Arbejdsprøvning..

[Enteneller]

Hejsa,

Det er klart det bedste at møde op og så gå når man ikke kan eller orker mere.

Med for megen sygemelding kan du risikere at de enten forlænger din arbejdsprøvning eller i en evt. afgørelse længere fremme i din "sag", forkaster den pga. for meget "fravær".

Det er dog klart at er du for syg til at møde op må du jo melde dig syg, men jeg kender det alt for godt at man også bliver endnu mere syg ved at blive hjemme. Nu er jeg jo ikke fleksjobber, så jeg har svært ved at se hvad det optimale er for en psykisk syg flekser. Men hvis du nu ser det optimale program og skema for dig kunne du måske få det skrevet ned og arbejde frem herimod, derved vil du måske få det bedre og mindre trang til at melde dig syg, for så var der måske mindre grund hertil.

I min verden er 5 timers arbejde meget på en dag. Måske er 2 - 3 i reglen mere optimalt, efter du har afprøvet de 5 ?? Og hvad med pauserne ind i mellem ? Det er bare en tese, men måske kunne du blive mere lettet og have det nemmere hvis arbejdstiden var lidt mere begrænset, for det kunne tyde på at du har lidt for meget for tiden ? Dog kan du også være sikker på at det kommende møde med din sagsbehandler "fylder" i dit hoved og det gør det ikke nemmere at fungere på arbejde, men få planlagt hvad der ville være det optimale for dig, for måske har du allerede fået overskredet dine grænser arbejdstidsmæssigt og skånebehovs mæssig og må sætte i bak gear ??

EE

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Jeg fik helt fra start at vide, at det faktisk er bedre at møde op og så gå hjem igen, om det så er 10 min. efter, end det er at melde sig syg. For så kan de se, at du trods alt prøver, men at du har det dårligt.

Ellers kan du risikere, at de enten forlænger arb.prøvningen eller laver en helt ny.
Så mød så vidt muligt op, men gå hjem igen når/hvis du ikke magter til det. Også selvom det allerede er efter 5-10 min. Men så har du vist velvilje.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er møgsvært bare det at komme ud af døren, og det at skulle være "på". Det er/var også et af mine kæmpe problemer. Og jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg meget hellere bare ville begrave mig hjemme, men hvor jeg fik kæmpet mig ud alligevel.

At jeg så pga. den arb.prøvning måtte fast på oxabenz (vanedannende beroligende), det er en anden ting. Men jeg kunne slet ikke fungere uden, og det kan jeg stadig ikke. Jeg er nødt til at tage dem, når jeg skal ud af døren - og det skal jeg jo hver dag, når sønnike skal afleveres/hentes i børnehave.

En af mine diagnoser hedder social angst, og pga. det (+ bla. svær personlighedsforstyrrelse) fik jeg min ftp.

Kæmpe til dig.

Puha Gizmo, ja der kan man se at oftere bør en arbejdsprøvning kontra incideres i stedet for at man "tvinges" på medicin bare for at vise hvad man ikke kan. Min arbejdsprøvning var også for hård ved mig, men jeg kunne ALDRIG finde på at gå 5 - 10 efter jeg var kommet, for når jeg var der gik det jo godt nok.. men når jeg så kom hjem så var det resten af dagen på sofaen.

Jeg kan dog kun råde WTD til at møde op og så beslutte dig for at du ikke er der "hele dagen" for du havde det jo ikke godt forinden og ved at det koster i den anden ende. Jeg ved at det er stik i mod dine principper at gå før tid, men der er altså ikke nogen der kommer og klapper dig på skulderen bagefter du har stået igennem en 25 - 30 timers arbejdsuge, som måske reelt skulle hedder 15 timer, incl. pauser og skåne behov!!!!!!!!!!!!!!!!. Det er p.... svært, men tro mig at det er det værd og din sagsbehandler vil med garanti tage i mod dine ønsker og ikke mindst BEHOV for skånehensyn, arbejdstids hensyn og lign., for hun ved jo ikke hvordan du har det og hvilke ønsker du har til din arbejdsprøvning= FREMTID, dette er du nødt til at gøre hende opmærksom på.

EE

[Whattodo]

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Jeg fik helt fra start at vide, at det faktisk er bedre at møde op og så gå hjem igen, om det så er 10 min. efter, end det er at melde sig syg. For så kan de se, at du trods alt prøver, men at du har det dårligt.

Ellers kan du risikere, at de enten forlænger arb.prøvningen eller laver en helt ny.
Så mød så vidt muligt op, men gå hjem igen når/hvis du ikke magter til det. Også selvom det allerede er efter 5-10 min. Men så har du vist velvilje.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er møgsvært bare det at komme ud af døren, og det at skulle være "på". Det er/var også et af mine kæmpe problemer. Og jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg meget hellere bare ville begrave mig hjemme, men hvor jeg fik kæmpet mig ud alligevel.

At jeg så pga. den arb.prøvning måtte fast på oxabenz (vanedannende beroligende), det er en anden ting. Men jeg kunne slet ikke fungere uden, og det kan jeg stadig ikke. Jeg er nødt til at tage dem, når jeg skal ud af døren - og det skal jeg jo hver dag, når sønnike skal afleveres/hentes i børnehave.

En af mine diagnoser hedder social angst, og pga. det (+ bla. svær personlighedsforstyrrelse) fik jeg min ftp.

Kæmpe til dig.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg er piv-ræd for at de underkender min arbejdsprøvning.. men hold da op jeg synes det er svært pt Reelt skal jeg stige i timer igen på mandag, og no way in hell, det kan jeg bare ikke..

Det er bare idiotisk at de måler velvilje i fremmøde, for det viser jo heller ikke altid det reele billede, bare at dukke op og sige at man går igen

Jeg synes faktisk det er skræmmende, at man presses på den måde - og for dig betød det jo øget medicin, og det synes jeg er synd, for så har du jo været så presset, som du ikke burde have været blevet

Dine diagnoser er meget lig mine - min diagnose er også personlighedsforstyrrelse og har haft på social angst, som dog har været så langt nede en periode, at den ikke fyldte, og jeg sikkert ikke kunne få diagnosen mere .. meeen den ligger godt nok under overfladen, og bliver jo provokeret i sådan en situation, som nu - Jeg er dog medicinfri, og håber at forblive det

Egentlig er min oplevelse, at kommunen har meget svært ved at forholde sig til en diagnose, som en personlighedsforstyrrelse, fordi det er en så "defus" diagnose

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hejsa,

Det er klart det bedste at møde op og så gå når man ikke kan eller orker mere.

Med for megen sygemelding kan du risikere at de enten forlænger din arbejdsprøvning eller i en evt. afgørelse længere fremme i din "sag", forkaster den pga. for meget "fravær".

Det er dog klart at er du for syg til at møde op må du jo melde dig syg, men jeg kender det alt for godt at man også bliver endnu mere syg ved at blive hjemme. Nu er jeg jo ikke fleksjobber, så jeg har svært ved at se hvad det optimale er for en psykisk syg flekser. Men hvis du nu ser det optimale program og skema for dig kunne du måske få det skrevet ned og arbejde frem herimod, derved vil du måske få det bedre og mindre trang til at melde dig syg, for så var der måske mindre grund hertil.

I min verden er 5 timers arbejde meget på en dag. Måske er 2 - 3 i reglen mere optimalt, efter du har afprøvet de 5 ?? Og hvad med pauserne ind i mellem ? Det er bare en tese, men måske kunne du blive mere lettet og have det nemmere hvis arbejdstiden var lidt mere begrænset, for det kunne tyde på at du har lidt for meget for tiden ? Dog kan du også være sikker på at det kommende møde med din sagsbehandler "fylder" i dit hoved og det gør det ikke nemmere at fungere på arbejde, men få planlagt hvad der ville være det optimale for dig, for måske har du allerede fået overskredet dine grænser arbejdstidsmæssigt og skånebehovs mæssig og må sætte i bak gear ??

EE

5 timer om dagen er bestemt også meget i min verden - og også for meget, det er jeg efterhånden ved at erkende - jeg kan godt arbejde det, men så ryger jeg helt ned efter en periode.. og lige dét, skal jeg dælme undgå

I onsdags havde jeg haft 3½ time uden pause, og det kunne jeg godt mærke, var lige lang tid nok, uden at kunne trække vejret .. men jeg havde jo mødt senest "arh luksus tid at møde på, jeg mødte kl 8.30, så jeg går lige ind og tager pause først" (sagt af en af pædagogerne i børnehaven)
Det er egentlig ikke fordi jeg vil have flere pauser end de andre, men jeg har ikke noget at bruge en pause til, som ligger så sent, hvor jeg skal hjem, en time efter pausen er slut.. ved ikke om det giver mening

Jeg er egentlig ikke i tvivl om længere, at mine grænser er overskredet - men samtidigt er jeg bange for, at hvis jeg bakker nu, så vil påstanden om at jeg ikke har forsøgt, sådan rigtigt, at gå op i timer .. jeg ved jo egentlig ikke om de 20 timer jeg startede på som udgangspunkt er lidt rigeligt også

Men seriøst, hvordan pokker slår man bak, bedst muligt, hvis det er det, at jeg ender med? .. en ting er sikkert, jeg acceptere ikke at stige i timer fra på mandag

Man sørger for at skrive sin jobdagbog og så siger man at man altså ikke magter det , hvis det er så svært så burde de også på stedet havet noteret sig det , da jeg var i arbejdsprøvning hvad jeg dage på fem timer og andre dage på 10 min ...

Og to gange måtte jeg blive hjemme.. (på 8 uger ) det viste så også at jeg ikke kunne stabilt jeg kan og nogen dage kan jeg godt klare feks fem timer men det hjælper så ikke noget når jeg andre dage slet ikke kan komme .. og skal sige at dage jeg ikke kan mere end ti min er flere end dage hvor jeg kan fem timer

Så hvis det er for meget for dig så skal du sige det, ellers får du ikke en reel afprøvning og du ender med at gå ned med flaget hvis du senere kommer i job med de timer du er kommet op på , du skal jo tænke på at det ikke kun er en her og nu situation det er det som kommer til at afgøre hele dit fremtidig arbejdsliv og kan du så klare de timer du er prøvet i år ud og år ind ...

Så meld klart ud , du magter ikke de timer du er der, måske kan løsningen være en ugentlig fridag eller hvad ved jeg , men det er jo netop det i skal prøve jer frem til

[Whattodo]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Man sørger for at skrive sin jobdagbog og så siger man at man altså ikke magter det , hvis det er så svært så burde de også på stedet havet noteret sig det , da jeg var i arbejdsprøvning hvad jeg dage på fem timer og andre dage på 10 min ...

Og to gange måtte jeg blive hjemme.. (på 8 uger ) det viste så også at jeg ikke kunne stabilt jeg kan og nogen dage kan jeg godt klare feks fem timer men det hjælper så ikke noget når jeg andre dage slet ikke kan komme .. og skal sige at dage jeg ikke kan mere end ti min er flere end dage hvor jeg kan fem timer

Så hvis det er for meget for dig så skal du sige det, ellers får du ikke en reel afprøvning og du ender med at gå ned med flaget hvis du senere kommer i job med de timer du er kommet op på , du skal jo tænke på at det ikke kun er en her og nu situation det er det som kommer til at afgøre hele dit fremtidig arbejdsliv og kan du så klare de timer du er prøvet i år ud og år ind ...

Så meld klart ud , du magter ikke de timer du er der, måske kan løsningen være en ugentlig fridag eller hvad ved jeg , men det er jo netop det i skal prøve jer frem til

Det kommer jo så bare i høj grad an på, hvad man signalere imens man er på arb

Det har du ret i men også stabilitet kan være en medvirkende faktor

Og rigtig nok så er det bedst at møde op jeg hade de dage hvor jeg kom ind og sagde hej og bye...

Men i sidste ende var det faktisk en af de ting der blev mest lagt mærke til men var så også så heldig at reva overholdt mit skånehensyn om at jeg ikke måtte være længere væk end en to kilometers radius af mit hjem , det gjorde at jeg havde fem minutter til arbejdet ..

Det er straks værre hvis man har langt til arbejdet har det af h til og ved at man bare skal ud og sige jeg går hjem

[Whattodo]

Jeg har ca 15 min på gå-ben til og fra arb.. så jeg har ikke langt, men bare tanken om at stå og hyle dernede, og sige at jeg går hjem, og hyle på vejen hjem .. det er dybt angstprovokerende .. en af mine spidskompetancer er at hyle .. og ønsket at holde facaden, selv om det er dybt godnat

Det er så der man må opveje om ikke man skal ringe og sige at man ikke kommer (og så hyle derhjemme i telefonen i stedet for ) jeg gjorde det de to gange jeg var nød til at sygemelde mig at jeg ringede til jobbet til jobkonsulenten og så sendte jeg en mail til reva og sagsbehandler om hvorfor jeg ikke var kommet ergo en forklaring ...

Selv om det er en arbejdsprøvning så kan det nogen gange være nødvendigt at sygemelde sig bare man ikke gør det for tit

[Gizmo]

Oprindeligt indsendt af Whattodo

Egentlig er min oplevelse, at kommunen har meget svært ved at forholde sig til en diagnose, som en personlighedsforstyrrelse, fordi det er en så "defus" diagnose

Der har jeg sikkert været heldig med min kommune. De har faktisk gået meget på, at det er mine personlighedsforstyrrelser, der ligger til grund for godkendelse af min ftp. Altså at det er derfor, at jeg ingen arbejdsevne har.

Det her er sakset fra lægeskønnet, men det står mange steder i mine papirer, og alle har lyttet rigtig meget til kommunens psykolog, der har testet mig og skrevet konklusion på det. Det er nok hende jeg kan takke for, at jeg har fået min ftp igennem sådan rimelig "nemt".

"Psykolog AS (kommunens egen psyk.) har i 2008 foretaget en psykologisk undersøgelse af G (mig). Personlighedstesten viste svær personlighedsforstyrrelse i dimensionerne skizoid, ængstelig-undvigende, depressiv samt masochistiske. G scorede moderat forhøjet i dimensionerne dependent og passiv aggressiv.

Der er forsøgt psykologsamtaler via psykolog HW, som samlet kunne konkludere, at G ikke vil profitere af et længerevarende psykologisk behandlingsforløb på grund af massiv selvbeskyttelse via forsvarsmekanismer, der hindrer terapeutisk bearbejdning. HW skønner, at det ikke vil være muligt for G at være i stand til at indgå på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

G har været i kontakt med Psykiatrisk Center, som behandler hende med antidepressiv medicin. Psykiater vurderer, at den medikamentelle og terapeutiske indsats ikke kan bibringe en varig og massiv bedring, der vil gøre G i stand til at fungere på arbejdsmarkedet.

Der er foretaget arbejdsprøvning i CAK. Ved slutningen af afklaringsforløbet har G ingen effektiv arbejdstid, da hun udelukkende magter at møde op og skrive i sin dagbog.

Samlet vurderes G`s arbejdsevne nedsat i en sådan grad at der ikke er mulighed for at hun på arbejdsmarkedet kan opnå selvforsørgelse, hverken via støtte eller ustøttet beskæftigelse.

Der er tale om en svær personlighedsforstyrrelse af vedvarende art, psykolog skønner at personlighedsforstyrrelsen er af en sådan karakter, at der frarådes yderligere belastning i forhold til en arbejdsmarkedstilknytning, da der er risiko for psykisk sammenbrud ved fortsat belastning.

G besidder ikke indre struktur til at bearbejde og håndtere udefrakommende krav. Der foreligger ingen behandlingsmuligheder gennem psykologsamtaler. "

[6080]

Hej WTD

Har siddet og læst alle indlæg i den her tråd. Hvor er det dejligt at se alle de godt råd og jeg kan mærke, hvor meget I alle støtter op om hinanden - SKØNT!

Jeg har sådan lyst til at bidrage lidt, og fortælle om mine erfaringer. :O)

Min diagnose er den samme som din. Jeg er pædagog, og har tit haft folk i aktivering/jobtræning mv. i mit tidligere job. Dengang tænkte jeg aldrig på, hvad de fejlede, hvilke skånehensyn de havde osv. Vi på stuen fik bare at vide, at nu kom den og den person, som skulle arbejde så og så meget. Lederen, som var den der havde samtaler med vedkommende og jobkonsulent, fortalte aldrig, hvad vedkommende fejlede, eller hvilke skånehensyn der var. Personen i aktivering blev bare sat til at arbejde - tit der, hvor vi manglede personale. Vi spurgte også nogle gange, om hun kunne arbejde længere.... tænk, hvor forfærdeligt!
Vi vidste bare ikke bedre.

I dag er jeg på den anden side af bordet. Da jeg startede i min første jobprøvning, vidste jeg med mig selv, at sådan ville jeg ikke selv kunne klare at arbejde. Det ville køre mig helt ned.

Tidligere var jeg fuld af initiativ og gå på mod, elskede at være spontan osv. Nu var jeg bare slet ikke sådan mere. Jeg har arbejdet en del med børn med ADHD, og én af de ting de har godt af, er forudsigelighed. De kan bedst leve i en hverdag, hvor alt er det samme, hvor der ikke sker spontane ting. De skal møde på samme tid, og hentes på samme tid osv. Selvom jeg ikke har ADHD, kunne jeg se, at det var præcis det samme jeg havde brug for.

Altså var det første jeg ønskede af skånehensyn, at jeg skulle møde på samme tid hver dag, gå hjem på samme tid, at jeg ikke skulle indgå i normeringen, og at de ikke måtte bruge mig som vikar. Havde jeg ikke fortalt dem det, ville de jo heller ikke vide det. De tog altid hensyn til det.

Tror det er vigtigt, at du sætter dig og skriver ned, hvordan du gerne vil have, din arbejdsprøvning skal være. Skriv, hvordan du tror du kan få et tåleligt liv, hvor du både kan fungere på job, men også hjemme. Er det måske 3 timer 4 gange om ugen eller 3 timer 5 gange om ugen? Måske mindre? Det er med at finde ballancen. Kun du ved, hvad der er godt for dig.
Jeg kan godt forstå du føler dig udnyttet på din arbejdsplads. Selvfælgelig skal du ALTID have mulighed for at kunne gå hjem, og derfor skal du ikke være en del af arbejdsplanen. SIG DET TIL DEM, eller sig det til sagsbehandleren. Egentlig synes jeg din sagsbehandler skulle sige det, han/hun er der for dig.

En anden ting, der var en hjælp for mig var, at jeg bad min kontaktperson om at sige til alle medarbejdere, at jeg havde de og de problemer, og fortælle dem om mine skånebehov. De overskred aldrig mine grænser. Jeg har helt sikkert selv, i mit tidligere arbejde overskredet folks grænser mht. jobtræning, men jeg havde bare ikke fået nogen som helst information om vedkommende. Og jeg tænkte ikke på, at de sikkert ikke turde fortælle om dem selv.

Det er helt okay at græde Det siger noget om, hvordan du har det - og det er ingen skam. De perioder jeg havde det dårligt psykisk, var jeg nødt til at blive hjemme. Det havde jeg også fortalt i starten af min arbejdsprøvning. De dage kunne jeg så tanke op, for at komme friskere tilbage et par dage efter. Det var et skånebehov de var nødt til at tage til efterretning. De fleste ved ikke noget om at have psykiske problemer, og regner næsten med, man kan alt, for man kan jo ikke se på dig, hvad der foregår inden i dig Også derfor er det så vigtigt at sige det højt!!!

Når du allerede nu kan mærke, at en øgning af arbejdstid er for meget for dig, skal du sige fra overfor din jobkonsulent/sagsbehandler. Sig også fra, hvis du på nuværende tidspunkt har for mange timer. Det kan da godt være, du en gang kan arbejde flere timer, men HVORNÅR er der ingen regler for. Jeg startede med 3 timer to gange om ugen, senere 3 timer 3 gange om ugen, og til sidst 3 timer 4 gange om ugen. Mere kunne jeg ikke, hvis jeg også skulle kunne eksistere på nogenlunde normal vis. Det har ikke været muligt efter et år at øge timetallet.

I andre som har kommenteret mht. at sygemelde sig, ved sikkert en hel masse om, hvad det betyder for ens sag på længere sigt. Det ved jeg ikke noget om, men jeg tror bare man må lytte til sig selv - kan jeg tage afsted idag? kan jeg klare det? Hvad er det der gør, at jeg ikke kan tage afsted? Skriv ned! Vær tro imod dig selv! Ens sygdom kan bl.a. give sig udslag i, at man ikke kan være stabil. Selvom man gerne ville
At blive presset kan forværre en psykisk sygdom. Anerkendelse kan forbedre

Det blev lidt af en "afhandling"

Håber du kan bruge bare lidt af det

Anne