jer syge med børn..et spørgsmål

[nensypigen]

kære alle.

jeg er som en kvinde på 27 år naturligvis rigtig skruk! jeg har altid elsket børn, og kan næsten ikke holde ud at se alle dem der får børn når jeg ikke gør. Jeg har hele tiden haft den tanke at der skal styr på "tingene" og økonomien før man bør få børn. Derfor har jeg ingen fået...endnu..

Er som jeg har haft skrevet herinde igang med at søge pension pga. smerter men også angst og depression. men håber på med tiden at kunne klare et fleksjob.

sidder jo og er ved at få lavet en speciallæge erklæring ved en psykiater da kommunen ønsker dette... forhåbentlig er det noget af det sidste i min sag.. men psykiateren sagde at hun nok "overdriver" diagnoserne lidt da kommunen gerne vil have diagnoser...

jeg sidder så tilbage og tænker hvis hun nu skriver en masse ikke så heldigt om mig vil det være noget der kan spænde ben for at få sit barn? hvordan foregår det rent praktisk. hvis jeg blev gravid om nogle år vil en kommune så gå ind og sige hov der står jo sådan og sådan i dine papirer, så vi må lige nappe dit barn??? eller hvordan??

de kan jo selvfølgelig bare komme og kigge for ville intet være at pege på, men tænker bare om de ting der bliver skrevet om en kan ramme en senere hen når man skal have børn?? mine højtuddannede familie mener ikke det bliver et problem da de jo bare kunne komme og observerer at jeg ville have fin kontakt med mit barn osv men kan bare ikke lade være med at være lidt nervøs for om kommunen kan bruge det mod en hvad der kommer til at stå?

[Tassi]

Nu ved jeg så ikke hvad der står i dine papirer, men medmindre de beskriver dig som en selvmordstruet psykopat med intense fantasier om at spise små børn, så tror jeg ikke du skal bekymre dig

Men der er jo ingen tvivl om at det er ekstra hårdt at få børn når man slås med helbreddet også. De er mere end et fuldtidsjob i energi, så du vil gøre klogt i at overveje hvordan du kan indrette tilværelsen så du kan klare barnet ud fra de begrænsninger du har. Har du brug for aflastning, støttenetværk mm? Hvor stor en rolle er faderen nødt til at spille osv.

Har du lavet sådanne sunde overvejelser inden, viser du jo at du kan håndtere ansvaret, og så kan jeg ikke se nogen grund til at bekymre mig

[nensypigen]

hej tassi

nej vil nok stå jeg er depressiv, angst, stresset, og har en personlighedsforstyrrelse så nævte hun noget med skitzotypi men er altså ikke skitzofren!!!

har en god mand, med en ressourcestærk familie, og min egen familie der ville hjælpe. men man høre bare så meget om folk får taget sine børn. Men går ud fra der skal mere til.... jeg er jo alm kærlig og omsorgsfuld kvinde, blev bare nervøs ved tanken om nogle papirer kunne ødelægge min drøm: et barn!

ser også bare babyer overalt mine hormoner går helt amok hehe.... men vil selvfølgelig vente til der er mere styr på min situation og mig..

[Ninja]

Når du en dag vil gøre alvor af din lyst til at få børn, så får du bare din læge og psykiater med ind over, for at høre deres vurdering og for at få deres opbakning og støtte. På den måde står du stærkt.

Kommunen går ikke pr automatik ud og fjerner børn pga diagnoser, det må de slet ikke. Før end kommunen springer ind, så kræver det anmeldelser fra enten dine naboer/famile, vuggestue/børnehave, skole mf der fortæller, at dit barn mistrives og/eller at dit barn er udsat for omsorgssvigt. Først dér kan de gå ind og lave en §50 på dit barn.

når dét så er sagt, så fjerner de stadig ikke bare barnet, du vil blive tilbudt alt mulig hjælp til at dit barn kan fortsætte med at bo hjemme. Du kan komme på mødrekursus, de kan tilbyde dig en hjemmehosser der kommer X antal gange om ugen for at hjælpe sig osv osv osv......så der er en masse hjælp.

[LUM]

Jeg har ikke haft de mindste problemer i forhold til diagnose og at få barn.

Mit 3 barn har jeg først fået efter diagnose, generel angst ADHD´er og border, border er så "fjernet" igen, forstået at det står i mine papirer fordi min psykiater havde dette som speciale, men syntes ikke det passede helt, men skrev det ind alligevel, hvor efter min bror fortalte at han har Damp diagnosen, som jo så i dag hedder ADHD, hvilket er arveligt, og efter kort udredning blev det så lavet om fra måske border til ADHD.

Det blev på INTET tidspunkt under 3. graviditet nævnt at jeg har 2 doagnoser, og der er aldrig givet udtryk for (fra læger jordemoder, dagpleje, børnehave, eller skole) at jeg måske ikke er helt så egnet som andre til at være forælder, tvært om bad jeg kommunen kigge på mig, før jeg fik diagnose, fordi jeg selv var meget bevist om at den var gal, det var så hovedsageligt i forhold til min store søn jeg selv var bekymret, og deres konklution var at jeg egner mig ganske udemærket (at jeg er over gennemsnittet)

Så jeg har ikke oplevet nogen form for pegen fingre, eller problemer pga min deiagnose.

Ikke at jeg/vi ikke er stødt ind i; "det er sikkert jer" men det bygger så på at min søn er som snydt ud af næsen på mig, jeg er ikke 1 sek i tvivl om at han er ADHD´er lige som moaar og onkel, han mistrives især socialt, og så er det nemmere for systemet bare at sige at det er forældrene der ser spøgelser og emsige ol, end det er at gå ind i det og komme i gang, derfor har vi kæmpet i 6 år KUN for at komme i gang med en udredning af knægten, hvor skolen har råbt i kor med os, uden der er sket en prut, andet end at sagsbehandleren ikke lige har gidet møde op, så PPR og skolen ikke har kunnet starte en udredning (for det må de ikke uden der deltager en sagsbehandler deltager i beslutningen)

[Pedro]

KÆRE NENSYPIGEN!

Du har en go mand, og du vil sikkert bliver den bedste mor i verden.
Når man er depressiv, har en personlighedsforstyrrelse mm, kan man alligevel godt blive en go mor.

Jeg siger ikke, at jeg selv er en fandens go mor, meen tror, at jeg er en gennemsnitsmor på godt og ondt.

Jeg har lidt af depression og personlighedsforstyrrelse siden mit sekstende år, og i skrivende stund er jeg 54.

Jeg har to voksne drenge på 19 og 25 år.

Jeg har været HELT ALENE med drengene, og guderne skal vide, at det indimellem har været meget hårdt. Men dé drenge, dé betyder alt for mig, og jeg elsker dem overalt på jorden.

Jeg har i alle disse år, aldrig hørt tale om, at jeg ikke kunne varetage rollen som mor, og har aldrig været bange for, at nogen skulle finde på at tage dem fra mig. Jeg ved med mig selv, at jeg har gjort det bedste, jeg overhovedet kunne, omend det måske ikke altid hélt har været godt nok.

Men jeg kan sige dig, at begge drenge er rimeligt afbalancerede, og klarer sig godt i livet. Den ældste rejser rundt som supervisor i eget firma, den yngste blev færdig med studentereksamen sidste år, og vil gerne læse til læge.

Når du og din mand, Nensypigen, føler jer parate til at få en lille baby, med alt hvad det indebærer, så er det bare at gå igang.

Hvorfor, skulle du ikke kunne blive en ligeså god mor, som alle andre?

Jeg vil ønske Jer al mulig held og lykke, når I når så langt.

Knuz og kærlig hilsen Pedro

[jjsonn]

Jeg syntes jeg har læst et sted, der skulle være mere fokus på psysisk syge der får børn.

Det er på en måde vel nok rimeligt kommunen kikker lidt på de mennesker om de er i stand til, at tage sig sf deres børn.

Og så er hårdt, at være syg og have børn, de dage hvor man er mast er de der jo stadig.

[panti]

LTK er ikke ligeglad med om man er psykisk syg. De lavede selv en underretning på mig da jeg fik diagnosen personlighedsforstyrrelse (havde i forvejen ADHD, asperger og spiseforstyrrelse).

Jeg synes også det er godt at kommunen er obs på børn af psykisk syge - problemet er bare at de ikke tilbyder hjælp men kun kontrol og ignorerer fuldstændig anbefalingerne fra psykiatere, psykologer, læger, ergoterapeuter, gentofte børneafd. m.fl.
Godt nok kan de ikke tage mit barn fra mig idet jeg har fuld opbakning fra alle ovennævnte, men de undlader at hjælpe os/hende med de behov vi har (hun har med stor sandsynlighede arvet min adhd) og i hele min pensionssag brugte de følelsesmæssig afpresning, eg. hvis du er så dårlig som du siger, må vi hellere underrette børne-familieafd.

Kender også en kvinde hvor manden ved skilsmisse automatisk fik forældremyndigheden pga hendes borderline diagnose.

Det skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at få et barn, men jo, det er sindssygt hårdt og du kan ikke længere tage vare på dig selv som fø,r idet barnets behov kommer først og det kræver og kræver også selvom man ligger og raller på jorden :-)

Og nej, ikke alle kommuner er ligeglade, men det bør de efter min mening heller ikke være. Problemet er bare at de intet konstruktivt stiller op med deres viden.......

[nensypigen]

tak for jeres svar, jeg syntes da også det er fint der bliver observeret ved folk der ikke kan tage sig af et barn, det bare mere rent praktisk hvordan sådan noget foregår, og der skal indberetninger til så vidt jeg kan læse og dem regner jeg bestemt ikke med at få men meget rart at vide om ens papirer kan bruges mod en. for intet er mere værd for mig en dag end at blive mor en dag.

[Wodpoulsen]

Der er flere af jer der skriver, at jeres børn har arvet jeres ADHD.
Er det virkelig arveligt ?