K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-06-2009, 09:32   #1
Gadefejer
Udmeldt af K10
 
Tilmeldingsdato: 29-12 2008
Indlæg: 122
Styrke: 16
Gadefejer er ny på vejen
Psykisk syge skal tvinges i behandling

Hårrejsende læsning for mennesker, der på egen krop og sjæl selv har oplevet tvangsmedicinering eller invaliderende bivirkninger i den giftige psykofarmaka roulette.

http://politiken.dk/indland/article731522.ece

Med den påståede omsorg kan det undre, at regeringen samtidig ser igennem fingre med narkomanerne, der igennem 40 år har fået lov til at gå i hundene uden foran ens vinduer, og kun kan finansiere deres forbrug og fylde dealernes lommer gennem daglig berigelseskriminalitet.

Politiet, de sociale myndigheder og sundhedssektoren kender dem udmærket på fornavn, men intet sker trods enorme samlede samfundsomkostninger, fyldte fængsler med gengangere i forskellige led og lidelserne for de involverede, de pårørende og omgivelserne. Her må man dog ikke presse folk i behandling og afgiftning – så hellere holde gang i omsætningen i endnu et årti eller lade som om det nytter, at gå efter nogle bagmænd.

I øvrigt er det ikke ukendt, at der findes stort overlap i klientellet indenfor handel og indtag af illegale stoffer og hvad de hvidkitlede forhandlere på deres side langer over disken i psykiatrien. Moralen er måske blot, at flere stoffer er løsningen for alle, og som en stamkunde i begge forretningerne engang fortalte mig:

”Det gælder bare om eksperimentere sig frem til den rigtige blanding”.

Desværre er det muligvis ved at være slut med det frie valg, så hvis han stadig lever, kunne jeg måske opsøge ham og høre om nogle hotte tips om gode cocktails.

Sidst redigeret af Gadefejer; 13-06-2009 kl. 09:34.
Gadefejer er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2009, 11:54   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
http://politiken.dk/indland/article731838.ece

Citat:
Folketinget – også regeringspartierne Venstre og Konservative – vedtog kort før jul at opfordre regeringen til at fortsætte indsatsen for at nedbringe brugen af tvang mod psykisk syge. Derfor undrer det SF’s psykiatriordfører, Özlem Cekic, at regeringen »nu vil anvende mere tvang. Det er fuldstændig dobbeltmoralsk«.
Bent hansen S alias "doktor død" er helt ude i hampen...forestil jer hvad der kan ske...håber virkelig at det ikke bliver lov...så kan de fylde folk med alt muligt under tvang...

Det er på tide Bent hansen går af...nu har han siddet for længe og ikke gjort en dyt...
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2009, 12:13   #3
jsn
Mit andet hjem K10
 
jsns avatar
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2009
Lokation: Aalborg
Indlæg: 600
Styrke: 16
jsn er ny på vejen
Næste skridt bliver vel at man som syg skal indlogeres i en ghetto.

Hvor fanden er vi på vej hen.??

Mvh.
Jsn
__________________
Sigenstrøm.dk
Førtidspension pr. den 01-06-2011
jsn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2009, 14:16   #4
Gadefejer
Udmeldt af K10
 
Tilmeldingsdato: 29-12 2008
Indlæg: 122
Styrke: 16
Gadefejer er ny på vejen
Tilføjelse til BH’s journal:

Bent Hansens opførsel har på det seneste forekommet noget bekymrende og truende for omgivelserne.

Måske ikke fuldstændig psykotisk efter ICD-10, men patienten har nok været det på et tidligere tidspunkt, og forekommer pt slet ikke i stand til at kunne vurdere situationen. Hverken sygdomserkendelse eller samfundssind er at spore. Desuden er der den nye betænkning fra øverste myndighed om personer, der har siddet for længe fast og ikke vil lade sig overtale til at sluge den bitre pille og gå af.

Jeg indstiller derfor til, at man for eget bedste overtaler/-mander Bent Hansen med henblik på en frivillig indlæggelse på blå VK papirer med bæltefiksering på sygehusgangen, og forsøgsvis pumpning med nogle forhåndenværende kemikalier, indtil perioden omsider udløber. Desværre har vi i forvejen rigeligt med patienter her på afdelingen, som render rundt og tror at de er formand, men måske man kan finde plads i kælderen.

For ikke at få mere vrøvl, bør man ved en efterfølgende tvangsudskrivelse tilsikre, at BH frivilligt møder frem et par gange om ugen til kontrol, eventuelt med politiets hjælp, for at skåle i et glas kulørte samfundspiller. Det skulle jo nødigt gå så galt, at han begynder at rende rundt og tro, at han har fået det bedre uden for murene eller forestiller sig, at han kan slippe af sted uden fortsat støtte til medicinalindustrien.

Forhåbentligt vil det også blive muligt at finde en frivillig sjæl inden for partiet, som orker at lave opsøgende pædagogisk arbejde på den gamle garde og besøge en pensioneret grøntsags formand på privaten. Vi kan jo heller ikke have, at han fortsætter med at sidde og banke på vandrørene.

Sidst redigeret af Gadefejer; 14-06-2009 kl. 14:21.
Gadefejer er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2009, 16:05   #5
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Synes altså den er svær!

Tvang er aldrig en god løsning. Men omvendt, der findes jo psykisk syge der er voldtægtsforbrydere, pædofile, mordere mf som har haft lange behandlingdomme bag sig, og som bliver lukket ud fordi 'de er blevet raske' med god hjælp fra medicinen, terapi osv, men som kræver de er i fortast livslang medicinsk behandling. Rigtig mange dropper medicinen når de kommer ud, og begynder derfor forfra med at voldtage små børn, myrde uskyldige mennesker og udvise anden upassende adfærd. Tænk, her synes jeg faktisk man BURDE tvangs medicinere så denne gruppe af farlige psykisk syge bliver uskadliggjorte.

Og jeg har ofte tænkt, når jeg læser om den lille gruppe mennesker der begår forfærdelige forbrydelser netop fordi de har nægtet medicinen, at så burde de fandeme kunne blive tvangsmedicineret så andre mennesker ikke bliver ramt af deres vanvid. Det er jo ekstremt farlige psykisk syge artiklen taler om - ikke alm depressive og alm angste. Men altså de farlige tunge psykisk syge med flere forbrydelser bag sig.....

Jeg er fuldstændig enig i at den gruppe bør tvangs medicineres, så de ikke forvolder andre skade.
Præcis som jeg også går ind for at pædofile burde blive kastreret medicinsk. Til deres dødsdag!!!

Ifølge artiklen handler det om ca 100 patienter der burde tvangsmedicineres. Og det synes jeg lyder rigtig fair!!

Hvorfor skal vi have den slags mennesker til at begå personfarlig kriminalitet, hvis det nu kan forhindres????
Det er jo også synd for den syge, som jo ofte ikke starter en brand med vilje eller voldtager et barn eller myrder en gammel dame med vilje, men som simpelthen ikke aner hvad de laver......før end det er meget for sent! Og folk enten er døde, blevet voldtaget eller brændt ihjel.

Sidst redigeret af Ninja; 14-06-2009 kl. 16:12.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-06-2009, 17:42   #6
Gadefejer
Udmeldt af K10
 
Tilmeldingsdato: 29-12 2008
Indlæg: 122
Styrke: 16
Gadefejer er ny på vejen
Helenekr,

Jo, der er da mange problemstillinger, men vist heller ingen, bortset måske fra nogle politikere, der har sagt, at det skulle være let.

Jeg kender bare ikke disse tal med, at ”rigtig mange dropper medicinen når de kommer ud, og begynder forfra med at voldtage små børn, myrde uskyldige mennesker” etc.

Derimod har jeg en kraftig formodning om, at flere også pårørende hver dag bliver afvist pga manglende ressourcer eller patienter, som bliver lukket for tidligt ud uden nogen reel behandling bortset fra den sædvanlige udsigtsløse opbevaring i åndsforladte miljøer, tvang og bivirkningsfyldt medicin, for derefter at blive overladt til sig selv uden perspektiver eller helhedsplaner.

Og så har jeg flere steder stødt på noget om tilbagefaldsprocenterne i psykiatrien, hvilket ikke giver anledning til at tro, at medicin generelt skulle have fremragende egenskaber. Det er ofte noget giftigt stads både at indtage, men også at holde op med.

Så vidt jeg forstår loven, så kan man allerede nu tvangsindlægge folk, hvis de skønnes at være til fare for sig selv eller for deres omgivelser, og derefter beholde dem så længe dette er tilfældet, men jeg oplever disse nye mulige tiltag, som en glidebane og det virker noget grotesk, at man samtidig hævder man vil indføre mindre tvang...

Nu skal grænsen flyttes, så folk fremover kan blive (over)medicineret før de har vrangforestillinger, og blot fordi nogle såkaldte eksperter mener at de modsat kan få det. Den gruppe, jeg har hørt talte om, drejer sig til en begyndelse om mennesker, som har været indlagt 3 gange.

Angående farlighed, er jeg selv blevet bæltefikseret og tvangsmedicineret uden at have haft de fjerneste intentioner om at gøre en kat fortræd (!), men blot fordi jeg smækkede hårdt med døren efter jeg var blevet frihedsberøvet på et fejlagtigt og tyndt grundlag - uden iøvrigt forudgående at have generet andre, men efter et 2 minutters interview i skranken, og uden mulighed for at blive stillet for en dommer inden for 24 timer eller fremføre min sag. Så kan man godt blive lidt sur og smække med døren, men det kostede altså et skud i røven og en bæltefiksering og tæller som én indlæggelse ud af 3, samt noget hjernemedicin der bevirker, at man må opgive at klage over systemet, når man ikke længere kan hænge sammen.
Fejlskøn forekommer jævnligt i branchen, hvor nogle har patent på hvem der er normale, og der har lige så længe jeg kan huske det, været noget grundlæggende galt i den danske psykiatri.

Bliver udformningen af en eventuel fremtidig lov mon således, at man som mistænkt vil have muligheden for selv at kunne vælge mellem at blive spærret inde eller skulle indtage medicin, som man ellers oplever at blive meget syg i låget af? Jeg har gennem tiden mødt flere som modsat vil kunne blive temmelig desperate i forskellige scenarier og derved ikke mindre paranoide eller farlige. Ellers er optakten det sædvanlige. Det drejer sig bare om hundrede mennesker, som sikkert er farlige, render løse rundt i vores baghaver, men det er vist hverken dig eller mig i dag, og så er det nok også det sikreste.

Til gengæld er moralen af en eller anden grund fuldstændig modsat andre steder. Det er ikke længe siden, at man kunne læse 75 % af fangerne i danske fængsler havde narkorelaterede domme og ret høje genindsættelses procenter. På det område er man derimod meget imod tvangsafvænning, også trods pårørende ofte siger det er det eneste, som ville kunne hjælpe - og selvom mange der ikke ligefrem er mindre kriminelle eller mere betryggende for omgivelserne – heller ikke hvad angår personfarlig kriminalitet.

Sidst redigeret af Gadefejer; 14-06-2009 kl. 17:55.
Gadefejer er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Syge tvinges til at opgive pensionsopsparing gunvor Det er da strengt ! 11 26-10-2011 22:01
Alvorligt syge tvinges i træningscenter Webmaster K10 Nyheder 0 16-07-2010 07:12
Psykisk syge får ret til behandling Pyt Dit og Dat 6 15-10-2008 13:13
Pres citronen til den brister. Syge tvinges i arbejde. Stella Politik og Samfund 5 11-03-2008 18:39
Mere fokus på behandling, inden kommunerne giver pension til psykisk syge @PerChr Nyttigt at vide for Førtidspensionister 2 08-01-2008 12:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:31.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension