Min indre krigszone

[SUZ]

Et hej til alle der læser dette indlæg=)
Jeg er pt. ramt af følelsen af at være i min egen indre krigszone af sorg, smerter, utilstrækkelig ,dårlig mor, dårlig ved mig (selvdestruktiv tankegang)urimmelig svar søgende over for min kæreste, og alverdens ondt i livet symtomer...
Jeg har haft en helt del omfattende traumatiske oplevelser som jeg har ubearbejdet på trods af forsøg hos flere psykologer...
Jeg har nogle dybtligende smerter som jeg ikke kan få op i billeder fra dybet på min indre film..
Jeg får det af mærke i flere sammenhænge den her håbløse og uhåndgribelige følelse når situationer opstår der mugligvis minder om og når jeg er overvældet mm. af mange smerter fra mine kroniske dianoser.
Jeg søger egenligt efter om andre oplever disse voldsomme nederlags følelser og desperat søgen efter hvorfor disse dyk kommer og hvordan jeg kan få disse dybe traumer op i/til overfladen???
Og få psyken i perspektiv.

Tungt er det for mig... håber nogen har nogle råd/egne erfaringer...

Venlige tanker suz

[Utur]

Hej Suz.

Jeg har ikke noget godt svar til dig, men vil bare utrykke min medfølelse.

Jeg tror det er meget normalt, at når man bearbejder den slags modgang at der er opture og nedture. Fremgang og tilbagegang. Det er nok bedst at holde fast i al den proessionelle hjælp du kan få. Glæde dig over de fremskridt du gør og bevare troen på at du kan gøre fremskridt, når du har overskud.

Alt de bedste
Utur

[keld60]

Alt lagt sammen, både store og små minder og oplevelser, hvad har du så haft flest af her i livet?

[kiskada]

RÅBE, skrige, tude, stampe i gulvet, gå en tur, skrive dine tanker ned, snakke med nogen... osv

Jeg kender godt til følelserne; det at være fanget i sit hovede/ krop..
pga. fysiske smerter der til sidst æder sig ind på fornuften..
afmagt, økonomiske problemer, dårligt selvværd (den ene dag er man en prinsesse
- den næste dag en posedame!

At håbe på at få et svar på HVORFOR har jeg smerter, og hvorfor dit og dat,
er jeg "gået væk fra" ... prøver i stedet, at gøre noget fysisk (som før beskrevet)
og kikke FREMAD, ved godt det er pokkers svært, tro mig,
har stået på kanten MANGE gange!


men vi er nød til at acceptere (til en hvis grad)

at smerterne er der

at sindet formørkes når fysikken er kørt i helt i bund

at det hele nogen gange er noget LO..!

at kæresten/ manden IKKE fatter en meter...

at naboerne IKKE forstår noget som helst,

at man IKKE behøver forklare nogen noget,
for det kan sku' være lige meget, hvad ANDRE mener!!!

at vi nogen gange er NØD til at bede andre om hjælp,
til en snak, til at få flyttet kommoden eller støvsuget i stuen

at nogen gange ligner ens hjem en losseplads

at nogen gange ORKER vi bare ikke noget som helst!

at nogen gange kan vi ikke løbe rundt og spille fodbold el. hoppe på trampolin,
selvom ens øjesten står og tigger om det...
(så sidder jeg på trampolinen el. leger sportskommentater hi hi,
når kræfterner ikke lige er der, så er jeg bare tilstede på en anden måde..;O)


Tja ved ikke om det kunne bruges til noget..
men her på k10, kan man i hvert fald bare skrive igen og igen..


Så du får lige nogen


Kiskada

[keld60]

Meget af det samme som jeg selv prøvede at beskrive i en anden tråd.

Man at være syg er mere end at passe et job på dobbelt fuldtid, der er nemlig ingen fritid eller pauser.

[Maja44]

kender det også godt, mit indre føles sommetider som om det er ved at brænde sammen. Den der totale nederlagsfølelse og ikke at magte mere. Som om man er ved at sprænges og man kan bare ikke gøre noget. Ikke engang samle tankerne om en ting ad gangen. Bare kaos. Når jeg har det sådan ville jeg ønske at jeg turde drikke mig hønestiv, og så falde i søvn. Men jeg tør ikke. Er bange for at jeg ikke kan holde op igen. Har en familie med massive misbrugsproblemer, så jeg har aldrig prøvet.
Jeg sætter mig ned og glor ud i luften, ryger en masse cigaretter og drikker en masse kaffe, og venter ! venter venter og venter!!! for jeg VED godt at det letter igen. Sommetider tager det nogle dage - andre gange bare nogle timer, og så kan jeg få skrevet ned og sorteret i tankerne... Det er benhårdt og ikke sjovt på nogen måde, men det går over igen..... tænker på dig og føler med dig. knus.

[gunvor]

Hej Suz

Først cadeau, at du i så kort en tråd kan beskrive din egen indre krigszone, der giver en ret godt billede af, hvad du kæmper med.

Du skriver flg.:

Jeg har haft en helt del omfattende traumatiske oplevelser som jeg har ubearbejdet på trods af forsøg hos flere psykologer...

, som sammen m. din tråd får mig til at tænke, at du først og fremmest har brug for en rigtigt god psykolog, der vil møde dig der, hvor du er, og vil gå ind i det svære arbejde med dig med respekt for din historik/tidl. traumer, således at disse ikke "bare" bliver reaktiveret, men det møjsommelige arbejde, der ligger i at etablere en god og sikker terapeutisk alliance forud for bearbejdning af dine tidl. traumer.

Dette kræver en psykolog, som kender dette arbejdsfelt (læse har spec. indenfor dette område), en del års erfaring og masser af værktøj i sin psykologtaske, hviler meget i sig selv, har supervision på sig selv, og ikke mindst: at I har en kemi, der gør at du og psykolog kan skabe: en sikker terapeutisk alliance. Ikke mindst når du har haft flere forudgående psykologer, hvor dette måske ikke er lykkedes?

Du skriver også flg.:

Jeg har nogle dybtligende smerter som jeg ikke kan få op i billeder fra dybet på min indre film..

. Psyken er "heldigvis" sådan indrettet, hvorfor det kræver netop det, jeg skriver ovenfor for, at du får ro og sikkerhed nok til at lade disse dybereliggende "smerter" komme frem for en mulighed af bearbejdning af dem.

Du skriver også:

Jeg får det af mærke i flere sammenhænge den her håbløse og uhåndgribelige følelse når situationer opstår der muligvis minder om og når jeg er overvældet mm. af mange smerter fra mine kroniske diagnoser.

. Jeg er hverken psykiater el. psykolog, og kan ud fra dit tråd kun gætte på psykiske diagnoser, men har du løst til at løfte noget af sløret omkr. netop diagnoser?

Så skriver du også flg.:

Jeg søger egenligt efter om andre oplever disse voldsomme nederlags følelser og desperat søgen efter hvorfor disse dyk kommer og hvordan jeg kan få disse dybe traumer op i/til overfladen???

Jeg vil først rose dig for af på trods af at dette ikke virker til, at være et problem af nyere dato for dig, at du stadig søger efter en indgang til at få hul på at få det bedre. Alle føler nederlagsfølelser ind i mellem, men det er sværhedsgraden af dem, der gør om man har brug for hjælp fra professionelle, og som jeg skriver ovenfor bør sådanne dybe traumer komme til overfalden i meget trygge rammer i prof. hænder, da gentagne retraumatisering ellers kan gøre det næsten umuligt, at få arbejdet m. den egentlig traumatisering.

Hvis noget af ovenstående er uklart, så spørg endelig.

Hvordan kommer du så videre?

Jeg ved ikke, hvor gammel du er og hvordan din øk. situation er, men visse tilfælde af begivenheder giver adgang til et godt nok begrænset antal psykologbehandlinger, og vha. ikke mindst en forstående prak. læge.

Hvordan finder man så en psykolog af ovenstående kaliber?

Dette er ikke nemt, hvilket du måske allerede har erfaret. Men første skridt kunne være via denne hjemmeside: http://www.dp.dk/sitecore/content/Ho...gPsykolog.aspx og her: også få oplyst alder på vedkommende samt ikke mindst licitation, ventetid ect.

Her kan du via de navne på psykologer, der findes indenfor en rimelig radius din by, skrive navn på dem, kombineret m. speciale og erfaring/interesse forud kræver du har enten navne på dem fra dit omegnsdistrikt el. har fået anbefalet en. Hvis du vil sikre dig ikke at ryge i hænderne på nogen med en advarsel fra Sundhedsstyrelsen, kan du via denne hjemmeside søge på navnet, se flg. lin: http://www.sst.dk/DS/Tilsyn_soeg.aspx .

Lige så vigtigt er det, at du finder én, som tager det som en selvfølge at første el. måske 2 konsultation/terapitimer handler om flg.: at vurdere om I fælles kan arbejde med dine problemer, tale om rammerne for det fremtidige arbejde, og ikke mindst hvad målet er for dette arbejde. Under denne samtale bør du føle efter om, hvordan du synes samtale glider mel. jer, om du bliver mødt anerkende og med åben forståelse, og ikke mindst lige sove på om du mener, at du sammen med netop denne psykolog kan skabe dette trygge og sikre rum for dit arbejde fremover. Hvis ikke, ja, så må du desværre søge efter en ny, hvis ja, så kan der godt alligevel have rejst nogle yderligere spørgsmål hos dig, som du har behov for at få afklaret, men disse bør være velkommen hos psykolog.

Håber du kan bruge ovenstående til at komme videre.

De bedste ønsker for en farbar vej frem

Gunvor

[ulla-britt]

Hej Suz.
Har også været hvor du er. Det er forfærdig at skulle leve med alle de smertefulde destruktive tanker og smertefulde følelser.
Vil lige dele en bog som har hjulpet mig meget den hedder Troldmandens lære af Deepak Chopra ved ikke om du kender den.
Den handler bl a. om at give slip på fortiden følelser og tanker og lære at leve i nuet.
For mig har det været en øjenåbner at læse den og prøve at se mit liv fra en anden vinkel og give slip på fortidens smerte og alle de negative tanker der fyldet mit liv.
Det er jo fortid og noget jeg ikke kan ændre eller lave om på nu.
Det kan måske lyde nemt at give slip på fortiden når der er så mange ting der tynger og giver smerte. Men et sted skal man jo starte.
Det er et langt og sejt træk at begynde at tænke på en anden måde og at smide de tunge sten man slæber rundt med i rygsækken men hver en lille sten man kan lægge fra sig er et lille positiv skridt fremad i livet.

Sender dig et knus og mange kærlig tanker

[ulla-britt]

Fandt lige ud af at slette det ..

[gunvor]

Hej ulla-britt

Der er sikekrt fordi de 2 ikomer er lige ved siden af hinanden. Men du kan slette den el. ændre den ved nedest i højre hjørne at klikke på knappen for rediger slette el. ændre i dit indlæg vai det vindue, der så kommer op og derpå klikke på ikon gem.