til beskæftigelsesministeren af:
Sandy Brinck (S): »Hvilke initiativer påtænker regeringen for at undgå, at den øgede ledighed medfører opbremsning i oprettelsen af skåne- og fleksjob?«
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Den 1. januar 2003 trådte den ny førtidspensionsreform i kraft. Et væsentligt element her er, at personer, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Målet må altid være beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og kun, hvis det ikke er muligt, i støttet beskæftigelse f.eks. i form af et fleksjob.
Sigtet med reformen er således at styrke den aktivrettede indsats og sikre, at der er de fornødne fleksjob. Førtidspensionsreformen bygger bl.a. på den aftale om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform, som blev indgået i december 2000.
I forbindelse med aftalens indgåelse blev det samtidig aftalt, at gennemførelsen af aftalen skulle følges tæt. Der var ligeledes enighed om, at aftaleparterne har en forpligtelse til at finde en løsning, såfremt forudsætningerne for aftalen ikke holder. Endelig var der enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006 og 2007 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet. Forligspartierne har således forpligtet sig til at følge aftalen op og reagere, hvis udviklingen ikke lever op til forudsætningerne. Der er derfor nedsat en projektorganisation med henblik på, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet i fællesskab kan følge udviklingen og løse de problemer, der eventuelt måtte opstå som et led i implementeringen af aftalen. Et væsentligt punkt i denne opfølgning er naturligvis at følge statistikken for antallet af personer i fleksjob. Der er således allerede taget skridt til at sikre, at der kan sættes ind med de fornødne initiativer, hvis udviklingen ikke går den rette vej.
Sandy Brinck (S):
Jeg tror, ministeren har fået det forkerte talepapir med, for det var slet ikke det, jeg spurgte om. Hvis jeg ville have haft en redegørelse for, hvordan pensionen var skruet sammen, så havde jeg spurgt om det. Det var ikke det, jeg spurgte om.
Jeg spurgte faktisk, om ministeren kunne løfte sløret for, hvornår ministeren så ville blive bekymret, når vi nu kan se, at stigningstakten for de her job, som er så utrolig vigtige for de folk, som får muligheden og skal have muligheden for at være på arbejdsmarkedet, også selv om de ikke kan køre i femte gear hundrede procent hele tiden, er faldende.
Hvornår bliver ministeren bekymret? Er det, når der er stagnation? Er det, når det ikke længere bare er et fald på 7 procentpoint siden 2000 og frem til nu, men et eller andet andet procentpointtal i fald af vækstrate? Det svarer ministeren slet ikke på. Vi kan da ikke vente til 2006 på en redegørelse.
Kl. 16.55
Ole Stavad (S): Jeg vil godt spørge beskæftigelsesministeren, om ikke han er enig i, at den vigtigste forudsætning for, at vi kan lykkes med at få dem, der står yderst på arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet og få en fast tilknytning, hvad enten vi taler om skånejob, om vi taler om de grupper af ældre, som har svært ved at holde fast på arbejdsmarkedet, eller vi taler om folk med anden etnisk baggrund, så er det, at beskæftigelsen udvikler sig positivt, og at det næsten er umuligt at sikre, at de ambitioner, vi i fællesskab har, kan lykkes, hvis vi har et vigende arbejdsmarked med en stigende arbejdsløshed og en faldende beskæftigelse?
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Jeg skal da ikke skjule, at det er bekymrende, at arbejdsløsheden stiger, og jeg vil da heller ikke benægte, at der er den sammenhæng, som fru Sandy Brinck taler om og den, hr. Ole Stavad taler om, nemlig at det naturligvis er lettere
i opgangsperioder at løse nogle af de her problemer. Det, jeg bare har redegjort for, er, at på trods af, at der har været stigende ledighed igennem 2002, så er der altså sket en stigning i antallet af fleksjob. Og må jeg så godt sige, at det er min opfattelse støttet af Nationalbanken og andre økonomer, at det, vi står med i øjeblikket, er en midlertidig afmatning i konjunkturerne. Jeg håber, når Irakkrigen forhåbentlig snart er lagt bag os, at der sker et opsving i de internationale konjunkturer igen. Men det er selvfølgelig klart, at hvis der ikke sker et sådant opsving, og vi kan se, at der er en varig afmatning eller en længerevarende afmatning, ja, så er vi da nødt til at diskutere nogle af de her ting. Jeg er da også bekymret for, om ledigheden måtte stige yderligere. Jeg vil bare sige, at vi følger udviklingen nøje, og når der sker en afklaring omkring Irakkrigen, og hvis vi står over for en afmatning, der er længerevarende end det, økonomer og Nationalbanken regner med i øjeblikket, ja, så må vi jo se på sagen igen.
Sandy Brinck (S): Jamen så kom vi så langt, at ministeren er enig med os i, at ledigheden stiger. Så er der i hvert fald historisk grundlag for at antage, at de, som har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet, også er dem, der rammes først af ledighed og de konsekvenser, det selvfølgelig har for den enkelte og for den enkeltes familie.
Men jeg synes ikke, at ministeren på nogen måde viser, at regeringen sådan kerer sig voldsomt for disse personer, når det er sådan, at ministeren - sådan hører jeg det - lægger op til, at vi må sætte os ned med korslagte arme og vente på opsvinget, som så i øvrigt skal komme udefra, kan jeg forstå.
Det er så afgørende for, at pensionsreformen skal kunne fungere, at de her job er der, og at der er et arbejdsmarked, som er rummeligt nok til også at kunne have de mennesker, som ikke kører i femte gear, som ikke har hundrede procents arbejdsevne, og dem kerer vi os om.
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg er fuldstændig enig i, at det er afgørende i de kommende år, at vi får skabt et rummeligt arbejdsmarked, at vi får skabt en forståelse for på virksomhederne og blandt medarbejderne på virksomhederne, at med hensyn til mennesker med handicap eller andre hindringer - hr. Ole Stavad nævnte spørgsmålet om udlændinge på arbejdsmarkedet - skal vi i fællesskab yde en indsats. Det betragter jeg også som en af de allerstørste opgaver, vi står med i det danske samfund. Jeg synes, når jeg ser på, hvordan debatten foregår rundtomkring på virksomhederne, og hvad der gøres, at jeg kan spore en voksende interesse for at påtage sig et socialt ansvar, en interesse for, at man i lokalsamfundet går ind og sikrer beskæftigelse til folk, som ikke er 110 pct. fit for fight som hovedparten af medarbejderne.
Så jeg tror, at vi, hvis vi holder den her debat i gang og påvirker holdningen, i løbet af de kommende år kan skabe en forståelse for, at vi alle sammen har en forpligtelse på det her område. Jeg vil i hvert fald yde mit bidrag til, at vi kan holde dampen oppe under de her kedler selv under en midlertidig afmatning i konjunkturerne.
Kl. 17.00
Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Så er det fru Sandy Brinck for det sidste spørgsmål.
Sandy Brinck (S): Jeg vil bare sige, at det jo er godt at have forhåbninger til de kommende år, men i og med at førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar, er der altså nogle mennesker, der har behov for et skåne- eller fleksjob nu.
Ministeren har heller ikke bekræftet, hvad jeg kan se ud fra Danmarks Statistik, nemlig at, ja, der er vækst, men væksten er dalende. Det burde efter min overbevisning give anledning til, at regeringen ikke bare taler varmt for at prøve at ændre holdningen med snak og taler, men rent faktisk også gjorde noget konkret. Jeg må så konstatere, at det ikke er det, regeringen har i sinde.
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg er meget ked af, at mine pædagogiske evner er så ringe, at jeg har givet indtryk af, at jeg ikke interesserer mig for, at mennesker, der mangler fuld arbejdsstyrke, har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg opererer netop i mit virke med noget andet, for en af de grundsætninger, jeg har lært i den korte karriere, jeg har gjort som beskæftigelsesminister, er, at det er helt afgørende, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor er det noget, jeg lader mig lede af i arbejdet, altså at finde metoder, så folk kan få en tilknytning, næsten uanset hvad, havde jeg nær sagt, fordi det er så vigtigt for at sikre, at folk får mulighed for at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet og bevare et job.
Jeg er ked af, hvis jeg har efterladt det indtryk, at jeg er uinteresseret i den gruppe, men så må jeg jo gå hjem og øve mig i at formulere mig på en anden måde fremover.
Hermed sluttede spørgsmålet.
|
http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/2...U/00000001.htm
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
|
13-01-2008, 17:45
Lignende emner
Linear visning
