Skal jeg bo på gaden??

[annagw]

Det er ikke nemt, nej...

Hvordan står det til med ejendommen? Hvorfor kan den ikke sælges? Er det prisen?
Kan I ikke varsle lejeren om huslejestigning?


Mht. medicin:

Har du kronikertilskud? Det afhænger af hvor mange penge du får medicin for årligt. http://www.apoteket.dk/LoveOgRegler/...kronikere.aspx


Ang. psykolog:

Her er gratis behandling:

http://kvinderaadgivning.dk/

SIND tilbyder gratis psykologrådgivning nogle steder i landet. Ring til dem og forhør dig:
http://www.sind.dk/


Går du hos en psykiater?
Ellers syntes jeg det første du skal gøre i næste uge er at kontakte din læge og få en henvisning.
Det er gratis da det betales af sygesikringen - og nogle psykiatere bruger også samtaleterapi oveni den medicinske behandling.


Prøv også at spørge din læge om muligheden for at blive henvist til behandling i hospitalsregi.
Her tænker jeg på at du måske vil kunne blive optaget på en Affektiv Klinik. Det er ambulant behandling af depressive og bipolare lidelser.
Forhåbentlig vil din læge henvise dig dertil, og så må du se om de vil tage dig ind.

[LUM]

Som KHJ modtager har det ingen betydning at du bor sammen med en, det er ved FP det har betydning, der må man ikke bo sammen.
Ved KHJ må man ikke være gift (eller jo, men tjener ægtefælden for meget aå er det bare ærgeligt)

[annagw]

Oprindeligt indsendt af LUM

Som KHJ modtager har det ingen betydning at du bor sammen med en, det er ved FP det har betydning, der må man ikke bo sammen.
Ved KHJ må man ikke være gift (eller jo, men tjener ægtefælden for meget aå er det bare ærgeligt)

Okay! Det vil jeg huske

[empowerment]

med hensyn til det med at eje bolig/ejendom sammen med en anden, så havde jeg en veninde som ikke kunne få kontanthjælp fordi hun ejede et dobbelthus sammen med børneneds far... Hun ankede og vandt... kommunen kunne ikke tvinge en anden borger til at sælge sin ejendom... han havde ikke forsørgerpligt og ville ikke sælge... hun kunne derfor ikke frigøre værdien af det som hun ejede...

måske der er noget der kan gøres gældende på det punkt

[Suzy Jensen]

Hvordan kan du få 4700,- kr før skat men samtidig ville bruge alle 4700,- kr ?
Den forstår jeg ikke lige... Og det beløb kan jeg ikke få til at passe ind nogen steder...
Satsen for 2011 er på 6.472 kr. før skat hvis du er under 25 år og over 25 år er det 10044,- kr før skat. Er det sidste gældende burde det være muligt for dig at finde en bolig og leve meget skrabet samtidig.

Desuden ville jeg få solgt lejligheden eller skruet lejen op så i ikke betaler noget til den. Sæt prisen ned på lejligheden eller få ekskæresten til at købe dig ud (de penge ville du nok blive sat til at leve for i første omgang).

[LUM]

suzy det jo fordi hun bliver trukket i KHJ´en i forhold til det hun har i værdi.

Man bliver jo trukket, sådan at man pr md har de der 6472 før skat at rutte med. (u 25)

Dvs har man nu en indtekt i leje på 3500 ja så får man ikke 6472 længere men derimod 2972.

[Frk.Smilla]

Tak for jeres mange svar.
Jeg har nu klaget over reva-stoppet, og den er sendt videre til beskæftigelsesankenævnet - kommunen fandt ingen grund til at omstøde afgørelsen.

Det undrer mig meget at kommunen kan stoppe mit reva-forløb, når jeg kun har været sygemeldt i 4 uger?? - andre der har oplevet noget lignende? Jeg er gået fra at modtage ca 16.000 kr på reva-ydelse, til nu at modtage 4.600 kr i kontanthjælp - fordi jeg er blevet sygemeldt!! Jeg aner ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op, og får det værre og værre for hver dag jeg skal forholde mig til denne situation, og den altoverskyggende følelse af afmagt og uretfærdighed - hvordan kan dette dog lade sig gøre i Danmarks velfærdssamfund anno 2011???

Jeg frygter at blive fejet af bordet af ankenævnet - og hvad gør jeg så?? - kan man blive nødsaget til at bo i en papkasse på gaden fordi man er syg? Jeg kan ikke blive boende hos min kæreste pga. hans børn, og har ikke en familie jeg kan bo hos?

Er der nogen der har erfaring med at benytte en advokat til en sag som denne? - eller andet sted man kan bede om hjælp? - jeg har været hos Århus retshjælp og fik at vide af en jurastuderende , at hun ikke mente der var noget jeg kunne gøre... og så kunne jeg pænt tage "hjem" igen og tude videre...

[lillesine]

Hej min sag ligner din meget og er også tabt i dette velfungerende system som regeringen sig vi har i danmark.

Oprindeligt indsendt af Frk.Smilla

Hej herinde,

Jeg er ny på denne side, men håber at kunne finde lidt hjælp her...

Kort fortalt så har jeg lidt af en depression og stress on/off siden 2003. Jeg har dog haft perioder hvor jeg har kunne arbejde på fuld tid. Jeg arbejdede som leder fra 2005-2007 - hvorefter jeg blev sygemeldt med depression/stress efter et psykisk dårligt arbejdsmiljø (jeg havde en advokat til at køre denne lange sag, som jeg fik medhold i)

I 2008 blev mine sygedagpenge stoppet, idet min daværende sagsbehandler ikke fandt mit afbud til et møde gyldigt. Jeg meldte afbud fordi jeg havde det meget svært psykisk og ikke kunne tvinge mig selv ud af sengen den pågældende dag, idet jeg var under et konstant pres fra kommunens side. Jeg klager over afgørelsen til ankestyrelsen, men får efter lang tid afslag på denne. Jeg bliver derfor tvunget ud i et arbejdsforhold som jeg stort set ikke kan passe pga. sygdom, og bliver fyret efter 3 mdr. Jeg manglede 1 dags ansættelse for at være berettiget til sygedagpenge igen, så det bliver i første omgang afvist. Jeg er i desperation nærmest nede på mine grædende knæ og efter at have skrevet utallige mails til kommunen, bliver afgørelsen omstødt.

Jeg blev i slutningen af 2009 presset ud i et revalideringsforløb, idet min 52 ugers sygeperiode udløb - jeg var ikke psysisk klar til dette, men deltog jeg ikke, ville jeg miste retten til sygedagpenge. Påbegynder uddannelse i Januar 2010 under revalidering, må droppe første del (adgangsgivende enkeltfag til selve uddannelsen) pga. sygdom/depression. Får dispensation fra uddannelsesstedet til at påbegynde hovedforløbet i august 10 uden enkeltfag. Påbegynder hovedforløb men må sygemeldes igen i jan 11 pga. depression. Bliver i feb. sygemeldt fra læge, hvorefter kommunen stopper min sygedagpengeudbetaling - jeg bliver nu henvist til at søge kontanthjælp. Denne afgørelse har resulteret i at jeg har måtte sige min bolig op pr. 1.4.11. da jeg ikke kan betale husleje uden indkomst. Jeg bor nu midlertidigt hos min kæreste, men kan ikke blive boende her.
Jeg har nu fået en afgørelse på ansøgningen om kontanthjælp - jeg kan få 4700,- pr. mdr. før skat, idet jeg ejer en ejendom sammen med min x kæreste som vi har været nødsaget til at udleje da den ikke kan sælges. Den er udlejet med et tab, som vi hver især dækker ind med 1700,- pr. mdr.
Dvs. at jeg har ca. 3000,- til at dække omkostningerne ved at have et sted at bo, tlf. transport til læge, medicin og mad!!!
Jeg har bogstaveligt talt ikke råd til at være til. Min sygdom er blevet væsentligt forværret og jeg kan ikke længere finde min livslyst... I dag har jeg været hos retshjælpen og de mener ikke at der er noget jeg kan gøre - jeg har kontaktet en advokat med speciale i socialret og han mener at kunne hjælpe - men hans salær er 1800,- + moms pr. time.

Min revalideringsplan blev udarbejdet af xxxxx kommune i efteråret 2009. I januar 2011 flytter jeg til xxxxxx kommune, hvor min sagsbehandler finder min revalideringsplan "forkert" i forhold til mit sygdomsforløb (hvilket hun har beskrevet i min journal som jeg har en kopi af) - hun mener at jeg er blevet sendt for tidligt ud i uddannelse, men lader planen køre alligevel.

Sagens kerne er, at jeg føler mig smidt ud i et uddannelsesforløb på et tidspunkt hvor jeg på ingen måde var rask - og jeg kunne ikke gøre andet end at "adlyde" idet mit eksistensgrundlag i så fald ville blive stoppet. Nu er jeg så igen blevet for syg til at klare en almindelig hverdag og straffes herfor, ved at miste min revalideringsydelse.

Jeg føler mig slidt ned til sokkeholderne efter de sidste 4 år i kommunens kløer og har svært ved at holde modet og livsglæden oppe. Jeg har flere gange søgt om psykologhjælp igennem kommunen, men har gentagne gange fået afslag på dette.

Jeg ved ikke om i kan finde hoved eller hale i dette - jeg har selv meget svært ved det.

[næsebjørn]

Man kan desværre godt blive bedt om at bo på gaden. Der har jeg selv boet. Jeg fik at vide jeg kunne tage på et herberg men valgte at bo inde midt i en skov. Det alternativ virkede mere appelerende end omgang med narkomaner og hvad har vi. Jeg blev samtidigt tvunget til at møde op i aktivering men så kunne jeg da i det mindste komme i bad.

Det er velfærd i højeste potens.

Håber ikke det kommer til at gå så slemt for dig. Har desværre ingen råd.

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Frk.Smilla

Det undrer mig meget at kommunen kan stoppe mit reva-forløb, når jeg kun har været sygemeldt i 4 uger??

- andre der har oplevet noget lignende? Jeg er gået fra at modtage ca 16.000 kr på reva-ydelse, til nu at modtage 4.600 kr i kontanthjælp - fordi jeg er blevet sygemeldt!! Jeg aner ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op, og får det værre og værre for hver dag jeg skal forholde mig til denne situation, og den altoverskyggende følelse af afmagt og uretfærdighed - hvordan kan dette dog lade sig gøre i Danmarks velfærdssamfund anno 2011???

Ja det undrer faktisk også mig, og dog, for det hænger garentris sammen med at de har vurderet at du ikke er syg i en kortere periode, at de mener det er bevisligt at du vil være syg ud over de 6 måneder.

Måske du skulle forsøge at tage den problemstilling (hvis du ikke allerede har været der) du må gerne sende sjuplerende oplysninger

HUSK ved den søde grød at søge aktindsigt hos BAN, forvent ikke at kommunen har sendt alle relevante sagsakter.

Den med værre og værre, den kender jeg alt for godt, men ved du hvad det værste er?? jeg er blevet smidt ud af systemet får ikke en krone, men vi skal mange mange år tilbage for at finde en LUM have det så godt, som jeg har det nu, jeg kan gøre ting nu, jeg ikke har været i stand til de seneste 9-10 år uden at få det dårligt (angst) Faktisk ændrede det sig i løbet af en månedes tid, efter jeg røg ud af systemet, hvilket altså er den ENESTE forandring der er sket i mit liv, de seneste mange år.
Tiden op til, og lige efter var HÅRD (juleaften lå jeg alene i min seng, jeg nød det, for havde virkelig behov for den fridag, men mere... mand og børn jeg kunne bare ikke overkomme at holde jul, det den kedligste jul mine børn nogen side har haft) andet skal du endelig ikke tro, men den trillion tons tunge sten der blev løftet væk, sikke en lættelse, jeg behøver ikke være bange for at blive talt ned til, bange for at de ringer eller skriver, truer lyver eller kommer i tanke om at jeg skal et eller andet jeg bare ikke magter, jeg er fri, ikke økonomisk (jeg er ligesom ikke rask, og vil ikke kunne taget et alm fuldtidsjob) men jeg har det lidt som om jeg havde solgt min sjæl til en hvis herre, og nu er blevet købt fri.

Så at du oplever systemet som et ulideligt press er du absolut ikke ene om, sådan ER det altså i vores lille smørhul.
Hvordam det kan lade sig gøre? tja det da ikke så svært, sæt en flok mennesker på magten, som ikke aner hvad det vil sige at være persset på krop sjæl og økonomisk, og få dem bildt ind at alle der ikke er i arbejde bare er dovne, så har du det problem VI oplever med systemet.