Sorg at miste sin inditet

[Løvinden]

Oprindeligt indsendt af Strandpigen

Interessant emne. Det med at slippe ens arbejdsidentitet består af to ting, tænker jeg:

1. Hvordan har jeg det selv med det?
2. Hvad tænker andre om mig?

Det første har jeg ligesom gisne haft forbløffende nemt ved, selv efter en lang akademisk karriere. Da jeg først havde erkendt, at det ikke var muligt for mig at arbejde, heller ikke bare et par timer om ugen, var der ikke anden vej end pension. En pension, som giver meget livskvalitet, da jeg nu har overskud til at se mennesker etc. Dvs jeg er mor, veninde etc i stedet for bare at være syg. Jeg har mange interesser. Har dog stadig meget få kræfter.

Det andet er noget sværere, men jeg prøver på ikke at lade mig påvirke af den 'tone', der er i samfundet over for folk på overførselsydelser. At man ikke er noget værd, hvis man ikke kan arbejde. At man skulle være uden for fællesskabet: Sikke dog noget vrøvl! Der er andre fællesskaber end arbejdsfællesskabet, og jeg er en del af mange fællesskaber, foreninger og netværk. Prøver også med mine begrænsede ressourcer at hjælpe, hvor jeg kan.

I forhold til at forklare mig over for nye mennesker ("hvad laver du så?") har min psykolog anbefalet, at jeg har forskellige versioner klar, som jeg kan anvende alt efter situationen/personen. Man er ikke forpligtet til at fortælle hele sin sygehistorie til hvem som helst, så det er ikke altid jeg siger, at jeg er uden for arbejdsmarkedet, men ofte gør jeg det. Der bruger jeg min mavefornemmelse.

Tak for dit indslag Strandpigen.
Jeg tænker at hvis jeg kan få det på plads inde i mig selv - altså accepten af at jeg ikke mere kan klare at forsørge mig selv på helt almindelige vilkår - så er det nok det vigtigste. Så bliver det vel let lettere at stå imod andres meninger om det? Dem der kender mig vil vide, at jeg virkelig har kæmpet med tingene gennem årene. Det er nok nærmere nye bekendtskaber som du skriver. Og det er jo meget sandt at man ikke har oplysningspligt overfor hele verden. Min store åbenhed kan godt nogen gange blive min hemsko i den slags sager.

Oprindeligt indsendt af gisne

Kender godt den med hvad tænker andre om mig. Jeg har ingen problemer med at være førtidspensionist, men samfundsdebatten idag er hård i den henseende.

Jeg har nogle gange hvis jeg har været i selskaber med folk, som jeg ikke skal have nærmere bekendtskab med udover i den pågældende situation, sagt at jeg er hjemmegående - hvilket jeg selv ikke ser som en usandhed. Men orker ikke altid folks spørgen indtil hvorfor.

Nogle gange er det rart bare at være til selskab uden at andre kender til min rygskade og hvordan jeg fik den.

Tak for din kommentar Gisne.
Dejligt du har det ok med at være førtidspensionist.
Jeg tænker også, at det er jo ikke det man allerhelst vil være, men det kan være en nødvendighed, når job på ordinære vilkår ikke fungerer for en pga helbredet. Jeg må se i øjnene, at det er sådan det er for mig. Der er jo også en grund til at jeg fik tilkendt førtidspension dengang.

[Strandpigen]

Ja det er en proces at anerkende, at man ikke kan alt det, man vil. At man er god nok, selv om man har en funktionsnedsættelse. Når man så efter at have kæmpet med det et stykke tid, når frem til den konklusion, at pension/flexjob er eneste løsning, er det frustrerende, hvis man så også skal kæmpe med kommunen.

Det håber jeg ikke du skal. Som jeg forstår det, er det den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, du fik pensionen, som stadig gælder for dig. Hvad det helt præcist betyder, ved jeg ikke, men det er sikkert en fordel, hvis du løbende har orienteret din læge om din tilstand. Ellers sørg for at gøre det nu.

Held og lykke med det ❤️

[Løvinden]

Oprindeligt indsendt af Strandpigen

Ja det er en proces at anerkende, at man ikke kan alt det, man vil. At man er god nok, selv om man har en funktionsnedsættelse. Når man så efter at have kæmpet med det et stykke tid, når frem til den konklusion, at pension/flexjob er eneste løsning, er det frustrerende, hvis man så også skal kæmpe med kommunen.

Det håber jeg ikke du skal. Som jeg forstår det, er det den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, du fik pensionen, som stadig gælder for dig. Hvad det helt præcist betyder, ved jeg ikke, men det er sikkert en fordel, hvis du løbende har orienteret din læge om din tilstand. Ellers sørg for at gøre det nu.

Held og lykke med det ❤️

Tak og tak for svar. Jeg tror også tiden er kommet, hvor jeg skal til at passe mere på mig selv i stedet for at passe på alle andre! Jeg ved ikke om lægen SKAL med indover, når min pension er gjort hvilende efter den gamle ordning. Det finder jeg ud af. Men der ligger notater fra de sidste par år, hvor jeg har givet udtryk for, at jeg følte mig meget presset. Det kan jeg godt se nu er en fordel.