Jeg vil gerne have Jeres in-put!

[klarkurs]

Tusind tak for jeres tilbagemeldinger og svar på min henvendelse!
Jeg er helt med på at sygemeldte skal mødes med RESPEKT og at al lovgivning skal overholdes!!! - Det er jo udgangspunktet og hele grundlaget for en ordentlig sagsbehandling! (se iøvrigt facebook, hvor der der er oprettet en gruppe med socialrådgivere for ordentligt socialt arbejde med flere hundrede medlemmer).
Jeg vil lige fortælle at jeg IKKE er ansat i et jobcenter eller noget andet sted! Jeg er selvstændig socialrådgiver. En væsentlig grund er, at jeg ikke kan 'indordne' mig under de betingelser og den kæmpe administrative byrde der eksisterer i arbejdet (det passer ikke til mit temperament). - Jeg er heller ikke stiv i paragraffer - (beklager)! Men det der ligger mig på sinde, er at de demokratiske principper overholdes og at det arbejde der udføres, eksisterer i et ligeværdigt forum, dvs. at vi som mennesker er lige værdige, uanset vores status i samfundet!
Og her ligger sygemeldte og ledige fleksjobbere mit hjerte nærmest.
Ang. spørgsmålet om sagsbehandlere, så er det sådan at betegnelsen sagsbehandler er en stillingsbetegnelse og ikke en uddannelsesbetegnelse. En socialrådgiver, brandmand, akademiker, tømrer og andet kan udmærket være ansat som sagsbehandlere eller jobkonsulenter. Det siger intet om personen er kvalificeret eller uddannet til at fungere som sådan.
Som kontoruddannet i en kommune kan du tage overbygningsspecialer, så du bliver f.eks. uddannet socialformidler. Den overbygningsuddannelse er sidestillet med socialrådgiveruddannelsen.
Der er alt for få uddannede socialrådgivere og socialformidlere i samfundet. Derfor er jobcentre og 'anden aktør' begyndt at ansætte andre faggrupper. Det betyder desværre at den såkaldte socialfag-lighed skrider godt og grundigt i svinget.
Dertil kommer at fordi en person har en socialfaglig uddannelse, er der absolut ingen garanti for at tingene foregår ordentligt.
Vi påvirkes allesammen af vores omgivelser! - Hvis du er omgivet af mennesker og strukturer som har nogle fuldstændigt andre værdier end du selv har, så smitter det...og pludselig kan man høre sig selv sige noget man aldrig ville have drømt om før man kom i de omgivelser!
Når det f.eks. siges tit nok i medierne og vores samfund iøvrigt, at incitamentet til at få folk til at arbejde er at klemme dem på pengepungen, ja, så begynder de fleste i 'familien Danmark' at tro på at alle mennesker på overførselsindkomst faktisk snylter på systemet!
Derfor er det afgørende at der findes nogen som kæmper for holdningsændringer og holder fast i ligeværdighedsprincipperne!
Her er K10 er fint forum at være i - man kan få luft og fortælle om urimelighederne, som rammer hårdt! Der findes også her fantastiske eksperter på regler, lovgivning og procedurer, som er en uvurderlig kvalitet når man er ude at skide i forhold til jobcenter eller anden aktør!
Som supplement (nej ...ikke konkurrent) har jeg oprettet et site på groupcare (cafesygemeldt) fordi den har sit udgangspunkt et andet sted!

Jeg vil fortsat være glad for at modtage gode råd, idéer, inspiration til min undervisning af jobkonsulenter/sagsbehandlere i emnet: Den gode arbejdsprøvning!

Allerbedste solskinshilsner fra
Susanne

[Lenep]

Kære Susanne.

Jeg synes, som alle de andre, og dog har jeg én ting som for mig personligt er meget vigtig.


Det er at sagsbehandleren ikke kun går efter alderen. Jeg føler at det er diskriminerende at få af vide, at jeg er for ung til en førtidspension. Nu er jeg 28 år, og det kan da godt være at det er ungt, men jeg kan da ikke gøre for at jeg ikke er så gammel. Jeg har ikke selv pålagt mig mine sygdomme - tværtimod jeg vil helst være foruden og tør godt skrive at det gælder for os alle sammen.

Som Zusa skriver, er der ingen som vil gå hjemme frivilligt. Men hvad anden mulighed har man, når man ikke magter et job længere på grund af sine sygdomme.

Så skriver du selv noget angående arbejdsprøvninger. Jeg er syg for anden gang, det er samme sygdomme men en kraftig forværring af dem. Jeg har været alt for meget igennem til at kunne skrive det her, så det vil jeg undlade. Jeg vil blot sige, at når kommunen sender én ud i en arbejdsprøvning, så skal de rette sig efter den, og ikke bare sende én ud i noget nyt bagefter, som kommunen har gjort i mit tilfælde.

Der skal være et formål med det, og ikke bare fordi at kommunen ikke ved hvad de ellers skal stille op med én. Det er ret ubehageligt at blive kostet rundt i systemet, fra det ene sted til det andet, uden at det har noget formål med sig. Siger du det til din sagsbehandler, kommer vedkommende med en eller anden kommentar om at de jo netop er i gang med at få afklaret ens arbejdsevne - jo tak men hvor meget skal man sendes ud i før den er afklaret?

Lenep

Hej Susanne.

Det er sgi' godt nok et spørgsmål hvor jeg har mest lyst til at sige "Har du 3 dage til en forklaring?"

En ting jeg i hvert fald SELV har været ude for i mit 21 år lange forløb som kontanthjælpsmodtager er, at jeg ikke synes socialrådgiverne har kompetenser nok rent uddannelsesmæssigt til at spotte problemerne hos borgeren.

Når man som jeg, kunne gå på kontanthjælp i over 10 år, inden jeg blev sendt til udredning hos en psykolog (endog af en familieterapeut, og IKKE min daværende socialrådgiver), så må der være noget helt galt.

Der må skulle lægges noget i uddannelsen der gør, at en socialrådgiver forholdsvis hurtigt i en langtidsledigs forløb kan lægge to og to sammen, at der MÅSKE kan være andre årsager end bare dovenskab til at man befinder sig på kontanthjælp i længere tid.

Jeg fik først konstateret Asperger Syndrom for et par måneder siden... 21 år efter jeg startede i systemet. Havde jeg blevet opdaget meget tidligere med det syndrom, havde jeg måske været til at rede ud på arbejdsmarkedet INDEN systemet og samfundet fik presset mig over i social angst og depressioner for livet.

Så mit råd er: uddan de socialrådgivere i at være opmærksomme! de behøver ikke kunne diagnosticere, men de bør være i stand til at starte en udredning meget tidligere end jeg selv har været ude for skete.

Håber det kan bruges til noget.

[Emma]

Kære Susanne.

Hvor er det dejligt , at du engagerer dig og spørger efter relevant materiale her på k10.
Min erfarinf med jobkonsulenter er meget trist, havde først en som fortalte han lyn hurtigt ville få mig i en arb.prøvning....godt tænkte jeg ,lad mig få det overstået....der gik 1/2 år og ingenting skete. Jeg fandt herefter selv et sted, i et erhverv de vare langt fra mit eget fag, hvilket det skulle være. Fik givet besked til jobkonsulenten omkring stedet, dette blev der sagt ok til. Jeg holdt møde med chefen ...alene... fik aftalt arbejdsdage, mødetider osv osv.. ..alene. Jeg slæbte mig igennem denne arb.prøvning og havde kun overskud til at passe "mit Job", orkede intet når jeg kom hjem.
Der gik 3 måneder og jeg hørte INTET fra jobkonsulent eller sagsbehandler,
dagen før jeg skulle stoppe kom en jobkonsulent fra nabo kommunen,(her havde jeg tidligere været sendt på et kursus for langtidssyge,men var ude af forløbet da kurset var slut) ......jeg havde aldrig set manden før. han og jeg havde en lille snak om hvordan det var gået, han var også meget undrende men fortalte jeg pludselig var dukket op på hans skærm?????????.
Dette var min arb.prøvning i andet erhverv som det hedder....og hvor ville jeg gerne ha vidst det jeg ved idag...efter at ha fundet K10, med mange dejlige hjælpsomme mennesker.Men summasumarum...sørg for at jobkonsulenterne lytter i forhold til det vi siger vi kan, jeg tror nemlig at alle vil gøre deres bedste, at alt er aftalt med arb.giver i samråd med jobkonsulent og den syge, f.eks at det er ok at gå hjem hvis smerterne bliver for slemme, trætheden tager over (mange kronisk syge har jo en rigtig dårlig nattesøvn, at der findes en god stol, madras, skrivebord der passer, what ever.... i mit tilfælde var der trapper man skulle suse op og ned af...noget mine smertende ben ikke havde det fint med. Rene linier og en jævnlig opfølgning af jobkonsulenten til klienten, så man ikke føler sig "glemt".
Har iøvrigt fået en opfattelse af at mange virksomheder bruger en som gratis arbejdskraft og glemmer hvorffor man egentlig er der.....og vi er jo mange der har gået i flinkeskolen..(desværre). Omkring sagsbehandlere har jeg savnet at der blev talt i en sober tone, har virkelig følt mig mistænkelig gjort, talt ned til, og at der hele tiden blev presset på for, at jeg skulle gøre mere end jeg magtede, og jeg er ikke en der er bange for at tage fat, men når kræfterne svigter skal der også tages hensyn, det er jo ikke noget man selv vælger og her har jeg savnet lidt empati. Sagde engang til en sagsbehandler jeg havde følt mig glemt i deres system... "ja men det har du sikkert også været" var svaret. Vil lige nævne for god ordens skyld ...at jeg har været på arbejdsmarkedet lige indtil jeg blev syg i 2004 i ca 30 år. Så sagsbehandlere der er medspillere og IKKE modspillere. TAK.
Held og lykke til dig Susanne og god dag til jer alle. Mange hilsner Emma.

[Emmely1980]

Kære Susanne
Måske du i dit kursus kunne fortælle dine kollegaer at det IKKE er deres klienters fejl når en sag syltes eller ikke er blevet behandlet som den burde, men der imod deres kollegaer som har begået fejl. Jeg oplever for tiden, at sagbehandleren klandre mig for de fejl der er blevet begået...

Jeg vil give emma ret i at det ville være rart at sagsbeh. taler ordentlig til deres klienter, for man føler sig nemlig mistænkelig gjort og at man skal forsvare at man er syg.

Ofte (hvilket andre også har fortalt mig) oplever man at man "ikke må" det man gerne vil, men "skal" det man ikke har lyst til.....

Det ville være rart hvis man ikke blev betragtet som "blot endnu en brik"

mvh
Emmely1980

[klarkurs]

Hej Emma!
Tak for din beskrivelse, som ligner flere forløb til forveksling, som jeg har hørt om! - Det er fuldstændig uacceptabelt hvad du har været udsat for. Og det er præcis dét jeg vil forsøge at undgå med min undervisning!
Jeg bliver lige nysgerrig i forhold til hvilken kommune du kommer fra. Hvis du vil undgå at fortælle det 'højt' - kan du evt. sende det til mig privat!
En arbejdsprøvning skal forberedes meget grundigt, så man undgår misforståelser og præcis kender formålet - både én selv, praktiksted og jobkonsulent. Og så er det fuldstændig forbudt for arbejdsgiver at tænke i gratis arbejdskraft - det skal jobkonsulenten sikre sig!
Jo, der er mange mange elementer der skal være på plads så alt foregår respektfuldt!!
Allerbedste hilsner fra
Susanne

[Cat 72]

Hej Susanne

Input har du allerede fået mange af. .

Jeg vil tilføje nok en af vigtigste ting LYT for til klienten.. Og sæt IND tidligere i ens sygeforløb - vi blir alle endnu mere syge af den lange sagsbehandling. Den evig venten - og uvished. Tag STILLING langt tidligere. Alles psyke får ar som aldrig forsvinder..

[klarkurs]

Kære alle!
Jeg vil sige Jer tusind tak for mange brugbare forslag, kommentarer og holdningstilkendegivelser til min efterlysning af gode råd til undervisning af jobkonsulenter og sagsbehandlere.
.
Når man selv skal i arbejdsprøvning, kræver det også en god forberedelse for sig selv. F.eks. i forhold til at være klar på hvilken kontrakt der indgåes - hvilke funktioner man skal prøve af - hvilke skånebehov der er vigtige - hvor mange timer der skal startes med - hvem der er kontaktperson, som man har mulighed for at trække på - forholdet (og informationerne) til de andre på arbejdspladsen - opfølgningsmødetidspunkt - dagbog osv. osv.
.
Der stilles faktsisk store krav til én når man skal i arbejdsprøvning, dels på arbejdsprøvningsstedet og dels i forhold til at passe det derhjemme.
.
For at være forberedt til den situation kræves faktisk også at den sygemeldte kommer på et kursus, så tingene foregår på den bedste og mest skånsomme måde.
.
På tirsdag ( d. 7. oktober) vil jeg fortælle sygemeldte og ledige fleksjobbere om hvordan man selv kan forberede sin arbejdsprøvning. Der vil blive udleveret materialer, som man kan bruge i sin arbejdsprøvning.
Det foregår i 'Café Sygemeldt' i Skindergade 21, København klokken 10 - 13.Desværre koster det 50 kroner at deltage, fordi der er givet afslag fra flere fonde til at køre 'Café Sygemeldt'.
Man kan læse om mit frivillige initiativ 'Café Sygemeldt' - som jeg startede i marts 2007 - på hjemmesiden.

Bedste søndagshilsner
(hvor jeg iøvrigt ligger mest i sengen med en voldsom forkølelse/bihule og hansbetændelse)
fra
Susanne