K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-01-2010, 23:38   #1
jfm
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-01 2010
Indlæg: 8
Styrke: 0
jfm er ny på vejen
Afslag på fleksjob og hvad nu

Hej

Jeg har lige et par spørgsmål, om fleksjob. Min kone har fået afslag på fleksjob den 19 oktober 2009, og jobcenteret prøver bare at køre rundt med os. Det er mig der er gået mere og mere ind i sagen, da min kone snart ikke orker mere.
Jeg håber at I har et på gode råd, da vi snart ikke ved hvad vi skal gøre.

Lidt bagrundstof fra min kone:

Jeg er en kvinde på 32 år, der i 1998 faldt af min hest og slog mit hoved. Jeg har derefter har svær migræne. Ifølge min neurolog, som jeg har gået ved siden år 2000, kan hun ikke hjælpe mig af med min migræne, men siger at det er kronisk.
Jeg tager piller hverdag for at forebygge min migræne + piller ved anfald, men jeg har stadig migræne et sted mellem 5 og 20 dage om måneden. En del af den så kraftig, at det kræver, at jeg er sengeliggende i flere dage.

I 2004 havde jeg en traumatisk fødsel, som gjorder, at jeg fik en fødselsskade, som i 2009 blev anerkendt hos patientforsikringen.

Jeg har siden min fødsel i 2004 haft kraftige bækkenbundssmerter, som gør, at jeg har konstante smerter i mit underliv, der gør, at jeg har svært ved at stå op og sidde ned i længere tid af gangen.

Jeg har været i arbejdsprøvning i 4 timer om dagen, men der har jeg haft rigtig mange konstante smerter, fordi det har været udholdeligt at stå op og sidde ned samtidig med skulder og migræne smerter.

Jeg har gået til diverse træningsforløb for at forbedre mit underliv og for at få mine smerter væk.
Jeg har gået hos speciellæger på Svendborg sygehus og Odense universitets hospital, men de har ikke kunne hjælpe mig med mine smerter.

Jeg har problemer med de daglige gøremål og jeg er f.eks. nød til at køre min søn i børnehave, der kun ligger 300 meter fra vores hjem. Hvis jeg gå eller cykler, for jeg så mange smerter i mit underliv, at jeg er nød til at være sengeliggende det meste af dagen.

Jeg har kroniske smerter i begge mine skulder og jeg er derfor blevet opereret i min ene skulder, men uden held. Jeg har konstante smerter i begge mine arme og arbejde med armene over vandret er udelukket.

Jeg tørre alt vores tøj i tørretumbler, så jeg er fri for at bruge min arme til at hænge tøjet op og fordi jeg ikke behøver at stå op i længere tid af gangen pga. bækkenbundssmerter.

Jeg er sengeliggende i 4 dage, når jeg har min menstruation, da jeg har rigtig mange smerter i mit underliv.

Jeg går pt. på Smertecenter Syd, for at de skal hjælpe mig med at få det bedre med mine smerter, men de har gjort det klart for mig at de ikke kan fjerne mine 3 smerte problemer.

Jeg har papir fra speciellæger inde for skulder, migræne og underlivssmerter, papir fra egen læge og fra patientforsikringen og papir fra Smertecenter Syd på OUH, hvor der står, at jeg er yderst psykisk velfungerende mht. mine smerter og accept selv.

Der står videre, at alle 3 smerte grupper må betegnes som kroniske smerter og der er ikke nogen behandling der kan fjerne mine smerter.

Der står ikke noget i de lægelige papir om at jeg fejler noget psykisk, men derimod at det er kroniske smerter, der påvirker de daglige gøremål.

Det største problem er, at det tror Svendborg Jobcenter ikke på. Så derfor har jeg fået afslag på fleksjob.

De påstår, at jeg fejler noget psykisk og at det kan afhjælpes med psyketerapi. De siger, at jeg bare skal hjælpes med at indse, at jeg har smerter og skal hjælpes til selvforsørgelse.

Man har valgt fra jobcenterets side, at se fuldstændig bort fra de lægelige papir, der er til deres rådighed, men kun bruge deres egen vurdering til at afgøre min sag.

Den øverste chef Birgit Bagge har sågar sagt til min mand, at fleksjob er for dem, der er over 50 år, så derfor var det da svært for mig, at blive godkendt til fleksjob.

Pt. arbejder jobcenteret på, at jeg skal ud i revalidering, for at opnå selvforsørgelse, selv om jeg har konstante smerter, som gør at jeg har brug for at ligge ned flere gange om dagen, for at hvile mig.

Min dagligdag går med de daglige gøremål, hvor jeg arbejder ca. 10-15 min afgangen og der efter hviler mig 20-30 min, før jeg begynder at arbejde igen.

Jeg vil rigtig gerne ud i arbejde, da jeg savner arbejdsmarked meget, da jeg har været sygemeldt siden august 2006.

Mine spørgsmål til jer er:


Hvor meget skal der til, for at man kan blive godkendt til et fleksjob, og hvor mange papir fra speciellæger skal der til, for at overbevise et jobcenter om, at man fejler noget, der desværre ikke kan fjernes, da det ikke er noget psykisk, men derimod kroniske smerter.

På forhånd tak for hjælpen og tak for en masse gode indlæg.
jfm er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-01-2010, 23:55   #2
hr.luko
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2009
Indlæg: 204
Styrke: 15
hr.luko er ny på vejen
Jeg håber sandelig i har klaget over afgørelse om at du ikke kan få fleksjob.

Jeg ser en del ting der er problematiske i din sag:

Kommunen afviser udtalelser fra flere læger der siger at dine smerter er kroniske. De siger tilmed at dine smerter kan fjernes ved at få hjælp med psyken.

Hvem ved kommunen siger det ?

Hvis det er sagsbehandleren, så falder den til jorden, sagsbehandleren ikke har nogen lægelig uddannelse og derfor ikke kan udtale om nogen rent lægefagligt.

Hvis det er lægekonsulenten, så må lægekonsulenten ikke tilsidesætte andre lægers diagnoser medmindre de er åbenlyst forkerte OG så skal lægekonsulenten lægefagligt argumentere for hvorfor de er forkerte.

Hvis kommunen siger at det er psyken den er gal med og der ikke findes nogen udtalelser fra en læge der siger det, ja så har de igen et problem.
Hvis kommunen mener at det muligvis er noget psykisk, kan de bede om en psykiatrisk speciallæge erklæring - de kan ikke selv finde på noget.

Det er ærgerligt at i ikke har på skrift at lederen har sagt at fleksjob er noget for dem over 50. Den lov ville jeg nemlig gerne have lederen til at fremvise.

Der er sikkert nogen af de kloge tøser (eller herrer) der kan finde flere guldkorn i din sag som kan bruges til noget konstruktivt.

Desværre er det sådan i dagens Danmark at man skal bruge rigtig mange kræfter for at få fleksjob eller pension (min kone sov næsten en måned efter hun fik tilkendt pension, hun var dog vågen helt op til 7 timer i døgnet)
__________________
"Den der ikke håber på at vinde, har allerede tabt" Jose Joaquin Olmedo
hr.luko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 00:04   #3
mor2
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-12 2009
Indlæg: 75
Styrke: 15
mor2 er ny på vejen
Ved det desværre ikke , men held og lykke til jer begge 2
mor2 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 00:52   #4
jfm
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-01 2010
Indlæg: 8
Styrke: 0
jfm er ny på vejen
Sagsbehandleren siger at min kone skal have et fleksjob, da hun er for syg til et alm. arbejde.
Der er kommet en udtagelse for den afdelingsleder, hvor min kone var i praktik, hvor hun siger at min kone kun vil have et fleksjob på 4 timer og på sigt pension og at det er noget psykisk, der spiller ind.
Det eneste der passer er at min kone godt kunne tænke sigt et fleksjob på 4 timer for så kan hun arbejde og stadig holde smerterne ud.
Jobkonsulenten hoppede med på vognen og beskrev efterfølgende, at det var noget psykisk der spiller ind og der faktisk ikke er kroniske smerter.
Lægekonsulenten siger at der er moderate smerter der kun er midlertidig og at det kan afhjælpes med psykoterapi.
Der står ingen steder i alle de lægelige papir, at min kone fejler noget, men der står bl.a. i en udtagelse fra Smertecenter Syd, at min kone er yderst psykisk velfungerene.
Og ja vi har selfølgelig klaget over sagen og bl.a skrevet 3,5 sider med fejl og mangler om lægekonsulentens udtagelser.
Vi har været til møde med den øverste chef på jobcenteret, hvor vi blev enig om at min kone skulle ud i en ny arbejdsprøvning, for at fastslå hendes arbejdsevne, men samtidig går hun uden på afdelingen med revalidering, for det stod der i hendes afslag, at alle muligheder ikke var udtømte.
De snakker kun revalidering og siger at hun skal glemme alt om fleksjob.
De siger at når man har fået afslag på fleksjob og er begyndt på revalidering, kan man ikke komme tilbage eller blive indstillet til fleksjob igen.
jfm er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 08:18   #5
Trold
Banned
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2007
Lokation: Ringsted
Indlæg: 1.564
Blog Indlæg: 2
Styrke: 0
Trold er ny på vejen
Det er da lige til at brække sig over alle deres løgnehistorier.

Jeg kommer lige med et par generelle råd, til brug i sådan en sag.

Hvis sagsbehandler, eller andre på kommunen, siger noget der lyder mærkeligt så er det sikkert mærkeligt, og derfor skal i bede om at få det på skrift.

Efter et møde eller telefonsamtale hvor den slags påstande er fremkommet er det en god ide efterfølgende at sende vedkommende en mail, hvori man beskriver mødet/samtalen som man har opfattet det, og slutter af med at spørge om man har opfattet det korrekt.

Har i fået aktindsigt i din kones sag?

Ellers bør i hurtigst muligt benytte denne formular til at få det: http://www.k10.dk/media/aktindsigt.html
(Den er fundet under "Nyttige links" som i finder øverst på siden, der ligger mange gode ting).

Når i afleverer papirer på kommunen, f.eks. oplysningssedler eller lægepapirer, så skal i bede om at få en kvittering på at det er afleveret, mange mennesker har oplevet at vigtige papirer er forsvundet i systemet.

Når din kone er til møde på kommunen er det en god idé at have en bisidder med, men derudover kan det også være en god idé at optage møderne med f.eks. en mp3'er (nogle mobiltelefoner kan optage), det er fuldt ud lovligt, men hvis i spørger først har kommunen lov at nægte jer det, så gør det uden at spørge.

Når/hvis i har flere/andre spørgsmål er det en god idé at fortsætte i denne tråd, da vi andre så kan gå tilbage i tråden og se lidt af baggrunden for det hele, og derfor bedre kan svare jer.
Trold er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 09:37   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
- og sikke noget løgn de siger, at ''har man fået afslag på fleksjob og er begyndt på revalidering, kan man ikke komme tilbage eller blive indstillet til fleksjob igen''...

- hvad så hvis man pludselig mister begge ben, eller på enden måde taber erbejdsevne, skulle løbet så være kørt??
De lyver så vandet driver!!!

Der er mange der søger fleks, får afslag, og prøver igen...og igen....og igen.
Når de kommer med et afslag, så forsøger borgeren jo at gøre det de mener der skal til for at blive selvforsørgende. Og tjaaaaa, det virker jo ikke altid, og SÅ er mulighederne jo udtømte og fleks en realitet....

Og man kan gå fra fleks til førtidspension, og fra førtidspension tilbage til fleks, eller være førtidspensionist og bare få oprettet et fleksjob. Der er flere muligheder.

Men SELVFØLGELIG kan din kone søge fleks igen, når/hvis det viser sig at hun faktisk slet ikke kan revalideres. Lige som afslaget kan omstødes hvis i klager.

Men ved at sige til jer, at hun aldrig kan søge fleks igen er jo ulovligt, og lægger jo op til, at så kan der heller ikke søges førtidspension, som jo er tanden 'værre' set gennem kommunebrillen.

Suk altå....
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 11:56   #7
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Sådanne påstande sørger man for altid at få på skrift ,også hvis det kommer midt i en samtale så siger man næ hov stop det lyder vanvittigt derfor vil jeg gerne have på skrift hvor i loven det fremgår at man feks ikke kan komme fra revalidering til fleks og hvor står det i loven at man skal være over 50 for at få fleks og står det ikke i loven så er det ikke sådan ...

Og mht sagsbehandler begynder de med at det er en interne politik så bed om at få det på skrift da du ved at det er ulovligt at have en intern politik der strider imod gældene lov så det vil du gerne videre med ...

Og har sagsbehandler ikke lyst til at skrive det til dig så skriver du selv , sådan noget som du sagde den og den dag ved det og det møde at (også skriver man det man ikke kan få til at passe ) jeg vil gerne have bekræftet eller afkræftet evt rettet misforståelser der måtte være ....

tro mig bruger i den hvergang så begynder de hurtigt at holde sig til gældene lov og begynder i stedet for at snyde dem der ikke gør oprør .. desværre
  Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 15:21   #8
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Hej

Blev jeres klage da fastholdt eller hvad?
For hvis de fastholdt deres klage, skulle jobcentret jo sende klagen videre til beskæftigelsesnævnet.... hmmmm
Hvilken ydelse var hun på før, sygedagpenge? Og hvad er hun på nu?
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 15:32   #9
jfm
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-01 2010
Indlæg: 8
Styrke: 0
jfm er ny på vejen
Ja vi har fået aktindsigt, men det er jo lige meget når de ikke bruger alle de lægelige oplysninger der findes.
Lige nu venter vi på at sagen bliver sendt til beskæftigelsesnævnet, så må vi jo se hvad de siger, indtil da hedder det revalidering, selv om vi godt ved, at det ikke kan lade sig gøre.
Det er jo så galt, at min kone kører vores søn i børnehave, selv om den kun ligger 300 meter fra vores hjem, for hun kan ikke holde til at gå de 300 meter frem og tilbage, da hun så vil være sengeliggende det meste af dagen, p.g.a. smerter i underlivet.

Hendes sygedagpenge slutter til marts og hun har været på sygedagpenge siden august 2006 kun afbrugt af barsel i 2008.
Hun har været sygemeldt siden starten af 2006.
Hun havde arbejde indtil august 2006, hvor hun var sygemeldt fra arbejde det meste af 2006

Sidst redigeret af Stezu; 21-01-2010 kl. 23:18. Årsag: 2 indlæg slået sammen - brug venligst redigerfunktion ved tilføjelser
jfm er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 16:05   #10
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Endnu en gang må jeg korse mig over, hvordan systemet handler direkte imod borgernes bedste. Held og lykke til jer! Det er godt, at din kone har din støtte.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Afslag på Fleksjob... Klaus K Spørgsmål ang fleksjob 14 18-02-2011 22:33
Afslag på fleksjob m.m. YRMB Alt det andet 30 11-01-2011 22:40
Fleksjob afslag jfm Spørgsmål ang fleksjob 2 15-02-2010 08:40
Afslag på fleksjob og sygedagpegestop, hvad nu? carbonarm Spørgsmål ang fleksjob 13 20-10-2009 14:37
Afslag på fleksjob dino Spørgsmål ang fleksjob 5 25-04-2008 14:01




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension