K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > De Unge

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

De Unge Hvordan er det at være ung eller relativt ung, og havnet i systemet enten som flekser eller førtidspensionist, eller på vej til en af delene.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-08-2012, 17:17   #11
ladytass
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2011
Indlæg: 144
Styrke: 13
ladytass er ny på vejen
Min familie spørger ikke ind til diagnoserne. De tier ting ihjel. Hvis jeg forsøger at fortælle eller snakke om det, så svarer de enten ikke eller siger, at de ikke gider snakke sygdom. Når de fx er på besøg og skal til at hjem, så rejser de sig med fx ordene "Os som arbejder skal jo tidlig op".

Hvordan oplever jeg at være mor
Jeg elsker mine børn og er SÅ glad for, at jeg har fået dem alle. De gør, at jeg kommer op og har en strukturet hverdag. De tvinger mig til at have en masse rutiner, som jo er skide sundt.
Der er ingen tvivl om, at det er benhårdt arbejde at have 3 børn samtidig med, at jeg er syg. Nogle gange ved jeg ikke hvordan jeg stadig kan stå op. Jeg går nok rundt med dårlig samvittighed 95% af tiden.
"bare nu ikke mine børn bliver ødelagt pga min sygdom"
"bare nu der ikke sker dem noget, hvis jeg skælder dem ud"
"bare jeg ikke har "smittet" dem med psykisk sygdom"

osv osv osv osv..........................

Tror nu også, at alle andre forældre i DK, har dårlig samvittighed over en masse. Vi tror jo altid, at naboen er bedre til det hele.
Men sådan helt objektivt vurderet, så er jeg sgu en god mor. Jeg er meget nærværende (siger jeg så mens ungerne hopper for at snakke, men jeg koncentrere mig om pc'en) he he. Jeg bruger meget tid på at lege med mine børn. Går meget på legepladsen og vores hjem er altid åben for alle deres venner, som elsker at opholde sig her.

Det værste er min hukommelse, som har taget gevaldigt skade efter ulykken i 1998. Jeg skal skrive alt ned, ellers glemmer jeg det.
Det er heller ikke altid, at jeg kan overskue at deltage i diverse fælles møder på skolen osv. Eller deltage i en masse arrangementer, hvor hele klassen er samlet. Dette er jeg selvfølgelig enormt ked af, da det jo går ud over ungerne, at mor ikke orker at tage med.

Jeg er faktisk også god til at huske, at være en anden end bare mor. Dette gør at min rolle som mor går meget bedre.
ladytass er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-08-2012, 21:16   #12
Pinny
Klart Afhængig af K10
 
Pinnys avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-11 2011
Lokation: Nordfyn
Indlæg: 494
Styrke: 13
Pinny er ny på vejen
Hvordan og hvordan...

Ja, det er sku ikke sikker på. Nogengange har jeg det dårligt over min barndom, som var før krisehjælp. (Jeg var i en busulukke (fik kraniebrud og brud på kravebenet)- året efter blev en lille pge påkørt af en lastbil, lige efter, hun stod af bussen. (hun døde, og moderen, der havde stået på den anden side af hovedvejen, blev aldrig sig selv. Det var også grimt!) Min mor sagde, jeg var grøn i hovedet, da jeg kom hjem. Jeg kan KUN huske, jeg førsøgte at berolige pigen klassekammerater, og at hun lå på vejen- 100 meter væk- og lastbilen lå helt skråt i grøften. Derefter er det sort.)
Som regel går det.

Selvom jeg som regel har ondt i mit skelet/muskler, det IRRITERER mig, at jeg ikke kan hælde varer i/op på båndet/ i indkøbsvognen- og læsse dem på min muklkebik- uden det gør nedern ondt- med mere ondt!

Jeg bliver jo ikke mirakuløst rask fordi, jeg har en FP.

Men jeg har det bedre på mange måder: Jeg sover bedre. Min ryg/skulder skal kun det, jeg vil. At jeg så er meget stædig- og har ondt med ondt er- jo min fejl.

At hus og have så ligner tilgroet i ukrudt og skidt og møg- det må jeg tage med. Gæster må kun komme i meget god tid!
Grunden er ryddet for flere tons skidt, jeg har samlet bittesmå glassplinter op, men der er afgjort snerler og brombær.

Men jeg har mittekattene, og de er opdraget!

Hvis man KAN få hjælp- skal man sige JA. Jeg fik ikke en snus, det har fulgt mig hele livet. Jeg kan ikke se en krøllet bil- uden at blive dårlig.
Den dag vi flyttede fra Bjerringbro kørte en MC ind i en bil, det så vi. Det var ikke... Mc-personen døde- fandt jeg ud af- bagefter. Han kørte lige for stærkt om hjørmnet og balrede ind i en stationcar, der kørte ud fra tanken.
__________________
Mvh Pinny


"Det er godt at kunne det man vil, og ville det man kan"
Charles M. Schultz ("Radiserne")

Sidst redigeret af Pinny; 11-08-2012 kl. 21:31.
Pinny er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-08-2012, 13:05   #13
Mendoth
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2012
Indlæg: 4
Styrke: 0
Mendoth er ny på vejen
Arrow

Hvordan er jeg endt på Førtidspension 34 år gammel?
Det er et godt spørgsmål.

Som 11 årig mistede jeg min far. Jeg har altid været kvik i hovedet, fuld af fremdrift og nysgerrighed på livet. Desværre har jeg også været (er) en tænker, der starter med at vende ting i hovedet og desværre nok også lidt for stolt til at lade andre hjælpe mig, selv som barn. Jeg reagerede ikke på min fars død, gemte sorgen over tabet godt af vejen og lod ingen trænge ind til mig. Det har været det tab der satte kursen i mit liv.
Efterfølgende blev jeg "tæppebombet" op igennem mine teenage år.

- Jeg fik Diabetes type 1 som 12 årig (arvet efter farmand, det kaldes vel tvangsarv?).
- Min mor, som på det tidspunkt var omkring de 33 og enke med 3 børn, fik et sammenbrud og måtte på stolpegården. Mine søskende røg i døgnpleje imens og jeg blev boende alene derhjemme med tilsyn.
- Så døde min mors veninde i en trafikulykke. Det var et hårdt slag, for det var hende der havde været vores "støttemor" under de svære år.

Alt dette har sat mig i en konstant tilstand af følelsesmæssigt chok op igennem mine teenage år og bivirket at jeg jævnligt gik ned med depressioner, ikke var ret god til at passe på mig selv og min sukkersyge og i det hele taget ikke beskæftigede mig ret medet med de dersens følelser. Det var jo menst bare sorg og smerte, så - låg på.
Så fra jeg var 11 til op omkring midt i 20'erne har jeg vel sparet gevaldigt op på min "gå ned" konto.

det er dog mest set i retroperspektiv at det var hådrt, svært og sort. Da jeg var i det var det jo bare sådan tingene var og man skulle jo have livet til at fungere. Så jeg fik taget mig en uddannelse, fik mig et job og en kæreste - alt sammen med skyklapper på =/
Så begyndte jeg at opleve at tingene blev sværere og sværere, min arbejdsevne dalede og efter 7 år i job, kom jeg på Flex 20 timer ugentligt, hvilket også fungerede fint, så længe jeg var i de rette rammer og følte mig tryg - desværre er arbejdsmarket jo ikke stationært og jeg mistede det job. Jeg fandt et nyt fleksjob på Århus Universitet, men led meget under dårlig ledelse og bare at være en måde at spare penge på. Der var ingen forståelse for at jeg var fleksjobber af en årsag.

Det tog den sidste gnist fra mig og jeg gik helt i sort. jeg blev depressiv, isolerede mig, røg ud i et hashmisbrug (dulme dulme) og kunne på mange måder slet ikke kende mig selv.

jeg har diagnosen Emotionelt Ustabil Personlighedsstruktur, gået fra type borderline til type uspecificeret i dag. Jeg har været tilknyttet psykiatrien siden jeg var 17 og har været i fast terapi hen over de sidste 8 år af mit liv. Det har hjulpet mig meget. I særdeleshed i forhold til selvværd, egenomsorg og i det hele taget er jeg blevet meget bedre til at mærke efter, kende min grænser og tage hensyn til dem - og ikke mindst til at tilgive mig selv.

Sidste år, ved denne tid, stod min hjerne helt af.
Jeg blev indlagt på Neurologisk I Århus med global amnesi. Jeg havde mistet min hukommelse helt og holdent. Kunne ikke huske mine søskende eller mor, eller om jeg overhovedet havde nogen af delene. de fandt ikke noget på neurologisk, så jeg blev udskrevet dagen efter, kom hjem i lejligheden og sov så 22 timer i døgnet i 10 dage i streg. var kun oppe for at spise, tage insulin og gå på toilet.

en sjov, men dog uhyggelig oplevelse, var at vågne kl 03 om natten og opdage at der ligger en (ret stor) ukendt mand på mit gulv og sover. jeg vækker ham og spørger pænt "undskyld, men hvem er du og hvad i alverden laver du på mit gulv?" Han sætter sig op, stikker mig næven og siger "Hej, jeg hedder Steen og vi har kendt hinanden i 30 år"

What?!

jeg husker stadig ikke noget fra de 10 dage, men ved at min familie og venner skiftedes til at holde 24 timers vagt til jeg kom til mig selv igen. Efter de 10 dage havde jeg 3 - 4 dage, hvor jeg havde det fint (mine kognitive evner er dog stadig ret nedsatte og var det i særdeleshed lige efter), lige indtil kroppen/hjerne blev overkørte. Så fik jeg psykotiske oplevelser og angstanfald. jeg røg tilbage på Neurologisk og da de stadig intet fandt, videre til psykiatrisk skadestue. her var jeg allerede mig selv igen, om end følelsesmæssigt udtømt og temmelig grådlatent, og har ingen psykotiske oplevelser haft siden.

Nu sidder jeg så her og skal finde nye måder at fylde indhold i livet på, nye måde at skulle bruge min tid på. Arbejde tager jo immervæk temmelig meget af dagen normalt vis og nu skal jeg selv udfylde den. det er en udfordring for mig og en af grundene til at jeg er på K10

Det var vist min hisorie og som det måske er faldet nogen af jer ind, er jeg ret dårlig til at fatte mig i korthed
Mendoth er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-08-2012, 17:46   #14
nensypigen
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 28-03 2010
Lokation: *******
Alder: 39
Indlæg: 684
Styrke: 15
nensypigen er ny på vejen
Kære sanne

jeg er snart 28 årig pige... hvordan er det at være mig:

ensomt, jeg sidder 20 timer i en sofa og glor ud af vinduet netop fordi jeg også savner veninder/venner.. jeg har kroniske smerter, + angst/depression.

syntes mit liv de sidste 5 år bare har været en lang kamp ........ mod kommunen... og er stadig på kontanthjælp på trods af ALLE læger, speciallæger, sagsbehandler og lægekonsulent er enige om jeg høre til på pension...men sidder en led k...... iform af en jobcenterchef og bremser mit liv....holder mig i fattigdom og ensomhed...

man har jo ikke råd til meget på kh... hvis nogen spørger om man vil med i biografen, i byen, på cafe osv er det jo sjældent man har råd....drømmer også sådan om at starte til mavedans men har jo ikke råd så syntes mit liv er en stor cirkel fyldt med ensomhed, fattigdom, angst, had, ulykke og mistet håb...

savner dog nogle gode veninder så ville være glad for at høre fra dig:-)
nensypigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-08-2012, 17:53   #15
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Jeg er 43 snart 44 år og oplever pt. en del slag på snuden fra den "normale" verden i forhold til min opførsel!!

Jeg er ærlig, bramfri, ikke stødende og siger det som det er, som I måske har oplevet herinde ligeså.

Pt. er jeg så stødt på nogle barriere i forhold dertil og så er det jo som det er, man må tage det sure med det søde..
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hvordan kan man være "ikke syg nok" Christina♥ Spørgsmål ang fleksjob 55 20-08-2012 17:39
At være eller ikke være en flæskesteg.. phhmw Politik og Samfund 3 29-03-2012 09:57
Hvordan kan man være så langt fra ens søskende ?? Enteneller Din historie 5 24-06-2010 02:14
Må jeg være med? Bigmum Dit og Dat 2 15-05-2009 15:00
hvordan forløber arbejdsprøvning og hvordan forholder jeg mig vonsyld Din historie 5 22-03-2007 19:49




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension