Reform/bistand

[Hans]

Oprindeligt indsendt af mand

Hans.

Hvor står der at du tjener penge på dit hus, jeg kender da nogle

stykker som ikke kan få det for deres hus, som de gav for det,

så den kan du ikke bruge,

hvis de vil bo der de næste 30 år, så vil de jo nok have lidt friværdi.

hende som måske får 1500 kr om mdr i boligsikrig, det er 18000 kr

om året, gange 30 år, det er 540.000 kr hun har fået, lige ind af

brevsprækken. uden at lave noget.

Og igen, det er et spørgsmål om prioritering og valg her i livet.

Vil man have pengene nu, eller spare op?
Hvis din familie skulle have et tilsvarende beløb, kunne de sælge boligen og leje, så får de også boligsikring (eller have undladt at købe til at starte med). Det er nu engang i langt de fleste tilfælde dyrere at eje end at leje - det er der som sådan ikke noget nyt i.

Boliginvestering er en langsigtet opsparing. Selvsagt tjener man ikke noget, hvis man sælger kort tid efter køb.

I Aalborg, hvor jeg bor, er salgsprisen på et hus steget med over 200% siden år 2000 - finanskrise eller ej.

På 30 år skulle det gerne blive til mere end boligsikringen, selv med udgifter til forbedringer. Og så er der friværdien, som kan belånes igen efter et stykke tid.

http://www.boliga.dk/boligpriser/Bol...ypeSelection=0

Jeg fastholder, at det er to usammenlignelige økonomier, den ene ejer, den anden lejer.
Den ene er enlig, hvilket altså giver en hel del tilskud, den anden er ikke-enlig, hvilket ikke giver så mange tilskud.
Bil kontra ikke bil
Et barn kontra to børn
Osv.

Hun får ikke pengene, fordi hun ikke laver noget, hun får pengene, fordi hun bor til leje - 30-årig (sandsynligvis ufaglært) kvinde uden erhvervserfaring vil næppe kunne finde et job, der giver så meget, at hun mister hele sin boligsikring.

Noget helt andet er så den generelle problematik med den arbejdsløse, der åbenbart kun vil have og ikke yde til samfundet.
I min verden skal hun ikke stilles dårligere, end en tilsvarende enlig mor, der arbejder, vi må stadig være så rigt et samfund, at vi ikke deler folk op i A og B hold, alt efter om folk har et arbejde eller ej, og adgangen til sociale ydelser dermed ikke er betinget af arbejde eller ej men et helhedssyn på personens økonomi.