Kan jeg ikke blive "forlænget"?

[Katharina]

Hej K.41.Odense!

Oprindeligt indsendt af K.41.Odense

Tak igen, Katharina.

Selv tak!

Jeg er blevet gjort opmærksom på nogle høreværn for musikere, det er nogle små formstøbte plastikdimser, der placeres i øregangene, og dæmper lyden på en naturlig måde (lige meget i alle frekvenser), og jeg prøvede nogle ørepropper jeg selv har, i dag, og hold da op, det var skønt, som om jeg bare kunne arbejde i fred i min egen lille verden... skønt. Sådan nogle vil jeg bare have... de koster 1700 kr.

God opdagelse!

Jeg har bundet bøger ind og scannet, og været eksamensvagt, det er ok. Sætte bøger på plads, nej tak, det er alt for ustruktureret/forvirrende.

OK!

Jeg holder stadig på at kontorassistent vil være det bedste for mig. Men jeg er ikke interesseret i en uddannelse, det ved jeg, jeg ikke magter, sålænge jeg har mindre børn eller i det hele taget hjemmeboende børn. (jeg er jo læreruddannet)

OK!(PS: Jeg er også læreruddannet.)

Men efter 4 timers arbejde, har jeg det ok, men når jeg kommer hjem, bliver jeg så træt, at jeg INTET kan, jeg skal hvile 1½ time, og helst falde i søvn et lille stykke tid, for at være frisk igen. Så klarer jeg også resten af dagen med godt humør, til glæde for mine børn.

Jeg kunne godt se mig selv arbejde 20 timer om ugen, men nok ikke mere. Så er der simpelthen ikke tid til at blive "menneske" igen, til resten af dagen.

Ja!

Som det er nu, fravælger jeg allerede alt muligt; hundetræning, aftenskole, motionscenter, lange gåture, det er der bare ikke tid til nu. kan også mærke at min krop er blevet lidt tung siden jeg startede.

Det kommer igen!

Jeg vil læse de link lidt ad gangen... og senere bombardere min sagsbehandler med min viden, som jeg gjorde sidst, det hjalp jo!

Ja - forbered dig godt - og i god tid - før næste kontakt med sagsbehandler - om videre sagsgang i din sag!

Måske bliver du rigtig glad for skolebibliotek/skolekontor/eksamensvagt m.v. - også at stille bøger på plads på skolebibliotek - med høreværn på - så forstyrrende lyde er holdt ude - og du kan koncentrere dig om en opgave ad gangen i proces at stille bøger på plads - og måske kunne du ønske dig uddannelse til skolebibliotekar på VIA - på sigt - hvis du bliver glad for arbejde på skolebibliotek - når du lærer alle procedurer på skolebibliotek godt at kende?

Vi høres ved!

[Girlscout]

Vil bare lige sige, at jeg har ændret navn til Girlscout.. eftersom jeg jo fylder 42 til sommer... Så lidt dumt at hedde K.41, når man er 42.
(og hvor er mine smileys?)

[Girlscout]

OK... tid til at læsse af.

Jeg er død! Nu mangler jeg bare at falde om....
Som en gammel kæreste engang sagde for sjov.

Har været i arbejdsprøvning nu i 3 uger. Dvs jeg har kun været der to dage om ugen. Jeg har en dag fri om ugen, skal lige siges.

Nogle dage er ok, men der INTET til før jeg er helt ubruelig når jeg kommer hjem. Nogle gange kan jeg sove, inden den mindste kommer hjem fra bh, men er jeg FOR træt, så kan jeg ikke engang falde i søvn, jeg ligger bare og "koger" i hovedet, og har det elendigt....

Så har den mindste også været syg med influenza i TO UGER nu. Det har stresset mig helt vildt, jeg går og tænker over det hele tiden, hvem skal nu passe ham, hvad skal jeg gøre, kan jeg have barns sygedag, hvad siger de til det på job, osv osv. Nu har jeg, i samråd med egen læge, meldt mig selv syg, fordi jeg rent faktisk har STRESS over det, og sådan er det bare.

Jeg har også haft migræne nogle dage, den ene dag fordi jeg på min fridag dagen før, havde en cafeaftale, og socialt samvær kan bare gøre at jeg får migræne dagen efter, fordi jeg spænder i nakken. det samme kan en aften i byen, en aften med en veninde, osv osv. DET ER SVÆRT AT HAVE ET LIV PÅ DEN MÅDE og jeg er træt af det.

Min hverdag er i forvejen en evig kamp mod kaos, men lige nu er det da helt slemt.

I dag var jeg så ved lægen, og han havde fået en henvendelse fra min sb, fordi jeg jo havde droppet min psykiater. Jeg tror bare ikke på årelang psykoterapi (til mig), og jeg kunne ikke samarbejde med hende. De ville vide alt om min lidelse osv, og om der var behandlingsmuligheder. Jeg fortalte min læge om min arbejdsprøvning og hvordan det er for mig ligenu, og ja, han (min læge) nævnte førtidspension... jeg ville så gerne kunne arbejde lidt, men -----
Men heldigvis ville han(min læge) skrive at min tilstand er stationær og at en evt behandling kun ville være livskvalitetsforbedrende...

Mine to ældste børn har haft flere sygedage i skolen på det sidste... der er selvfølgelig influenza i luften, men gad vide om de også reagerer lidt på min stress ifb arbejdsprøvning.

I næste uge er der møde med jobkonsulent, jeg har min socialrådgiver fra lægehuset med, det er godt... Så skal jeg sættes op til 20 timer. Men jeg kan ikke se hvordan... Hele ugen er bare en kamp at komme igennem, og i weekenden kan jeg ikke engang arrangere noget (havde ellers en date), fordi mine batterier bare er helt flade.

Ja, sikken en klagesang...

[Enteneller]

Hej Girlscout,

Jeg har læst noget at det du læsser af og jeg kender det, så inderligt.

Du må simpelt hen sætte klamperne i og har du brug for irettesættelse hertil, så gå ind på min profil og se mine tråde om hvordan jeg har været i vildrede. Jeg lå flere timer på sofaen efter 2 timers "på" arbejdsprøvning og det magtede end jeg ikke.

Nå men jeg retter lige lidt på mit indlæg. Hvorfor stopper du hos psykiateren ? Det kan godt være at du ikke bliver helbredt, men det måske vigtigt i forhold til afklaring i din sag. ?

Du har så tre børn, jeg tænker pension m. skånejob, overvejer du dette efter arbejdsprøvning. ? Jeg går udelukkende efter ftp. endda uden fast boende børn!!

EE

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Girlscout

.....

Min hverdag er i forvejen en evig kamp mod kaos, men lige nu er det da helt slemt.

I dag var jeg så ved lægen, og han havde fået en henvendelse fra min sb, fordi jeg jo havde droppet min psykiater. Jeg tror bare ikke på årelang psykoterapi (til mig), og jeg kunne ikke samarbejde med hende. De ville vide alt om min lidelse osv, og om der var behandlingsmuligheder. Jeg fortalte min læge om min arbejdsprøvning og hvordan det er for mig ligenu, og ja, han (min læge) nævnte førtidspension... jeg ville så gerne kunne arbejde lidt, men -----
Men heldigvis ville han(min læge) skrive at min tilstand er stationær og at en evt behandling kun ville være livskvalitetsforbedrende...

Mine to ældste børn har haft flere sygedage i skolen på det sidste... der er selvfølgelig influenza i luften, men gad vide om de også reagerer lidt på min stress ifb arbejdsprøvning.

I næste uge er der møde med jobkonsulent, jeg har min socialrådgiver fra lægehuset med, det er godt... Så skal jeg sættes op til 20 timer. Men jeg kan ikke se hvordan... Hele ugen er bare en kamp at komme igennem, og i weekenden kan jeg ikke engang arrangere noget (havde ellers en date), fordi mine batterier bare er helt flade.

Det lyder ikke som en realistisk plan, at du skal sættes op i tid til 20 timer i arbejdsprøvning.

Godt du skal have socialrådgiver fra egen læge med til møde med jobkonsulent.

Fortæl, hvordan din dag på arbejde og din dag hjemme er aktuelt - som beskrevet i dette indlæg - hav stikord med - som i dette indlæg.

Og så er jeg enig i egen læges vurdering, at der ikke er helbredende behandlingsmuligheder for borderline - borderline er en stationær tilstand med varige skånebehov. Psykoterapi og medicinsk behandling hos psykiater har kun livskvalitetsforbedrende virkning på borderline - er ikke egentlig kurativ behandling for borderline - det er jeg enig med din læge om - godt du har så god forståelse og opbakning fra egen læge.

Held og lykke med møde med jobkonsulent - med bibeholdt eller nedsat tid i arbejdsprøvning - i næste uge.

[Girlscout]

Så var der møde med jobkonsulent, arbejdsgiver, mig og min socialrådgiver/bisidder.
Jeg har jo været sygemeldt med stress siden i torsdags... og før det havde jeg mere end 25% fravær. Min læge har så skrevet en ny status, for der står yderligere skånehensyn, nemlig stilhed og arbejdsro... Der står også at lidensen ikke kan ændres, men at jeg kan lære at tackle konflikter bedre, ved evt at komme i et forløb med social færdighedstræning. Det er jeg da enig i. Han nævnte desværre ikke ordet stationær. han skrev også, at han mener jeg "sagtens vil kunne klare et halvdagsjob"... hmmm

Enden på det blev, at min praktik stopper, men jeg skal afprøves et andet sted, med de nye, opdaterede skånehensyn.

Et stille kontor ville være ideelt, men der er virkelig pres på den slags arbejde.

Så... vi må se... er ikke så optimistisk lige nu, men måske kan et stille sted give mig mere overskud.

Hvad sker der egentlig, hvis man finder et sted, hvor ens skånehensyn ER opfyldt, og man ALLIGEVEL går ned med overbelastning? (tar sorger på forskud, ved det godt)
.
.
.

[Enteneller]

Hej GS,

Om så jeg arbejdede i min ynglings stilling, i ro og mag, opgaver jeg selv spurgte efter, hvile tider når jeg ville, så skulle jeg nok reagere overfor stress der for mig måtte være forbundet med det alligevel, tro mig. Det perfekte sted findes ikke, men hvis du kan være på arbejdsmarkedet under skånehensyn, så kan du det, så handler det "blot" om at du får indstillet disse hensyn til dine behov.

Super at de så finder et andet sted til dig, hvis det så er bedre, men "det perfekte sted" findes som sagt bare ikke. Så GS, du må finde ud af hvad du vil, hvordan harmonere du med det du laver, kan du leve med de lyde du ikke tåler, eller den måde de gør det på, som ikke kan laves om ? Måske er der så så meget andet, der er godt ved stedet, det handler om balance, for som syg kan vi ikke få det helt 100 som vi vil have det, for vi ved ikke hvordan vi vil vel ??

Prøv at se hvad de kommer frem til og ud fra sidste afprøvning, kan du jo så se på hvordan opstarts processen bør være. Måske kortere tid i starten, flere pauser osv. Det er ofte det samme og så måske bare bedre. Håber vi.

EE

[Girlscout]

Jeg har tænkt nogle tanker.. (godt gået, ikke?)

MHT mine tanker om fleksjob eller pension (ordinært job er helt udelukket), så er jeg ambivalent overfor det. På den ene side ville jeg gerne være "noget" for nogen på et arbejde. På den anden side føler jeg faktisk ikke at jeg har noget LIV, når jeg skal passe et job, selv få timer.

Jeg tænker over, om det er rimeligt, at jeg:

Ikke går til NOGET som helst (og aldrig har gjort det pga manglende overskud)

Ikke mere har overskud til at gå en tur som jeg plejer, når jeg er i arbejdsprøvning.

Ikke orker at have gæster, EVER!

Tænker på børns fødeslsdage, fatselavnsfester, julefester, klassearrangementer, med frygt og "åh nej, hvordan skal det nu gå".

Ikke magter at have mine børn en hel uge i en ferie (faderen tager dem heldigvis så meget han kan)

Skal ligge i sengen og hvile, også når mine børn er her. Er det sådan de skal huske deres mor?

Hele tiden skal frygte for, om jeg nu klarer aftensmad og madpakker og putning den dag, eller om det bliver med skæld ud og på sammenbruddets rand... med efterfølgende udmattelse næste morgen, rod overalt, og så afsted på arbejde med et hus der roder.

Undskyld for det her tuderi, men mit liv er en konstant kamp mod kaos.

Jeg har lyst til at sige "Jeg KAN bare ikke det her"... men hvor længe skal man prøve?

Er også træt af at min læge skrev "sagtens klare et halvdagsjob".... sagtens er nok så meget sagt.
-
-
-

[Enteneller]

Hejsa,

Du lyder fuldstændigt ligesom mig efter jeg havde brændt mig selv af i 2 x 3 mdr. arbejdsprøvning, med lange endeløse timer på sofaen i smerte og håbet om at ungerne (tidlige teenagere) snart ville flytte hjemme fra.

Mærkeligt nok var det også meget svært for mig at vælge om det skulle være fleks eller ftp. mine timer lå nok mest til det sidste, men hvis jeg strammede endnu mere til kunne jeg måske nå et fleksjob på 12 timer!!!

Glem det, det holder ikke måtte jeg erkende. K10 hjalp mig dengang til at erkende, at det skulle være ftp. der var vejen frem for mig. Jeg kunne heller ikke se mig selv ½ år eller flere år som fleksjobber, det havde jeg jo ikke ressourcer til. Da jeg tog beslutningen om den videre vej mod ftp. løsnede det meget op, det er 2 år siden, men det kostede at overbevise sig selv herom dog, er jeg stadig ikke i tvivl.

Du er nødt til at gøre op med dig selv "om det er det værd"?! At slæbe sig på arbejde i smerte, være der, og gøre det man skal socialisere sig og alt det fede. Men så komme hjem igen og være i smerte. Man orker nada, det gør jeg nu heller ikke så meget idag, men jeg kan bedre magte at tømme opvaskemaskinen eller høre på min datter når hun fortæller om sin dag i skolen. Det er rart at have ressourcer de små ting :-) man ikke orkede før.

Jeg er ikke blevet rask af at tage beslutning om ftp., men jeg har fundet ud af at jeg gik alt, alt for langt, først på arbejdsmarkedet, så i mit ægteskab og senest i min arbejdsprøvning og det har kostet. Jeg vil allerhelst være alene da jeg bl.a lider af kronisk angst &stress, jeg prøver at leve det simple liv så godt jeg kan, og jeg kan kun råde andre til at tage "beslutningen" i tide for ikke at komme endnu længere ud, det nytter ikke at presse sig selv. Det er jo ikke "normalt" at man ved evt. fleksjob skal ligge på sofaen 2-3 timer om eftermiddagen og allerede tirsdag/onsdag ønske det var weekend.

Jeg håber du forstår hvad jeg mener og at du kan bruge det til noget. Måske ville du med en ftp. og ro på få overskud til at gøre noget for dig selv ? Hvem ved?

EE

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Girlscout

MHT mine tanker om fleksjob eller pension (ordinært job er helt udelukket), så er jeg ambivalent overfor det. På den ene side ville jeg gerne være "noget" for nogen på et arbejde. På den anden side føler jeg faktisk ikke at jeg har noget LIV, når jeg skal passe et job, selv få timer.

Jeg tænker over, om det er rimeligt, at jeg:

Ikke går til NOGET som helst (og aldrig har gjort det pga manglende overskud)

Ikke mere har overskud til at gå en tur som jeg plejer, når jeg er i arbejdsprøvning.

Ikke orker at have gæster, EVER!

Tænker på børns fødeslsdage, fatselavnsfester, julefester, klassearrangementer, med frygt og "åh nej, hvordan skal det nu gå".

Ikke magter at have mine børn en hel uge i en ferie (faderen tager dem heldigvis så meget han kan)

Skal ligge i sengen og hvile, også når mine børn er her. Er det sådan de skal huske deres mor?

Hele tiden skal frygte for, om jeg nu klarer aftensmad og madpakker og putning den dag, eller om det bliver med skæld ud og på sammenbruddets rand... med efterfølgende udmattelse næste morgen, rod overalt, og så afsted på arbejde med et hus der roder.

Undskyld for det her tuderi, men mit liv er en konstant kamp mod kaos.

Jeg har lyst til at sige "Jeg KAN bare ikke det her"... men hvor længe skal man prøve?

Er også træt af at min læge skrev "sagtens klare et halvdagsjob".... sagtens er nok så meget sagt.

Selvfølgelig er det hårdt at være alenemor med 3 mindre børn - og skulle klare nyt halvtidsjob - og samtidig som borderliner at være særligt følsom over for stress - både hjemme og på arbejdsmarked!


Måske kunne du ønske dig aflastning/bostøtte/hjemmevejleder - som andre her på K10. Læs herom i denne tråd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=16764


Måske kunne det hjælpe dig til at overskue mulighed for fleksjob - måske ikke.


Tal med socialrådgiver hos egen læge - og med egen læge - om dine overvejelser og behov - ud fra ovenstående - og tal evt. videre med kommunens familieafdeling om dine overvejelser omkring og behov for aflastning/bostøtte/ hjemmevejlederordning.