|
Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
09-11-2009, 22:58 | #11 |
Jeg bor her på K10
|
Til hla72 og smidt,
Får du ikke medicin for dine depressioner og angst. For 3 år siden havde jeg det også endnu værre end jeg har det nu. Jeg får 40 mg. cipralex om dagen og bruger meget tid på at træne mig i at få ro på. Jeg har dyrket en hel del afspænding, meditation, mindfullness og pt. er det bedste bare at ligge på sofaen i fuldstændig ro med hænderne på maven. Her kan man gå helt ind i sig selv og kroppen "svarer igen" ved at sende bobler rundt i tarmene. Afspænding og lign. afslapnings metoder er en træningssag og jeg ved at det er svært at få ind i hverdagen, men hvis man har det slemt nok - som jer skulle det ikke være det store problem forhåbentlig. Det der skal er at kroppen begynder at huske hvordan man slapper af og dermed bliver bedre til at bekæmpe angst og stress situationer, det har jeg i al fald lært ved min krop. Held og lykke til alle. Kh. EE |
09-11-2009, 23:10 | #12 | |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 15 |
Citat:
Som jeg svarede Hejdien på det med stress, så har jeg også brugt mindfulness rigtig meget i en periode. Det gik så bare galt for mig da jeg blev sygemeldt igen... og især efter jeg har fået det tiltagende dårligere de sidste 3 måneder har det slet ikke lykkes mig at bruge det. Men efter jeg skrev det svar til Hejdien, så HAR jeg faktisk lavet mindfulness på sofaen i dag for første gang i måneder (lavede kropsskanning, hvis nogen kender den) og det gik egentlig ok... bortset fra jeg næsten faldt i søvn.. hvilket jeg altid gør når jeg laver den. Men så slapper jeg da af så længe Ang. medicin. Jo, jeg er på medicin. Har været on/off siden marts 2003. Var de første år på Cipralex, men havde en psykiater der i 2006 satte mig op i så høj dosis, at jeg fik svære bivirkninger. Har også prøvet Efexor, dem blev jeg skide syg af, fik bl.a. ekstremt forhøjet blodtryk. Så dem måtte jeg trappe ud af rigtig hurtigt og var så af medicin i et år, hvilket var drøn hårdt. Har så været på Cipralex 10 mg siden juni 2008 og de gør jeg fungerer sådan nogenlunde uden bivirkninger. Min praktiserende læge er ikke vild med at sætte mig op i dosis når jeg får en dårlig periode, for så kan vi blive ved med at trappe op og ned og det kan min krop slet ikke finde ud af. Så det er fast 10 mg og så terapi hos min psykolog (alt efter hvad pengebogen tillader). Jeg synes det er møg svært at finde den ro, både i livet og i hovedet... og det eneste jeg ønsker mig er bare ro til at finde mig selv og finde min plads her i livet. Lidt svært når man bliver trukket rundt i manegen som en anden halt og udslidt cirkushest.
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab Sidst redigeret af hla72; 09-11-2009 kl. 23:15. |
|
09-11-2009, 23:23 | #13 |
Jeg bor her på K10
|
Hej hla72, (dælme svært at skrive / huske)
Ja du har ret at det er hårdt at blive revet rundt i manegen og skulle være obs på alle de §§ man skal igennem og leve op til. Er du i afklaring mod flex job eller ftp. ? Det er vigtigt at du passer på ikke at overskride dine egne grænser i de gøre mål du sættes til. Ja jeg husker den med kropsscanningen, man kan virkelig mærke forskel i smerte scalaen før og efter. Jeg har også nogle gange kunnet bruge det når jeg var nogle steder hvor jeg blev overmandet af angst og/eller stress, det er rart at have det som redskab. Det som Hejdien skriver med kurser omkring stress, der tror jeg at det er meget individuelt. Jeg har været på et stress håndterings kursusvia kommunen og det var rigtigt godt, men som lægen sagde der styrede det, så er der ikke nogen værktøjskasse andet end den man selv laver. Jeg går faktisk også til en del træning i et træningscenter. Ja jeg er meget atypisk med min angst og stress, jeg er meget aktiv, men i det omfang jeg selv kan styre. Jeg overskrider mine grænser dagligt, men har det som dig op ad dagen det bedre og tager den derfor med ro om morgenen, med kaffe og afslapning ved computeren. Når jeg har været til træning, er jeg fuldstændigt afslappet og i balance, det kan jeg kun anbefale, men ved det er svært for gang i. Det var ikke meget cipralex du kan få, men der er jo så mange andre antidepressiva, hvad siger din nuværende psykiater. Du har ret, det er svært at finde ro, og man skal nok finde noget at stresse over alligevel. Det er noget der tager tid at lære og så må vi jo lære at lytte til os selv og sætte de grænser der skal til for at vi får det bedre. Pas på hvad kommunerne sætter dig til i forbindelse med arbejdsprøvninger og lign. man risikere at presse sig selv for hårdt og det er ikke det værd. EE |
09-11-2009, 23:49 | #14 | |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 15 |
Citat:
Jeg er ikke i afklaring om noget som helst. For det er først gået op for kommunen nu (efter flere lange sygemeldinger og ind og ud af systemet siden 2003) at jeg da nok ikke kan arbejde 37 timer og da nok skal arbejdsprøves. Men lige nu venter jeg på at få svar på en MR-skanning af min skulder, så alt står bare på stand by. Men jeg tror da nok det bliver afprøvning til fleksjob, selvom jeg selv godt kan se, at det holder jeg ikke til med min psyke og mine meget ustabile perioder. Men FP er jo et fy-ord når man er så "ny" i processen, så det tør jeg slet slet ikke sige højt. Det er kun min psykolog (jeg går til psykolog nu) der ved det. Men min sygehistorie burde kunne snakke for sig selv... den har kommunen så indtil nu ignoreret totalt... det samme med mine diagnoser. Ang. Cipralex... der må jeg indrømme, at det er mig der undrer mig, for anbefalede maxdosis af Cipralex er 20 mg om dagen (er gammel lægesekretær, så af gammel vane læser jeg indlægssedler). Selvfølgelig kan man godt få ordineret mere af sin læge/psykiater, men 40 mg synes jeg godt nok er højt. Har du ikke helt vildt bivirkninger? Det havde jeg da, jeg blev sat på til 22,5 mg på et tidspunkt. Jeg er på Cipralex fordi det giver mindst bivirkninger og det hedder sig ikke at give vægtøgning. At jeg så trøstespiser mere når jeg er angst og depressiv, det snakker vi ikke om. Men jeg er svært overvægtig i forvejen, så min læge mente - den gang - at Cipralex var det bedste bud. Og jeg HAR også fungeret rigtig godt på det, især de første par år og jeg kan tydeligt mærke, hvis jeg glemmer at tage min medicin (har det med at glemme... koncentrationen er heller ikke hvad den har været). Og det er så min praktiserende læge der styrer min medicin, da jeg nu går ved psykolog og har gjort det i 2½ år. Og ja, jeg ved jeg skal passe på mig selv, men er jeg den eneste der har en vanvittig dårlig samvittighed over for alt og alle og føler der ikke bliver troet på en? Jeg ved godt det er mærkeligt at have dårlig samvittighed, men det føler jeg virkelig systemet presser mig til at have samtidig med jeg skal have det dårligt over de ikke tror på mig, jeg føler mig presset osv. Hvad gør I andre for at holde den fra døren? For det stresser jo også.
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab |
|
10-11-2009, 00:19 | #15 | |
Klart Afhængig af K10
|
Citat:
Nej jeg får ikke noget medicin, for jeg har ikke depressioner og angst, jeg er bare rigtig godt stresset over hele den behandling som kommunen kommer ned. Og jeg tror nu heller ikke at min læge sådan vil give mig medicin, tror nu heller ikke det vil hjælpe, men de råd med at huske at slappe af vil helt sikkert være noget jeg skal huske mig selv på. Men jeg må indrømme at jeg har aldrig oplevet noget så stressene som at blive syg ( nu er det jo ikke sikkert du har læst min historie men jeg fik en menigitis for lidt over et år siden, var heldig at overleve, men fik en del følge skader som jeg skal lære at leve med).
__________________
DU SKAL HUSKE AT PASSE PÅ DIG SELV!! Førtidspension d 01.09.10 http://forsoergelsespligt.skrivunder.dk/ |
|
10-11-2009, 00:39 | #16 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
Smidt, jeg må giver dig ret i, at den stress man oplever ved at skulle løbe for stærkt på arbejdet og have lidt for meget at se til, er helt anderledes en den, man oplever, når livet kuldsejler, og man ikke har en jordisk chance for at gøre noget ved det.
Og det næste problem er jo, at man netop ikke kan tage pauser fra det - eller jo, det kan man. Et kvarter ad gangen når man laver noget andet. Men virkeligheden er hele tiden i baghovedet, og trykker skuldrene ned i gulvhøjde. Det er så tungt, så tungt at være i hele tiden. Jeg har ikke fået tilbudt noget hjælp til håndtering af disse psykologiske belastninger, hele denne historie har medført. Men jeg har overvejet at snakke med min læge om muligheden. |
10-11-2009, 02:43 | #17 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
OKI jeg må så indrømme at min stress ikke er pga kommunen og at min terapi blev bestilt og betalt af kommunen ..
der er forskel på stress og stress ... der er den kortvarige stress og så er der den langvarige negative stress som også ødelægger kroppen , det er den sidste jeg er diagnoseret med og den der speciel at leve med ... men det er jeg sikker på at i kender dem af jer der får stress af kommunen for den er bestemt negativ ... Men jeg må sige at jeg aldrig har haft problemer med kommunen mht min stress selvfølgelig er der nogen sagsbehandlere der beder mig om at beskrive den men det er svært af h til .. og når jeg kommer med nogen eksempler så kommer der altid den der nååå sådan har vi det alle engang imellem ..ja ja ja .-- Jeg kan anbefale jer at læse noget mere her http://stressforeningen.forumup.dk/f...oreningen.html Man kan læse mange kloge råd der .. og begynder man at lide af negativ stress så er det en rigtig god ide at være obs på faresignalerne det er noget nær umuligt at komme af med den igen og det bliver værre og værre med årene ... så pas på jer selv ... |
10-11-2009, 10:13 | #18 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25 |
Kurser for at håndtere stress, jo... men...
Når stressen kommer af langvarigt pres, manglende afklaring, som igen påvirker økonomi, så kan man gå til alt det kursus man vil, uden at det sandsynligvis hjælper. I min sag har det via lægen selvsagt været på tale, men er klart afvidst, idet en afklaring, vil gøre trikket. Hvor mange år kan man klare dette press, uden at få stress, er nok individuelt, og alt efter konsekvens af manglende af ens sag i kommunen. Desværre har jeg nu selv fået mavesår, en kombination af stress og medicin påvirkning. Jo, det er en skøn ting at være i systemet, idet man altid sikres små gaver i form af forværing af sygdom/tilstand og ofte belønnes man også med en bonus i ydereligere sygdom. VH Popiae |
10-11-2009, 11:00 | #19 |
Klart Afhængig af K10
|
Connie
Ja det er lige den form for stres jeg oplever, du udtrykker det bare lige med de rigtige ord. Hejdien Mange tak for linket, det vil jeg bruge, og jeg vil også lige tale med min læge om det min stres. Popiae. Hvor har du ret det er en skøn ting at være i systemet man bliver da HELT rask af det
__________________
DU SKAL HUSKE AT PASSE PÅ DIG SELV!! Førtidspension d 01.09.10 http://forsoergelsespligt.skrivunder.dk/ |
10-11-2009, 13:09 | #20 | |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Citat:
Jeg kan mærke hvornår det melder sig og hvornår jeg simpelthen er nød til enten at bruge afspænding eller meditation eller smertelindring .. Jeg har dage hvor jeg ikke kan sætte bogstaver sammen og dårlig kan huske mine ungers navne .. det kommer af stress og nu også smerter .. Da jeg i sin tid fik bevilliget fleks stod der også at de mente at netop det kunne være med til at reducere min stress det var så inden de vidste hvordan fleks marked fungerede (det gjorde det nærmere værre ) Så nej siger ikke at kurser kan fjerne stress men det kan hjælpe en til at lære at leve med det og det kan være ganske værdifuldt ... |
|
|
|