Så syg er jeg! HJÆLP til ressourceforløb?

[sarahsnl]

Hej, jeg ved ikke om jeg er endt det rigtig sted, og det her bliver en lang tråd, men jeg håber at jer der kan hjælpe vil være tålmodige og læse alligevel...

jeg havde en hel forfærdelig samtale med min sagsbehandler i går og af en anded sygedagpenge-sagsbehandler blevet rådet til at sende en mail med al det jeg ikke fik lov at sige så det kan blive lagt til min sag.

Min SB havde besluttet sig t ailæ jeg skulle i jobprøvning og det nu.Hun var rigtig en bølle og tromlede og mobbede i grimt tonefald. Intet jeg sagde havde nogen indvirkning. Hun gjorde klart at jeg havde bildt mig ind at jeg var så syg og hun udtalte sig om min medicin som måtte være forkert for ellers ville jeg jo vbære rask - det selvom hun ikke må udtale sig om medicin.

Så nu har jeg skrevet en mail til kommunen der forklarer hvor syg jeg er og hvordan jeg ikke fungerer og hvordan min kamp og historik for hver dag hvor jeg kæmper med mine diagnoser. Hun skal vide hvor syg jeg er og så må de ende mig der hvor det gør. Jeg vil gerne fortsætte på sdp og i ressourceforløb men jef vil ikke kunne gå i gang nu alligevel selvom det kom på tale.

Så her er mailen som jeg ikke har sendt endnu før jeg er sikker på at mine behandlere vil bakke mig op med en tilsvarende status.

Jeg ved at den er lidt usammenhængende til tider men jeg kan ikke mere, jeg har brugt 3½ time på den nu...og så afspejler den hvordan mine kognetive evner er nu stadig efter 19 gange ect i juli sidste år.

Jeg ved ikke engang om deres lægemiddelkonsulent er kvalificeret til at udtale sig...

Mange hilsner Sarah,


Mailen:

''Kære Nadia, (min sagsbehandler ved sygedagpengeteamet).

Først lad mig sige at der intet personligt ligger bag denne mail, jeg ønsker at samarbejde fordi jeg så frygtelig gerne vil tilbage. Jeg håber at du vil læse min lange mail til ende og at du vil tage den ind med åbent sind, trods at mine meget begrænsede tankevirksomhed/kognetive evner skinner igennem og at jeg nok skriver tingene to måske tre gange...

Jeg skriver som opfølgning på vores samtale i går, fordi jeg oplevede den som meget voldsom, og som at der ingen overvejelser var i forhold til, hvordan jeg bedst kom tilbage til noget der ligner et normalt liv som selvforsørgende. Det virkede som at du havde besluttet dig allerede for at jeg skulle i jobprøvning, og at det skulle til lige nu, og uanset hvad jeg sagde, var det det der skulle til.

Så vidt jeg forstod, havde du ikke læst min journal tilbage til før vi du blev tilknyttet min sag. Det er jeg meget ked af, at den tydeligt viser, at jeg har fået det værre og værre gennem tiden. Der ville du også kunne se, at min nuværende psykiater har videresendt mig til et psykisk kompetencecenter, da hun mener jeg er for syg og alt for kompliceret til behandling hos distriktspsykiatrien og hos hende, også selvom hun er overlæge og har flere specialer.

Det er sandheden. Min nuværende meget dygtige psykister, Anette Sørensen, Har netop sagt at hun ikke kan viderebehandle mig, fordi jeg netop bare fård det værre, og hun har sendt en henvisning til en '2nd opinion' samtale hos AAI affektiv klinik på rigshospitalet (som er førende specialister inden for bipolar i landet) hos deres overlæge,Ellen Magrethe Christiansen. Dette for at forhåbentlig enten at blive optaget på afsnittet under ekstrem bipolar diagnose, eller i det mindste få en behandlingsplan, Der er ventetid.

Det jeg ikke kunne få igennem, og ikke fik lov at tale om af mine diagnoser og alvoren af mine begrænsninger, at mine sygdom er kronisk.

Jeg har omkring 6-7 forskellige kroniske diagnoser: Bipolar2 diagnose (som primært udskiller sig som dybe depressioner), hypomani, blandingstilstande (vor man har symptomer fra både mani og depression på samme tid), Flere former for kronisk angs men prædominerende generel angst og panikangst, voldsomme invasive tvangstanker og (forhåbentlig) enkeltstående psykose/virkelighedsforvrængelse (boarderline).


Der virkede på mig som om at årsagen til at jeg ikke var robust og ikke kunne klare min praktik var at jeg var på den forkerte medicin - det repeterede du i hvertfald adskillige gange - Men jeg har prøvet 15-20 former for medicin.

Jeg får lige nu (efter lægens udsagn) utrolig meget medicin: 400mg Lacmotrigen (tager toppen af manien), 1050 Lithium (tager bunden af depressionen), 2x75 Lyrica (burde tage toppen af angsten men gør det ikke), 100 - 150mg Seroquel activa (for depression og tvangstanker), 350 seroquel (for depression og tvangstanker. Og så PN af oxapax 15mg når jeg har brug for det. pt. 2x15mg pr dag.

der kunne få den hjælp jeg bad om, gav du et eksempel på en elektriker som havde brækket rykken, og ikke kunne fortsætte i sin proffesion og kunne blive tildelt et ressourceforlø eller forrevalidering.

Jamen jeg har - i overført betydning - brækket ryggen 6-7 gange. Jeg er kronisk og MEGET syg.

Det er utroligt smertefuldt at erkende, at jeg ikke kan kan ikke arbejde i mit fag (som jeg elskede) hvor man skal være skarp og livet går sindsygt hurtig. Heller ikke med min uddannelse (som jeg aldrig har haft kvalifikationer til at gå videre med) - Mine kognetive evner har lidt voldsomt under ect'en. Det er normal bivirkning men det bør gå væk efter ½ år. Mit bliver bare værre. Jeg vil så gerne, men hvordan til kommer så mine diagnosers bevirkning og mine bivirkninger af min medicin. Jeg vil SÅ frygtelig gerne, men hvordan skal jeg kunne under de forhold og på en normal måde uden hensyn til min virkelighed?


Min bipolar og hypomani er nogenlunde i check men det er skrøbeligt, den mindste provokation kan acclerere den. Men trods den store mængde medicin er men mine andre diagnoser aktive.

OG birkningerne ved min medicin og min sygdom: jeg er kontinuerlig bedøvet/sederet af min seroquel, Jeg kan ikke navigere (gående) i trafikken. Jeg konstant altid fyldt af angst konstant og får oft havde da jeg blev indlagt. e angstanfald e et brev i postkassen, skulle ud af døren og ja bare uden provokation. Så ser jeg min datters lig i forskellige situationer, nogle dage kan jeg ikke være i nærheden aaf hende overhovedet da det sender mig hen på et meget mørkt sted og ligner den tilstand jeg var i før min indlæggelse. Det er så forfærdeligt at det er umuligt at beskrive. Og så bevæger jeg mig ned idepression om aftenen nogen gange også.

Medicinen forårsager yderligeresederet tilstand, en konstant følelse af at have influenza med febersmerter i arme og ben i knoglerne.
Så er der muskelspasmer - jeg er konstant bedøvet/ sederet. jeg har tunnelsyn, jeg kan ikke fokusere, jeg hyperventilere, jeg har svære kognetive problemer. Jeg kan ikke huske 2 år tilbage, jeg kan ikke læse noget fordi jegikke kan fokusere. Det provokerede en indlæggelse på 5 måneder hvor jeg blandet fik 19 omgange ect og var stoppet fuld af angstdæmpere igennem mange måneder.

ECT'en virkede ikke men jeg har mistet utrolig meget af mine kognetive evner hvorfor jeg knapt kan købe ind og ikke kan fungere i hverdagen. Jeg har to gode uger hvor jeg kan komme i bad og uddenfor og måske være lidt sammen med min datter men under opsyn. Så faar jeg tre forfærdelige uger hvor foroven gælder. og så repeterer det sig. er det en rigtig god dag. Derfor er det at jeg beder så mindeligt om at igen overveje at sende mig i et afklaringsforløbedder ressourceforløb eller forrevaliderineg, men hvadenten så det der kan undrestøtte mig og hjælpe mig til at kunne klare og varetage en hverdag igen, og på en måde der ikke sender mig ud på vanvidets rand igen...

Jeg skal oparbejde robusthed og forhåbentlig nogen kognetive evner. Lige nu gør det frygtelig ondt i min hjerne bare at skrive denne mail.
Da jeg arbejdede var jeg en glad, udadvende, overskudsagtig og ikke mindst utrolig dygtig varetager af mit job inden for rekrutteringsledelse. Jeg havde en sprudlende personlighed og jeg var en omsogsfuld og hurtigtænkende kontant leder. Mine kolleger vat glade for mig og jeg var glade for dem. Min arbejdsplads værdsatte mig og jeg knækkede nye koder hver dag. Også en dag...BANG...så er det hele væk! Og jeg vil gerne finde ud af hvad jeg kan igen - kan vi dog bare gøre det så jeg ikke bliver mere syg? Jeg vil ikke give op, og kunne jeg vende tilbage til tidligere kår, så ville det økonomiske incitament være helt overvældende idet jeg tjente rigtig mange penge. Det siger jeg for at gøre klart at jeg lukrere ikke på sygedagpenge, jeg er her fordi jeg er syg. Det har sendt os fra hus og hjem og dagligdagen er ikke attraktiv ifht da jeg arbejdede.


Jeg er ikke dramatisk og eg tænker at du vil sige at medicin får er forkert og at jeg har sat mig dette i hovedet ..alt det kan jeg få igen, men når man flere gange får at vide af sine psykiatere at prognosen for 'normal tibagevenden til arbejdsmarkedet ikke er god', at 'jeg er rigtig rigtig syg' og at jeg får 'rigtig rigtig meget medicin', og at jeg bare er meget meget slidt af al den tid jeg har kæmpet for at komme ovenvande.


Jeg håber virkelig, at du kan finde hoved og hale i den, jeg skriver så godt som jeg kan, og jeg håber at du vil kunne føle hvordan det rent faktisk står til for mig. Jeg er en person som er fortvivlet over min tilstand, over at jeg ikke en gang kan varetage min familie, og over at jeg har mistet alt det!

Jeg vil gerne tilbage til en arbejdsidentidet så jeg kan blive en hel person igen og ikke mindst blive selvforsørgende, men gør vi det på den måde du insisterede på så sker det aldrig, og det er ikke noget jeg bilder mig ind.

Mange hilsner,

Sarah''


Det er så svært at hjælpe sig selv....

[Rebecca.And]

Oprindeligt indsendt af sarahsnl

Hun var rigtig en bølle og tromlede og mobbede i grimt tonefald. Intet jeg sagde havde nogen indvirkning. Hun gjorde klart at jeg havde bildt mig ind at jeg var så syg og hun udtalte sig om min medicin som måtte være forkert for ellers ville jeg jo vbære rask - det selvom hun ikke må udtale sig om ...............................

Jeg synes, at du skal sende en klage borgmesteren eller til politikerne i kommunens beskæftigelsesudvalg. Fortæl dem, hvordan din sagsbehandler behandler dig.

[sarahsnl]

Tak Rebekka...ja jeg hartænkt på det men jeg er helt inkapasiteret efter mine sidste to måneder hvor jeg har været igennem et helvede fra det offentlige. Jeg kan ikke fysisk. Jeg ville ellers inddrage formanden for enhedslisten som er kendt for at indvolverer sig i mærkesager...men jeg tror det klogeste er at vente til der er en afgørelse i min sag hvis den er forkert placeret...så vil jeg bruge gratis retssikkerhed og ja, indvolvere politikere - tror ikke jeg har en egentlig sag før.

Men så skal jeg igennem endnu mere og jeg ved ikke om jeg vil kunne gøre det jeg har beskrevet for oven...jeg er så f*cking aktiv syg det er forførdeligt at være i.

[Rebecca.And]

Oprindeligt indsendt af sarahsnl

Tak Rebekka...ja jeg hartænkt på det men jeg er helt inkapasiteret efter mine sidste to måneder hvor jeg har været igennem et helvede fra det offentlige. Jeg kan ikke fysisk. Jeg ville ellers inddrage formanden for enhedslisten som er kendt for at indvolverer sig i mærkesager...

Kender du nogen, som kan hjælpe dig?
Måske kan et familiemedlem eller en ven fortælle politikeren om din sag.

Det er vigtigt, at politikerne får besked, hvis syge borgere udsættes for en urimelig sagsbehandling. Ellers kan de ikke gøre noget ved problemet.

[sarahsnl]

Oprindeligt indsendt af Rebecca.And

Kender du nogen, som kan hjælpe dig?
Måske kan et familiemedlem eller en ven fortælle politikeren om din sag.

Det er vigtigt, at politikerne får besked, hvis syge borgere udsættes for en urimelig sagsbehandling. Ellers kan de ikke gøre noget ved problemet.

Er det også selvom at det er allerede på nuværende tidspunkt, altså to dage efter møde?

jo altså så er der skrevet til æøzlem ved sf som har været fortalsmand for psykiatrien og har arbejdet i psykiatrien...

og til enhedslisten generelt. og så til psykiatrifonden.... og så må vi se.

P mandag sender jeg den til hsagsbehandleren selv

MEN JEG VIL STADIG GERNE HAVE KRITIK (MEST KONSTRUKTIV), RÅD OG VEJLEDNING...

[Akvamarin]

Hej Sarah

Det er en god mail du har skrevet som tydeligt giver indtryk af hvor meget du har at kæmpe med.

Jeg vil lige sige at du skal sende den til Jobcenterets centrale mail adresse og stile den til både lederen af sygedagpengeteamet og din sagsbehandler. Altså i indledningen skrive: Til Lederen af Sygedagpengeteamet og sagsbehandler Nadia.

Slet "kære Naida"

Det er vigtigt den også går til hendes leder, da det er denne der kan banke i bordet og sige at nu skal din sagsbehandler lytte til dig.

Mvh Akvamarin

[Ida]

Din mail er meget klar og godt skrevet. Som Akvamarin skriver er det en god ide at sende mailen til jobcentrets centrale mailadresse. God bedring - og held og lykke.
Har du ikke nogen som kan gå med dig til møderne? Ven/veninde, familie, socialrådgiver fra fagforeningen.... Hvis du ikke er alene til møderne bliver du behandlet bedre - og det er lettere at trænge igennem.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Akvamarin

Hej Sarah

Det er en god mail du har skrevet som tydeligt giver indtryk af hvor meget du har at kæmpe med.

Jeg vil lige sige at du skal sende den til Jobcenterets centrale mail adresse og stile den til både lederen af sygedagpengeteamet og din sagsbehandler. Altså i indledningen skrive: Til Lederen af Sygedagpengeteamet og sagsbehandler Nadia.

Slet "kære Naida"

Det er vigtigt den også går til hendes leder, da det er denne der kan banke i bordet og sige at nu skal din sagsbehandler lytte til dig.

Mvh Akvamarin

Det er en rigtig god skrivelse du har lavet, den giver et godt indblik i dit liv.

Jeg kan bare være i tvivl om hvorvidt din sb vil læse den.
Derfor synes jeg du skal prøve at få dine læger til at skrive noget,og ellers få aktindsigt hos dine læger, og finde nogle ting, der kan dokumentere det du skriver i dit brev, og vedlægge det.

Iøvrigt er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, at det er en klage, hvis du ønsker, at den skal lande hos din sb's overordnede.
Som overskrift kan du f.eks. skrive "Til lederen af sygedagpengeteamet, klage over sagsbehandling".

Hvis det ikke fremgår tydeligt, at det er en klage, så lander den kun på sb's skrivebord.


Jeg tror også det er en god idé, om du kan finde én, der kan tale din sag.

Jeg håber det bedste for dig.

[sarahsnl]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Det er en rigtig god skrivelse du har lavet, den giver et godt indblik i dit liv.

Jeg kan bare være i tvivl om hvorvidt din sb vil læse den.
Derfor synes jeg du skal prøve at få dine læger til at skrive noget,og ellers få aktindsigt hos dine læger, og finde nogle ting, der kan dokumentere det du skriver i dit brev, og vedlægge det.

Iøvrigt er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, at det er en klage, hvis du ønsker, at den skal lande hos din sb's overordnede.
Som overskrift kan du f.eks. skrive "Til lederen af sygedagpengeteamet, klage over sagsbehandling".

Hvis det ikke fremgår tydeligt, at det er en klage, så lander den kun på sb's skrivebord.


Jeg tror også det er en god idé, om du kan finde én, der kan tale din sag.

Jeg håber det bedste for dig.

Hej Søren, Det er rigtig gode råd - jeg havde selv tænkt i den boldgade, men da jeg ringede til sdp afdelinged (hvor jeg bel rådet til at skrive denne mail til dem i første omgang) spurgte jeg også om jeg burde stile den til en leder. Hende jeg talte med sagde at det var fyringsgrund ikke at inkludere den i min sag så mis sb skulle gøre det. MEN så tænker jeg, at det vel ikke vil gåre så frygtelig meget at inkluderer den i min sag når jeg nu sbh slet ikke har taget den i mente eller har læst den. Så ja, det vil jeg helt sikkert gøre.
Eneste men, er hvis hendes leder er på min sb's side, så ved min sb at jeg har klaget over hende...

Jeg har til mission at få på bordet hvor syg jeg er. Jeg har hidtil prøvet at spille spillet inden for de offentlige regler og mine begrænsninger, men i de to møder jeg har haft med min SB har hun vendt alt det jeg har sagt mod mig.

I brevet for oven har jeg ikke gjort klart hvor store bogstaver sb talte med, og hvordan hun mobbede mig. Synes du at jeg skal inkludere det?

Jeg har også overvejet om jeg skal bruge min agt-indsigt til at argumentere mod det min sb må have skrevet i min sag efter mødet...hvad synes du om det?

MEN heldigvis fik jeg trumfet igennem at der skulle indhendtes en ny status fra min psykiater, som nok kan skrive om hvor syg jeg er og bakke mig op - eneste problem er at hun kun kan svare inden dor de spørgsmål min sb stiller. Min psykiater har netop kastet håndklædet i ringen fordi jeg er for kompliceret og hun har sendt mig til 2nd opinion hos AAI og danmarks ledende (inden for behandling) autoritet inden forbp. Det skal jeg den 19. juni.

Den sb jeg talte med og som var meget medmenneskelig, lød til at hin vidste at 'Nadia min sb' er en kold bitch (som nadia selv stipulerede at hun var - dog med andre ord - i vores møde). Jeg fik at vide at kom sagen ikke ud til min fordel, så kan jeg anke og det kan jeg gøre to gange. Jeg kan få gratis juridisk hjælp til sagen også.

Men Fuck hvor er jeg lige på bristepunktet - jeg har været i kontakt med psykiatrisk skadestue i dag, men jeg vil ikke få nogen glæde af at komme ind.

Jeg har min mand til kærlig støtte, men han taler ikke dansk og han har vores datter at holde sund under det hele - og en meget dygtig mentor, som dog også har sine begrænsninger...så det er mig der sidder med teten...

Anyhoo - den lange ventetid driver mig crazy, jeg har heletiden sagen kørende, hvad kan jeg gøre for at jeg sår bedre, hvad er min slagplan og min strategi?

Nå men tak for dit svar igen...

Alle bidrag, meninger og konkrete råd er velkomne! Jeg hører gerne fra jer alle

[phhmw]

Kære sarahsnl

Først læser og følger du disse råd til nye på k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Jeg forstår din sag som følger:

Du ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

Men du føler ikke at du kan klare det nu, men ønsker et ressourceforløb, med tilhørende hjælp.

Kommunen ønsker dig i jobprøvning nu, uden videre debat.

Hvis ikke du har søgt om aktindsigt ved alle 100% så bliver det dit første skridt, ellers vil du fortryde senere. Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig.

Aktindsigt.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30401

Læger, speciallæger, hospitaler.

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf

Kommunen, evt. Ankestyrelsen.

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf

Du skal forstå, at en social sag er det samme, som at have en retssag ved domstolene, hvor kun beviser og dokumentation gælder og intet andet.

Hvad du mener om dine diagnoser og hvordan du mener du kan og ikke kan er ganske uvæsentligt. Også her skal der dokumentation til.

Du taler for meget med omgivelserne og din sagsbehandler. Her er det vigtigt, at du ikke er alene mere til de møder med kommunen, som du naturligvis er nødsaget til at være med i. Du må finde en person, som du har tillid til og som vil hjælpe dig.

Man skriver sammen med kommunen!

Du har ingen viden om hvad og hvem din sagsbehandler er. Det kan være eleven, sagsformidler, sagsbehandler eller en socialrådgiver, som du kan forvente bliver udskiftet, måske adskillige gange indtil du får en fast "koordinerende sagsbehandler."

Heller ikke må du tage for givet at din sagsbehandler har den fornødne viden om din alvorlig diagnose, men det bliver din opgave, at der i din kommunale journal kommer til at fremgå, hvilke konsekvenser din diagnoser har.

Hvis ikke du føler at din sag forløber, som du forstår, finder du din kommunes hjemmeside og søger på "Borgerrådgiver". Det er desværre ikke alle kommuner der ønsker at ansætte en sådan uvildig person. Men du skal undersøge muligheden.

Når du modtager en "afgørelse" og en ankemulighed fremover, skal du anke/klage inden 28 dage præcis ellers mister du din mulighed for at anke.

Her gemmer du konvolutter fra kommunen med poststempel på.

Læs: http://www.k10.dk/showthread.php?t=12937

Du oplyser:

"Jeg har omkring 6-7 forskellige kroniske diagnoser: Bipolar2 diagnose (som primært udskiller sig som dybe depressioner), hypomani, blandingstilstande (vor man har symptomer fra både mani og depression på samme tid), Flere former for kronisk angst men prædominerende generel angst og panikangst, voldsomme invasive tvangstanker og (forhåbentlig) enkeltstående psykose/virkelighedsforvrængelse (boarderline)."

Følgende printer du ud, sender det til din sagsbehandler og beder om at det bliver indlagt i din journal, som et aktstykke:

http://www.psykiatrifonden.dk/guides...en-borger.aspx

"Gå langsomt frem med borgeren

Det er vigtigt at gå langsomt frem. Inden forløbet planlægges, skal der være en god og tillidsfuld relation mellem borgeren og sagsbehandleren.

- Ideelt set bør det være den samme jobcentermedarbejder, der har hele forløbet. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, må der i hvert fald være en gennemgående person – f.eks. en mentor – som kan følge og støtte borgeren i hele processen, siger Jonas Jensen."

Bipolar etc.
http://depressionsforeningen.dk/hvad...polar-lidelse/

Borderline.
http://www.psykisksaarbar.dk/subpage97.aspx

Da jeg ikke er læge eller sundhedsperson har jeg ingen mening herom, men du skal kende til denne Principafgørelse fra Ankestyrelsen:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28685

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160609

Jeg formoder du er under kyndig behandling, som jeg mener du skal drøfte dine diagnoser med sammenholdt med følgende:

"Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter."

Jeg håber du kan indse, at du ikke bør være alene i så kompliceret forløb og med så alvorlige diagnoser.

Har du overvejet om en bisidder og hjælp fra http://www.sind.dk/

En "Bisidder" er en person du har tillid til og generelt bare skal være til stede og lytte. Støtte dig.

Konklusion:

Du taler ikke mere med kommunen, men skriver.

Du er ikke alene til møder med kommunen.

Du forstår, at kun hvad der skriftlig er nævnt i din kommunale journal er gyldig dokumentation til at kommunen kan afgøre, hvad der skal ske i fremtiden.

Kun kommunen kan "afgøre"!

Alle andre "indstiller" hvad de mener.

Du kan kun anke/klage over "afgørelser" som kun kommunen har retten til.

Din praktiserende læge er en vigtig og primær person i din sag.

Kan du bekræfte at du er under 40 år? S.U.

Fremover bliver du her på din tråd så vi andre kan følge med og ikke miste oplysninger.

Håber du kan bruget det til noget konstruktivt.

Hilsen Peter

Bilag

Borderlinenetværket.

http://www.borderlinenetvaerket.dk/

Psykiatrifonden.

http://www.psykiatrifonden.dk/