Uddannelse på kontanthjælp ?

[Cordulla]

Hej Silverfox.

Hvad med at foreslå din rådgiver, at du tager ét fag på HF voksenundervisning evt. som aftenundervisning?

Det er ganske få timer i ugen - så kan du se, hvad du reelt kan klare og samtidig opfylde dine skånehensyn om få timer.

Du vil samtidig være igang med noget "fornuftigt", som du kan bruge senere. Også selvom du i grunden var igang med noget andet - måske kan det fag du vælger siden overføres som merit.


Hilsen
Cordulla.

[annagw]

Hej igen.

I aftes glemte jeg at skrive, at du når / hvis du engang starter på en videregående uddannelse formodentlig vil være berettiget til handicaptillæg til SU.

Når man studerer, er man her i Danmark så heldig at man får SU, så man skal arbejde meget mindre ved siden af studierne end man ellers ville skulle.
Dertil kommer, at man kan tage et billigt lån hvis man ikke kan arbejde nok ved siden af til at dække sine udgifter.

Det er meget få der kan klare sig med SU - de tager SU-lån og/eller arbejder, og det syntes de bestemt ikke er sjovt.

Hvis man, på grund af en varig psykisk eller fysisk lidelse, på ingen måde er i stand til at klare en uddannelse, hvis man samtidig vil skulle arbejde ved siden, kan man få handicaptillæg til SU, svarende til det beløb det vurderes at en studerende kan tjene ved siden af studiet.
Men det gives kun ved vidergående uddannelser.

Og så er der muligheden for revalidering.
Du kan så vidt jeg ved, ikke få revalideringsydelse til en ungdomsuddannelse. Men forrevalidering, som HG'en vil betragtes som, hvis I lægger en uddannelsesplan, vil foregå på kontanthjælp.
Spørgsmålet er så, om du vil kunne tildeles revalidering, når din tilstand er så uafklaret som den er, og din nuværende arbejdsfunktionsevne er så nedsat som den er.

Beklager hvis jeg lyder som en strid harpe. Det er ikke ment sådan.
Det er set før herinde, at folk (inklusiv jeg) har kastet sig ud i noget de ikke kan klare, ud fra præcis samme bevæggrunde som du har, så jeg er bekymret.

Og det dermed at SU ikke er godt nok... Vi som er på overførselsindkomst gennem lang tid kan vist godt blive lidt forvænte.
Jeg har selv været på kontanthjælp i 6 år, og gu' er det svært og ikke spor sjovt, men jeg er vant til, at det offentlige sørger for mig, og forventer at det bliver gjort.
Jeg har fået massiv behandling, har bostøtte, har fået mentor og handicaptillæg da jeg kastede mig ud i et forsøg på uddannelse (som mislykkedes), jeg har fået betalt medicin, tandlæge, komfur, køleskab og tilmed blevet tildelt en lejelejlighed som andre mennesker har stået skrevet op til i 20 år.
Jeg husker OFTE mig selv på, at jeg er yderst priviligeret at jeg bor her i landet, og husker at sætte PRIS på det i stedet for kun at være gal over alt det der er galt med systemet.


Som sagt i går: Pas nu på!!!!
Jeg kender godt følelsen af noget så gerne at VILLE, og ikke bare ville hvad som helst, det skal være noget meningsfuldt og det skal være "normalt" og det skal helst være NU og det skal nok gå alt sammen.
Sådan går det så bare ikke...
Du må sætte dig ned og overveje det meget, meget grundigt. For som sagt, så længe du ikke formår at sætte dig for at møde op til et eller andet fx. en gang om ugen, bare fordi det ikke er en uddannelse, selvom du er desperat efter at få noget indhold i hverdagen, så er det tvivlsomt at du fra dag til dag pludselig vil kunne møde op på uddannelse flere dage om ugen OG bruge lige så mange timer på forberedelse hjemme.
Start til et eller andet sport, meld dig ind i og bliv aktiv i et politisk parti et par gange om ugen, start på aftenskole...
Og undersøg imens muligheden for at tage et HG enkeltfag på kontanthjælp.
Men sørg også for at undersøge grundigt hvad det vil indebære for din sagsbehandling og aktivering.