Endelig !

[Florken]

Jeg har fået en del private beskeder, hvor jeg er blevet opfordret til at oprette en ny tråd,
der beskriver mit forløb i den kommunale vridemaskine.

Her er min historie :

I slutningen af 1999 begyndte jeg at have smerter i mine led og muskler.
Og jeg var helt ustyrligt træt.
Uden at tænke over det, indrettede jeg mig bare efter de ændrede fysiske forhold.

I min familie er det sådan, at et arbejde, DET PASSER MAN, UANSET HVAD !
Har man ondt, bider man tænderne sammen og holder ud.
Denne uhensigtsmæssige adfærd og opdragelse, har givet en usædvanlig høj smertetærskel.

Heldigvis fik jeg besøg, og fik at vide, at jeg lavede en mærkelig kropsvending,
da jeg skulle tage vasketøj ud af maskinen og putte det i tørretumbleren,
ellers havde jeg slet ikke været forberedt på, hvad der skete senere.

” Hvorfor gør du det på den måde”, blev jeg spurgt.
” Jamen det er den eneste måde det kan lade sig gøre på”, svarede jeg.
” Tror du ikke liiiige, du skulle kigge op til din læge og spørge ham om, hvad der er galt?”

Det mente jeg IKKE var nødvendigt.

4 dage efter kunne jeg ikke komme ud af min seng !
Da måtte jeg erkende, at jeg skulle have reageret noget før !

Har været alene med 3 børn i mange år, så de måtte hjælpe mig i bad og i tøjet.

Jeg fik tid hos lægen samme dag.
Troede jeg bare kunne sætte mig i bilen og køre til lægen, men NEJ,
det kunne ikke lade sig gøre at få kroppen derind !
Mine knæ var enormt hævede og kunne ikke bøjes nok til at jeg kunne komme ind i bilen.
Måtte bestille en TAXA.

Blev indlagt til udredning.
Egen læge mente jeg skulle undersøges for, om jeg havde dissemineret sclerose,
hjernetumor, gigt og en masse andre sygdomme.

Pu-ha, alle de undersøgelser !
Den ene mere træls end den anden.
Efter alle resultaterne, måtte lægerne konkludere, at jeg havde gigt.
Gudskelov, så var det ikke værre !

Blev sat i medicinsk behandling, som ikke havde nævneværdig effekt.
Mit fravær fra arbejdet var på i alt 3 måneder.
Medicinen virkede som nævnt ikke ret godt, smerterne kunne kun dæmpes med hardcore morfica.

Efter opstart på fuld tid, måtte jeg kaste håndklædet i ringen efter 4 måneder.
Jeg var ved at gå ned på grund af smerter og stress over ikke at kunne magte det,
jeg havde kunnet klare før.

Min læge fik en §28 ( nu §56 ) igennem, og på denne gik der yderligere 3 år.
I 2003 kunne jeg ikke længere klare jobbet, og efter en arbejdsvurdering på det lokale Reva,
blev jeg tilbudt førtidspension, men jeg var slet ikke klar til at skulle slippe mit fag.

Jeg blev i stedet indstillet til fleksjob.
Var heldig at finde et OK job, som jeg bestred i 3½ år.
Herefter var der ikke længere brug for mig.
Siden har jeg været ledig.

Mit helbred er gennem årene blevet værre.
Jeg er hypermobil, har gigt og fibromyalgi, og må tage smertestillende piller,
for at klare bare de nødvendigste ting i dagligdagen.

Det har været enormt hårdt rent psykisk at nå til erkendelsen af,
at en førtidspension er eneste mulighed
(jeg har arbejdet siden jeg var 14 år, senere taget realeksamen og studentereksamen,
fordi jeg VILLE have en ganske bestemt uddannelse, som jeg var færdig med da jeg var 30 år).

Jeg har været Så glad for mit arbejde ( og den gode løn ),
at jeg ikke kan forstå den mistænkeliggørelse,
jeg er blevet mødt med af sagsMIShandleren,
som gav udtryk for, at jeg ikke gad bestille noget !

Min rigtig søde sagsbehandler i 2008,
mente at jeg skulle have en ny arbejdsprøvning,
der kunne dokumentere, at jeg skulle indstilles til førtidspension.
Desværre gik hun selv ned p.g.a. stress, så jeg fik en ny.

Denne sagsMIShandler mente i 2009, ved revurdering efter ledighed på 1½ år,
at jeg stadig opfyldte kriterierne for fleksjob,
selv om en ny arbejdsprøvning vist max. 2-4 timers effektiv tid arbejde pr. uge !

Her går det så helt galt !

Ved ”Revurdering af Fleksjob”, skal der i følge loven gives :
” En redegørelse for, at der er set nærmere på,
om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension”.

DET gjorde hun IKKE !
Hun VILLE HELLER ikke !
Og hun ville ikke opdatere min ressourceprofil, så jeg selv kunne søge efter §17.

Hun bildte mig ind, at ressourceprofilen KUN skulle opdateres,
hvis der skulle træffes en ny afgørelse.

Hvis jeg søgte en §17 på foreliggende grundlag,
ville det blive på de allerede eksisterende papirer.

Og at fastholde mig som fleksjobber, var IKKE en ny afgørelse!
Bare en BESLUTNING.
Det var på dette tidspunkt, jeg spurgte om råd her på k10,
men jeg fulgte dem ikke.
Havde ikke ret meget energi, og ville ikke KLAGE, så hellere bede om hjælp.
I bar desperation skrev jeg en mail og bad arbejdsmarkedschefen i kommunen om at kigge på min sag.

Jeg fik aldrig nogen respons.

SagsMIShandleren lovede at bestille en Generel Helbredsattest,
men bestilte en Speciallægeattest i stedet !
Hun troede nok, at den ville falde ud til kommunens fordel, men det gik lige modsat.

Speciallægeattesten slog alt det fast, som arbejdsprøvningerne havde vist, og gav to diagnoser mere : posttraumatisk stresssyndrom og kronisk belastningssyndrom.

Det var først da jeg satte mig rigtigt godt ind i lovene, at jeg opdagede noget HELT afgørende.
I starten surfede jeg rundt i dem alle sammen, og blev helt rundforvirret.

AREBJDSEVNEMETODEN var nævnt i ret mange af dem.
Den måtte jeg tygge mig igennem.

Efterhånden som jeg fik læst ARBEJDEEVNEMETODEBOGEN, gik det op for mig,
at hvis min sag havde været kørt efter denne metode, havde jeg fået førtidspension i 2007 !

( Det er derfor jeg altid råder de nye herinde til at læse Arbejdsevnemetoden,
for hvis sagsbehandleren sidder med en borger, der kender lovene og reglerne,
er der chancer for et frugtbart SAMARBEJDE )

På baggrund af mit kendskab til den, blev jeg klar over, hvor uduelig min sagsbehandler var .
Hun gik efter at jeg blev gammel nok til at kunne gå på fleksydelse som 60-årig.
Der var overhovedet ikke tale om noget, der på mindste måde kunne MINDE om sagsbehandling !
Udelukkende henholdenhed !

Hvor var jeg dog DUM, da jeg takkede nej til førtidspensionen i 2003 !

Jeg bad om en ny sagsbehandler i sommeren 2010 . (Det er ikke nemt i min kommune ! ).

Min nye sagsbehandler mente at min sag ”IKKE havde været udsat for rettidig omhu” !!!
Det var den pæneste måde han kunne udtrykke ”sylteriet”, uden at sætte sin stilling over styr.

Det er udelukkende p.g.a. den nye sagsbehandlers arbejde, at jeg kom igennem til en førtidspension.

Tidligere i min tråd, fik jeg mange gode råd,
som jeg BURDE have fulgt, men hensynsbetændelsen tog over.
For kan man virkelig tillade sig at være SÅ kontant ?

JA, det både KAN og SKAL MAN !!!!

Mit råd til JER, der sidder derude og er i tvivl, GØR det,
som der bliver foreslået af de virkelig HARDCORE herinde !!!

Hvis JEG havde gjort DET, der blev foreslået, havde min sag været overstået for længe siden !!!
Men det kræver også en masse kræfter, og dem har jeg ikke haft for mange af.

I al den tid jeg har været her på k10, har jeg suget alt det til mig,
som jeg skønnede kunne være mig til hjælp i min egen sag.

TAK FOR DET ALLESAMMEN !!!


HELD OG LYKKE TIL ALLE JER, DER STADIG KÆMPER FOR FØRTIDSPENSIONEN


Min forløb undervejs hertil, kan ses her : http://www.k10.dk/showthread.php?t=12277