FRA Pension TIL Revalidering/betalt uddannelse - erfaringer?

[gunvor]

Hej L.S.

Først kompliment for din humør/ironi. På trods af dit indlæg er alvorligt, så fik flere sætninger mig til at

Håber din nattesøvn har været ok. på trods af

nærmest forskudsmareridt

.

Både denne og flg.

fremstå som kusine til Hannibal Lector

kommer jeg til at låne, ikke herinde, men den første hos lægen ogl den sidste som trussel overfor SB!

Lotte68 sag må have været ramt af Murphys lov over en længere periode, og derfor tager den kafkaske dimensioner. Dette overgår jo ikke alle sager. Heldigvis.

Ang. din egen tilgang til om enten at være kusine el. velafrettet - mener jeg ikke det bør være et valg mel. disse 2 yderpunkter. Men snarere en balancegang , hvor du sørger for din sag er så god, som muligt via aktindsigt og dertil indsigelser overfor fejl og mangler, men sidste selvfølgelig serveret i en venlig tone, evt. m. et "det er jo ikke personligt" ect., men tingene må jo være i orden.

Så skriver du

sympatiske SB

, om min SB er venlig el. sympatisk ser jeg som et bonus, ikke som er must for at få en ordentlig sagsbehandling. Dette kræver tilgengæld proffesionalisme, hvilket jeg faktisk forventer uanset, hvor mennesker sidder i deres job. Ligeoms jeg selv og andre forventede det af mig, da jeg var i job. Jeg kan ikke se det ene udelukker det andet, men jeg finder det betænkeligt, at efterlade en RP m. mangler og fejl pga. flg. tænk, hvis dokumenter bliver væk, el. som læst herinde kasseret pga. de synes sagen er for gammel, og der kun ligger din mangelfulde og fejlbefængte RP tilbage, hvis du får brug for at henvende dig igen eft. endt revalidering. Du har selvfølgelig kopier, men har også læst herinde, hvor lidt interesse de pludselig kan have.

Nej, lovgivningen må følges og ordentlig journalføring skal praktiseres af SB. Så må de rykke op ad i systemmet, hvis de finder deres arbejdsbyrde for overvældende (hvilket de sikkert gør), men det er ikke klienternes problem, det er deres arbejdsmæssige vilkår, som de må sige fra overfor, hvis de finder dem urimelig. SB'erne laver jo heller ikke underskriftsindsamling på vores vegne omkr. de vilkår systemmet og de selv bydr os.

Vi har selvfølgelig alle sammen forks. tærksler for, hvornår vi synes, at en konflikt bliver ubehagelig el. for nogen er konflikt pr. def. ubehagelig. Dette skal man jo også holde sig for øje, såvel for egen del, men også for SB´s del. Hvad sidste angår ville det være godt for ens sag, hvis man ikke behøver at komme til det pkt., hvor SB synes at en evt. uforenstemmelse føles som en ubehagelig konflikt. Personligt har jeg det sådan, at når man arbejder m. mennesker forekommer dette, og nogle gange er det urimeligt, men det er nu engang sådan i SB og klient forhold, at det er et asymetrisk magtforhold. Og at det er SB, der har det som levebrød, hvorfor det er denne der må udøve den proff. vinkel i en sag, og bestemt ikke den klient, der syg og skal vejledes.

Og som Jørgine skrev, har du prøvet at se Svend Brinkmann i Deadline via nettet. Eller Busters tråd ang. dr.afhandling på RUC: http://www.k10.dk/showthread.php?t=15942

[L.S.]

da et jern! - har lige klippet fra dit indlæg, om hans afhandling:


"Analyserne viser, at der er en afgrund mellem det udviklede solidaritetsideal og de sociale realiteter."

Enough said!!!


Tak Gunvor, for kommentarer, og du låner bare løs.

Er fuldstændig enig med dig i, at det også er kvalmende at skulle blusse af taknemmelighed over, endelig at blive behandlet med bare et minimum af respekt og professionalisme - det er for F***** da dét de får deres løn for!

Yes, har set på Brinkmann også.

Og jeg kan forsikre dig for, at det lige præcis er mine evner som "linedanser", der har fået denne Reva-sag til at bevæge sig forholdsvist hurtigt - at man så mentalt kan visualisere indtil flere gafler i øjet på sadisten man af og til sidder overfor, kan jo - endnu ikke - registreres og spænde ben for processen! ;-)

[L.S.]

Så har jeg talt med sympatisk SB fra Jobcentret.

SOM FORSIKREDE MIG OM, AT MINE FORSKUDSMARERIDT VAR GRUNDLØSE - JEG ER GODKENDT TIL REVALIDERING, OG DET KAN INGEN TAGE FRA MIG!

Jeg skal derfor ikke frygte udsigtløse tiltag og ydmygende undersøgelser.
Til gengæld kan jeg risikere, at næste kontor ikke bryder sig om mine planer og ønsker, men vil forsøge at pådutte mig deres eget.

Det må de så bare snakke videre med sig selv om, idét mit projekt - og uddannelsestedet ikke mindst - lige præcis er skruet sådan sammen, at det er realistisk for mig at gennemføre uddannelsen.

Jeg har ingen alternative bud, er ikke 27 længere og har et sæt godt slidte nerver og min FP.

Så enten ønsker systemet at leve op til deres egne galperier i medierne, og støtte et velbegrundet og gennemtænk projekt - med den mulige lykkelige udgang, at en FP kommer af den offentlige forsørgelse og tilbage i omløb, med 'fare' for at kunne give et aktivt bidrag til Fælleskabet - eller også vil jeg være deres evige sten i skoen. Punktum.

Jeg har i øvrigt også fået indført i min RP, at jeg flere gange tidligere har påpeget fejl i RP, men aldrig fået information om, hvad proceduren er, for at få dem rettet.

OG, at ingen af de behandlere jeg har været i kontakt med, efter tilkendelse af FP, kan genkende diverse fejlagtige psykiatriske diagnoser!

Det betyder ALT for mig, at disse linjer er indført, fordi der så er skabt mulighed for at jeg senere, når Reva-sagen kører på det næste kontor, kan bruge ressourcer på at få korrigeret RP.

Det var rigtig rigtig godt at få den smækket i hovedet igen, og dermed blive mindet om, hvor livsvigtigt - i ordets bogstaveligste forstand - det er, at få rettet de mange fejl, som ellers blot bliver overført, bygget videre på og efterhånden lever deres helt eget liv.
Til u-b-o-d-e-l-i-g skade for mit.

INTET kan erstatte de tabte år, fornedrelsen og det mistede sociale liv - INTET!

Ingen nok så stor check, ingen formel undskyldning - INTET!!!


Sorry - tilbage til sagen.
Som hermed er "lukket", altså færdiggjort fra Jobcentret side, og nu ryger videre til næste kontor.

Det er altså lykkes mig, ved at være velforberedt, målrettet og ikke mindst temmelig insisterende, at presse mit forehavende, med en oplyst sagsbehandlingstid på 3-4 måneder, igennem papirmøllen på kun 40 dage.
Så langt så godt.

Efter alle erfaringer at dømme, står jeg nu overfor et "Grand National Steeplechase" af Kafkaske dimensioner.

Beretningerne, på både k10 og andre netsteder, om lige præcis dét kontors himmelråbende inkompetence og mangelfulde ledelse, baseret på et helt igennem SYGT menneskesyn, får mig dog ikke til at ryste mere - det fik jeg overstået den anden dag, som I kan læse ovenfor.

Tillad mig her at advare om ikke at lade sig gribe af selvsvingseffekten, som har et godt liv her på siden.

Når man sidder mutters alene i flere dage, med breve der kan tolkes i 17 forskellige retninger, og uden handlingsmuligheder, er det dog at man nemt lader sig rive med.

Det skal derfor forbydes, at sende breve med afgørende informationer til borgere, så de modtages i/op til weekends og helligdage, hvor spekulationer og panik stiger omvendt proportionelt med de manglende handle/kontakt-muligheder.

Det er en fuldstændig unødvendig og sadistisk praksis.

Sålænge mennesket føler, at der er selv den mindste mulighed for at handle, sålænge er grobunden for panik og selvsving langt mindre.
(Og dermed ultimativt, Fælleskassens udgifter til vagtlæger og akutindlæggelser.)

Og spar mig for kommentarer om, at det er utopisk og tåbeligt at foreslå.

Vi kan manipulere gener på størrelse med en dråbe af et nys fra en tissemyre, lave succesfulde komplicerede indgreb i hjernen på vågne mennesker, og sende folk ud i verdensrummet (de fleste kommer endda tilbage) - så kan det også lade sig gøre at stramme op på et menneskesyn og en postgang!

[twoc]

"INTET kan erstatte de tabte år, fornedrelsen og det mistede sociale liv - INTET!"

Jeg er bare SÅ enig med dig .....drømmer mig også tilbage til arbejdet med kollegaer og socialt liv ....hold da kæft hvor man tit føler sig til overs som førtidspensionist....
Alt held og lykke til dig med dit projekt

Oprindeligt indsendt af L.S.

Så har jeg talt med sympatisk SB fra Jobcentret.

SOM FORSIKREDE MIG OM, AT MINE FORSKUDSMARERIDT VAR GRUNDLØSE - JEG ER GODKENDT TIL REVALIDERING, OG DET KAN INGEN TAGE FRA MIG!

Jeg skal derfor ikke frygte udsigtløse tiltag og ydmygende undersøgelser.
Til gengæld kan jeg risikere, at næste kontor ikke bryder sig om mine planer og ønsker, men vil forsøge at pådutte mig deres eget.

Det må de så bare snakke videre med sig selv om, idét mit projekt - og uddannelsestedet ikke mindst - lige præcis er skruet sådan sammen, at det er realistisk for mig at gennemføre uddannelsen.

Jeg har ingen alternative bud, er ikke 27 længere og har et sæt godt slidte nerver og min FP.

Så enten ønsker systemet at leve op til deres egne galperier i medierne, og støtte et velbegrundet og gennemtænk projekt - med den mulige lykkelige udgang, at en FP kommer af den offentlige forsørgelse og tilbage i omløb, med 'fare' for at kunne give et aktivt bidrag til Fælleskabet - eller også vil jeg være deres evige sten i skoen. Punktum.

Jeg har i øvrigt også fået indført i min RP, at jeg flere gange tidligere har påpeget fejl i RP, men aldrig fået information om, hvad proceduren er, for at få dem rettet.

OG, at ingen af de behandlere jeg har været i kontakt med, efter tilkendelse af FP, kan genkende diverse fejlagtige psykiatriske diagnoser!

Det betyder ALT for mig, at disse linjer er indført, fordi der så er skabt mulighed for at jeg senere, når Reva-sagen kører på det næste kontor, kan bruge ressourcer på at få korrigeret RP.

Det var rigtig rigtig godt at få den smækket i hovedet igen, og dermed blive mindet om, hvor livsvigtigt - i ordets bogstaveligste forstand - det er, at få rettet de mange fejl, som ellers blot bliver overført, bygget videre på og efterhånden lever deres helt eget liv.
Til u-b-o-d-e-l-i-g skade for mit.

INTET kan erstatte de tabte år, fornedrelsen og det mistede sociale liv - INTET!

Ingen nok så stor check, ingen formel undskyldning - INTET!!!


Sorry - tilbage til sagen.
Som hermed er "lukket", altså færdiggjort fra Jobcentret side, og nu ryger videre til næste kontor.

Det er altså lykkes mig, ved at være velforberedt, målrettet og ikke mindst temmelig insisterende, at presse mit forehavende, med en oplyst sagsbehandlingstid på 3-4 måneder, igennem papirmøllen på kun 40 dage.
Så langt så godt.

Efter alle erfaringer at dømme, står jeg nu overfor et "Grand National Steeplechase" af Kafkaske dimensioner.

Beretningerne, på både k10 og andre netsteder, om lige præcis dét kontors himmelråbende inkompetence og mangelfulde ledelse, baseret på et helt igennem SYGT menneskesyn, får mig dog ikke til at ryste mere - det fik jeg overstået den anden dag, som I kan læse ovenfor.

Tillad mig her at advare om ikke at lade sig gribe af selvsvingseffekten, som har et godt liv her på siden.

Når man sidder mutters alene i flere dage, med breve der kan tolkes i 17 forskellige retninger, og uden handlingsmuligheder, er det dog at man nemt lader sig rive med.

Det skal derfor forbydes, at sende breve med afgørende informationer til borgere, så de modtages i/op til weekends og helligdage, hvor spekulationer og panik stiger omvendt proportionelt med de manglende handle/kontakt-muligheder.

Det er en fuldstændig unødvendig og sadistisk praksis.

Sålænge mennesket føler, at der er selv den mindste mulighed for at handle, sålænge er grobunden for panik og selvsving langt mindre.
(Og dermed ultimativt, Fælleskassens udgifter til vagtlæger og akutindlæggelser.)

Og spar mig for kommentarer om, at det er utopisk og tåbeligt at foreslå.

Vi kan manipulere gener på størrelse med en dråbe af et nys fra en tissemyre, lave succesfulde komplicerede indgreb i hjernen på vågne mennesker, og sende folk ud i verdensrummet (de fleste kommer endda tilbage) - så kan det også lade sig gøre at stramme op på et menneskesyn og en postgang!

[L.S.]

Utroligt nok lå der allerede i tirsdags, altså dagen efter min sidste samtale med Reva-godkendelses-manden, kopi af brev i min postkasse, så jeg vidste, at sagen nu officielt ER oversendt til “H******s Forgård”.

Altså det berygtede kontor i Kbh., hvor ingen kan få oplyst HVEM der behandler deres sag, HVOR LANG den juridisk bestemte sagsbehandlingstid er, lovpligtig aktindsigt eller blot et mindstemål af professionel og høflig behandling.
Til gengæld bliver ens sag syltet, eller forsvinder helt!, i flere ÅR.

Min angst fra i lørdags, er nu afløst af en næsten sadomasochistisk ‘glæde’ ved tanken om at komme i clinch med det kontor - fordi jeg helt uvandt har en pokkers masse rygstøtte til mit forehavende.

Først og fremmest skal diverse politikere saftsusemig i den grad have deres egne løfterige medieudtalelser smækket lige tilbage i deres uempatiske, selvfede, ignorante fjæs -
“ vi skal se på, hvordan vi bedst og hurtigst får nogle fra FP tilbage på Arbejdsmarkedet” - JAMEN SÅ SE PÅ MIG!

“Vi ved der er folk derude med nogle restressourcer, og dem skal vi have på banen” - JEG STÅR LIGE HER OG TRIPPER, HAR GJORT DET LÆNGE, MEN MAN SKAL JO LISSOM TAGE TELEFONEN, HØRE EFTER, SVARE PÅ MAILS OG LØFTE ØJNENE FRA EGNE FORDOMME, HVIS MAN SKAL FÅ ØJE PÅ MIG - LISSOM!

“Der bliver brugt flere penge end nogensinde før, på Offentlige Udgifter/Det Sociale Område” - ER DET SÅ IKKE SNART VED AT VÆRE PÅ TIDE, AT DE BLIVER BRUGT HENSIGTSMÆSSIGT OG KONSTRUKTIVT??!!

Der gik 5 år - 5 e-n-d-e-l-ø-s-e år - fyldt med psykisk smerte, gråd, afvisning, gråd, ydmygelser, gråd, stigende desperation, gråd, aftagende støtte fra netværk, gråd, faldende indtægter, gråd, stigende gæld, gråd, stigende afstandstagen fra naboerne der kunne høre min desperation gennem væggene, gråd, u-t-a-l-l-i-g-e udleveringer af sig selv til inkompetente 3.aktører, gråd, total nulstilling af netværket/total ensomhed, og gråd, gråd og mere gråd - før jeg endelig fik forlænget en enkelt 12-turs bevilling til psykologhjælp.

På trods af af der allerede dengang efterfølgende de 12 samtaler blev skrevet i en statusattest, at jeg var stærkt forpint og indiskutabelt burde forlænges.

Navnene på de kontorassistenter , der i flere år havde held med at ydmyge og afvise mig, er brændt ind i min psyke - DE er den direkte årsag til flere års tabt liv, og ultimativt at jeg endte på Pensionen.

Fordi de åbenbart havde helt andre planer med “de mange ekstra millioner der er blevet PHOOOSTET i Socialvæsnet”!

En revision er ganske rigtig lige på trapperne. Men kanonerne peger den helt forkerte vej;

det er F***** Systemets rigiditet der skal revideres, og de ansattes (manglende) kompetencer!!!

[Jørgine]

Det er helt fantastisk gået, L.S.

Vil give dig ret i, at der findes mange ressourcer blandt førtidspensionister, der gerne vil i gang igen - men at tilbud om uddannelse og efteruddannelse skal på bordet, hvis projektet skal lykkes.

Håber, den nye reform kommer til at indeholde muligheder i stedet for begrænsninger - og at lyset vil blive kastet mod nye horisonter indenfor behandling og terapi.

Så du Tankernes Kraft i går?

Jørgine

[L.S.]

I onsdags besøgte jeg min almindelige SR - en gæv RUC-uddannet SocialRådgiver af den gode gamle skuffe.
Altså empatisk, lyttende, helhedsbeskuende og positiv i sin grundindstilling til borgeren.
Med andre ord et sjældent dyr på Savannen nu om dage.

Hun tog sig TID til at læse i min sag, da hun fik den overdraget i starten af ’08, hvorefter jeg omgående fik bevilget psykologtimer.
Og forlænget dem. Og forlænget dem.
Hun har dermed reddet mit liv.

Og har alligevel måttet stå skoleret til møder med kontrollørerne for at forsvare dette!

Hun gjorde mig også tudende glad, da hun, netop på grund af kontrollen havde læst en del i sagen igen her på det sidste, OG HAVDE BEMÆRKET, AT DER VAR GIVET DE ÅRELANGE AFSLAG PÅ PSYKOLOGHJÆLP, PÅ DIREKTE MANIPULATION AF DIVERSE ATTESTER/FALSK GRUNDLAG!!!
Har jeg nævnt, at jeg ÆLSKER hende?

Lige nu er ‘mit’ Socialcenter sat under administration, fordi der er fundet så enormt mange fejl i deres sagsbehandling. ( det siger I ikke?!)

Og min sag er så tilfældigvis blevet udtaget til stikprøvekontrol.
Det er ikke en s*** tilfældigt, for kontrollørerne er bl.a. HELT oppe og ringe over udgifterne til min psykologhjælp. Og den har ganske rigtigt ikke været lille.

Når man undlader at give den ved grundlov sikrede ret til behandling, i over 5 år, til et stærkt forpint menneske - ja så koster det altså knapper, når det endelig sker.

Fordi der selvsagt er collateral damage - tilstødende komplikationer og vidtfavnende konsekvenser.
Lidt ligesom med vedligehold af biler. Der er jo ikke mange, med hovedet skruet rigtigt på, der ville undlade at undervognsbehandle deres biler op til de vintre der efterhånden er normen i DK.
Ej heller diverse ansatte på Socialcentrene.

Anderledes forholder det sig så med menneskers behov - åbenbart...

Min SR kunne berette, at de sidste rester af indflydelse nu reelt er frataget hende - hun er reduceret til administrator, og kan ikke bevilge så meget som en brugt kuglepen alene - hun skal indstille, og så skal sagen forbi én af to afdelingsledere.

Men gerne lige forbi en jurist først. De er nemlig fortræffelige til at finde finurlige paragraffer der kan gives afslag på baggrund af!

Før i tiden kunne en SR bevilge mindre tiltag selv, og resten kom med på et gruppemøde, hvilket som en positiv bieffekt også betød, at en kollega i nødstilfælde ikke ville være helt blank på borgerens situation, såfrem man dukkede op mens egen SR måske var syg, på ferie eller på kursus.

Nu sidder der så endnu færre mennesker og afgør livspåvirkende sager, med jurister i ryggen. Der er nemlig som ganske rigtig nævn af bl.a. TimeGuest i andre tråde, blevet ansat en grim mængde DJØF’er (jurister og økonomer), fremfor korrekt uddannet fagpersonale - altså socialrådgivere. Det er altså DÉT nogle af de af Hjorten og Støjsenderen påståede ekstramillioner er gået til! Jamen er det ikke mageløst?

Vi skærer i Velfærden for at bruge besparelserne på at ansætte folk der kan modarbejde de hjælptrængende og spare endnu mere på budgetterne!!!!

Hvem tror I får glæde af de sparede penge?

Jeg har ALDRIG før i mit liv haft konsekvensen af mine politiske krydser så tæt inde på livet, som i de sidte 6 år, og jeg skulle hilse og sige, her fra bagerste række, på bunden af skraldespanden - DET BETYDER NOGET OM, OG HVAD DU STEMMER.

Glem alt om eventuelt forrige politiske ståsted og gammel loyalitet. Puds rullestol, rollator, krykke og 3-hjulet cykel, og LOV MIG, og ikke mindst DIG SELV, at komme afsted og sæt det kryds, lige om lidt.
Det er dit liv som menneskelig burhøne der bliver afgjort næste gang!

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af Jørgine

Det er helt fantastisk gået, L.S.
Vil give dig ret i, at der findes mange ressourcer blandt førtidspensionister, der gerne vil i gang igen - men at tilbud om uddannelse og efteruddannelse skal på bordet, hvis projektet skal lykkes.
Håber, den nye reform kommer til at indeholde muligheder i stedet for begrænsninger - og at lyset vil blive kastet mod nye horisonter indenfor behandling og terapi.
Så du Tankernes Kraft i går? Jørgine

Tusind tak for opbakningen Jørgine og alle andre - det giver mig styrke, at se hvor mange der læser med på min tråd! Og det er helt ok, at I ikke skriver for mange støtte indlæg - så kan tråden risikere at blive så lang, at nogle der virkelig kan bruge informationen går død i mængden af læsestof.

Hvis I ellers ønsker at tilkendegive noget, så kan man dels give stjerner i toppen af et nystartet indlæg ("Vurder emne"), eller klikke på det lille hjerteikon til venstre for indlæggene - det er sådan de forskellige profiler herinde får "styrke"- altså de grønne firkanter.

Og det vrimler jo med gode indlæg på hele k10, så spred lidt god karma på en gråvejrsdag.

Jørgine, vi er HELT på bølgelængde med tankens kraft, åndedræt, Bruce L. osv.

[L.S.]

Ringede her til morgen til Jobcentret der havde behandlet min Reva-ansøgning, og færdiggjort og videresendt min sag til næste instans - den berygtede H******s Forgård.

Var kommet i tanke om, at jeg ikke af den tilsendte brevkopi kunne se, om min videresendte sag var blevet vedlagt et følgebrev der opridsede tidsrammen for lige præcis mit projekt, samt oplysning om, at det udelukkende er det projekt jeg søger Reva til.

Så der ikke skal påregnes ressourcer til at opfinde hverken flere dybe tallerkner, hjul eller ild, men blot gennemlæses og gives en tommel - op eller ned.
ALT forarbejdet er gjort, godkendelser er i hus og studiepladsen venter på mig.

Og hvad med den fine pakke, med samtlige relevante informationer fra uddannelsesstedet - var den nu også som lovet kommet med?

Omstillingsdamen oplyste mig, at samme sympatiske SB, nu faktisk var rykket ind på - H*******s Forgård - de har det jo med at omstrukturere hvert år til januar, de kære forvaltninger, så man er helt sikker på at ingen - hverken ansatte eller klienter - bliver for trygge, ved job, omgivelser, procedurer, kommandoveje - eller hinanden.

Jeg blev så stillet ind til HF - som centret herefter kaldes - og så blev det sjovt.

"Dåsen" jeg fik i røret (det navn fik hun påduttet sig selv ved sin blotte attitude) gik en smule i baglås, da jeg ikke uden videre lagde mig ned - jeg prøver at gengive samtalen:

"goddag, kan forstå at Navn Navnesen er flyttet herind, så ham vil jeg gerne tale med.
- Hvad er dit cpr.?
Undskyld, jeg vil gerne tale med NN.
- Han sidder ikke her.
Så har I et kommunikationsproblem i bl.a. jeres omstilling, for de har lige fortalt mig, at han er flyttet herind, og at de åbenbart ikke havde fået det rettet i IT-systemet.
- Hvad er dit cpr.?
Det her handler IKKE om MIG men om NN - jeg vil gerne tale med NN.
- Han sidder IKKE her!
Så har I et problem, for det siger omstillingsdamen altså at han gør!, så hvad vil du gøre ved det?
- Hvad er dit cpr.?
Hvad vil du med det?
- Finde ud af hvor du “hører til”. - er du på kontanthjælp eller bla bla bla?
Jamen jeg spurgte ikke om hvor jeg “hørte til”, men efter NN. Og jeg er ikke på nogen af de ovenstående ydelser!
Hvad er dit cpr.?
Hvad vil du med det?
- hjælpe dig.
AHA, det var da dejligt, det skulle du bare have sagt med det samme - det er xxxxxx-xxxx.
- taste taste - Du hører til på (Det "gamle kontor").
Det gør jeg så IKKE, for ifølge brevet fra NN, af d.3/1 er jeg afsluttet dér, og hermed officielt oversendt til JER. Jeg sidder her med det i hånden.
stille stille stille
- Jamn, der står her at..
Sidder du med mit brev foran dig?
- naaaj, men..
HVOR er min sag nu?
- øhhhhhh, taste taste taste, øhhhh,
HVEM er min SB?
- man har ingen separat tilknyttet, vi sidder i grupper.
HVAD hedder min gruppe så - hvilken afdeling hører jeg under?
- XXXXgruppe.
Jamen jeg har altså fået bevilget Reva - HVEM sidder i DEN gruppe?
- nu skal du ikke påstå at...
Når denne samtale bliver GENNEMLYTTET, vil det kunne konstateres, at jeg på INTET tidspunkt har PÅSTÅET AT, men UDELUKKENDE har udbedt mig informationer om min egen sag - kan du se på computeren, om det er registreret hvad der egentlig er sendt ind fra det andet center? Det drejer sig om det og det papir, og jeg er bla bla bla, og som du kan forstå ER der rent faktisk en deadline, den er ikke fiktiv. Hvis ikke sådan og sådan, ER toget kørt og jeg er FP forever.
- Nej, så skal jeg ind i din fysiske mappe og kigge efter.
JA TAK, det ville være deeejligt.
- jamen!......... det har jeg da ikke tid til!!! og tlf.tiden er altså for længst ovre!
Det er ikke mit problem, den oplyses til at være ml. 9-10, og at I ikke ved hvor personer man skal tale med rent faktisk befinder sig, så der spildes tid med utallige omstillinger, må I tale med ledelsen om. Hvad var det “min” gruppe hed?
- xxx
Hvor mange sidder der så i den?
- skumle skumle grrr, NU er du altså...
Hvad siger du, ved du ikke hvor mange kolleger du har, og I sidder og tager LIVSAFGØRENDE beslutninger!??
- (Lettere hvinende) Jamen vi sidder xxx mennesker i hele huset!
Nu har du jo lige fortalt, at jeg tilhører en helt specifik gruppe - så det er såmænd den eneste jeg er interesseret i, så hvad hedder så lederen for DEN gruppe?
- jamn jamn........ navn navnesen.

Og hvad har vi lige aftalt - hvad sker der nu?
- Du hører fra os!
Hvornår - et slag på tasken?
- (meget hvinende) Jeg kan da ikke give en præcis dato!
Når denne samtale bliver udskrevet, vil det konstateres, at jeg IKKE har bedt om nogen præcis dato - jeg er ikke idiot - men har du en fornemmelse for en tidshorisont??
- 2 dage...
MANGE tak, det vil jeg se frem til - og hvad var det dit navn var??
- (meget lav stemmeføring): Navn Navnesen
NAVN NAVNESEN!! . jeg skal bare være sikker - og du sidder i hvilken afdeling/jobfunktion???
- (lav stemmeføring) : bla bla bla - bla bla.

Tuuusind tak for hjælpen, farvel."

[Huldra]

HAHA,, den samtale ville jeg gerne have set i den anden ende.. hihi..

Godt du kan holde dem igang..