K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-09-2018, 11:49   #11
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Jeg bor selv i Odense kommune.
Jeg blev i september 2017 visiteret til fleksjob, så det er ikke helt umuligt

Det er vigtigt at du siger fra efter behov.
Prøv at se det sådan her: hvis du forsøger at vise kommunen mere end du kan, hvad kan de så bruge det til?
Lad os sige at du kæmper dig igennem 15 timer om ugen, og bliver visiteret til fleksjob på den baggrund. Så ansættes du i et fleksjob, og starter måske på de 15 timer, fordi det er det man regner med du kan. Du fortsætter så med de 15 timer, fordi du er dårlig til at sige nej.
Efter 2-3 mdr bliver du så nødt til at sygemelde dig, fordi 15 timer var for meget.
Så taber både du, kommunen OG arbejdsgiver på det.

Så det er i ALLES interesse at du er ærlig mht hvor meget du kan klare, og at du husker at sige fra

Jeg har selv en bostøtte, hun er super sød og hjælper mig rigtig meget


Mht fritid: jeg har altid været ærlig overfor mine sagsbehandlere. Jeg har nørdet loven en del, så jeg sidder og hjælper folk på fb, ud fra den viden jeg har.
Men jeg har altid understreget at kommunale ting har første prioritet, så facebook og lignende, er kun når der er ekstra overskud. Så når jeg går ledig og ikke er i kommunale tilbud, er jeg mere aktiv på fb end da jeg f.eks. var ansat i et fleksjob fra januar 2018 til og med juni 2018.
Jeg kan selvfølgelig have været heldig med mine sagsbehandlere, det skal jeg ikke kunne udelukke.
Jeg skal i forvejen prioritere meget med min energi. Når jeg arbejder 6 timer om ugen får jeg spist aftensmad, passet min hygiejne, gjort lidt rent. Men hvis jeg har et lægebesøg den uge, skal der helst ikke ske andet resten af den uge, udover arbejde.
Hvis jeg ikke kan undgå at der sker to ting den uge (f.eks. tandlæge + familiefødselsdag samme uge), så bliver rengøring udsat til ugen efter, og der skal helst ikke være andre planer den uge.
Og så kan man sige at min hobby med lovgivningsnørderi, det foregår hjemme hvor jeg kan koble af og slappe af. De fleste svar har jeg efterhånden på rygraden, og jeg svarer kun når jeg har overskud. Har jeg bare brug for at smide mig foran tv'et gør jeg det, og så må fb vente.
Det min bostøtte blandt andet hjælper mig med, er at organisere min hverdag, så jeg også husker at prioriterer rengøring og den slags

Kagebagningseksemplet er et lidt ekstremt eksempel. Det er ikke ensbetydende med, at det er sådan det er generelt.
Kommunen endte jo også med at trække i land i den sag.
Så brug du endelig 1½ time på at lave aftensmad
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-09-2018, 12:03   #12
Stormhat
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 31-08 2018
Lokation: Odense
Indlæg: 5
Styrke: 0
Stormhat er ny på vejen
Hvor er I søde og flinke til at svare Tak!

Jeg kan sagtens se logikken ang. at vise præcis hvor meget man kan, hverken mere eller mindre. Det må jeg have i baghovedet - jeg har det nemlig med at bide tænderne sammen og så løbe ind i en mur efter 2-3 måneder, som du nævner.

Det skal måske også nævnes, at jeg kun lige (3 måneder siden) er flyttet til byen, så jeg ER ny i deres system, og de har måske ikke alle papirer på mig, på trods af at jeg afleverede 40 sider eller lignende, som de scannede ind, men om de er nået frem til min sag, det kan jeg næsten tvivle på, da de knapt nok vidste hvordan de kunne få det fra scanneren til sagen.

Jeg vil også gerne være så ærlig som muligt, for jeg bryder mig ikke om at spille med lukkede kort, da jeg bliver nervøs for at det kan komme til at spøge senere hen.

Min diagnose, eller dvs. sygdom, driller mig jo også engang imellem - måske nærmere ofte og hver dag - på initiativfronten, hvad angår motivation og vedholdenhed, hvad angår koncentration og hukommelse, samt bare det at jeg hurtigt bliver drænet for energi, lyst og lignende, hvis jeg er ude blandt mennesker for lang tid af gangen. Så der skal helst ikke ske for mange ting på en dag.

Åh, hvis jeg bare kunne bruge 1½ time på (sund) aftensmad, så ville der måske også ryge nogle kilo, men det er jo en anden sag. Hvis der skulle bruges så meget tid på det, så ville hele dagens krudt og energi jo været brugt!
Stormhat er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-09-2018, 12:24   #13
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Jeg havde det selv med at prøve og prøve, og så "crashede" jeg.
Jeg var f.eks. i en alm praktik 12 timer om ugen. Jeg klarede maks en måned, så knækkede jeg. Noget af det der koksede for mig, var at der ikke var en klar plan for hvad jeg skulle, så nogen gange når jeg mødte op blev jeg mødt med "hmm altså du kan gøre rent". Og det har jeg SÅ svært ved, fordi det ikke er så ligetil for mig. Jeg kan slet ikke overskue det, kan ikke bare tænke: "først gør du det, så gør du det, så gør du det". Så hvis jeg får besked på at gøre et lokale rent, skal jeg i stedet have at vide: "du starter med at tørre støv af" (og gerne få at vide hvilke overflader). Så når jeg har gjort det: "du skal du blablabla". Det vidste jeg ikke dengang at jeg behøvede, så en af dagene hvor jeg skulle gøre rent på et badeværelse (ekstra uoverskueligt pga de forskellige ting), begyndte jeg at græde o.O
Men dengang kunne jeg ikke sætte ord på mine behov og begrænsninger.
Jeg fik ikke løbende fortalt: "Jeg græder mig selv i søvn nogen gange, fordi jeg ikke kan overskue at skulle afsted næste morgen".

Senere var jeg i en praktik på et beskyttet værksted, 9 timer om ugen. De var super søde, og der begyndte jeg at kunne sætte ord på mine behov. Jeg har behov for noget socialt, men på de dårlige dage, hvor jeg havde brug for ro, kunne jeg sidde et mere roligt sted.
Det blev respekteret at jeg ikke skulle have opgaver der larmer, pga min lydsensitivitet osv osv.
Altså de forstod det, og stillede ikke en masse spørgsmål til hvorfor jeg dog havde det sådan, fordi de kendte til den type problematikker
At det så var ensformige opgaver der ikke var godt for min tennisalbue, var selvfølgelig et minus.
Og så havde jeg fravær der. 9 timer om ugen var for meget for mig.

Herefter kom jeg i ressourceforløb, og fik en rigtig sød mentor, der støttede og hjalp mig undervejs. Hun opdagede også nogen gange mine begrænsninger, før jeg selv gjorde.
Her havde jeg først en praktik på 4 timer om ugen. Senere en på 6 timer om ugen, som vi fandt frem til var min grænse.

Det at du lige er flyttet til byen, som du selv nævner, de skal lige have lov til at kende dig.
Du har afleveret 40 sider, men sagsbehandler skal også lige have en chance for, at læse dem igennem og sætte sig ind i din situation.
Så giv dem en chance for at finde ud af hvem du er, og husk at de kan se ikke finde ud af, udelukkende ved at læse dine papirer. Det er jo begrænset hvor godt papirer kan beskrive en som person

Jeg tror bostøtte vil kunne hjælpe dig med de ting der driller i hverdagen. Motivation og vedholdenhed har jeg selv ofte svært ved. Jeg har en del halvfærdige projekter :P
Og ikke ske for mange ting på en dag, det kender jeg bestemt godt

1½ time på sund aftensmad er nok ønsketænkning for mange, også folk i alm arbejde
Det handler meget om at prioritere, og ikke alt mad tager 1½ time at lave. Man kan jo starte med små ændringer. De dage hvor overskuddet er minimalt, og fastfood virker tiltalende, kan man se om man kan skifte det ud til rugbrød (selvfølgelig med lidt spændende pålæg, så det ikke bliver for kedeligt). Så har man allerede taget første skridt
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2018, 11:50   #14
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Stormhat Se meddelelser
Ja, det må være sådan jeg skal gribe praktikken an. Jeg har allerede svært ved at se, at det kommer til at gå, men jeg er ikke typen der siger "nej" på forhånd, hvilket tidligere har resulteret i at jeg er blevet sendt i praktik 22 timer om ugen, hvilket slet ikke gik.
Når man er i kløerne på jobcentret er det vigtigt, at man ikke siger nej på forhånd, så det griber du helt rigtigt an.
Ellers ville du nemt kunne få skyld for, at være negativ o.l.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Stormhat Se meddelelser
Og øv, hvor er det irriterende, at man skal holde lav profil. Det er jo ikke en interesse, som jeg føler at jeg kan omdanne til noget reelt arbejdslignende - i hvert fald vil både chancerne for at "slå igennem" (både genremæssigt, men også bare med online undervisningsmateriale) være så minimale, samt at jeg ofte brænder ud på det og må tage lange (uger, måneder) pauser fra projekterne.
Er der evt. noget af det du kan lave, og så have det liggende på din egen pc, så det er nemt, at "offentliggøre" det når tiden er til det?

Citat:
Oprindeligt indsendt af Stormhat Se meddelelser
Hvis jobbet går udover borgerens fritid (fx at man INTET får lavet i sin fri-tid og fritid, hverken opvask, tøjvask, hobbyer eller lignende), så må det da være mere fordrende og livsbekræftende for borgeren at kunne bruge blot den minimale energi og det minimale overskud der måske er til daglig, uden job, på noget der holder livskvaliteten oppe.
Det er netop derfor det kan være en god idé, at starte på at skrive dagbog et par uger før man skal starte i praktik. Så vil det fremgå af dagbogen hvad man kan klare derhjemme når man ikke er presset.
Og når man så er startet i praktik vil det fremgå hvis man f.eks. ikke har overskud til, at støvsuge hver uge, som man gjode inden man startede i praktik.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Stormhat Se meddelelser
Det skal måske også nævnes, at jeg kun lige (3 måneder siden) er flyttet til byen, så jeg ER ny i deres system, og de har måske ikke alle papirer på mig,
Det kan være en god idé, at bede om aktindsigt, så du kan tjekke hvad kommunen har om dig.

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_old.pdf
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_vejledning.pdf

Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser

1½ time på sund aftensmad er nok ønsketænkning for mange, også folk i alm arbejde
Det handler meget om at prioritere, og ikke alt mad tager 1½ time at lave.
Mange måltider kan laves på 30-45 min.

Min søn bor stadig hjemme, men ofte spiser han hos sin kærestes familie, og så skal jeg kun lave mad til mig selv.

For et par dage siden stegte jeg 3 stykker laks, og lavede båd-kartofler i ovnen sammen med nogle grøntsager. Så har jeg nem mad til de næste 2 dage, hvor jeg bare skal varme et stykke laks på panden, og derefter kan jeg varme nogle kartoffel-både og grøntsager på panden, og så lidt creme fraiche til at dyppe i.
D.v.s., at den første dag brugte jeg en times tid på at lave mad, men de næste 2 dage kunne det så gøres på et kvarter.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2018, 10:15   #15
Tristan .
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2015
Indlæg: 127
Styrke: 0
Tristan . er ny på vejen
Jeg kan også kun anbefale dig at følge de råd du har fået, når det er sagt så er der stor forskel på kommuner og hvordan de ser hobby, jeg lagde på intet tidspunkt skjul på jeg havde 2 heste, 3 hunde og 2 katte, men det blev der set positivt på og de var helt med på at det gav livskvalitet.

"De" var både min jobkonsulent, SB og rehab.team. Det blev sågar nævnt til mit sidste rehab. møde, hvor de indstillede mig til FTP.

Jeg er fysisk syg med ryg problemer.
Tristan . er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension