Generel helbredsattest hos egen læge

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af fibro

Ja måske kan det fungere med stikord henad dagen som jeg så kan skrive ind sidst på dagen, min hjerne er godtnok meget slidt og jeg roder meget rundt både når jeg skal læse osv.. Men jeg må jo forsøge med lidt forskelligt og se, hvad der er bedst for mig..

Jeg sidder og får den tanke, om man kan indtale "dagbogen" på en mp3'er, overføre det til pc'en og så sende det til sb og konsulent som en lydfil.

Det kunne s'gi da være smart.

[CLM]

Hej fibro.

Jeg vil lige supplere vedr. dagbogsskrivning.

Da jeg skulle i arbejdsprøvning foreslog min vejleder at jeg kunne skrive dagbog i arbejdstiden. Hun forstod både mine problemer med at huske og styre tingene i mit hoved og mit behov for at være fri for arbejdstanker i min fritid.
Det var rart for mig at jeg kunne sætte mig et kvarter og skrive lidt notater og komme af med nogle tanker med det samme. Det kunne af og til fungere som et lille pusterum. Om aftenen tilføjede jeg så kommentarer om resten af min dag.
Tænkte bare at du måske kunne nævne den mulighed hvis du tror det kunne gavne dig.


Som andre har nævnt tror jeg også det er en fin idé at notere hvordan du har det nu i tiden op til du skal begynde skal til samtaler osv. - hvordan det påvirker dig.
Jeg oplevede selv at jeg solgte mig selv så godt til praktiksamtalerne at de virkelig roste mig og nærmest troede jeg var klar til at søge fuldtidsjob (jeg KAN bare ikke lave om på at jeg er den dygtige, positive, velvillige, perfekte medarbejder som kan det hele). HELDIGVIS ringede jeg til vejlederen og fortalte at to samtaler på to dage bevirkede at jeg var mere død end levende 5 dage efter og knapt kunne slæbe mig på arbejde den første dag.
Vejlederen sagde det var så godt jeg sagde det, for det er jo netop den side andre ikke ser, og det siger en del om ens arbejdsevne eller mangel på samme.

Held og lykke og pas på dig selv :-)

[heidi kastrup]

Jeg var i en privat virksomhed på kontor

Jeg nåede op på 2 timer 3 gange om ugen. Jeg var nødt til at sove i bilen inden jeg turde køre hjem, for jeg var så bange for at falde i søvn mens jeg kørte. Når jeg havde sovet en halv time kørte jeg hjem og direkte i seng og sov 2 timer mere. Alligevel gik jeg i seng kl 21 sammen med mine børn. Alt handlede om at blive klar til at komme på arbejde igen - det var et drømmested for mig, hvor jeg kunne bruge min faglighed på en anden måde...

Sammen med at jeg var så træt, så steg mine smerter.....Jeg måtte tage mere morfin end jeg gjorde i forvejen. Måtte øges i Garbapentin og amitripytlin.

Min praktik blev sluttet meget hurtigt fra den ene dag til den anden. Jeg skulle til et opfølgningsmøde på kommunen, hvor jeg selvfølgelig havde min bisidder fra fagforening med. Jeg skulle mødes lidt før med bisidder, og hun siger med det samme jeg kommer at jeg ser godt nok dårlig ud. Ja det kunne jeg kun bekræfte - jeg havde været så tæt på at aflyse pga smerter, men fik mig samlet sammen og kom afsted. Jeg fortalte om min lange køretur, hvor jeg havde måttet ud af bilen flere gange på den 35 km lange tur, fordi jeg simpelthen ikke kunne sidde ned.

Da vi gik ind til sb bemærkede hun først intet, men lagde hårdt fra land, med at fortælle en helt masse, som jeg bagefter ikke kunne huske.
Så beder jeg om lidt vand fordi jeg kom til at storsvede, som jeg altid gør, når smerterne stiger. S går efter vand og idet hun kommer tilbage, siger jeg undskyld og løber nærmest ud af døren og ud på toilettet hvor jeg kaster op. Jeg sidder lidt og sunder mig og så tilbage. Her beder bisidder mig fortælle sb om min køretur og hvordan jeg har det. Det gør jeg, hvorpå jeg må ud igen og kaste op.

Sagsbehandler var rystet, da hun aldrig har kunnet se på mig hvor ondt jeg egentlig har det.
Det var ligesom der, at jeg følte at jeg blev taget alvorligt for første gang...Hun læste nøje min dagbog mens vi sad der - og så kiggede hun op på mig og sagde at hun kun så en udvej ud af dette *******. Hun ville straks ringe og stoppe min praktik, og så ville hun tage fat på at gå igang med at gøre min sag klar til at søge pension...

Jeg var så glad at jeg tudede....Endelig blev jeg hørt....Skidt med at jeg måtte have manden til at komme og hente mig, og jeg lå i sengen i 2 døgn efter med migræne udløst af spændinger fra ryggen....

Så jeg kan kun opfordre alle til at tage til møde uanset hvor dårlig man er....Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg var i dag, hvis jeg ikke var taget afsted den dag....

Ja det blev en længere beskrivelse af min sidste praktik....;-D

[stribe]

jeg synes ikke testen er slem..han skriver selvfølgelig hvad du fejler og hvordan det påvirker dig,men han spørger også og mange andre ting.min læge havde sat 45 min af,da jeg fik den.han spørger om din fam.hvordan du har det hjemme,har du meget at sørme for osv..jeg synes ikke du skal være nervøs.har du en god læge der har fulgt dig ved de jo næsten alt,men da det er et skema spøeger han-hun systemastisk..mht.reva må jeg nok sige det ikke var min kop te.det er mange år siden,så tingene har nok ændret sig..jeg kunne bare ikke lide det overvågning

[fibro]

vovse...ja det var en god ide med en mp3, som mange sikkert vil kunne bruge, desværre har jeg meget ofte svært ved at finde ord og formulerer mig ofte skidt og vrøvlet når jeg er træt i hovedet, så det vil nok blive noget værre rod at lytte til.

Men det bliver sikkert noget med at skrive den dagbog, og mens jeg er på Bomi, måske skrive stikord bare mens jeg er der, og så skrive det ind med det samme jeg kommer hjem, så det hele ikke glemmes. Håber jeg vil kunne finde overskud nok til at få det gjort hurtigt efter hjemkomsten.

Heidi..jeg har før læst om dig og det er virkelig SÅ dejligt, at du endelig blev hørt, du har virkelig været skidt når du ligefrem kastede op, pyha...

Jeg er virkelig meget spændt på, hvordan det hele kommer til at forløbe, og hvor meget arbejdsevne jeg har... er også meget spændt på, hvilket et af deres forløb de sætter mig på, da jeg kan læse på deres hjemmeside, at der er 2 slags forløb...et på 13 uger ( sikkert mindst), hvor man skal træne en del fysisk med fyssen, samtaler med psykolog og jobkonsulent, skrive jobansøgninger og så skal arbejdsevnen vurderes, som jeg forstår det, uden for huset.

Så har de et 8 ugers kort forløb, som er fokuseret kun på at vurdere arbejdsevnen, og det er kun for dem, hvor alt peger mod pensionen, med lægepapirerne iorden osv. Det mener jeg jo nok jeg har, og sb troede efter lægeskønnet, at hun kunne indstille mig til pension uden en arbejdsprøvning...men teamet sagde, at jeg først skulle arbejdsprøves, og det er så det jeg nu venter på. Lyder det ikke som om, det mest sandsynlige er det korte 8 ugers, hvor arbejdsevnen vurderes på centeret via deres interne værksteder, køkken osv...gys, jeg ryster i bukserne over alle de ting, som uanset hvad, bliver møg hårdt for mig

Fibro

[Enteneller]

Ja fibro, det bliver en hård tid du går i møde med den arbejdsprøvning og der vil være ting du ikke formår i hverdagen, som du ellers har magtet forinden. Det må du så notere i dagbogen.

Der var også dage hvor jeg ikke fik skrevet dagbog, men så skrev jeg dagen efter årsagen til hvorfor og det var jo logisk nok, for det er/virker uoverkommeligt.

Mht. opstart, der kunne du høre om det kunne foregå på en skånsom måde, således at du holder sålænge som muligt i de 8 uger.

De har formodentlig haft "sådan nogle som dig" og de skal nok passe på dig. Det vigtige er at du så også bare passer på dig selv undervejs og sætter ord og action på de skåne behov du har brug for. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert hvad det angår, det skal du huske.

[fibro]

I er bare SÅ SØDE altså, det betyder rigtigt meget for mig, at I orker at bruge energi på at give mig gode råd og ikke mindst støtte og knusere, TAK PIGER Sender kram tilbage!

ja EE, jeg tror bestemt også der bliver ting jeg ikke orker, af de småting som jeg ellers klarer nu, og ja det skal jeg også skrive ned i bogen. Hvor meget hensyn tager de egentlig til, at man har lov til at have lidt liv ved siden af? Det er sgu så lidt jeg har, ( hvilket I jo kender), så jeg klarer ikke at få den smule taget fra mig, for at kunne klare en lille smule mere på et job.

Mht så skånsom opstart som muligt, for at kunne holde længst muligt af de uger de har sat...HVOR vigtigt er det at man virkelig holder tiden ud? jeg ved godt at de er nødt til at have set en mest muligt for at kunne vurdere ordentligt...men for pokker, hvis de ligefrem selv stopper arbejdsprøvningen fordi det er for hårdt, eller hvis ens læge stopper den, fordi han vurderer man virkelig ikke har godt af at blive ved, eller, eller, eller....Vil kommunen så alligevel i mange tilfælde sige desværre, du må ud i en ny prøve?

Stribe...den generelle helbredserklæring er for længst både skrevet og læst af kommunens lægekonsulent, men tak alligevel for din forklaring mht Reva...ja lige netop den følelse af at blive overvåget i alt hvad man gør og siger, er også en god del af det jeg bestemt ikke glæder mig til...det vil sikkert føles som at være til meget meget lang eksamen i sin egen sygdom!

Flere knusere til jer

[Enteneller]

Hej Fibro,

Når du kommer i arbejdsprøvning på et center ala Reva, Bomi eller andre afklaringssteder, så er det en blid opstart for, at se om man har en arbejdsevne til at komme videre i arbejdsprøvning i f.eks en virksomhed med henblik på evt. fleksjob.

Derfor er det nogle skånsomme steder og de er vandt til at folk har deres grænser eller finder dem undervejs. Jeg fik ofte at vide at det var vigtigt at jeg holdte de pauser jeg skulle holde, for de kunne jo ikke på mig se hvornår jeg havde brug for dem. I starten var det meget svært, for når man først var der, var det jo ok, men som tiden i løbet af dagen gik kunne jeg godt mærke at det ikke holdte.

Jeg begyndte så at holde pause hvert kvarter, for virkelig at tage "skaderne" på forskud og dulme smerterne. Jeg tog også tidligere hjem, men stadig lå jeg længe på sofaen når jeg kom hjem og var alt for hårdt ramt, lidt ligesom post traumatisk stress!! Jeg var nødt til at stoppe afprøvningen af frygt for angst anfald, som jeg havde ved min afprøvning i 2008 på en virksomhed.

Du skal jo ikke holde ud bare for at holde ud, så længe afprøvningen kan vare, men du må se om du ikke kan bygge det op så det bliver nogenlunde udholdeligt for dig. Jeg havde f.eks meldt pas hvis jeg skulle starte 12 timer, så havde det bare heddet "det kan jeg ikke". Derfor tænk over hvordan du vil starte op, så kan I altid hen ad vejen bygge på, så du ikke fra starten ryger ned med nakken.

Min vejleder sagde f.eks da vi trappede op til 3 dage om ugen (som jeg aldrig nåede), at jeg også var nødt til at snakke med "hende den skrappe deroppe (på min øverste etage) og sige til hende, at jeg f.eks ikke kunne komme en dag hvis det var det, for så kan jeg bare ikke det og sådan er det!!". Så de er yderst lydhøre sådan nogle steder, de vil jo gerne have at man føler sig godt tilpas og yder det man kan men så heller ikke mere. Vi skal jo også leve resten af dagen.

[fibro]

Oh my God EE... siger du, at revacenteret kun er en forsmag på en senere arbejdsprøvning i virksomhed??? Nu går jeg da helt kold, det håber jeg virkelig virkelig ikke...piv! Jeg var da overbevist om, at det jeg nu skal igennem, er for nu at vise, hvad jeg kan klare...shit mand... Er det mere reglen end undtagelsen, at det er sådan skruet sammen?

Det med at starte skånsomt op...Allerede før jeg møder, har jeg mange smerter, og de vil meget hurtigt forværres når jeg skal sidde med noget..stå kan jeg heller ikke, her går der mellem 5 og 15 min, så er jeg smadret, og selv mange hvil kommer ikke til at holde mig kørende. Når smerteniveauet bliver provokeret, lad os sige i ben og lænden, så øges smerterne i hele kroppen, også selvom det f.eks ikke er mine arme der lige der, er blevet belastet. Smertelindrende virker ikke på mig, så skal igennem det helt uden at jeg kan tage noget.

CLM...glemte helt at svare dig tidligere... uhh hvor jeg kender den der med at ville gøre det så godt som muligt, og så pive bagefter når man er hjemme Mon ikk det er fordi vi har gået og vænnet os til smerter og besvær gennem årevis? Det ved jeg fra mig selv ihvertfald..

Jeg har det også sådan, at jeg hader at se udslidt og smadret ud, jeg har altid prøvet at se nogenlunde pæn ud når jeg er ude fra mit hjem, tager altid makeup på, ordentlig i tøjet og håret er rent og i hestehale eller klemme. Det gør nok at jeg ligner en med et ok overskud...og det er sgu i virkeligheden det sidste jeg har! Hvr er det uretfærdigt, at man skal se udjogget og småfedtet ud, for at folk ser og anerkender, at hende der ser sgu ikke for frisk ud! Hvordan har I det på det punkt? Folk ved jo ikke, hvor anstrengende et bad er, hvor tunge smertende arme jeg står med mens jeg lægger makeup og sætter elastikken i håret...
Men jeg KAN altså bare ikke gå ud af døren og ligne noget katten har leget med, bare for at kommunen og div andre, skal tro en. Ikke at jeg har oplevet noget negativt på det punkt, men frygten sidder der et eller andet sted for det...kender I det?

Fibro

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af fibro

Oh my God EE... siger du, at revacenteret kun er en forsmag på en senere arbejdsprøvning i virksomhed???

Det er ikke sådan jeg har oplevet det.

I2007 var jeg i arb.prøvning på et beskyttet værksted, dette endte ud i en visitering til fleks. Til trods for et fremmøde på 6-9 timer pr. uge mente de, at jeg kunne arbejde 20 timer pr. uge (kassetænkning).

Som fleks-visiteret blev jeg sendt til en anden aktør, første gang for at finde et fleksjob, anden gang for at vurdere min arb.evne.
Efter 3 mdr. i virksomhedspraktik blev jeg tilkendt fp.