Fattigdommen sætter rekord!

[buster]

"200.000 danskere er nu økonomisk fattige – målt i forhold til resten af befolkningen. Socialministeren: »Fattigdom kan ikke måles, men kan opleves«.

"Opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er for tilfældig og for simpel. Den siger ikke særlig meget om den enkeltes oplevelse af fattigdom«, siger Benedikte Kiær."


http://politiken.dk/indland/article914485.ece

Kære FR Socialminister, du er hermed inviteret til en oplevelse udi overlevelsens kunst !!!

Hvornår kommer du?

[LUM]

Hun kommer helt sikkert ikke, og hvis hun alligevel skulle komme i tanke om at se ud som om hun har interesse for de svageste i samfundet, bliver det da som en rundvisning på 1 måske 2 timer i et getto område, leve i det, bare en enkelt måned, så hun rigtig kan få en fornemmelse af hvad det vil sige at være fattig... ALDRIG i livet, det er da langt under hvad hun kunne finde på at byde sig selv, og så er det jo en super god undskyldning at hun skal passe hendes ministerpost (som om man ikke kan passe et arbejde bare fordi man er fattig)

[tije]

man kan så også sige hvornår er man fattig?

damen i artiklen er enlig forsørger på ftp. det betyder hun har 16000 (ca) om måneden, plus gratis børnepasning + boligsikring osv, højst sandsynligt børnebidrag fra faderen og forhøjet børnepenge.

Kan man så tillade sig at sige man er fattig?

[Ninja]

Enig med Tije, godt spørgsmål....

Jeg er heller ikke fattig, faktisk har jeg meget mere end mange af min arbejdende veninder, og jeg har før fået tæv herinde for at sige det!!!

[Ragdoll]

Mette Voss er et dårligt valgt eksempel, selvom der nok heller ikke er meget at råbe hurra for som enlig forsørger på førtidspension. Så ender hun ud fra medianindkomsten nok stadig over fattigdomsgrænsen.
Det havde nok været bedre at bruge et eksempel hvor en borger helt havde mistet sin indkomst (kontanthjælp) på grund af gensidig forsørgelsespligt. En borger på starthjælp eller en brøkpensionist.
Personligt har jeg mindre end halvdelen af hvad Mette Voss har. Så med et eksempel som Mette Voss' sker der nok ikke mange skred i den offentlige mening.



Ragdoll

[tije]

jeg er helt enig med i andre, jeg har også betydeligt mindre hver måned end Mette vil have. Jeg har så bare en mand uden indtægt at forsørge også, samt et par ejendomme der ikke kan løbe rundt... så det store spørgsmål er hvornår er man fattig.

Er man fattig når man ejer for 1,2 mille, som ikke kan sælges, eller er man fattig når man ikke har råd til mad, eller er man først fattig når man står på gaden uden tag over hovedet. Enlige mødre hører i min verden ikke til fattige.

De er nødt til at tage nogle realistiske eksempler hvis de skal kan bevise noget, enlige mødre er bestemt ikke dem der sidder hårdest i det tværtimod.

[MTVRV1]

Efter jeg ikke har kunne arbejde og kun er på sygedagpenge.
havde en løn indkomst på cirka 3 gange så meget før.
så jeg også blevet fattig.
Jeg føler mig absolut ikke fattig.
så ja det er svært og definere.
Så længe man kan give sine børn mad og betale husleje og måske nogle fritidsaktiviteter så er man ovenpå.
Jeg synes man har en tendens til at kalde alle fattige som ikke har eget hus og bil.
nogen bruger også flere penge end de har og ved ikke hvad et budget er
kan undre mig over 45000 unge under 30 så i RKI.
det siger mig, at mange unge er opvokset med at få alt hvad de har peget på.
selv da jeg var SU kunne jeg sparer penge sammen.
Har altid sagt tæring efter næring.
tænk bare på for 50 år siden, der var fattigdom noget helt andet.

[LUM]

Jeg får efter skat, lige omkring 10000 jeg kan se Mette får ca det samme efter skat.
Mette er enlig, jeg er gift, dvs vi har en løn indtekt oven i, den indtekt vi har ekstra bliver ikke opvejet af evt boligstøtte ekstra børnepenge osv osv som Mette kan få, og dog for hun har så 2 munde mindre at mætte, så på det led går det nu nok meget godt op.
Her skal det med at vi kan få 5% friplads (og har derfor valgt at vi ikke en gang gider døjet) det er alt.

Vi bor billigt, i et yderområde, måske Mette bor i en stor by (= bor dyrt)

Når alle vores faste udgifter er betalt, har vi mellem 5 og 6000 at leve for i sommer måneder, her i vinter månederne skal der lige trækkes 1500 fra til varme, og jeg mener det er WHO der siger at en Dansker er fattig hvis denne har 1000 kr pr måned eller der under at leve for (altså efter husleje el varme vand osv nødvendige udgifter) dvs, vi er MEGET fattige denne måned maj og april, der har vi tilfældigvis 2000 kr at leve for, til 5 mennesker, oven i har vi lige en børne fødselsdag i denne måned (eller dvs det har vi ikke for det er der såre simpelt ikke til) vi fik lige en ekstra regning, ikke helt uforudset, og derfor var der spinkelt og sparet så der var til den, men den blev altså lige noget dyre end beregnet.

Normalt, dvs når der ikke lige ryger en vaskemaskine, ell, lever vi okay, vi har ikke råd til udskejelser, vi må dele evt fritidsaktiviteter op så ungerne skiftes på års basis, og da slet ikke råd til ferie, men vi går ikke sultne i seng, ungerne kan få nyt tøj hvis de mangler (men det er så også KUN tøj de ikke kan undvære, ikke noget med 1 tøje mere end der reelt er behov for) vi kan med rimelighed afholde fødselsdage jul osv osv.
Men vi har altså ikke til at spare op, fx kunne det da være lækkert at ligge lidt til side, netop til hvis reparation af bilen bliver dyre end beregnet, eller hvis opvaskemaskinen står af, eller til en HELT nu sofa ol, men sådan fungere det altså bare ikke her i huset.
Vi må leve med de ting folk smider ud, vi har kun vores seng som vi har haft fra ny (før vi blev fattige) ellers er alle møbler aflagte, selv vores fryser er en vi har fået foræret, tøj er også genbrug, kun sko (sko´ene er af princip, genbrugs sko er med til at ødelægge ryggen) og noget af ungernes overtøj er ny indkøbte (og det er fordi vi ikke har kunnet få (nok) aflagt) Den eneste som får ny indkøbt tøj er manden, og det er fordi vi endnu ikke har kunnet skaffe i hans størrelser, selv knægtens skoletaske er genbrug.... eller sagt med andre ord, alt vi kan få som genbrug, tager vi imod, for vi har bare ikke pengene til at købe nyt selv, lige meget hvor meget jeg ens ønsker mig et nys spisebord, frem for mit gamle aflagte, efterhånden MEGET grimme vakkelvorne teeak fra min farmor og farfar, så må vi nøjes. Et andet sted hvor vi sparer RIGTIG mange penge er faktisk på kød, vi giver langt under det halve af hvad andre giver, for svinekød (jeg giver omkring 800 kr for en hel gris, vi bruger så også 2½ af dem om året, så det er en STOR post vi sparer på... køb en forende i Brugsen til ca samme pris, og der er tale om en mindre forende end, den der sidder på de grise vi får, en mulighed kun meget få har, og ofte får jeg lidt ekstra oven i, også oksekød helt gratis)

Som jeg siger, vi er ikke rige, men vi klarer os, vi går ikke sultne i seng (jo vi voksne gør i tiden pga ekstra regningen... jeg spiser 1 gang dagligt og spiser mig ikke mæt, det er der bare ikke til) og vi har tag over hovedet, meget mere end det forlanger jeg faktisk ikke, om end det kunne være dejligt at have bare lidt på kistebunden til få de måneder hvor vi skal til "moster Odas" runde fødselsdag i den anden ende af landet, frem for at vi skal finde et sted at undvære, men sådan er det altså ikke for os, og ind til nu har vi da overlevet, at vi heller ikke gør ret meget andet end at overleve, er et eller andet sted også fint nok, i og for sig med at jeg ikke bidrager på arbejdsmarkedet, samfundets sikkerhedsnet, skal ikke udbyde luxsus, men overlevelse, og det gør de i vores tilfælde.

Jeg kan så lige se en enlig mor, der får det samme, som så oven i bor i fx KBH området... hun har ikke meget mere end vi har, at rutte med, har hun så oven i ikke familie, naboer ol, der gerne giver hende, deres gamle aflagte tøj, møbler ol, måske hun oven i bor meget langt fra evt familie, måske hun har en stor en med mange børn, så sider hun altså hårdt i det.

Om man er fattig, eller nok nærmere føler sig fattig *ss* afhænger altså også af ens forventninger til fattigdommen, er man fattig når man har råd til at tage på ferie? (jeg mener nej) er man fattig når man har råd til fritidsaktiviteter til ens børn? er man fattig hvis man har råd til bil? (det mener jeg kommer meget and på om man bor et sted hvor man har behov for en bil... har kører busser til nærmeste lidt støre by 14 gange daglig, sidste er ved 16 tiden, og KUN! når folkeskolen har åben, dvs i skolernes ferie er det inden gå ben eller cykel, jo vi har en lille købmand, men han har lagt fra alt, dvs her er der altså brug for bil, mens inde i fx Århus, der kører busser hele tiden og konstant, der har man ikke brug for en)
Jeg mener man er fattig når man ikke har så man kan samle sammen til et nyt fjernsyn når det gamle går i stykker, når man ikke har til at tage på ferie, når man ikke har til at afholde børnenes fødselsdage for familie og evt klassekamerater, når man ikke har til tøj (når der er et akut behov) når man må vælge måltider fra, og evt vælge at gå sulten rundt en stor del af tiden, for at have råd til at ens børn får de materielle ting de nu en gang har behov for. Eller har mindre end det.

Vi er i perioder fattige, når netop et eller andet går i stykker (og venner familie ikke lige har noget gammelt til at stå, vi må få, vi skraber til os hvor vi kan *gg*) men normalt til hverdag, har vi det vi skal bruge, ikke mere end det, men det er for mig at se også godt nok.

[Fodfolket]

ja her vil jeg så melde mig lidt på banen....................

hvornår er man fattig..........tja da jeg blev syg og røg på dagpenge syntes jeg da at vi her i huset blev fattig, fordi vi pludselig skulle tænke over hvordan man nu brugte sine penge.

men når alt kommer til alt mangler vi jo stadig ikke noget

[buster]

tja, der er jo nok forskellige måder at betragte fattigdom på, ingen tvivl om det.

Googler man på ordet: fattigdoms begrebet, ja, da kommer der forskellige versioner frem bla en fra Københavns Kommune: http://www3.kk.dk/eDoc/Socialudvalge...om%20-%202.pdf

"Litteraturstudiet har overordnet vist, at ordet fattigdom defineres
meget forskelligt. Det er således ikke entydigt, hvad der menes, når en
gruppe af personer karakteriseres som fattige. Samtidig findes der ikke
én generel accepteret definition. Der er snarere tale om forskellige
traditioner, som anskuer fattigdom på hver sin måde, og som derfor
ser forskellige grupper som fattige. Der udover kompliceres billedet
af, at traditionerne ofte har hver deres sprogbrug, om de samme
forhold"

Hm, ja, i bund og grund som menneske føler jeg mig ikke fattig, tværtimod, men føler mig i forhold til mine børn LÅST -og det kan måske være begrebet for mig.

Børnene lider afsavn, de har ikke kunnet deltage i det sociale liv, på samme måde som deres jævnaldrende, vi har ikke været på ferie i 10 år(og her taler vi ikke om luksuskrav til ferie), -kort sagt, har de måttet undvære en del ting i deres liv som er ganske naturligt når man har penge/muligheder for det.

De første år af børnenes liv, havde vi muligheder men efter en lønnedgang(skønt vi havde garderet os økonomisk ved ikke at sætte os dyrere end at vi kunne klare os m fx sygedagpenge) ja, da måtte vi skære helt ind til benet for at overleve -og ikke leve, for det er i min verden det der er den store forskel!

Er nok tilbøjelig til at give jer andre herinde ret i, at det viste eksempel i programmet nok ikke var det "bedste" -for der findes andre grupper der har langt mindre at gøre godt med -og dette sagt uden misundelse, vel at mærke

Fattig, hmm.. -jo, på de materielle ting, men menneskeligt -nej.

Det viser forrummet jo herinde at vi er flere der syns vi ikke er