Retten til muligheder...

[Miniature]

Jeg har skrevet herinde et par gange, men der dukker hele tiden spørgsmål op - men det kender I nok allesammen til

Situationen er følgende:
Jeg er væksthæmmet, med mange lidelser herunder - blandt andet hoftelidelser (som er opereret og har stænger indsat), hørenedsættelse (høreapparatsbruger), synsnedsættelse, scoliose (som er opereret, så har stænger fastgjort, så har udelukkende bevægelighed i lænden og overbelaster den derfor meget nemt og får store smerter deraf). Jeg har et meget stort (dokumenteret) skånebehov og min fysiske situation er stationær.
Derudover har jeg fået den psykiske diagnose Skizotypisk sindslidelse, har tendens til depressioner og er opstartet på OPUS - har førhen gået hos børne- ungdomspsykiater, været indlagt på BBH Ungdomspsykiatrisk Dagafsnit og er senere kommet i Distriktpsykiatrien, som så har henvist mig til OPUS.

Jeg har været i to arbejdsprøvninger, hvor anden gang var en "gentagelse" af første arbejdsprøvning og dette sagde sagsbehandleren også og bad mig om at gå det igennem igen, da det ville gavne min sag. Vi snakker her om præcis samme opgaver - altså indenfor kontorarbejde.
Jeg starter forløbet og har meget fravær og ved "slutsamtalen" ytrer jeg, at det arbejdsprøvningen har vist mig er, at kontorarbejde ikke er en mulighed for mig, da det er fysisk belastende for mig at sidde i længere tid ad gangen og svært at variere mellem stående/liggende/siddende stilling som ville være det eneste der den mindste smule kunne afhjælpe dette.
Den ledende og hendes praktikant hentyder til, at jeg pynter på historien og blot citerer min mor som en anden robot. I deres afsluttende papirer er noteret, at man mener, at jeg ville egne mig godt til et kontorjob, men det er blot vigtigt, at man motiverer mig, da jeg har sat mig en førtidspension for hovedet.
Jeg vil gerne skynde mig at understrege, at dette kun er delvist korrekt. Jeg har mundtligt af min sagsbehandler fået at vide, at fleksjob er udelukket og har, grundet et meget stort behov for at få ro på, valgt at følge min sagsbehandlers råd om at komme på førtidspension. Generelt ville et fleksjob være bedre, da det også ville give mig adgang til at søge handicapbil -
Jeg har ingen adgang til at komme ud uden ledsagelse overhovedet, da min gangdistance er 5-10 meter og jeg ikke kan anvende offentlig transport.
Jeg har desuden også været på daghøjskole, som heller ikke var en optimal løsning og måtte derfor afslutte dette. Det samme er gældende for tiende klasse.


Mit spørgsmål er så i den sammenhæng: Kan man blive "nægtet" både fleksjob og førtidspension? Eller har man krav på, at man får en alternativ mulighed?
Jeg mener personligt ikke, at det kan være retfærdigt, at man er fastlåst på kontanthjælp resten af ens liv? - men må dertil også indrømme, at der er mange ting jeg kan påpege som værende uretfærdige i vores system

[Miniature]

Åha, der må da være nogen der har lidt erfaring at dele

[ace dk]

hey mini.....

på en pension kan du jo stadig både arbejde lidt (skåne) samt søge det der ligner en H-bil.... det hedder vistnok blot en trivselsbil .. eller lige deromkring, når alt kommer til alt, tror jeg ikke der er den store forskel...

ud fra dit sygdomsforløb, samt din sagsbehandlers indstilling, kan jeg jo dårligt forestille mig et afslag komme på tale.....

du kunne da prøve og drøfte med sagsb: vedr: en evt ansøgning ang: trivselsbil..... de siger godt nok de forskellige jeg kender til ,at det er uhyggeligt svært og få igennem...

men hvad ... jeg mener vi er jo alle herinde, ikke ude for noget der er LET TILGÆNGELIGT ...... jeg har ihvertfald endnu ikke prøvet at noget er kommet af sig selv.... det kræver jo som regel en STOR del tålmodighed, samt en vis styrke om tage favntag med "systemet"......

men jeg håber da der er nogle herinde der har lidt mere konkret, der kan quide dig i dine spørgsmål.......

mvh eders ace dk

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Miniature

Mit spørgsmål er så i den sammenhæng: Kan man blive "nægtet" både fleksjob og førtidspension? Eller har man krav på, at man får en alternativ mulighed?
Jeg mener personligt ikke, at det kan være retfærdigt, at man er fastlåst på kontanthjælp resten af ens liv? - men må dertil også indrømme, at der er mange ting jeg kan påpege som værende uretfærdige i vores system

Om du kan "blive "nægtet" både fleksjob og førtidspension" er vist et rigtig godt sprøgsmål.

"retfærdigt, at man er fastlåst på kontanthjælp resten af ens liv?" -

Det tror jeg så heller ikke at du bliver.
For hvis du er på kontanthjælp skal du aktiveres, for at kommunen kan hente en ordentlig refusion hjem på dig.
Hvis du "bare" går rundt uden at være i aktivering ell.l. bliver du dyr for kommunen.
Og uanset hvad de skulle finde på, at sende dig ud i, så vil jeg anbefale dig, at du agerer som hvis det var en arb.prøvning, med dagbog, brug af smerteskala, sig fra overfor opgaver du ikke magter, sig farvel og tak når du ikke kan klare mere.

Som der er er skrevet i din anden tråd, så tror jeg at du seriøst skal overveje, at søge om førtidspension i henhold til pensionslovens §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Eftersom du allerede er på kh har du intet at miste, de kan ikke gøre dig en ski'.

[MTVRV1]

vil give vovse helt ret

men nu er det alså ikke din sagsbehandler som bestemer i den sidste ende
men med alle de diagnoser både fysisk og psykisk
er der slet ikke nogen læger som har skrevet om din erhvervsevne?
for det er langt vigtigere end hvad en eller anden sagsbehandler skriver eller mener

[Miniature]

ace dk -

Jeg forsøgte som 18årig at søge om egen bil jeg selv kunne køre, da det var et stort ønske i alle teenageårene at blive gammel nok til endelig at kunne få kørekort og mærke den form for selvstændighed. Jeg snakkede med en fra kommunen, som kom hjem til samtale, men han nærmest "truede" mig og sagde, at man skulle have et dagligt kørselsbehov alle ugens dage - inkl. søndag og der oveni pointerede han, at jeg skulle desuden lige vide, at såfremt jeg søgte og fik afslag ville de måske tage hjælpen til den bil jeg har nu fra mig. (Det er en bil min mor fik 10 år tilbage og som jeg har overtaget efter jeg fyldte 18, så mine hjælpere som er ansat 14 timer om dagen kunne køre den). Uden den har jeg absolut ingen mulighed for at komme nogle som helst steder, da kommunen også fratog mig mine taxature jeg tidligere var bevilliget, for at kunne have et socialt liv på ligefod med andre unge (eller bare det der tilnærmelsesvis kunne minde bare lidt om).

Og du har ret.. Jeg har dog heldigvis en mor der lige så godt kunne være socialrådgiver, eftersom, at hun har haft mig i de 18 år i systemet og nu min lillebror som har epilepsi og er autist. Uden hende var jeg nok tabt for længe siden... Skræmmende nok.

Vovse -

Puha, bare tanken om arbejdsprøvning en tredje gang Jeg fik at vide sidste gang, at det blot var en "gentagelse" (som sagt) og det burde være dét. Jeg er på nuværende tidspunkt sygemeldt af min sagsbehandler, eftersom, at hun gerne vil skåne mig for endnu en arbejdsprøvning, da hun udemærket ved hvordan det også tærer på mig psykisk som fysisk.

Jeg er også ved at indhente en masse nye lægeskrivelser fra diverse steder, såfremt, at det ender med en §17, men er det ikke noget med, at hvis man får afslag skal der gå et vis stykke tid inden man må søge igen?

MTVRV1 -

( Ups. Jeg glemmer, at man kan svare alle i samme indlæg ) Jeg har ikke som sådan nogle lægepapirer i min sag som decideret omtaler min arbejdsevne i forhold til arbejdsmarkedet, men har papirer der i det store hele fortæller, at min tilstand er stationær (desværre ikke med lige dette fornemme ord benyttet) og, at da den kun kan forværres er det vigtigt, at man respekterer mit store skånebehov.

[ace dk]

jeg føler dybt med dig og din fam: i er sku HÅRDT ramt.......

mvh eders ace dk ... R.E.S.P.E.K.T....