Gamle undersøgelser fra skoletiden hjælp

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af LUM

En Psykolog må IKKE uddele diagnoser, uanset om denne er sikker i sin sag eller ej, men de må gerne (læs skal) gå ind og beskrive de vanskeligheder de observere ved barnet, og det er lige nøjagtigt det din psyk har gjort.

Jeg går ud fra, at dette er til mig.

Skolepsykologens "dom" var, at min datter "har ikke en opmærksomhedsforstyrrelse, men det er der hendes problem ligger".

Og som du skriver har de fleste ADHD'ere en høj iq.
Min datters iq blev målt/testet på forskellige måder, noget med forskellige intelligenser, de var alle over 100, men den ene lå ca. 15 højere end en anden, og psyk.'en mente, at det var det, der var skyld i hendes problemer.

Denne test blev lavet da hun var knap 8 år, nu er hun 15, og jeg synes faktisk ikke, at hendes problemer er så store længere.
Det jeg lægger mest mærke til er, at hvis jeg giver hende 2 beskeder på én gang (f.eks. 2 småting hun skal gøre her hjemme), så er der en god chance for, at hun glemmer den ene.
Og hvis hun lover, at gøre det senere, så er der en god chance for, at hun glemmer dem begge to.

Men kvik det er hun sg'i.
I fredags fortalte hun, at hun og en anden pige fra klassen (9. klasse) havde aftalt, at skulle klædes ud som cowboy's i går til fastelavn.
Jeg spurgte hende, om ikke hun var lidt for stor til det pjat, men nej.

I går, mandag, kom hun så hjem og fortalte, at hun havde ladt udklædningstøjet blive hjemme, for hun syntes alligevel, at hun var lidt for stor til det.
Veninden havde så mobbet hende, så'n lidt ondskabsfuldt, og min datter havde så sagt, at hun til hver en tid kunne finde en udklædning, som var bedre end venindens.
Venindens svar var, at "det er en udfordring".
Så min datter gik ned til skoletandlægen og lånte et sæt tøj (hvide bukser og blå skjorte + en kuglepen).
Min datter og veninden var de eneste udklædte, og min datter vandt præmien for bedste udklædning.

Det er fan**** ikke mig hun har det fra.

[LUM]

Det var nu til Super men med mine laaange tekster er du ski lovlig undskyldt *gg*

Jamen at være højt intelligent giver jo problemer for ungerne, her gider ingen høre på ham for han kævler løs om ting han kun har fattet halvt, altså på en måde en 9-årig slet ikke skal snakke, fx er han begyndt at snakke pogrammering af PC, hvor pokker han har hans viden fra aner jeg ikke (sikkert youtube) men lidt har han forstået.

Det er noget rigtigt møg at de samtidig har svært ved at kæde tingene sammen, her i huset er knægten over ekstrem selvretfærdig, han tænder helt af hvis han sys han ser at søs har fået fx en dråbe sodavand mere end ham.
Fx var han hos bæsserne et døgns tid lørdag morgen til søndag aften, i dag var det så storesøsters tur, han blanker HELT ud, det er SNYYYD han skaber sig og bliver meget rasende, at forklare at han jo lige har været der, hjælper ikke, han kan bare ikke kæde det sammen.
Men det jo også typisk, og glemsomheden jo tak *gg* det er det jeg personligt døjer mest med efter jeg er blevet voksen, heldigvis er jeg god til at sige til folk at jeg ikke kan love, for jeg glemmer det sikkert, så bliver folk ikke så sure Kreativitet er jo også på listen, som din historie med din datter tydeligt viser... super sød historie, og godt taklet af hende.
Min knægt klarede den manglende udklædning (jeg viste ikke de lavede noget og havde 117 andre ting i hovedet fordi tøsen holdt fri fordi hun skulle spille børneteater 2 gange den dag) ved at slæbe rundt på hans taske, så var han da skoledreng, han var SÅ stolt over hans hurtige løsning på det problem, og moren sys bare det var super tænkt *gg*

Selvfølgelig er hun ikke for stor til udklædning og slå katten af tønden, for 2 år siden blev jeg da kattekonge *lol* man bliver aldrig for stor til at lege slet ikke som ADHD´er der er en grund til jeg spiller dilettant og er figurant så snart muligheden byder sig, jeg elsker at lege

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af LUM

fx er han begyndt at snakke pogrammering af PC, hvor pokker han har hans viden fra aner jeg ikke (sikkert youtube) men lidt har han forstået.

Den, vil jeg påstå, er ganske simpel.
Vores børn får informationer fra tusind steder, så han har set eller hørt noget om det et eller andet sted, og når det er noget, der interesserer os, så sidder det bare fast, i modsætning til det, der ikke interesserer os.

Min søn på 11, som ikke er mistænkt for ADHD ell.l., han har et utroligt kendskab til alt i naturen, og jeg har tit stået undrende og tænkt "hvor fa'en har han det fra".
Men det interesserer ham, og derfor fanger han alt hvad han ser og hører om det.

[Pip]

Grunden til at dine forældre ikke fik noget at vide om det, er formentligt at det blot var noget de overvejede om du kunne have... og så har de på et tidspunkt gået væk fra det igen, og derfor ikke informeret.

Hvis de fortsat havde troet at du havde adhd eller lignende, ville de have indstillet til en udredning hos børnepsykiatrien, med dine forældre involveret.

Man kan ikke stille den slags diagnoser uden at inddrage forældrene...