K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Det er da strengt !

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Det er da strengt ! Her kan du sætte historier ind som du falder over på nettet. og syntes at andre skal kende til

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-02-2008, 02:30   #1
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Det glade vanvid

Prøv lige at læse den her og så sæt jer ned og tænk over hvad det er for et samfund vi er ved at få stablet på benene , jeg syntes det er utroligt , jeg har i dag siddet på flere debatter hvor alle som en syntes at det er helt fint at man smider folk ud af landet fordi PET mener at de er skyldige (og det er jo så en helt anden debat ) men jeg kan ikke lade være med tænke på om det ikke er på tide at man stopper op og tænker sig om og ser på om ikke det er en farlig glidebane man er inde på....

Og må indrømme at mine tanker omkring det ikke blev mindre da jeg læste den her artikel som følger her.....

Hvad værre er syntes jeg , er at jeg læste den hos fyns stiftstidene men hvor er ekstrabladet , hvor er tv avisen, hvor er den moralske foragelse henne, skal det bare foregår i stilhed, skal det nu til at være sådan at folk der tillader sig at fejle noget ikke kendt (apropo Zuza`s term tråd) skal kunne tvangsindlægges ...

jeg syntes sgi det er for vildt men døm selv .....

Citat:


Tvangsindlagt allergiker: - Som at være med i en dårlig film



En i forvejen besværlig hverdag blev pludselig til et rent mareridt for den 33-årige MCS-ramte Ditte Petersen fra Ærø

FYN: - De må da finde ud af, at det er en fejltagelse at tvangsindlægge mig.

Sådan tænkte Ditte Petersen, 33 år, i timerne efter, hun for to uger siden en tidlig morgen blev vækket og overmandet af to betjente og en praktiserende læge i sit hjem på Ærø.

Men frihedsberøvelsen kom til at vare knap to uger.

Ifølge Ditte Petersen og hendes patientjournaler mener læger på den lukkede afdeling fra Psykiatricenter Øst, Svendborg, fortsat, at hun er sindsyg.

At hun på grund af sin MCS-lidelse (Multiple Chemical Sensitivity/duft- og kemikalieoverfølsomhed) bruger mange kræfter på at undgå parfumepåvirkninger og andre dufte fra mennesker og det omgivende miljø, anser lægerne for tvangshandlinger, og fordi hun er skizofren paranoid.
Tilbudt medicin morgen og aften

Morgen og aften, siden tvangsindlæggelsen, torsdag 24. januar, har læger på psykiatricenter Øst, Svendborg, tilbudt Ditte Petersen antipsykotisk medicin. Medicin, som har en beroligende og antipsykostisk virkning uden at virke helbredende.

- Jeg sagde hver gang nej tak, fordi det, jeg fejler, er MCS, duft- og kemikalieoverfølsomhed. Men det vil de ikke høre tale om. De siger, at jeg bruger maske, fordi jeg er angst og vil gemme mig bag den. Og de første dage på afdelingen måtte jeg heller ikke komme ud i frisk luft, fordi de mente, det var en tvangshandling, fortæller Ditte Petersen.

Hun var fattet, da Fyns Amts Avis mødte hende i går, men også stadig påvirket af begivenhederne, der tog fart torsdag morgen den 24. januar lidt før klokken otte.

- Jeg lå i mit hus og sov, da jeg vågnede ved, at der blev hamret hårdt på døren. Jeg kiggede ud og så en betjent og tænkte: Hvad er der dog sket?

Ditte Petersen lukkede havedøren op.
Spændt fast

- Så væltede to betjente i uniform ind og holdt mig fast. De sagde, jeg skulle tvangsindlægges, og det kunne jeg slet ikke forstå. Jeg bad om lov til at komme på toilettet og pakke nogle ting, men så greb de bare fat i mig i hver sin arm.

- Jeg bed den ene i hånden. I journalen står der, at jeg bed ham i fingeren helt ind til benet. Det har jeg nu svært ved at tro. Helt ærligt!? Det næste jeg husker er, at lægen dukkede op og gav mig en sprøjte stesolid.

Ditte Petersen fortæller, at hun blev spændt fast i en Falck-bil.

- På færgen fra Ærøskøbing til Svendborg spurgte jeg om lov til at komme ud af bilen, så jeg kunne få luft. Jeg fortalte om min duft- og kemikalieoverfølsomhed, og falckredderen sørgede for, at jeg kom ud på bildækket og hen i enden, hvor der kommer frisk luft ind.

- Jeg husker den behandling, jeg fik, som om jeg var en stor mand på 150 kilo, der lige havde stukket naboen ned.

Ditte Petersen, der er omkring 165 cm høj og vejer godt 50 kilo, blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på sygehuset i Svendborg.

- De første dage fik jeg ikke lov til at komme ud i frisk luft i afdelingens lille lukkede gårdhave, da lægerne mente, at det var en af mine tvangshandlinger, at jeg ønskede frisk luft.
Alt tolket som vanvid

- Jeg fortalte lægerne, at de kunne kontakte min psykolog, som jeg har gået hos, da jeg fik konstateret MCS. Hun har sendt en lægeerklæring til afdelingen og det psykiatriske patientklagenævn. De ved også, at jeg har fået en lægefaglig diagnose på MCS. Desuden har jeg fortalt dem, at jeg, før jeg fik konstateret MCS, gennem en test fik konstateret allergi for blandt andet en lang række fødevarer. Men uanset, hvad jeg har sagt, så har jeg haft oplevelsen af, at de tolker alt, som om jeg er fuldstændig vanvittig, og de har jo også sagt og skrevet, at jeg er psykotisk, siger hun.

Mens Ditte Petersen har været indlagt på den lukkede afdeling, har hun løbende bedt om og fået indsigt i sine patientjournaler. Journaler som Fyns Amts Avis også har fået indsigt i.

Af journalen fremgår det, at den privatpraktiserende læge har henvist til tvangsindlæggelse, fordi hun mener, Ditte Petersen er psykisk syg. Lægen erklærer samtidig, at hun anser Ditte Petersen for sindsyg eller i en tilstand, der kan sidestilles.

- Jeg har ikke ord for det her. Det er uhyggeligt. Jeg har det som om, jeg er med i en dårlig film, siger Ditte Petersen.

I morgen eftermiddag mødes det psykiatriske patientklagenævn på Psykiatricenter Øst, Svendborg, hvor de skal behandle Ditte Petersens klage over hendes frihedsberøvelse fra 24. januar til i går, den 11. februar, hvor hun blev udskrevet.

Selv er hun nu hjemme i sit hus på Ærø. Hendes inderligste ønske er at forlade øen, så snart hun har fundet en egnet bolig på Sjælland, hvor hun er tættere på gode venner.
Kilde http://www.faa.dk/article/34592
  Besvar med citat
Gammel 14-02-2008, 05:01   #2
Hexi
Lever på K10
 
Hexis avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2007
Lokation: Bor i Bulgarien
Indlæg: 1.821
Styrke: 19
Hexi er ved at flytte ind på K10Hexi er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hejdien Se meddelelser
om ikke det er en farlig glidebane man er inde på....
Vi må desværre konstatere at den glidebanetur er i fuld fart i vores samfund, love og regler bøjes og fortolkes efter devisen målet helliger midlet og der ses stort på om et par mennesker hist og her kommer i klemme eller det der er værre... man skal jo beskytte samfundet og så er midlerne egentlig ligegyldige... for sandheden er den magthaverne ser.

Ja man kan undre sig lidt over hvad der er sket i vores samfund, for 20 år siden havde disse overgreb ikke gået uden at det havde rejst sig en folkestemning imod, medierne havde været på pletten og de fleste ville være forargede over at gamle hævdvundne retssikkerheder ville være overtrådt, for det var da noget vi alle stod vagt om. Tiderne har ændret sig for sådan er det ikke mere, de fleste er vel ret ligeglade bare det ikke er dem selv det går ud over, resten er vel bange for økonomiske sanktioner... DR er svag efter koncerthusfadæsen, TV2 skal jo sælge reklamer så er nok bedst at være lidt popsmart og holde sig fra noget der kan gi fedtede fingre... aviserne skal sælges for de har underskud og journalisten vil jo ikke fyres... ja man kunne fortsætte... nej lad os få nogen døde grise under en transport det er der meget mere salg i og det kan vi alle samles om og selv ministeren kan komme op af stolen... der er det også dejligt nemt at se hvem skurken er og det sælger.

Tja... nye tider... eller er det bare mig der mærker alderen trykke, men må bare græmme mig over nu at se mit land benytte samme midler som de værste bananrepublikker vi engang foragtede brugte... og stadig bruger.
Målet helliger midlet... men hvad er egentligt målet ??? er det en politistat vi skal ha nu... tja... registrering og registersamkøringerne er på plads allerede så næste gang er det måske mig de henter og lukker inde for der er vist registreret noget med psykiske problemer... eller er det dig måske der skal lukkes inde... vi kan jo ikke ha sådan nogen til at gå frit omkring... eller ???
Hexi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-02-2008, 11:20   #3
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jaaa, det giver jo stof til eftertanke når man som jeg sidder og er psykisk syg på alle tænklige niveau'er - venter sådan set bare på at nogle sparker døren ind på gestapo-måden og fører mig bort med et maskingevær i ryggen og separerer mig fra mine børn som man gjorde det under nazismen. Næste stop kunne måske en dag blive gasning!

Nej, men jeg bliver fandeme så harm når man igen og igen erfarer at psykisk syge, handicappede, og alm syge og dårlige bliver kostet rundt i systemet ''fordi de ikke er så meget værd for arbejdsmarked'' og hele tiden er med i et spil om 'parkering' og ydelselsbesparinger. Det giver altså én følelsen af at 'nogen' inderst inde synes vi er i vejen og at verden ville være bedre stillet uden bestemte befolkningsgrupper som uha-uha! Skal offentligt forsørges og som koster, dobbelt uha-uha, en helvedes masse penge at holde i live.
Jeg ved godt det er sat på spidsen, men der vil garanteret være nogen der er af den mening, at en total udrydelse ville være svaret på alle bønner. Føler ofte, er man syg på den ene eller den anden måde, så er man værdiløs. Så får man en sagsbehandling med skiftende hænder, manglende arrangement, fejl, misfortolkning og en åbenlys modvilje om at se borgerens begrænsninger osv. Der er ikke plads til syge! Er man syg bliver man syltet, ikke taget alvorligt og krænket. Og skulle en førtispension blive tilkendt (Gud forbyde det!) så skal der efterhånden snart stå 'hospice' på flere af bilagene før den kan gå igennem. Og helst med Dato om hvornår klienten har tænkt sig at dø.

Sidst redigeret af Stezu; 15-02-2008 kl. 16:20.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-02-2008, 11:30   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Den læge hun har haft håber jeg får en stor sag på nakken

Jo det er så langt ude at sådan noget kan lade sig gøre...

DET MINDER MIG OM DEN FILM " HVORDAN KOMMER VI AF MED DE ANDRE"
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-02-2008, 12:08   #5
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jeg så i går det meste af udsendelsen på DR2 om Hoovers metoder i FBI, hvor ALLE blev registreret i journaler.

Hollywood-stjerner, manuskriptforfattere, Kennedy, Ronald Reagan, Albert Einstein, alle der kunne være kommunister, osv. osv.

Hoover havde "noget" på ALLE.

Det var en skræmmende udsendelse, hvor tankerne går på, hvordan VI i DK registreres i hoved og r...

Det starter med elev-planer, så kommer jobplaner, medarbejdersamtaler i virksomhederne, genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehuse, ressourceprofiler osv. osv.

Hertil kommer overvågning af trafik på internet, telefoner osv., hvor "mistanke" er nok til at overvåge enkeltpersoner.

Den "gennemsigtige" borger.
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-02-2008, 13:20   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Jeg skal i gang med at se filmen Sicko af Michael Moore http://www.scope.dk/film.php?id=5238&fil=5 så kan man jo sidde og tænke over om det er det system vi skal have i Danmark eller om det allerede er på vej ind af bagdøren ....

Noget kunne tyde på det, jeg har ikke set filmen endnu, men når selv min knægt på 18 ikke har snakket om andet siden han så den så må det være på tide (nå bare lige noget jeg kom til at tænke på da Stella sammenlignede samfundet med med filmen HVORDAN KOMMER VI AF MED DE ANDRE)
  Besvar med citat
Gammel 15-02-2008, 00:37   #7
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Prøv at læse de kommentarer, der er til artiklen i avisen.

Det er da skummelt, hvad der foregår i dagens Danmark... flere steder.

Citat:
Desværre er denne sag ikke noget særsyn.
Psykiatrien tages glad og gerne i brug for at tæmme folk, der opleves som genstridige og ikke underdanige nok.
Den bruges mod whistleblowere, altså folk, der påtaler mangler eller ligefrem ulovligheder i offentligt regi.
Den bruges mod sociale klienter for at gøre sociale problemer til psykiske, så man undgår pension eller almindelig hjælp.
Den bruges i stor stil mod folk, hvis børn man tager eller ønsker at tage. Når de har været igennem vridemaskinen, er "velmedicinerede" og hjernevaskede(har sygdomserkendelse), fremstår de , som først beskrevet i journalerne.

Min eneste trøst til allergikeren er, at hun ikke hører til Haderslev Sygehus.
Her finder man på at bryde ind hos folk 2 gange.
Først for at fortælle, at man bryder ind igen indenfor 14 dage.
Så kan det stakkels menneske gå og være livræd, til de kommer og gør alvor af truslen.
Hvordan få tid til at hjælpe syge, når psykiatrien finder det morsommere at fungere som Gulag?
Politiet?
Jeg ved ikke, om de morer sig. I hvert fald stiller de mandstærkt og voldeligt i fuldfeltuniform og i tjenestevogne, så hele byen ved, nogen er gal.
Citat:
Re: Sædvanlig praksis?
Skrevet af Lisbeth overgaard for 4 timer siden


Jeg bliver helt dårlig af at læse dette
og kan kun sige mig enig med de andre der har skrevet..

Dette er for mig at se TERM så det basker til noget, imedens alle de der
virkelig har brug for hjælp i psykriatrien IKKE får det.

Godt det er ved at komme frem i dagens lys .. for det er garanteret ikke
første gang overgreb som dette er fundet sted.

Hvis du ikke ved hvad TERM-MODELLEN er for en størelse så kig ind på

http://www.overgangsalderen.net/foru...play.php?f=420
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-02-2008, 01:07   #8
roma
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 25-01 2008
Indlæg: 21
Styrke: 17
roma er ny på vejen
opfølgning på netdoktor

Jeg kan kun være enig med dig hele vejen igennem-
og det var også derfor jeg syntes det var vigtigt at få det ud til så mange som muligt.
Denne hetz mod det, de kalder nye sygdomme er helt ude af proportioner. I dette tilfælde endda ekstra grotesk, idet ministeriet sidste år fik etableret et nyt forskningscenter, som især skal focusere på duft-og kemikalieoverfølsomhed. Burde myndighederne ikke først have undersøgt, om det var korrekt, hvad den stakkels pige sagde.
og, uanset hvad de mener det hører ind under, ændrer det ikke på, at alle, uanset sygdom eller lidelse, eller hvad de nu foretrækker at det kaldes, har krav på en anstændig behandling.
det var noget af det, som fik mig helt op af stolen, da jeg første gang stiftede bekendstskab med TERM-modellen. Her henvises til, at "disse somatoforme tilstande bør behandles som en psykiatrisk lidelse" !!!

min første tanke var: har psykiatriske tilfælde da ikke adgang til en ordentlig behandling, men eftersom jeg selv har sindslidende i familien og selv har arbejdet med denne gruppe i mange år kendte jeg jo desværre svaret på forhånd.
så nej, det er en helt uhørt behandling, mange er blevet udsat for igennem årene.
og når de nu truede med i kommunerne, at der, "ifald der var en mulighed for bedring af tilstanden, måtte det tvinges igennem med en evt.medicinering", kunne konsekvenserne hurtigt overskues..
Så.. her frydede jeg mig trods alt lidt, da jeg i vejledning til medicinering fra sundhedsstyrelsen i 2007 af Lars Løkke-Rasmussenblev fastslået, at tvangsbehandling af selv meget dårlige og evt. indlagte patienter ikke måtte gennemtvinges en tvangsmedicinering, hvis patienten modsatte sig det. kunne jeg ikke andet end fryde mig lidt.
For nu ville det også være udelukket, at de kunne tvinge det igennem med fibropatienter f.eks. med Lyrica osv., som jo altså er tricykliske antidepressiva.
Kun et lille skridt, men dog et skridt på vejen.

Men jeg tænker automatisk her på behandlingen af systemkritikere i sovjet, som også blev anbrat på psykiatriske hospitaler. Eller tvangen i nazityskland, for den sags skyld. Mon ikke dette kan ligestilles ?

Dette er desværre TERM i dens værste afskygning. så hjælp os med at bekæmpe den af al magt. og med alle de oplysninger, som kan komme ud til andre.
Sidst en opfordring til alle: Mener i at ovennævnte artikel kan interessere andre, bedes i kopiere den og videresende den eller henlede opmærksomheden på den her

mange hilsner fra rosamaria
roma er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-02-2008, 12:29   #9
webbelin
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-01 2008
Lokation: Nordjylland
Alder: 61
Indlæg: 29
Styrke: 17
webbelin er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af zuza Se meddelelser
Prøv at læse de kommentarer, der er til artiklen i avisen.

Det er da skummelt, hvad der foregår i dagens Danmark... flere steder.
Hmm..
sjovt at finde min kommentar her inde ..
jeg spekulererde også lidt på om jeg ikke også skulle ha linket til K10
men det gør jeg da bare en anden god gang.

Jeg har fundet en rigtig god kommentar også men hvordan lægger jeg
den ind som et citat??

Webbelin alias lisbeth Overgaard
webbelin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-02-2008, 18:32   #10
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Den sag er da uhyggelig, webbelin.

Du kan kopiere det indlæg, du vil lægge her, ved copy-paste funktionen.

Ellers kan du sende linket i en pb til mig, så kan jeg evt. lægge det ind for dig.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er der nogen "glade" historier om godkendelse? YingYang Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 16 01-06-2012 20:47
Det offentlige er glade for de arbejdsløse ... TimeGuest Politik og Samfund 3 21-01-2011 13:52




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension