Hjælp mig ny i flexjob - K10

LeneNK · 02-08-2010, 06:14

Jeg vil meget gerne bede om hjælp til, at finde ud af, hvad jeg skal gøre og sige til kommunen uden, at jeg kommer i problemer?

Min situation er denne: Jeg var selvstændig, men gik ned med stress og fik en depression, fordi jeg måtte lukke min butik. Jeg blev sygemeldt pga. dette i marts 2008 og blev hurtig derefter gravid (med mit 3. barn).
Jeg gik sygemeldt indtil ca. september 2008, hvor jeg fik en 3 måneders vikariat på et kontor på 32 t. Primær fordi jeg ikke ønskede, at gå direkte fra en sygemelding med stress over i barsel og så derefter skulle til at søge nyt arbejde. Men jeg ønskede også, at afprøve, om jeg kunne arbejde igen og om den teori jeg selv havde omkring mit stress, nemlig at det var fordi det havde været mit eget og jeg aldrig holdt fri i mit hoved end det var selve arbejdsbyrden der gav mig stress. Det vikariat gik okay og jeg fandt ud af jeg godt kan arbejde for andre uden at få stress symptomer.
Jeg gik på barsel januar 2009. Min barsel varede til ca. september 2009 (da jeg ønskede, at gemme 3 mdr. af min barsel til senere).
Jeg blev sygemeldt igen, da jeg ikke kunne varetage et job på 37 timer, men i oktober bliver jeg tilbudt en stilling på 20 timer i en institution (jeg er uddannet pædagog). Jeg kontakter kommunen og spørg om de kan hjælp mig, med at supplere op fra de 20 timer, så jeg kan leve for det og fordi jeg ikke kan arbejde 37 timer. Men jeg får på det tidspunkt svaret, at det var alt eller intet, det vil sige, enten skal jeg være fuldtidssygemeldt eller også skal jeg tage de 20 timer og supplere op med dagpenge, men det forudsætter, at jeg kan stå til rådighed for arbejdsmarked 37 timer. Vi vælger den sidste løsning, og må se hvordan tiden går, vi skal jo også overleve.
Jeg har 20 timer fast og 4 timers vikar på min arbejdsplads. Jeg søger nogle stillinger, som jeg skal og render til møde hver 3. måned på A-kassen. Jeg skal indskyde, at jeg har et firma sammen med en anden, hvor jeg kun arbejder 1-2 timer i ugen, derfor forlænges min dagpenge periode til 72 uger. Men jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg kan se, jeg får det ikke bedre, mine symptomer er hukommelsestab, manglende koordineringsevne, og bliver rundt på gulvet med for mange bolde i luften på en gang. Jeg bruger alt mit energi på, at mine 3 børn (7, 5 og 1 år) ikke skal lide under det og står uden, svømmetøj, penge til bussen, fødselsdagsgave osv. Jeg har gule sedler over alt hjemme og lister lange, hver gang i skal noget, holde fødselsdag, på tur osv. Min mobil bibber hele tiden for at minde mig om et eller andet og økonomisk skal der også snart lidt flere penge til. Jeg har talt med min arbejdsgiver, som med det samme foreslog, at hun gerne ville have min i fleksjob og skulle nok gå med til møder på kommunen osv.
Jeg har også været til lægen og sige, at jeg ikke kan blive ved med at modtage supplerende dagpenge, da jeg ved, jeg ikke kan står til rådighed for arbejdsmarked på 37 timer, da jeg ikke ville kunne varetage et arbejde på så mange timer, uden jeg vil få det dårligt igen. Min læge kunne fuldt ud forstå mig og syntes helt sikkert, at vi skulle kikke på mulighederne for et fleksjob til mig, da det er 2½ år siden og det ikke er blevet bedre. Jeg har fået diagnosen Posttraumatisk stress og er blevet deltidssygemeldt (20-25 timer) fra i dag (d. 2. august 2010).
Mit problem er nu, hvad skal jeg sige til kommunen, når jeg ringer senere i dag? Jeg har jo været klar over, at den tid jeg har modtaget supplerende dagpenge, at jeg ikke kunne arbejde de 37 timer, men hvad skulle jeg ellers gøre for at overleve? Men jeg kan jo ikke sige det til kommunen i frygt for, at jeg skal betale tilbage…. Min læge siger, jeg skal sige, at det er blevet værre på det sidste (hvilket også er korrekt), men hvad er det, som skulle gøre det værre mht. arbejdet, da jeg kun en uge før ferien, har arbejdet mere end jeg plejer. Og kan man på baggrund af en uge, prøve at få flexjob? Jeg ved jo selv, at det er på baggrund af 2½ år, hvor jeg ikke har fungeret normalt, men hvordan kommer jeg videre, uden at komme i saksen, er det nok, at jeg nu har fået diagnosen eller hvordan skal man gebærde sig i dette system? Jeg ved ikke hvem, som kan hjælpe mig og som er på min side, jeg ved, at en sagsbehandler burde, men man kan vist ikke altid være for sikker og skal passe på sine ord. Jeg håber, der er nogle herinde, som har erfaringer jeg kan bruge, så jeg kan komme videre, for jeg kan også mærke, at det ikke hjælper mig, at jeg tænke og bekymre mig over disse ting, jeg er så bange for at blive afvist…. Jeg er i dag 33 år og har som sagt 3 børn og en mand, som jeg også skal være der for og selvfølgelig betyder alt for. Jeg fik af vide på kommunen, da jeg forespurgte om flexjob, at de var ligeglad med, hvor mange børn jeg havde og om jeg var træt, når jeg kom hjem, for det var de også…… Men sådan som det er i dag, så kan jeg ikke være der for dem, før jeg får ro på. Og det forringer min livskvalitet og afspejles også i min familie, det kan ikke undgås….. Håber jeg kan finde hjælp herinde og nogle havde mod nok til at komme hele min lange smøre igennem

Vovse · 02-08-2010, 08:31

Hvis du, neden under dit indlæg, klikker på "rediger", og så laver nogle afsnit i dit indlæg (altså simpelthen laver nogle linie-mellemrum, f.eks. efter ca. hver 5. linie), så tror jeg du vil få mere respons på dit indlæg.

Mange af brugerne herinde har koncentrations-problemer (f.eks. p.g.a. kroniske smerter), og kan simpelthen ikke læse dit indlæg, det flyder nærmest ud for øjnene af os.

c.l.e.o. · 02-08-2010, 08:50

Jeg kan ikke give dig noget rigtigt råd,men kan fortælle dig at for 6år siden stod jeg med en delvis sygemelding og de ville ingen ting gøre før jeg stod med en fyringssedel og papir fra akassen på at jeg ikke kunne klare 37 timer.

Men du må jo sige som det er ,men økonomisk er der mange der kan eller må klare sig for en indtægt.
Hvis du har op til 25 timer og et par timer som selvstændig så er du jo næsten på fuld tid.

Men du må jo bare være ærlig når du taler med din sagsbehandler,for at få flex skal man have en varig lidelse/sygdom og arbejdsevnen må kun være 50%

Din fagforening har også sagsbehandler der muligvis kan hjælpe dig,men der skal nok kommer svar her i løbet af dagen med noglebud på hvordan du kommer vidre.

Jeg vil nu også sige at med 3 børn må man gerne sige man kan blive træt det er jo næsten et job i sig selv ,du skal ikke bekymmer dig om at resikere at betale tilbage til a kassen,du har i god tro troet på at du kunne tage fuldtid,indtil nu og så er den jo kke længer.

LeneNK · 02-08-2010, 13:36

Hej Vovse.

Det vil være en god ide kan jeg godt se, men jeg kan ikke finde ud af at rette det

Hej C.l.e.o.

Tak for rådet, for en godt ordens skyld, skal jeg lige nævne, at jeg har stoppet som selvstændig igen.

Hilsen Lene

annagw · 02-08-2010, 13:46

Citat:

Oprindeligt indsendt af LeneNK

Hej Vovse.

Det vil være en god ide kan jeg godt se, men jeg kan ikke finde ud af at rette det

Hej C.l.e.o.

Tak for rådet, for en godt ordens skyld, skal jeg lige nævne, at jeg har stoppet som selvstændig igen.

Hilsen Lene

Når du kigger på et indlæg du har skrevet, så er der nederst til højre 5 sorte/grå "knapper". Den første har et billede af en saks og teksten "rediger". Når du trykker på den, så kommer dit indlæg frem i en hvid boks, hvor du så retter det du vil rette, og trykker på den knap nedenunder som der står "Gem på".

Så skulle dit indlæg være tilbage på sin plads i tråden (samtalen), nu i rettet stand.

Huldra · 02-08-2010, 14:33

muligheden for at redigere er kun tilstede i ca 6 timer tror jeg det er..

LeneNK · 02-08-2010, 14:35

Den med saksen er nemlig ikke på mit øverste indlæg

Jeg kan godt se den, da jeg skrev sidste svar, men ikke ved den øverste, så tror ikke, jeg kan gøre det - Deværre. Men håber nogle kan komme igennem smørren alligevel :-)

Hilsen Lene

Huldra · 02-08-2010, 14:41

indsat LeneNK s indlæg i delt udgave

**************

Hjælp mig ny i flexjob

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil meget gerne bede om hjælp til, at finde ud af, hvad jeg skal gøre og sige til kommunen uden, at jeg kommer i problemer?

Min situation er denne: Jeg var selvstændig, men gik ned med stress og fik en depression, fordi jeg måtte lukke min butik. Jeg blev sygemeldt pga. dette i marts 2008 og blev hurtig derefter gravid (med mit 3. barn).

Jeg gik sygemeldt indtil ca. september 2008, hvor jeg fik en 3 måneders vikariat på et kontor på 32 t. Primær fordi jeg ikke ønskede, at gå direkte fra en sygemelding med stress over i barsel og så derefter skulle til at søge nyt arbejde.

Men jeg ønskede også, at afprøve, om jeg kunne arbejde igen og om den teori jeg selv havde omkring mit stress, nemlig at det var fordi det havde været mit eget og jeg aldrig holdt fri i mit hoved end det var selve arbejdsbyrden der gav mig stress.

Det vikariat gik okay og jeg fandt ud af jeg godt kan arbejde for andre uden at få stress symptomer.

Jeg gik på barsel januar 2009. Min barsel varede til ca. september 2009 (da jeg ønskede, at gemme 3 mdr. af min barsel til senere).

Jeg blev sygemeldt igen, da jeg ikke kunne varetage et job på 37 timer, men i oktober bliver jeg tilbudt en stilling på 20 timer i en institution (jeg er uddannet pædagog).

Jeg kontakter kommunen og spørg om de kan hjælp mig, med at supplere op fra de 20 timer, så jeg kan leve for det og fordi jeg ikke kan arbejde 37 timer. Men jeg får på det tidspunkt svaret, at det var alt eller intet, det vil sige, enten skal jeg være fuldtidssygemeldt eller også skal jeg tage de 20 timer og supplere op med dagpenge,

men det forudsætter, at jeg kan stå til rådighed for arbejdsmarked 37 timer. Vi vælger den sidste løsning, og må se hvordan tiden går, vi skal jo også overleve.
Jeg har 20 timer fast og 4 timers vikar på min arbejdsplads. Jeg søger nogle stillinger, som jeg skal og render til møde hver 3. måned på A-kassen.

Jeg skal indskyde, at jeg har et firma sammen med en anden, hvor jeg kun arbejder 1-2 timer i ugen, derfor forlænges min dagpenge periode til 72 uger. Men jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg kan se, jeg får det ikke bedre, mine symptomer er hukommelsestab, manglende koordineringsevne, og bliver rundt på gulvet med for mange bolde i luften på en gang.

Jeg bruger alt mit energi på, at mine 3 børn (7, 5 og 1 år) ikke skal lide under det og står uden, svømmetøj, penge til bussen, fødselsdagsgave osv. Jeg har gule sedler over alt hjemme og lister lange, hver gang i skal noget, holde fødselsdag, på tur osv.

Min mobil bibber hele tiden for at minde mig om et eller andet og økonomisk skal der også snart lidt flere penge til. Jeg har talt med min arbejdsgiver, som med det samme foreslog, at hun gerne ville have min i fleksjob og skulle nok gå med til møder på kommunen osv.

Jeg har også været til lægen og sige, at jeg ikke kan blive ved med at modtage supplerende dagpenge, da jeg ved, jeg ikke kan står til rådighed for arbejdsmarked på 37 timer, da jeg ikke ville kunne varetage et arbejde på så mange timer, uden jeg vil få det dårligt igen.

Min læge kunne fuldt ud forstå mig og syntes helt sikkert, at vi skulle kikke på mulighederne for et fleksjob til mig, da det er 2½ år siden og det ikke er blevet bedre. Jeg har fået diagnosen Posttraumatisk stress og er blevet deltidssygemeldt (20-25 timer) fra i dag (d. 2. august 2010).

Mit problem er nu, hvad skal jeg sige til kommunen, når jeg ringer senere i dag? Jeg har jo været klar over, at den tid jeg har modtaget supplerende dagpenge, at jeg ikke kunne arbejde de 37 timer, men hvad skulle jeg ellers gøre for at overleve? Men jeg kan jo ikke sige det til kommunen i frygt for, at jeg skal betale tilbage…

. Min læge siger, jeg skal sige, at det er blevet værre på det sidste (hvilket også er korrekt), men hvad er det, som skulle gøre det værre mht. arbejdet, da jeg kun en uge før ferien, har arbejdet mere end jeg plejer.

Og kan man på baggrund af en uge, prøve at få flexjob? Jeg ved jo selv, at det er på baggrund af 2½ år, hvor jeg ikke har fungeret normalt, men hvordan kommer jeg videre, uden at komme i saksen, er det nok, at jeg nu har fået diagnosen eller hvordan skal man gebærde sig i dette system?

Jeg ved ikke hvem, som kan hjælpe mig og som er på min side, jeg ved, at en sagsbehandler burde, men man kan vist ikke altid være for sikker og skal passe på sine ord.
Jeg håber, der er nogle herinde, som har erfaringer jeg kan bruge, så jeg kan komme videre, for jeg kan også mærke, at det ikke hjælper mig, at jeg tænke og bekymre mig over disse ting, jeg er så bange for at blive afvist….

Jeg er i dag 33 år og har som sagt 3 børn og en mand, som jeg også skal være der for og selvfølgelig betyder alt for. Jeg fik af vide på kommunen, da jeg forespurgte om flexjob, at de var ligeglad med, hvor mange børn jeg havde og om jeg var træt, når jeg kom hjem, for det var de også…

… Men sådan som det er i dag, så kan jeg ikke være der for dem, før jeg får ro på. Og det forringer min livskvalitet og afspejles også i min familie, det kan ikke undgås….. Håber jeg kan finde hjælp herinde og nogle havde mod nok til at komme hele min lange smøre igennem

**********

LeneNK · 02-08-2010, 16:30

Tak for det :-)

Hilsen Lene

SBAM · 02-08-2010, 18:16

Hej Lene

Mht til fleksjob så er det et krav i forhold til lovgivningen, at du har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i en sådan grad at du ikke kan opnå selvforsørgelse på ordinære vilkår.

Det vil sige, at alle muligheder for behandling af din lidelse skal være udtømte og din tilstand skal erklæres for stationær og uden mulighed for bedring. Derudover betyder det, at såfremt du kan opretholde et deltidsjob (fx på 25-30 timer) så skal du forsørge dig via dette.

Typisk vil man se på om det lægelige er på plads og skal der have været foretaget en arbejdsprøvning - dette inden for det mest skånsomme erhverv i forhold til din lidelse uanset din tidligere uddannelse og erfaring.

Det er rigtigt at man i vurdering af arbejdsevnen ikke kan tage hensyn til din familie og din fritid. Såfremt du er i arbejdsprøvning og det går udover dit familieliv er det vigtigt at understrege det i rapporten, da det jo viser at hele funktionsniveauet er påvirket. Men som udgangspunkt er det dumt at sige ting som "det kan jeg ikke, for så har jeg ikke overskud til at være sammen med mine børn bagefter".
En uges arbejdsprøvning vil sjældent være nok, men alle situationer er forskellige. Typisk arbejdsprøves man minimum 5 uger og i mange tilfælde flere. Er du berettiget til sygedagpenge? I så fald

Hvis ikke du allerede har talt med kommunen, ville jeg tale med dem omkring hvad der skal til for at dokumentere om hvorvidt alle behandlingsmuligheder er afprøvet eller ej samt om hvad du forventer at ville kunne arbejde på en uge i effektive timer.

Hvis ikke behandlingsmulighederne er udtømte, så er det automatisk et afslag på fleksjob. Men i så fald skal du se det som en god ting - så er det jo bare at komme igang, så du kan få det bedre.
Hvis behandlingsmulighederne er udtømte og du forventer at kunne arbejde 25 timer om ugen, effektivt, så tænker jeg umiddelbart at man ikke vil sætte en arbejdsprøvning igang, da du så som udgangspunkt ikke er berettiget til et fleksjob.

I forhold til om du skal betale penge tilbage, så skal jeg ikke gøre mig alt for klog - men det tror jeg ikke. Men måske det er fint at nøjes med at sige, at du havde håbet på at du kunne klare det, men at der nu er sket en forværring og du har indset at det ikke er realistisk - og så bliver du vel sygemeldt.

02-08-2010, 06:14	#1
LeneNK På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 02-08 2010 Indlæg: 4 Styrke: 0	Hjælp mig ny i flexjob Jeg vil meget gerne bede om hjælp til, at finde ud af, hvad jeg skal gøre og sige til kommunen uden, at jeg kommer i problemer? Min situation er denne: Jeg var selvstændig, men gik ned med stress og fik en depression, fordi jeg måtte lukke min butik. Jeg blev sygemeldt pga. dette i marts 2008 og blev hurtig derefter gravid (med mit 3. barn). Jeg gik sygemeldt indtil ca. september 2008, hvor jeg fik en 3 måneders vikariat på et kontor på 32 t. Primær fordi jeg ikke ønskede, at gå direkte fra en sygemelding med stress over i barsel og så derefter skulle til at søge nyt arbejde. Men jeg ønskede også, at afprøve, om jeg kunne arbejde igen og om den teori jeg selv havde omkring mit stress, nemlig at det var fordi det havde været mit eget og jeg aldrig holdt fri i mit hoved end det var selve arbejdsbyrden der gav mig stress. Det vikariat gik okay og jeg fandt ud af jeg godt kan arbejde for andre uden at få stress symptomer. Jeg gik på barsel januar 2009. Min barsel varede til ca. september 2009 (da jeg ønskede, at gemme 3 mdr. af min barsel til senere). Jeg blev sygemeldt igen, da jeg ikke kunne varetage et job på 37 timer, men i oktober bliver jeg tilbudt en stilling på 20 timer i en institution (jeg er uddannet pædagog). Jeg kontakter kommunen og spørg om de kan hjælp mig, med at supplere op fra de 20 timer, så jeg kan leve for det og fordi jeg ikke kan arbejde 37 timer. Men jeg får på det tidspunkt svaret, at det var alt eller intet, det vil sige, enten skal jeg være fuldtidssygemeldt eller også skal jeg tage de 20 timer og supplere op med dagpenge, men det forudsætter, at jeg kan stå til rådighed for arbejdsmarked 37 timer. Vi vælger den sidste løsning, og må se hvordan tiden går, vi skal jo også overleve. Jeg har 20 timer fast og 4 timers vikar på min arbejdsplads. Jeg søger nogle stillinger, som jeg skal og render til møde hver 3. måned på A-kassen. Jeg skal indskyde, at jeg har et firma sammen med en anden, hvor jeg kun arbejder 1-2 timer i ugen, derfor forlænges min dagpenge periode til 72 uger. Men jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg kan se, jeg får det ikke bedre, mine symptomer er hukommelsestab, manglende koordineringsevne, og bliver rundt på gulvet med for mange bolde i luften på en gang. Jeg bruger alt mit energi på, at mine 3 børn (7, 5 og 1 år) ikke skal lide under det og står uden, svømmetøj, penge til bussen, fødselsdagsgave osv. Jeg har gule sedler over alt hjemme og lister lange, hver gang i skal noget, holde fødselsdag, på tur osv. Min mobil bibber hele tiden for at minde mig om et eller andet og økonomisk skal der også snart lidt flere penge til. Jeg har talt med min arbejdsgiver, som med det samme foreslog, at hun gerne ville have min i fleksjob og skulle nok gå med til møder på kommunen osv. Jeg har også været til lægen og sige, at jeg ikke kan blive ved med at modtage supplerende dagpenge, da jeg ved, jeg ikke kan står til rådighed for arbejdsmarked på 37 timer, da jeg ikke ville kunne varetage et arbejde på så mange timer, uden jeg vil få det dårligt igen. Min læge kunne fuldt ud forstå mig og syntes helt sikkert, at vi skulle kikke på mulighederne for et fleksjob til mig, da det er 2½ år siden og det ikke er blevet bedre. Jeg har fået diagnosen Posttraumatisk stress og er blevet deltidssygemeldt (20-25 timer) fra i dag (d. 2. august 2010). Mit problem er nu, hvad skal jeg sige til kommunen, når jeg ringer senere i dag? Jeg har jo været klar over, at den tid jeg har modtaget supplerende dagpenge, at jeg ikke kunne arbejde de 37 timer, men hvad skulle jeg ellers gøre for at overleve? Men jeg kan jo ikke sige det til kommunen i frygt for, at jeg skal betale tilbage…. Min læge siger, jeg skal sige, at det er blevet værre på det sidste (hvilket også er korrekt), men hvad er det, som skulle gøre det værre mht. arbejdet, da jeg kun en uge før ferien, har arbejdet mere end jeg plejer. Og kan man på baggrund af en uge, prøve at få flexjob? Jeg ved jo selv, at det er på baggrund af 2½ år, hvor jeg ikke har fungeret normalt, men hvordan kommer jeg videre, uden at komme i saksen, er det nok, at jeg nu har fået diagnosen eller hvordan skal man gebærde sig i dette system? Jeg ved ikke hvem, som kan hjælpe mig og som er på min side, jeg ved, at en sagsbehandler burde, men man kan vist ikke altid være for sikker og skal passe på sine ord. Jeg håber, der er nogle herinde, som har erfaringer jeg kan bruge, så jeg kan komme videre, for jeg kan også mærke, at det ikke hjælper mig, at jeg tænke og bekymre mig over disse ting, jeg er så bange for at blive afvist…. Jeg er i dag 33 år og har som sagt 3 børn og en mand, som jeg også skal være der for og selvfølgelig betyder alt for. Jeg fik af vide på kommunen, da jeg forespurgte om flexjob, at de var ligeglad med, hvor mange børn jeg havde og om jeg var træt, når jeg kom hjem, for det var de også…… Men sådan som det er i dag, så kan jeg ikke være der for dem, før jeg får ro på. Og det forringer min livskvalitet og afspejles også i min familie, det kan ikke undgås….. Håber jeg kan finde hjælp herinde og nogle havde mod nok til at komme hele min lange smøre igennem

02-08-2010, 08:31	#2
Vovse Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 29-03 2010 Lokation: Sjælland Indlæg: 9.664 Styrke: 26	Hvis du, neden under dit indlæg, klikker på "rediger", og så laver nogle afsnit i dit indlæg (altså simpelthen laver nogle linie-mellemrum, f.eks. efter ca. hver 5. linie), så tror jeg du vil få mere respons på dit indlæg. Mange af brugerne herinde har koncentrations-problemer (f.eks. p.g.a. kroniske smerter), og kan simpelthen ikke læse dit indlæg, det flyder nærmest ud for øjnene af os. __________________ "Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.

02-08-2010, 08:50	#3
c.l.e.o. Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 18-06 2009 Lokation: Jeg har glemt hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen :) Indlæg: 3.317 Styrke: 18	Jeg kan ikke give dig noget rigtigt råd,men kan fortælle dig at for 6år siden stod jeg med en delvis sygemelding og de ville ingen ting gøre før jeg stod med en fyringssedel og papir fra akassen på at jeg ikke kunne klare 37 timer. Men du må jo sige som det er ,men økonomisk er der mange der kan eller må klare sig for en indtægt. Hvis du har op til 25 timer og et par timer som selvstændig så er du jo næsten på fuld tid. Men du må jo bare være ærlig når du taler med din sagsbehandler,for at få flex skal man have en varig lidelse/sygdom og arbejdsevnen må kun være 50% Din fagforening har også sagsbehandler der muligvis kan hjælpe dig,men der skal nok kommer svar her i løbet af dagen med noglebud på hvordan du kommer vidre. Jeg vil nu også sige at med 3 børn må man gerne sige man kan blive træt det er jo næsten et job i sig selv ,du skal ikke bekymmer dig om at resikere at betale tilbage til a kassen,du har i god tro troet på at du kunne tage fuldtid,indtil nu og så er den jo kke længer. __________________ Man kan ikke give livet flere dage,men man kan give dagene mere liv . Der findes altid en tredje udvej,bare man er i stand til at finde den Sidst redigeret af c.l.e.o.; 02-08-2010 kl. 08:55.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Hjælp med flexjob	tm1978	Spørgsmål ang fleksjob	49	21-03-2014 21:50
Nyt Flexjob ? Hjælp	ETSL	Spørgsmål ang fleksjob	2	01-09-2011 17:56
Hjælp ang. flexjob ?	SoLost	Spørgsmål ang fleksjob	8	19-07-2010 22:30
Hjælp ang flexjob	madina	Spørgsmål ang fleksjob	6	09-07-2010 17:17
Hjælp til flexjob.	hyber	Er det overhovdet til at få fleksjob?	10	07-02-2009 01:22

02-08-2010, 13:36	#4
LeneNK På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 02-08 2010 Indlæg: 4 Styrke: 0	Hej Vovse. Det vil være en god ide kan jeg godt se, men jeg kan ikke finde ud af at rette det Hej C.l.e.o. Tak for rådet, for en godt ordens skyld, skal jeg lige nævne, at jeg har stoppet som selvstændig igen. Hilsen Lene

02-08-2010, 14:33	#6
Huldra Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 05-03 2008 Alder: 58 Indlæg: 2.134 Blog Indlæg: 17 Styrke: 19	muligheden for at redigere er kun tilstede i ca 6 timer tror jeg det er..

02-08-2010, 14:35	#7
LeneNK På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 02-08 2010 Indlæg: 4 Styrke: 0	Den med saksen er nemlig ikke på mit øverste indlæg Jeg kan godt se den, da jeg skrev sidste svar, men ikke ved den øverste, så tror ikke, jeg kan gøre det - Deværre. Men håber nogle kan komme igennem smørren alligevel :-) Hilsen Lene

02-08-2010, 14:41	#8
Huldra Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 05-03 2008 Alder: 58 Indlæg: 2.134 Blog Indlæg: 17 Styrke: 19	indsat LeneNK s indlæg i delt udgave ************ Hjælp mig ny i flexjob -------------------------------------------------------------------------------- Jeg vil meget gerne bede om hjælp til, at finde ud af, hvad jeg skal gøre og sige til kommunen uden, at jeg kommer i problemer? Min situation er denne: Jeg var selvstændig, men gik ned med stress og fik en depression, fordi jeg måtte lukke min butik. Jeg blev sygemeldt pga. dette i marts 2008 og blev hurtig derefter gravid (med mit 3. barn). Jeg gik sygemeldt indtil ca. september 2008, hvor jeg fik en 3 måneders vikariat på et kontor på 32 t. Primær fordi jeg ikke ønskede, at gå direkte fra en sygemelding med stress over i barsel og så derefter skulle til at søge nyt arbejde. Men jeg ønskede også, at afprøve, om jeg kunne arbejde igen og om den teori jeg selv havde omkring mit stress, nemlig at det var fordi det havde været mit eget og jeg aldrig holdt fri i mit hoved end det var selve arbejdsbyrden der gav mig stress. Det vikariat gik okay og jeg fandt ud af jeg godt kan arbejde for andre uden at få stress symptomer. Jeg gik på barsel januar 2009. Min barsel varede til ca. september 2009 (da jeg ønskede, at gemme 3 mdr. af min barsel til senere). Jeg blev sygemeldt igen, da jeg ikke kunne varetage et job på 37 timer, men i oktober bliver jeg tilbudt en stilling på 20 timer i en institution (jeg er uddannet pædagog). Jeg kontakter kommunen og spørg om de kan hjælp mig, med at supplere op fra de 20 timer, så jeg kan leve for det og fordi jeg ikke kan arbejde 37 timer. Men jeg får på det tidspunkt svaret, at det var alt eller intet, det vil sige, enten skal jeg være fuldtidssygemeldt eller også skal jeg tage de 20 timer og supplere op med dagpenge, men det forudsætter, at jeg kan stå til rådighed for arbejdsmarked 37 timer. Vi vælger den sidste løsning, og må se hvordan tiden går, vi skal jo også overleve. Jeg har 20 timer fast og 4 timers vikar på min arbejdsplads. Jeg søger nogle stillinger, som jeg skal og render til møde hver 3. måned på A-kassen. Jeg skal indskyde, at jeg har et firma sammen med en anden, hvor jeg kun arbejder 1-2 timer i ugen, derfor forlænges min dagpenge periode til 72 uger. Men jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg kan se, jeg får det ikke bedre, mine symptomer er hukommelsestab, manglende koordineringsevne, og bliver rundt på gulvet med for mange bolde i luften på en gang. Jeg bruger alt mit energi på, at mine 3 børn (7, 5 og 1 år) ikke skal lide under det og står uden, svømmetøj, penge til bussen, fødselsdagsgave osv. Jeg har gule sedler over alt hjemme og lister lange, hver gang i skal noget, holde fødselsdag, på tur osv. Min mobil bibber hele tiden for at minde mig om et eller andet og økonomisk skal der også snart lidt flere penge til. Jeg har talt med min arbejdsgiver, som med det samme foreslog, at hun gerne ville have min i fleksjob og skulle nok gå med til møder på kommunen osv. Jeg har også været til lægen og sige, at jeg ikke kan blive ved med at modtage supplerende dagpenge, da jeg ved, jeg ikke kan står til rådighed for arbejdsmarked på 37 timer, da jeg ikke ville kunne varetage et arbejde på så mange timer, uden jeg vil få det dårligt igen. Min læge kunne fuldt ud forstå mig og syntes helt sikkert, at vi skulle kikke på mulighederne for et fleksjob til mig, da det er 2½ år siden og det ikke er blevet bedre. Jeg har fået diagnosen Posttraumatisk stress og er blevet deltidssygemeldt (20-25 timer) fra i dag (d. 2. august 2010). Mit problem er nu, hvad skal jeg sige til kommunen, når jeg ringer senere i dag? Jeg har jo været klar over, at den tid jeg har modtaget supplerende dagpenge, at jeg ikke kunne arbejde de 37 timer, men hvad skulle jeg ellers gøre for at overleve? Men jeg kan jo ikke sige det til kommunen i frygt for, at jeg skal betale tilbage… . Min læge siger, jeg skal sige, at det er blevet værre på det sidste (hvilket også er korrekt), men hvad er det, som skulle gøre det værre mht. arbejdet, da jeg kun en uge før ferien, har arbejdet mere end jeg plejer. Og kan man på baggrund af en uge, prøve at få flexjob? Jeg ved jo selv, at det er på baggrund af 2½ år, hvor jeg ikke har fungeret normalt, men hvordan kommer jeg videre, uden at komme i saksen, er det nok, at jeg nu har fået diagnosen eller hvordan skal man gebærde sig i dette system? Jeg ved ikke hvem, som kan hjælpe mig og som er på min side, jeg ved, at en sagsbehandler burde, men man kan vist ikke altid være for sikker og skal passe på sine ord. Jeg håber, der er nogle herinde, som har erfaringer jeg kan bruge, så jeg kan komme videre, for jeg kan også mærke, at det ikke hjælper mig, at jeg tænke og bekymre mig over disse ting, jeg er så bange for at blive afvist…. Jeg er i dag 33 år og har som sagt 3 børn og en mand, som jeg også skal være der for og selvfølgelig betyder alt for. Jeg fik af vide på kommunen, da jeg forespurgte om flexjob, at de var ligeglad med, hvor mange børn jeg havde og om jeg var træt, når jeg kom hjem, for det var de også… … Men sådan som det er i dag, så kan jeg ikke være der for dem, før jeg får ro på. Og det forringer min livskvalitet og afspejles også i min familie, det kan ikke undgås….. Håber jeg kan finde hjælp herinde og nogle havde mod nok til at komme hele min lange smøre igennem ********

02-08-2010, 16:30	#9
LeneNK På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 02-08 2010 Indlæg: 4 Styrke: 0	Tak for det :-) Hilsen Lene

02-08-2010, 18:16	#10
SBAM Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 25-07 2010 Indlæg: 46 Styrke: 14	Hej Lene Mht til fleksjob så er det et krav i forhold til lovgivningen, at du har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i en sådan grad at du ikke kan opnå selvforsørgelse på ordinære vilkår. Det vil sige, at alle muligheder for behandling af din lidelse skal være udtømte og din tilstand skal erklæres for stationær og uden mulighed for bedring. Derudover betyder det, at såfremt du kan opretholde et deltidsjob (fx på 25-30 timer) så skal du forsørge dig via dette. Typisk vil man se på om det lægelige er på plads og skal der have været foretaget en arbejdsprøvning - dette inden for det mest skånsomme erhverv i forhold til din lidelse uanset din tidligere uddannelse og erfaring. Det er rigtigt at man i vurdering af arbejdsevnen ikke kan tage hensyn til din familie og din fritid. Såfremt du er i arbejdsprøvning og det går udover dit familieliv er det vigtigt at understrege det i rapporten, da det jo viser at hele funktionsniveauet er påvirket. Men som udgangspunkt er det dumt at sige ting som "det kan jeg ikke, for så har jeg ikke overskud til at være sammen med mine børn bagefter". En uges arbejdsprøvning vil sjældent være nok, men alle situationer er forskellige. Typisk arbejdsprøves man minimum 5 uger og i mange tilfælde flere. Er du berettiget til sygedagpenge? I så fald Hvis ikke du allerede har talt med kommunen, ville jeg tale med dem omkring hvad der skal til for at dokumentere om hvorvidt alle behandlingsmuligheder er afprøvet eller ej samt om hvad du forventer at ville kunne arbejde på en uge i effektive timer. Hvis ikke behandlingsmulighederne er udtømte, så er det automatisk et afslag på fleksjob. Men i så fald skal du se det som en god ting - så er det jo bare at komme igang, så du kan få det bedre. Hvis behandlingsmulighederne er udtømte og du forventer at kunne arbejde 25 timer om ugen, effektivt, så tænker jeg umiddelbart at man ikke vil sætte en arbejdsprøvning igang, da du så som udgangspunkt ikke er berettiget til et fleksjob. I forhold til om du skal betale penge tilbage, så skal jeg ikke gøre mig alt for klog - men det tror jeg ikke. Men måske det er fint at nøjes med at sige, at du havde håbet på at du kunne klare det, men at der nu er sket en forværring og du har indset at det ikke er realistisk - og så bliver du vel sygemeldt.