K10 - Flexjob & Førtidspension
 
Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-07-2017, 21:26   #51
vasen
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2014
Indlæg: 1.105
Blog Indlæg: 1
Styrke: 11
vasen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075

Kære Socialmedicinsk enhed Frederiksberg hospital.

Jeg vil gerne klage over at man har benyttet Sundhedskoordinator Monika Menachem til at vurdere om Charlotte Pedersen opfylder de 4 betingelser for at Københavns kommune kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
Monika har tidligere behandlet Charlotte Pedersens sag som sundhedskoordinator til rehabiliteringsmøde mandag den 12-9-2016 hvorefter jeg den 17-9-2016 påklagede hendes udtalelse om "at Klinisk funktion ikke havde skrevet noget om at flere beskæftigelsesrettede tiltag i et ressourceforløb vil forværre Charlottes helbred."

På baggrund af den tidligere uenighed om det helbredsmæssige forsvarlige yderligere forsøg på udvikling og afklaring og klagen over Monika mener jeg, at Monika er inhabil i forhold til at vurdere om Charlotte opfylder de 4 betingelser for at kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Jeg vil desuden også gerne påklage selve den måde hvorpå Monika har udfyldt "Skema til brug for sundhedskoordinatorens udtalelse i forbindelse med, at kommunen behandler en sag uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet." den 20-6-2017.

Monika har krydset 3 af de 4 betingelser af og krydset af i nej til at alle 4 betingelser er opfyldte.

Monika har krydset af med en parentes omkring lige ved siden af ja til "□ Sundhedskoordinator vurderer, at der kan svares ”JA” til spørgsmålet i punkt A) og eller punkt B), og at sagen kan afgøres uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet."

phhmw

Nu begynder omgivelserne at interessere sig hvad der virkelig foregår i "Rehabiliteringsteames"

Tænk hvad der kræves af ressourcer for en syg borger at kunne overskue ens sag.

Hilsen Peter
Der er intet nyt under solen.
Frederiksberg og Bispebjerg hospital er en og samme.
Frederiksberg hospital er tæt på at blive nedlagt.

En ørelæge kalder, som jeg kender kalder enheden for hypokonder klinikken.

Enheden er et andet navn for funktionel lidelses enheden oprettet i overensstemmelse med Sundhedstyrelsen efter Per finks koncept.
Alene det et kalde teamet for "rehabililitering" er jo satire.

Tænk sig at man tror de tosser, der sidder der - kan rehabilitere nogen udover deres egen pengepung.

Jeg har været der, og hvis jeg ikke efterfølgende kunne samtale med nogen om forløbet ville jeg have troet jeg var lige til det hvide snit.

Jeg har så ofte beskrevet forløbet, så det vil jeg her undlade, men blot skrive,at så længe de udover deres sædvanlige løn og de ikke skal stå til regnskab for deres løgn og manglende evner, så sker der intet.

Ordet retfærdighed er et ord, som ikke burde eksistere, for det er et et ord fra månen.
Ja, der er nogen få , som får ret i København og andre kommuner men enten er de meget dygtige eller også har de købt en lotto kupon.

Sidst redigeret af vasen; 16-07-2017 kl. 21:30.
vasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-08-2017, 00:57   #52
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
https://www.frederiksberghospital.dk...unktionen.aspx

I Socialmedicinsk Enhed varetager vi funktionen som sundhedskoordinatorer. Vi dækker alle 29 kommuner i Region Hovedstaden.

Sundhedskoordinatoren skal altid deltage, når et jobcenter afholder møde i rehabiliteringsteamet. I Region Hovedstaden er sundhedskoordinatoren altid en læge. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat og sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning.

Der afholdes ca. 160 rehabiliteringsteammøder om måneden og omkring 30 læger med socialmedicinsk ekspertise dækker opgaven. Forud for møderne screener de sagerne, som aftalt med jobcentrene. Under møderne deltager sundhedskoordinatoren i dialogen med borgerne og mødet afsluttes med en indstilling, der viser, hvad rehabiliteringsteamet anser som bedste løsning for borgeren.

Borger
Du kan blive henvist til Socialmedicinsk Enhed på flere måder afhængig af din situation og hvem du samarbejder med. Det kan være fra dit jobcenter, din praktiserende læge, en hospitalsafdeling, din fagforening, dit forsikringsselskab eller din arbejdsplads. Du kan både være i arbejde eller være ledig.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-08-2017, 22:22   #53
vasen
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2014
Indlæg: 1.105
Blog Indlæg: 1
Styrke: 11
vasen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
https://www.frederiksberghospital.dk...unktionen.aspx

I Socialmedicinsk Enhed varetager vi funktionen som sundhedskoordinatorer. Vi dækker alle 29 kommuner i Region Hovedstaden.

Sundhedskoordinatoren skal altid deltage, når et jobcenter afholder møde i rehabiliteringsteamet. I Region Hovedstaden er sundhedskoordinatoren altid en læge. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat og sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning.

Der afholdes ca. 160 rehabiliteringsteammøder om måneden og omkring 30 læger med socialmedicinsk ekspertise dækker opgaven. Forud for møderne screener de sagerne, som aftalt med jobcentrene. Under møderne deltager sundhedskoordinatoren i dialogen med borgerne og mødet afsluttes med en indstilling, der viser, hvad rehabiliteringsteamet anser som bedste løsning for borgeren.

Borger
Du kan blive henvist til Socialmedicinsk Enhed på flere måder afhængig af din situation og hvem du samarbejder med. Det kan være fra dit jobcenter, din praktiserende læge, en hospitalsafdeling, din fagforening, dit forsikringsselskab eller din arbejdsplads. Du kan både være i arbejde eller være ledig.

Hilsen Peter
Goddaw mand øksekskaft!
vasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2017, 09:13   #54
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lydfil fra et tilfældig møde i Rehabiliteringsteamet.

https://www.youtube.com/watch?featur...Vw&app=desktop

Jane Pihlmanns 3 møde med et Rehabteam i Jobcenter København 28 09 2017

Jeg har sat biplyde på teammedlemmernes navne, fordi jeg ønsker at holde fokus på den årelange systematiske ulovlige sagsbehandling, jeg og 1000 vis af andre københavnere med varige sygdomme og handicap har været og fortsat er udsat for i Jobcentrene og socialcentret i København.

Jeg ØNSKER IKKE at medvirke til at personangribe enkeltpersoner, ansat i Jobcenter, heller ikke selvom de også har en del af ansvaret for den årelange systematiske ulovlige sagsbehandling!!

Det var igen igen igen en jobcenterjurist, der ledte Rehabiliteringsmødet med "hård hånd". Juristen oplyste, at teamet forud for mødet var blevet enige om, at udsætte mødet, fordi Rehabiliteringsteamet den 9. maj 2016 havde indstillet, at jeg skulle igennem en psykiatrisk udredning på Klinisk funktion.

DET ER LØGN!!! Det indstillede teamet i 2016 IKKE!!!

Det var min forrige sagsbehandler, der bag min ryg bestilte en 3 timer lang psykiatrisk udredning på Klinisk Funktion, fordi jeg havde lagt lydfiler op på Nettet, og fordi jeg klagede i et væk.

Sundhedskoordinatoren, som var en læge fra netop Klinisk Funktion med ca. 40 års erfaring inden for bl.a. ortopædkirurgi og psykiatri sagde flere gange, at han ikke manglede nogle oplysninger i forhold til mit ønske om en førtidspension med skånejobmulighed, men at han havde været nødt til at acceptere, at de øvrige teammedlemmer krævede, at jeg skulle rundt om Klinisk Funktion for at få lavet en helhedsvurdering inkl. en psykiatrisk udredning.

Udover at LYVE om indstillingen fra Rehabiliteringsteamet den 9/5 2016, brugte jobcenterjuristen på mit møde den 28/9 2017 begrundelsen om, at hun i et notat havde læst, at Rehabiliteringsteamet i 2016 havde indstillet, at jeg skulle igennem en psykiatrisk udredning i Klinisk Funktion.

Mange timer efter mødets afslutning og mange eftertanker senere, må det notat, jobcenterjuristen henviste til, være et notat min tidligere sagsbehandler har lavet, da hun bag min ryg bestilte en 3 timer lang psykiatrisk udredning i oktober 2016.

Jeg klagede direkte til Borgerrådgiveren og indhentede min journal på Klinisk Funktion. I journalen fra Klinisk Funktion kunne jeg læse, at det var min tidligere sagsbehandler, der havde henvist mig, og at hendes begrundelse var, at jeg lagde lydoptagelser fra møder på Jobcentret op på Nettet og klagede i et væk.

Min tidligere sagsbehandler blev efterfølgende flyttet til andre opgaver i Jobcentret, og takket været Borgerrådgiverens hjælp, fik jeg efterfølgende en undskyldning fra Centralforvaltningen.

JEG VIL IKKE FINDE MIG I, at endnu en jobcenterjurist LYVER, så en ny klage er på vej til min sagsbehandler.

Heri vil jeg kræve, at min klage bliver sendt til alle fra Rehabiliteringsteamet, fordi jobcenterjuristen har henvist mig til Klinisk Funktion på en LØGN. Det betyder så også, at Sundhedskoordinatoren har accepteret Jobcentrets henvisning til Klinisk Funktion på FALSKE oplysninger.

phhmw

En subjektiv vinkling på en social sag, men vores erfaring siger, at ikke alle møder med Rehabiliteringsteamet foregår efter reglerne.

Som faktuelt nedbryder både retssikkerhed og tilliden til disse møder, hvor formanden for Pensionsnævnet også kan være medlem og sidde at "Indstille" til sig selv, i Pensionsnævnet.

Uden at borgeren har denne viden. Først, hvis man udnytter muligheden for personligt fremmøde med Pensionsnævnet , opdager man at formanden for Pensionsnævnet har man mødt før i Rehabiliteringsteamet.

Så kender man dennes "Indstilling" kender man også "Afgørelsen" fra Pensionsnævnet efterfølgende.

Men lyt til dette møde og dan din egen mening.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-09-2017, 09:32   #55
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
JEG VIL IKKE FINDE MIG I, at endnu en jobcenterjurist LYVER, så en ny klage er på vej til min sagsbehandler.
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at hvis man klager til sin sagsbehandler, så kommer klagen sandsynligvis ikke længere end sagsbehandlerens skrivebord.

Hvis man ønsker, at andre skal reagere på klagen, så bør den, som minimum, adresseres til jobcenterchefen. (Og selvfølgelig mod kvittering.)
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2017, 10:02   #56
KageØre
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10
KageØre er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse Se meddelelser
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at hvis man klager til sin sagsbehandler, så kommer klagen sandsynligvis ikke længere end sagsbehandlerens skrivebord.
Jeg anbefaler at man laver en "samtidig orientering" til borgerrådgiveren... når de ser det, plejer de at behandle klagen efter bogen.
Behandler de ikke klagen som de skal, kan borgerrådgiveren hurtigt gribe ind.
KageØre er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-10-2017, 17:24   #57
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi husker og minder hinanden om, at.....

Når en sag forelægges rehabiliteringsteam, SKAL alle sider være belyst.

INGEN har retten til at bestride gyldigheden af lægefaglige udtalelser, og der må ikke tysses på borgeren, som var denne et barn - det kaldes for respektfuld optræden jævnfør Regler for god forvaltningsskik.

Mødet er ikke et debatforum, men et møde, hvor fakta fremlægges, og, hvor man i forvejen har afvejet, hvilke reelle oplysninger, man skal bruge.

Såfremt yderlige oplysninger er nødvendige, skal de begrundes konkret i sagen i relation til gældende lov, borgerens situation og i forhold til, at man ikke må overbelyse sagen."

Du har naturligvis søgt aktindsigt ved alle, før du skal til møde med Rehabiliteringsteamet. Alle betyder alle du har været behandlet af, samtalet med og alle har naturligvis pligt til at fører journal over dig, din situation, dine resulater efter handleplaner, læger, speciallæger, hospitaler, klinikker, fysioterapien samt kommunen.

Du skal naturligvis vide alt, hvad andre skriver om dig. Det er jo grundlaget for hvad Rehabiliteringsteamet INDSTILLER til kommunens Pensionsnævn, som træffer en AFGØRELSE.

Til mødet med Rehabiliteringsteamet møder du muligvis formanden for Pensionsnævnet som du senere møder, hvis du takker ja til muligheden for at mødes med Pensionsnævnets medlemmer, før de AFGØRER din sag.

Du tænker muligvis at din retssikkerhed er under pres. Hvilket er korrekt da formanden for Pensionsnævnet lovligt også kan sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv i Pensionsnævnet.

Inhabil staves INHABIL.

Hvis du ønsker, at anke afgørelsen sker det til kommunen, hvor kommunen SKAL have modtaget din anke inden 28 dage på minuttet, efter din modtagelse af afgørelsen

Hvis kommunen fastholder SKAL de inden 4 uger sende din anke til Ankestyrelsen, som ikke har lovbundne frister, men frister som embedsfolk selv fastsætter.

Ved Ankestyrelsen søger du også aktindsigt, fordi vigtige oplysninger har det med at forsvinde eller glemmes at tilsendes Ankestyrelsen.

Derfor søger man altid fuld aktindsigt ved alle 100%.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-10-2017, 19:16   #58
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rehabiliteringsteamets indstilling "Ressourceforløb" til Pensionsnævnet.

2017

https://ast.dk/beskaeftigelse/tilbud...essourceforlob

Artikel: Når borgeren har været igennem sit første ressourceforløb

Reglerne for ressourceforløb kan være komplicerede, og det har blandt andet betydning, om borgeren er yngre eller ældre end 40 år. Denne artikel gennemgår regler og praksis i de situationer, hvor borgeren allerede har været igennem sit første ressourceforløb.

Af souschef Marianne Sinding

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017.

I alle de situationer, vi behandler her i artiklen, har borgerne allerede været igennem sit første ressourceforløb. Det er situationer, hvor kommunen:

har givet et nyt ressourceforløb til en borger under 40 år
har givet et nyt ressourceforløb til en borger over 40 år
har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud
ikke har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud
har afgjort, at ressourceforløbet og -ydelsen skal stoppe, når perioden udløber.

Mange af spørgsmålene kommer vi ind på i principafgørelse 82-16. I slutningen af denne artikel er der link til afgørelsen.

Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger under 40 år

Hvis kommunen vil give et nyt ressourceforløb, skal den lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Det skal ske inden afgørelsen. Kommunen må ikke bare forlænge det tidligere ressourceforløb.

Det er inden et ressourceforløb slutter, at kommunen skal tage stilling til, hvad der skal ske. Hvis kommunen ikke gør det, fortsætter ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har taget stilling.

Hvis borgeren klager over, at kommunen blot har forlænget det tidligere ressourceforløb, hjemviser Ankestyrelsen sagen. Så skal kommunen afgøre, om borgeren skal have et nyt ressourceforløb og igen huske at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet inden forlængelsen, er det Ankestyrelsen, der afgør, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb. Her er det afgørende altså, at sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsen beder samtidig kommunen om at bestemme, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden.

Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, men vi tager ikke stilling til indsatsdelen. Det er nemlig en del af kommunens processuelle sagsbehandling, som borgeren normalt ikke kan klage over.

Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger over 40 år

Borgere over 40 år har kun har pligt til at tage imod ét ressourceforløb, men kommunen kan tilbyde flere, hvis borgeren ønsker det.

Kommunen kan tilbyde borgeren et nyt ressourceforløb, men den kan ikke bestemme, at borgeren skal tage imod tilbuddet. Hvis borgeren ikke ønsker et ressourceforløb, må kommunen afgøre, hvad borgeren så skal i stedet; for eksempel beskæftigelsestilbud med kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension.

At borgeren afviser et ressourceforløb betyder ikke, at borgeren nødvendigvis har ret til førtidspension.

Nyt ressourceforløb

I stedet for at afgøre, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb, kunne kommunen vejlede borgeren om muligheden for at få tilbud om endnu et ressourceforløb. Men kun hvis borgeren ønsker det. Her behøver kommunen ikke at give klagevejledning, fordi tilbuddet ikke har bindende retsvirkninger for borgeren.

Hvis borgeren klager over at skulle deltage i endnu et ressourceforløb bliver Ankestyrelsens afgørelse som hovedregel, at kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb mere. Vi ændrer eller ophæver således kommunens afgørelse uden at sætte en anden afgørelse i stedet. Vi tager ikke stilling til, om de øvrige betingelser for, at kommunen kan give et ressourceforløb, er opfyldt.

Samtidig beder vi kommunen om, i samarbejde med borgeren, at tage stilling til, hvad der nu skal ske i forhold til forsørgelse og andre foranstaltninger og indsatser.

Vi hjemviser ikke sagen og beder kommunen afgøre den på ny, fordi det ikke er sikkert, at kommunen behøver at afgøre sagen igen. Hvis borgeren ender med at acceptere ressourceforløbet, skal det blot sættes i gang som en frivillig aftale mellem kommunen og borgeren.

Hvis borgeren stadig ikke ønsker at deltage i et nyt ressourceforløb, skal kommunen afgøre, hvad der så skal ske. Det vil være en egentlig afgørelse med retsvirkninger, der binder borgeren, og derfor skal kommunen vejlede om muligheden for at klage.

Frakendelse af ressourceforløbet

At kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb, betyder ikke, at kommunen skal stoppe ressourceforløbet. Hvis borgeren for eksempel er begyndt på forløbet og selv ønsker at fortsætte, skal forløbet blot fortsætte.

Hvis kommunen frakender ressourceforløbet, kan borgeren klage. Derfor skal kommunen give klagevejledning. I praksis kan forløbet ikke frakendes, hvis borgeren allerede er begyndt og deltager aktivt i det.

Særlig spørgsmål i principafgørelsen

Selv om borgeren var over 40 år i principafgørelse 82-16, afgjorde vi, at borgeren var i målgruppen for et nyt ressourceforløb. Det vil vi – som det fremgår ovenfor - normalt ikke gøre.

Vi gjorde det, fordi hovedspørgsmålet i sagen var om, kommunen kan forlænge et ressourceforløb. Hvis borgeren ikke var en del af målgruppen for et ressourceforløb, ville det ikke give mening at tage stilling til, om ressourceforløbet kunne forlænges, eller om borgeren skulle have et nyt ressourceforløb. Det står der mere om i principafgørelse 82-16.

Sagen er forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud

Når et ressourceforløb slutter, kan kommunen vurdere, at borgeren nu kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud og kontanthjælp.

Kommunen skal dog være opmærksom på, at ressourceforløbet og -ydelsen ikke må stoppes, før kommunen har afgjort, hvad der nu skal ske.

Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Her afhænger vores afgørelse af, om sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse.

Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, som har lavet en indstilling, ændrer Ankestyrelsen kommunens afgørelse til, at borgeren har ret til et ressourceforløb. Ankestyrelsen beder samtidig kommunen tage stilling til, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden.

Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen for ressourceforløbet. Vi tager ikke stilling til indsatsdelen, da det er en del af kommunens processuelle sagsbehandling, og den kan borgerne normalt ikke klage over.

Sagen er ikke forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud

Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Når sagen ikke har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse, hjemviser vi sagen.

Kommunen skal lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Først derefter kan kommunen afgøre, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb eller andre indsatser.

Efter de formelle regler skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, før borgeren kan få ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Derfor er vi nødt til at hjemvise sagen for at overholde de formelle regler.

Vores hjemvisning betyder, at borgeren fortsat har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske, og vi har med hjemvisningen annulleret kommunens afgørelse om beskæftigelsesrettede tilbud.

Kommunen har afgjort, at ressourceforløbet og -ydelsen skal stoppe, når perioden udløber

Vi hjemviser sagen, hvis vi vurderer, at kommunen reelt ikke har afgjort, hvilke indsatser, den skal tilbyde borgeren efter, at den har stoppet ressourceforløbet. Vi beder kommunen om at tage stilling til eventuelle nye indsatser for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis vi vurderer, at det er relevant at overveje et nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, beder vi kommunen om at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden den nye afgørelse.

Hjemvisningen betyder, at borgeren har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen igen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske. Det vil sige, at kommunen skal betale ressourceforløbsydelse fra det tidligere ophørstidspunkt og frem til den nye afgørelse.

Kommunen kan godt ende med at komme frem til, at borgeren kan klare sig med tilbud og kontanthjælp. Hvis Ankestyrelsen hjemviser sagen til forelæggelse for teamet, peger vi dog samtidig på, at der er oplysninger i sagen, der tyder på, at borgeren ikke kan klare sig kun med beskæftigelsestilbud.

Reglerne om ressourceforløb fremgår af kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=184891

Ankestyrelsens principafgørelse 82-16 om ressourceforløb - varighed - slutdato - borger over 40 år

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186728

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-10-2017, 18:20   #59

Undskyld Peter, men alle de love ændrer jo ikke ved at kommunerne gang på gang læser loven, som fanden læser biblen.

At henvise til diverse lovregulativer gør ikke en robot til et menneske.
Sidst er vi vidne til at en borger i Københavns kommune på lærkevej blev nægtet pension.
Vedkommende har hjernetumor, og diverse andre alvorlige diagnoser.
Partsrepræsentant, Bitten blev kaldt flabet da hun spurgte hvilke områder rehabiliteringstemaet havde. Hun spurgte om deres uddannelse og navn. Hun fik ikke svar.
Hun var så rystet at hun var tæt på at bryde sammen.
Den ramte syge borger blev placeret efterfølg, på et liggeunderlag uden for jobcentret.

Der skal helt andre boller på suppen end at henvise til love, når man vil have sin ret.
Selv ombudsmanden er i lommen på de utilstedelige afgørelser der hersker.
Alle skal nok diske op med en eller lov om den så er fra 1800 og rødkål.
At følge systemets regler fører kun til endnu mere frustration og vi drives rundt ved næsen ved at følge systemets røvsyge tankegang.
Nogen få vinder, men det er et lotteri og fuldt overlagt ondskab.

Sidst redigeret af vasen; 03-10-2017 kl. 18:24.
vasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-10-2017, 22:50   #60
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=174377 "Gældende"

2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver

Rehabiliteringsteamets sammensætning

Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.

Osv, osv, osv......

phhmw

Et Rehabiliteringsteam, hvor formanden for kommunens Pensionsnævn også kan sidde og indstille til sig selv, når formanden går over i kommunens Pensionsnævn og afgører en social sag.

Retssikkerhed og inhabilitetet nævnes ikke med et eneste ord i denne skrivelse.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:18.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension